Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2028. Befolkningsprognosen beskriver hvordan befolkningen vil udvikle sig, hvis de forudsætninger den bygger på, gælder i hele prognoseperioden. Derfor er der i rapporten lagt vægt på dels at fremlægge prognosens resultater, men også at beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Prognosen fremskriver befolkningsudviklingen ud fra fødsler, dødsfald, flyttemønstre og det forventede boligbyggeri i kommunen. Befolkningsprognosen er et vigtigt element i den kommunale budgettering og planlægning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Befolkningsprognosen indledes med et afsnit der beskriver betydelige faktiske afvigelser i set i forhold til sidste års prognose. 1
2. -befolkningsprognosen (opfølgning) Væksten i det samlede antal indbyggere i har ikke udviklet sig som forventet i sidste års prognose (Forventet vækst 256 faktisk vækst 456). Hovedårsagen til den uventede vækst kan forklares af et større antal tilflyttere fra udlandet. Bl.a. er der tilflyttet 107 syriske statsborgere til Randers Kommune 1 i. Antallet af nyfødte i forventedes i sidste års prognose at være 939. Men antallet af faktiske fødsler endte noget lavere på 905. En tendens der har været gældende de senere år med faktiske fødselstal på omkring 900. Fra 2001 til var der på intet tidspunkt færre end 1000 nyfødte om året. Flyttebalancen var markant bedre end forventet i prognosen, og der er netto flyttet 524 borgere til Randers i. Årsagen er som tidligere nævnt primært en øget flytteaktivitet direkte fra udlandet. Set i forhold til forudsætningerne for boligprogrammet, som ligger bag prognosen, er der i bygget lidt færre parcelhuse end forventet. I prognosen forventedes 72 parcelhuse, men der er kun opført 65. Til gengæld er der taget flere nyopførte rækkehuse i brug, mens etageboliger ligger lidt under det forventede i sidste års prognose. Der er ikke opført nye ungdomsboliger eller ældreboliger i. (se evt. afsnit 4.2). I alt er antallet af nyopførte boliger set under et dog næsten identisk med det prognosticerede nemlig 145 mod prognosens forventning om 144. 1 Kilde: DST 2
3. Befolkningsudviklingen i Randers kommune Den nedenstående figur viser den faktiske udvikling i antallet af indbyggere, markeret med grønt, i perioden -. Tallene er baseret på indbyggertallet 1. januar i det enkelte år. De blå søjler, viser prognosens resultater for den forventede befolkningsudvikling frem til 2028. Prognosen viser bl.a. at Randers Kommune i løbet af forventes at have rundet de 100.000 indbyggere. Figur 1 Antal indbyggere i Randers Kommune primo året (prognose fra ) 110.000 Antal Indbyggere 105.000 105.519 100.000 95.000 96.800 100.484 91.666 90.000 85.000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2028 Af ovenstående søjlediagram kan aflæses, at prognosen viser en befolkningsudvikling der vil stige fra 96.800 personer pr.1. januar til mere end 105.000 personer 1. januar 2028. En stigning på ca. 8.700 borgere i perioden, svarende til en stigning på ca. 9 % over de næste 13 år. 3
3.1 Tendenser Tabel 1 diverse aldersgrupper Aldersgrupper Faktiske Prognose primo året 2028 0-årige 896 913 942 956 980 1.012 1.111 1.167 1-2 år 2.016 1.927 1.870 1.918 1.967 2.004 2.211 2.367 3-5 år 3.356 3.257 3.171 3.057 2.999 2.984 3.184 3.595 6-16 år 12.851 12.828 12.839 12.789 12.741 12.726 12.487 12.583 17-24 år 9.845 10.066 10.167 10.211 10.246 10.233 10.226 10.434 25-39 år 16.655 16.627 16.524 16.623 16.747 16.882 17.673 18.770 40-64 år 32.566 32.596 32.822 32.947 33.064 33.222 33.357 33.884 65-74 år 10.831 11.067 11.281 11.383 11.442 11.390 11.033 11.038 75-84 år 5.291 5.410 5.580 5.822 6.117 6.470 7.617 8.711 85+ 2.037 2.109 2.123 2.136 2.132 2.148 2.319 2.971 I alt 96.344 96.800 97.319 97.842 98.432 99.072 101.219 105.519 25-64 årige 49.221 49.223 49.346 49.570 49.810 50.104 51.030 52.654 Ovenstående tabel viser bl.a. at antallet af 0-årige forventes at stige svagt igen efter de senere års tilbagegang. I viser prognosen, at Randers Kommune forventes tilbage på niveauet som det så ud i vedr. antallet af 0-årige. Tilflytning fra udlandet I er der en kraftig stigning i tilflytningen til Randers Kommune fra udlandet. Der var i netto 432 tilflyttere til Randers fra udlandet (I var tallet 252). Tallet dækker bl.a. over nedenstående nationaliteter: Tabel 2 (Nedenfor et oprids af de største indvandringer til Randers kommune i fordelt efter statsborgerskab forklarende 575 af tilflyttere fra udlandet) Danmark Syrien Rumænien Polen Litauen Ukraine 266 107 96 42 36 28 Kilde: DST tabel van1aar Som man kan se af tabellen, er det danske statsborgere der flytter fra udlandet og til Randers kommune der tæller mest på udlandskontoen, men i er det antallet af syrere der er mest iøjnefaldende. Langt størstedelen af disse må antages at være flygtet til Danmark og altså Randers - som følge af 4
situationen i Syrien. De næste 4 lande på listen udgør ca. 200 tilflyttende borgere fra Østeuropa. 3.2 Vækst i Randers Kommune Befolkningstilvækst Befolkningstilvæksten illustreres i det følgende ved en række figurer omhandlende diverse aldersgrupper. De enkelte årstal (horisontale akse) vedr. befolkningstilvækst henviser alle til 1. januar i året. Det vil f.eks. sige at er et faktisk tal pr. 1. januar og er et prognosetal for 1. januar. I nedenstående figur kan man se, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder her defineret som 25-64 årige (blå kurve) i den gengivne periode har et foreløbigt lavpunkt i årene og med godt 49.000 borgere i aldersgruppen. Prognosen viser dog, at der allerede fra forventes en stigning som stort set fortsætter i hele prognoseperioden. I forventes altså mere end 51.000 borgere i aldersgruppen. Stigningen skal naturligvis sættes i sammenhæng med den generelle stigning i antallet af indbyggere der forventes i prognoseperioden. Den røde kurve viser forsørgerbrøken, her defineret som antallet af 25-64 årige i tælleren, divideret med summen af 0-24 årige og 65+årige. Kurven viser at selvom antallet af borgere i den erhvervsaktive alder stiger, så stiger antallet af borgere udenfor den erhvervsaktive alder endnu mere. Faktisk kan vi se, at omkring - forventes andelen af borgere udenfor den erhvervsaktive alder at overstige andelen af borgere i den erhvervsaktive alder. 5
Figur 2 - Udvikling i antal 25-64 årige og forsørgerbrøk (prognose fra ) 53.000 52.500 52.452 1,140 1,120 52.000 1,100 51.500 51.000 50.500 50.000 1,058 1,027 51.030 1,001 1,080 1,060 1,040 1,020 1,000 49.500 49.223 0,980 49.000 0,960 2028 Figur 3 - ½-2 årige (vuggestuebørn) og 3-5½-årige (børnehavebørn) prognose fra 4.500 4.000 3.844 3.923 3.536 3.500 3.000 2.859 2.500 2.384 2.456 2.000 2028 ½-2 årige 3-5½-årige 6
I ovenstående figur, kan man se et fald i antallet af børn i vuggestuealderen frem mod. Det er bl.a. med baggrund i det lave fødselstal i og. Man kan se af figuren at prognosen vender så vi i forventes at være oppe på næsten samme antal vuggestuebørn, som i. Fra og frem fortsætter tendensen med flere børn, dog med en mindre stigning hen mod slutningen af prognoseperioden. Årsagerne til denne vending fra til skyldes flere parametre primært det nye boligprogram. Man vil senere i denne prognose kunne læse om boligprogrammet. I boligprogrammet forventes en højere aktivitet, f.eks. indenfor parcelhusbyggeriet i og fremefter. Faktisk forventes der en fordobling i disse år set i forhold til det faktiske byggeri i 2 og som en følge af prognosens forudsætninger prognosticeres en større tilflytning blandt børnefamilier, som typisk flytter til parcelhuse. Der er naturligvis en række usikkerhedsfaktorer i bestemmelsen af boligprogrammet bl.a. konjunkturudviklingen. I prognosens forudsætninger stiger fertiliteten 3 desuden fra og frem, dog stagnerende mod prognoseperiodens slutning. Udvikling i antal 6-16 årige (prognose fra ) Herudover kan det være interessant at se på antallet af børn i skolealderen. I nedenstående figur kan man se, at der forventes en lille nedgang i antallet af skolebørn fra til, herefter stiger antallet lidt igen. I starten af 2028 forventes der således godt 12.600 skolebørn, hvilket er ca. 250 færre i aldersgruppen end tilfældet er i dag. 2 I blev der opført 65 parceller, men i kun 49. I forventes opført 65 parceller, men 112 parceller forventes opført i, stigende til 143 parceller i se evt. tabel 3. 3 Antal forventede fødsler pr. 1000 kvinder i alderen 15-49 år. Den prognositicerede fertilitet dannes på baggrund af data fra Danmarks statistik. 7
Figur 4 6-16-årige (prognose fra ) 13.200 6-16 årige 13.000 12.800 12.600 12.400 12.200 12.000 2028 Figur 5 - Udvikling i antal unge de 17-24 årige (prognose fra ) 11.000 17-24 årige 10.500 10.000 9.500 9.000 8.500 2028 I figur 5 kan man se, at udviklingen i de 17-24 årige forventes at stige langsomt i prognoseperioden frem mod 2028. Primo 2028 forventes således at være ca. 370 flere unge end der var 1. januar. I et historisk perspektiv 8
er det dog interessant at se den kraftige stigning i aldersgruppen fra - mere end 1.300 ekstra i aldersgruppen. Nedenstående figur 6 viser udviklingen i de 75-84 årige, som i prognosen har en kraftig stigning på mere end 60 % fra til 2028. Figur 6 - Udviklingen i aldersgruppen de 75-84-årige (prognose fra ) 75-84 årige 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 2028 9
Figur 7 - Udviklingen i ældre de 85+-årige (prognose fra ) 3.100 85+-årige 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 2028 Ovenstående figur viser udviklingen i antallet af ældre i Randers Kommune. Det fremgår, at der er sket en lille stigning fra til på 177 personer. Fra og frem mod forventes herefter kun en lille stigning i aldersgruppen på 39 ekstra. Fra og frem mod 2028 forventes til gengæld en kraftig stigning i aldersgruppen på mere end 38 % og i alt 823 ekstra borgere i aldersgruppen. 4. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Randers Kommune er udarbejdet på baggrund af en model, hvori der indgår en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosen. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. En væsentlig parameter i forhold til befolkningsfremskrivningen er boligprogrammet og forventningerne til antallet af nybyggede boliger, samt hvor og hvornår disse forventes opført. Boligprogrammet er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og det mere specifikke befolkningstal i de enkelte områder af kommunen. Det forventede fremtidige 10
boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i befolkningsfremskrivningen for Randers Kommune. I det følgende vil boligprogrammet blive præsenteret. 4.1 Boligprogram Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser lokalt og nationalt. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede, nybyggede boliger. Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger der er opført og indflyttet indenfor pågældende år. Boligprogrammet omfatter nybyggeri og ikke nedlagte boliger. I forventes kun en anelse mere aktivitet end i de foregående år med 156 nye boliger, hvorimod der i årene til - ifølge boligprogrammet - forventes opført mere end 350 nye boliger årligt. Boligbyggeri fordelt på boligtyper: Tabel 3 boligprogrammet: - Nye parcelhuse 65 112 143 123 156 Nye rækkehuse 59 81 72 98 78 Nye etageboliger 32 69 150 162 158 I alt 156 262 365 383 392 4.2 Flytning til og fra Randers kommune En af de øvrige væsentlige parametre i forhold til befolkningsfremskrivning er det forventede antal til- og fraflyttere. I følgende afsnit kan i oversigt ses flyttemønstrene mellem Randers og landets øvrige kommuner. 11
Kort 1: Flyttebalance i Af ovenstående kort over Danmark (undtaget Bornholm: netto 10 fraflyttere til Randers) ses flyttebalancen mellem Randers og øvrige kommuner. Fra 12
Aarhus er der flyttet 47 borgere mere til Randers end der er flyttet borgere fra Randers til Aarhus i år 4. Altså netto er der flyttet 47 borgere til Randers kommune fra Aarhus kommune. Dette er end ændret tendens i forhold til, hvor der var 51 borgere netto som flyttede til Aarhus fra Randers. Øvrige nettotal fremgår af kortet ovenfor. De rødlige nuancer beskriver således nettofraflytning til denne kommune (minus foran tallet), og de grønne nuancer illustrerer nettotilflytning fra den viste kommune (positive tal). Figur 8 - Flytning mellem Randers og Aarhus kommuner 900 850 800 750 700 650 834 772 628 630 746 698 797 750 600 550 500 2009 2008 2007 2006 Tilflyttere Fraflyttere Som man kan se af ovenstående figur er der sket en stor ændring i flyttemønstrene mellem de to kommuner fra 2006 til. i 2006 var der netto godt 200 flytninger til Randers fra Aarhus. I både år og var billedet vendt, og i var der netto 51 borgere der flyttede til Aarhus fra Randers. I er det som tidligere nævnt dog igen Randers Kommune der vinder borgere fra Aarhus med 47 netto-tilflytninger. Det er særligt de 18-24 årige der flytter til Aarhus fra Randers Kommune. Alene i denne aldersgruppe var der således i, en nettotilflytning til Aarhus på 109 i var det dog mere med 157. 4 Dog: se også. fodnote 7 så er det antallet af flytninger der optælles. 13
Kort 2: Nettoflytning mellem Randers og øvrige kommuner 2005 til 5 Ovenstående kort 6 viser summen af flytninger mellem Randers kommune og øvrige kommuner de seneste 10 år 7. 5 Årsagen til at Randers Kommune er markeret med grøn samt 1 og ikke er neutral, skyldes en korrektion. 14
Af Danmarkskortet (med undtagelse af Bornholm), kan aflæses nettoflytningen til og fra Randers Kommune set over hele perioden fra 2005 og til udgangen af. Af kortet kan det aflæses, at særligt Aalborg og Mariagerfjord kommuner netto har hentet en del tilflyttere fra Randers kommune. I Mariagerfjord er det særligt for de 25+ årige tilflytningen fra Randers er sket nettotilflytningen til Mariagerfjord kommune er dog faldet markant siden 2007 og sidste år ændredes tendensen, som det kan ses af Kort 1. Fra de syd- og østlige nabokommuner har Randers Kommune haft en stor nettotilflytning. Fra Favrskov og Djurslands to kommuner er det særligt de 18-24 årige der er flyttet til Randers gennem perioden. Dette er en fortsat tendens i. Vedr. de 18-24 årige er der, nok ikke så overraskende, mange der flytter fra Randers og til henholdsvis Aarhus og Aalborg Kommuner (universitetskommunerne) med henholdsvis netto 109 (Aarhus) og 77 (Aalborg). Tilflyttere og fraflyttere Randers Kommune Nedenstående figur 9 viser udviklingen i antal tilflyttere og fraflyttere i forhold til Randers Kommune. De to kurver er hver især tilført en sort tendenslinje, der tydeligt viser en stigning i antallet af flytninger og dermed dynamikken i hvor meget folk flytter til og fra Randers kommune. Det er dog særligt antal tilflyttere der er steget henover perioden. En stor del af forklaringen er naturligvis det generelt stigende folketal i Randers, men det kan ikke forklare hele den procentuelle stigning af især tilflyttere som fremgår i figur 12. Selvom stigningen er stagneret i, er der i prognoseperioden en fortsat klar tendens til øget dynamik i antallet af flytninger. 6 Fra Bornholm er der netto tilflyttet 8 borgere Fra udlandet er der netto tilflyttet 2.324 borgere over den 10-årige periode. 7 Vær opmærksom på at samme person kan være flyttet flere gange til og fra Randers kommune og en flytning tæller med hver gang. 15
Figur 9 Tilflyttere og fraflyttere i forhold til Randers Kommune (Prognose fra ) 5000 4800 4757 4600 4400 4200 4000 3800 3600 3400 3200 4050 3570 4233 3000 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 Tilflyttede Fraflyttede 16
Figur 10 netto-tilflyttere 700 643 netto-tilflyttede 630 634 600 524 500 400 372 300 200 100 0-100 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 Ovenstående figur 10 viser antal netto-tilflyttere til Randers siden 2001. Som man kan se, var der tale om ganske få i starten af årtusindet. I 2007 toppede netto-tilflytningen med 643 borgere og er siden stagneret og var i på 372 yderligere borgere i Randers kommune. I har særligt den store stigning i tilflyttere fra udlandet betydet en nettotilflytning på hele 524 personer. Ifølge prognosen forventes nettotilflytningen at stige yderligere og ligge stabilt på omtrent 600 borgere årligt fra til, dog med et lille fald i slutningen af prognoseperioden. 17