Sundhedseffekter. Blodtryk



Relaterede dokumenter
Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Knoglesundhed

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

MILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed.

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Salt, sundhed og sygdom

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Kost og kræft - sandheder og myter

Hvorfor dør de mindst syge?

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

Hjertetransplantation og træning

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Kød i voksnes måltider

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Risikovurdering af læskedrik

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Fysiske arbejdskrav og fitness

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

Bliver man syg af trafikstøj?

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Traumatologisk forskning

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl Levnedsmiddelselskabet

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Laktose GUIDE _Laktosefri_A5_folder_ART04_TJ.indd 1 09/03/

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Sociale relationer, helbred og aldring

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Sociale relationers betydning for helbred

Udarbejdelse af anbefalinger

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Udvikling af sunde fødevarer til den moderne forbruger

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Observation af smerter hos patienter med demens

Epidemiology of Headache

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Hvor mange har egentlig kræft?

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Arbejdskrav og fitness

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Er mælk livsvigtig for gravide kvinder?

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Transkript:

Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge forhøjet blodtryk. DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension), som fokuserer på frugt, grøntsager og fedtfattige mejeriprodukter, har vist sig at være en effektiv metode til sænkning af blodtrykket. Mælk og mejeriprodukter indeholder en række næringsstoffer og andre bioaktive komponenter, bl.a. calcium, fosfor og bioaktive peptider, som kan være involveret, enkeltvis eller i kombination, i den gunstige effekt på blodtrykket. Flere observationsstudier har vist sammenhæng mellem indtag af mælk og mejeriprodukter og lavere blodtryk, bl.a. i europæiske befolkningsgrupper, her walisiske mænd 1. I gruppen med det højeste mælkeindtag (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) var det systoliske blodtryk 10,4 mmhg lavere end hos mænd, der ikke drak mælk eller som kun drak lidt mælk, efter en 23-års opfølgningsperiode 1. Rotterdam-studiet viste tilsvarende, at risikoen for forhøjet blodtryk hos ældre (over 55 år) faldt med et øget forbrug af fedtfattige mejeriprodukter, selv om der ikke blev fundet sammenhæng mellem mejeriprodukter og blodtryk i en bredere aldersgruppe i den hollandske befolkning (20-65 år) 2,3. I den franske DESIR-kohorte var forbruget af mejeriprodukter (mælk eller yoghurt) og ost associeret med et lavere diastolisk blodtryk efter opfølgningsperioden på 9 år 4. Tværsnitsdata fra den franske kohorte i MONICA-studiet viste også en sammenhæng mellem et højere indtag af mejeriprodukter og et lavere systolisk blodtryk 5. I en nylig metaanalyse af fem kohortestudier var forbruget af mejeriprodukter associeret til en 13 % lavere risiko for forhøjet blodtryk 6. En yderligere analyse tyder på, at effekten kan være drevet af fedtfattige- og «flydende» mejeriprodukter (defineret som mælk og yoghurt). Ost og fuldfede mejeriprodukter viste ingen sammenhæng med risikoen for forhøjet blodtryk. En anden metaanalyse fra 2012 af ni kohortestudier viser en sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og en reduceret risiko for forhøjet blodtryk 7. Effekten gjaldt specifikt for fedtfattige mejeriprodukter og mælk (3 % reduktion pr. 200 g/ dag), mens der ikke blev vist nogen sammenhæng med indtaget af ost, fuldfede- eller syrnede mejeriprodukter, i dette tilfælde, yoghurt. Begge metaanalyser konkluderer, at mælk og fedtfattige mejeriprodukter kan bidrage til forebyggelse af forhøjet blodtryk. > 1

Dette er i overensstemmelse med den amerikanske Dietary Guidelines Committee s vurdering af forskningen i 2010, der konkluderede, at der er moderat evidens for, at der er sammenhæng mellem højt indtag af mælk og mælkeprodukter og lavere blodtryk 8. Efterfølgende studier har styrket denne konklusion. Den bedst kendte intervention, som involverer mejeriprodukter, DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension)-kosten, har vist sig at være en effektiv metode til sænkning af blodtrykket hos mennesker med eller uden forhøjet blodtryk 9,10. I USA bliver DASH-kosten, der lægger vægt på frugt, grøntsager, fuldkorn og fedtfattige mejeriprodukter (ca. 3 portioner pr. dag), i stort omfang anbefalet til forebyggelse og behandling af forhøjet blodtryk 11. Selv om interventionen først blev foretaget som et kostforsøg, hvor al mad blev spist i forsøgslokale eller udleveret og monitoreret, har yderligere studier vist, at DASH-kostrådene også kan være effektive til sænkning af blodtrykket i befolkningsgrupper, der selv prøver at følge diæten uden overvågning af en diætist 12,13. Europæiske retningslinjer for håndtering af forhøjet blodtryk inkluderer nu også en DASH-kosttilgang og anbefaler et øget indtag af grøntsager, frugt og fedtfattige mejeriprodukter 14. Observationsstudier har antydet, at et DASH-kostmønster ligeledes kan have en positiv effekt på blodtrykket hos børn 15. Mælk og mejeriprodukter indeholder en lang række næringsstoffer og andre bioaktive komponenter, som kan relateres til regulering af blodtrykket. Nyere forskning har fokuseret på bioaktive peptiders betydning for regulering af blodtrykket herunder peptider fra mejeriprodukter. En gruppe af peptider (laktotripeptider), som frigøres fra mælk og mejeriprodukter under fordøjelse af protein i maven eller via syrningsprocessen, har vist sig at have blodtrykssænkende egenskaber og evne til at regulere blodtrykket ved at hæmme ACE-1, en stærk vasokonstriktor 16. Der er også rapporteret om blodtrykssænkende virkning af effekter 17 fra riboflavin B 2, som mælk er en god kilde til. Dette afspejler riboflavins rolle i regulering af homocysteinniveauer hos mennesker med en genetisk defekt i metabolismen af homocystein (ca. 10 % af den europæiske befolkning). Et forhøjet niveau af homocystein har været sat i forbindelse med forhøjet blodtryk 18. Mineralerne i mælk, inklusive calcium, kalium og magnesium, er også knyttet til regulering af blodtrykket via deres effekt på intracellulære mekanismer og produktion af vasodilatatorer 19,20. Calcium kan f.eks. have en direkte virkning på blodtrykket via påvirkning af den vaskulære glatte muskulatur og gennem udskillelse af parathyroideahormon (PTH) og vitamin D og en øget udskillelse af natrium 20. Også fosfor i mejeriprodukter kan spille en rolle 20. Potassium Protein 2 < Vitamin B5

Potassium Et nyligt studie angiver, at fosfor fra mejeriprodukter, men ikke fra øvrige kilder, er forbundet med et lavere baseline blodtryk og reduceret risiko for forhøjet blodtryk 21. Dette kan indikere, at fosfor kan sænke blodtrykket via interaktioner med andre Vitamin B5 komponenter i mejeriprodukter. Det er således sandsynligt, at den blodtrykshæmmende effekt af mælk og mejeriprodukter er et resultat af interaktioner mellem komponenterne i mælkematrixen. Vitamin B12 Vitamin B2 rotein Der er tungtvejende evidens for, at mælk og mejeriprodukter, og især fedtfattige mejeriprodukter, kan hjælpe med at sænke blodtrykket og bidrage til at forebygge forhøjet blodtryk. Dette er betydningsfuldt i og med, at forhøjet blodtryk er en afgørende risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme, især hjerneblødning, Calcium og selv værdier i den høje ende af det normale interval øger risikoen. Omkring 30 % til 45 % af den europæiske befolkning lider af forhøjet blodtryk med en stejl aldersbetinget stigning, så selv en lille reduktion af udbredelsen kan give fordele for den offentlige sundhed 14. > 3

Referencer 1. Livingstone KM et al. Does Dairy Food Intake Predict Arterial Stiffness and Blood Pressure in Men? Evidence from the Caerphilly Prospective Study. Hypertension. 2013; 61: 42-47. 2. Engberink MF et al. Inverse association between dairy intake and HTN: The Rotterdam Study. Am J Clin Nutr. 2009; 89: 1877-1883. 3. Engberink MF et al. Dairy intake, blood pressure, and incident HTN in a general Dutch population. J Nutr. 2009; 139: 582-587. 4. Fumeron F et al. Dairy products and the metabolic syndrome in a prospective study, DESIR. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 454S-463S. 5. Ruidavets JB et al. Independent contribution of dairy products and calcium intake to blood pressure variations at a population level. J Hypertens. 2006; 24: 671-681. 6. Ralston RA et al. A systematic review and metaanalysis of elevated blood pressure and consumption of dairy foods. J Hum Hypertens. 2012; 26: 3-13. 7. Sodamah-Muthu SS et al. Dairy Consumption and Incidence of Hypertension: A Dose Response Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies. Hypertension. 2012; 60: 1131-1137. 8. Dietary Guidelines Advisory Committee. Report of the Dietary Guidelines Advisory Committee on the Dietary Guidelines for Americans, 2010. Washington, DC: US Department of Agriculture, Agricultural Research Service; 2010. http://www.cnpp.usda. gov/publications/dietaryguidelines/2010/dgac/ Report/2010DGACReport-camera-ready-Jan11-11.pdf (accessed 11/12/13). 9. Appel LJ et al. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. DASH Collaborative Research Group. N Engl J Med. 1997; 336: 1117-1124. 10. Sacks FM et al. Effects on blood pressure of reduced dietary sodium and the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diet. DASH-Sodium Collaborative Research Group. N Engl J Med. 2001; 344: 3-10. 11. US Department of Health and Human Services, National Institutes of Health, National Heart, Lung, and Blood Institute. Your guide to lowering your blood pressure with DASH (NIH Publication No. 06-4082). Bethesda, Maryland: NIH; 2006. http://www.nhlbi. nih.gov/health/public/heart/hbp/dash/new_dash.pdf (accessed 6/12/13). 12. Appel LJ et al. Effects of comprehensive lifestyle modification on blood pressure control: main results of the PREMIER clinical trial. JAMA. 2003; 289: 2083-2093. 13. Harnden KE et al. Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diet: applicability and acceptability to a UK population. J Hum Nutr Diet. 2010; 23: 3-10. 14. Mancia G et al. 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: the Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). J Hypertens. 2013; 31: 1281 1357. 15. Moore LL et al. Intake of fruits, vegetables, and dairy products in early childhood and subsequent blood pressure change. Epidemiology. 2005; 16: 4-11. 16. Ricci I et al. Milk protein peptides with angiotensin I-converting enzyme inhibitory (ACEI) activity. Crit Rev Food Sci Nutr. 2010; 50: 390-402. 17. Wilson CP et al. Riboflavin offers a targeted strategy for managing hypertension in patients with the MTHFR 677TT genotype: a 4-y follow-up. Am J Clin Nut. 2012; 95: 766-772. 4 <

18. McNulty et al. Riboflavin lowers homocysteine in individuals homozygous for the MTHFR 677C->T polymorphism. Circulation. 2006; 113: 74-80. 19. Houston MC & Harper KJ. Potassium, magnesium, and calcium: their role in both the cause and treatment of hypertension. J Clin Hypertens. 2008; 10: 3-11. 20. McGrane MM et al. Dairy consumption, blood pressure, and risk of hypertension: An evidencebased review of recent literature. Curr Cardiovasc Risk Rep. 2011; 5: 287-298. Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel > 5

www.milknutritiousbynature.eu Juli 2014 ref 2313