Geelsgårdskolen d. 4.3.09 ELEVBESKRIVELSE



Relaterede dokumenter
ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer.

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Serviceloven)

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Alle børn bevæger sig i skolen

Om at indrette sproghjørner

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Om at indrette sproghjørner

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (serviceloven) v. 1.1

Mål og indikatorer på vej mod to år

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Servicelov)

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

stimulering i Valhalla

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

FSIII SEL tilstande. Version 1.0. Juni 2015

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Alfer Vuggestue/Børnehave

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser

Sprogarbejde i hele institutionen:

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

Skole Parathed Vejledning til forældre.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

ICF-baseret afklaring

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Nationale Rygregister

Alsidige personlige kompetencer

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Grundlæggende færdigheder, mål, indhold og metode på det skolefaglige område. Fag: Dansk Grundlæggende færdighed:

Det lille barns sprog 0 3 år

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læringsmål og indikatorer

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

Velkommen til børns motorik. 27. Marts sundhedsplejersken.dk

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Indholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer. Projektleder Claus Nielsen, KL

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Transkript:

Geelsgårdskolen d. 4.3.09 ELEVBESKRIVELSE Vigtigt: Denne manual indeholder alle de punkter, der kan være relevante at beskrive for en elev på et af Geelsgårds spor. I skal kun udfylde de punkter, der er relevante for den elev I skriver om. Hvis der f.eks. ikke er noget påfaldende omkring vågenhed/arousal udfyldes dette punkt ikke. Under alle hovedpunkter står hvilke faggrupper, der har det overordnede ansvar. Elevbeskrivelsen er generelt et fælles ansvar, men for nogle af områderne gælder det, at bestemte faggrupper har hovedansvaret for at udfylde dem. Her kan/bør man selvfølgelig få informationer fra alle der sidder inde med relevant viden om de aktuelle punkter, herunder også forældre. Bogstav- og talkoderne (f.eks. b125/26) henviser til en ICF manual. De skal ikke bruges. Husk at udfylde punktet pædagogiske og behandlingsmæssige konsekvenser til sidst i manualen. Hver faggruppe skriver sine kommentarer til dette punkt ind undervejs. Hvis der er behov for at ændre på rækkefølgen i anbefalingerne er det klasselæreren, der gør dette. DISPOSITION Punkter, der ikke er relevante, udelades. Stikord til disposition. 1. FØLELSESMÆSSIGT OG SOCIALT. (pædagoger) Elevens temperament og personlighed (b 125/126) a) Tilpasningsevne b) Reaktionsmønstre c) Aktivitetsniveau d) Forudsigelighed e) Vedholdenhed f) Initiativrighed g) Udadvendt/indadvendt h) Samarbejdsevne i) Samvittighedsfuldhed j) Psykisk stabilitet k) Åbenhed (for nye oplevelser) l) Optimisme/pessimisme m) Selvtillid n) Pålidelighed Energi og handlekraft (b 1300) a) Generelt energiniveau b) Motivation c) Appetit d) Impulskontrol 1

Tage beslutninger (d177) Følelsesfunktion (b 152) a) Adækvate og fyldestgørende følelser b) Regulering af følelser c) Følelsesmæssig spændvidde Interpersonelt samspil og kontakt (d770) a) Respekt og varme i relationer b) Anerkendelse i relationer c) Tolerance i relationer d) Kritik i relationer e) Sociale fornemmelser i relationer f) Fysisk kontakt i relationer g) Skabe kontakt h) Afslutte kontakt i) Regulere adfærd i samspil med andre j) Opføres sig i overensstemmelse med sociale regler k) Opretholde socialt rum Ad a = overensstemmelse mellem følelser og situation, f.eks. at eleven viser glæde ved modtagelse af gode nyheder. Ad b = kan styre sine følelser, så man ikke hænger unødigt fast i samme følelse i for lang tid. Ad c = Viser en bred vifte af følelser. Ad b) Vise og reagere på og med tilfredshed og taknemmelighed på en måde, der passer til situationen. Ad k) Være opmærksom på at opretholde en passende fysisk afstand mellem sig selv og andre (hverken for langt væk eller for tæt på). Særlige interpersonelle relationer (d730) a) Kontakte fremmede Ad a) Evnen til at indlede en midlertidig kontakt med fremmede med et særligt formål, f.eks. at spørge om vej. 2. VÅGENHED (udfyldes af alle faggrupper) Arousal (b 1103) Søvn (b 134) a) Søvnmængde b) Indsovning c) Gennemsovning d) Søvnkvalitet e) Søvncyklus Arousal = Vågenhed, parathed, behov for stimulering for at holde sig vågen. 2

3. OPMÆRKSOMHED (udfyldes af alle faggrupper) Opmærksomhed generelt (b140) a) Fastholdelse af opmærksomhed b) Skift af opmærksomhed c) Opdeling af opmærksomhed d) Deltagende opmærksomhed Ad c) Opdeling af opmærksomhed = delt o. Ad d) Deltagende opmærksomhed = fælles o. dvs. at barnet og en anden i fællesskab kan rette opmærksomheden imod en fælles tredje ting. At fokusere opmærksomhed (d160) a) Fokusere opmærksomhed på menneskelig berøring, ansigter og stemmer b) Fokusere opmærksomhed på forandringer i omgivelserne som f. eks. ændringer i kvalitet, kvantitet eller intensitet af fysiske eller sociale stimuli At rette opmærksomhed (d161) a) Bevidst fastholdedelse af opmærksomhed til en bestemt handling eller opgave over en passende tid 4. HUKOMMELSE (udfyldes af alle faggrupper) Hukommelse, forskellige typer (b144) a) Korttidshukommelse b) Langtidshukommelse c) Genkaldelse Ad c) Evnen til at genkalde information gemt i langtidshukommelsen og bringe den frem i bevidstheden. 5. KOGNITION (udfyldes af alle faggrupper) Perception (b156) a) Evnen til at genkende og fortolke lyde b) Evnen til at genkende og fortolke synsindtryk c) Evnen til at genkende og fortolke 3

lugte c) Evnen til at genkende og fortolke smagsindtryk d) Evnen til at genkende og fortolke berøring e) Visuo-spatial perception Formålsbestemte sanseoplevelser (d110) a) Se b) Lytte c) Anden formålsbestemt sanseoplevelse 1. Sansning via mund 2. Sansning ved berøring og føle overflader 3. Sansning ved lugt 4. Sansning ved smag Overordnede kognitive funktioner (b 164) a) Abstraktion b) Organisering og planlægning c) Kognitiv fleksibilitet d) Problemløsning Synsfelt (b2101) a) Lysfølsomhed b) Kontrastopfattelse Ad a) Evnen til at tænke abstrakt og til at danne og forstå abstrakte ideer og begreber. Ad c) Evnen til at være fleksibel, f.eks. ved at ændre strategier, når man skal løse et problem. Orienteringsevne(b 114) a) I tid b) I sted c) I forhold til sig selv og andre Vestibulær funktion (b235) a) Stillingssans b) Balance c) Bevægelse Oplevelse af eget selv (b 180) Opfattelse af smerter (b280) Bevægelsessansning. Om de mentale funktioner, der understøtter oplevelsen af egen identitet som et handlende subjekt, der er adskilt fra omgivelserne. Hørelse (b230) a) Lydopfattelse b) Lyddiskrimination Ad d) Evnen til at bestemme om en lyd kommer fra højre eller venstre side. 4

Smagssans (b250) c) Lokalisering af lyd d) Lateralisering af lydkilde Dybdesensibilitet (b260) Berøringssans (b265) Temperatursans og andre stimuli (b270) Evnen til at opfatte de enkelte kropsdeles position i forhold til hinanden, herunder opfattelsen af kroppens stilling når den er i hvile og bevægelse. Taktilitet.Hvordan man reagerer på berøring, herunder hyper- og hyposensibilitet ( overfølsomhed kontra nedsat følsomhed ) Opfattelse af temperatur, vibration, tryk og skadelige påvirkning. 6. KOMMUNIKATION. (udfyldes af alle faggrupper) Sprogforståelse (b 167) a) Forståelse af talt sprog b) Forståelse af skriftsprog c) Forståelse af tegnsprog d) Forståelse af symbolsprog (Bliss, pictogrammer mv.) e) Evnen til at kommunikere med talesprog f) Evnen til at kommunikere med skriftsprog g) Evnen til at kommunikere med tegnsprog h) Evnen til at kommunikere med Symbolsprog Stemme (b310) a) Frembringelse af lyd b) Stemmekvalitet Udtale (b320) Talefærdighed og talerytme (b330) a) Flydende stemme b) Talerytme c) Talehastighed d) Talemelodi 5

Andre stemmefrembringelser (b340) a) Frembringelse af toner b) Frembringelse af sammenhængende lyde (inkl. barnepludren) Forstå meddelelser (d310) a) Reagere på en stemme b) Forstå enkle talte beskeder c) Forstå komplekse beskeder d) Forstå kropssprog e) Forstå billeder f) Forstå meddelelser på tegnsprog Ad a) F.eks. ved at bevæge sig eller ved at åndedrætsrytmen ændres. Ad b) Reagerer relevant ved en handling eller ved ord på enke meddelelser (2-3 ord). Ad c) Her tænkes på almindelige, hele sætninger Fremstille meddelelser (d330) a) Tale b) Førsproglig kommunikation c) Sang d) Bruge nonverbale meddelelser e) Bruge kropssprog f) Bruge tegn og symboler g) Bruge formaliseret tegnsprog Ad b) F.eks. med enkel mimik, bevægelser eller øjenkontakt Samtale og anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker (d350) a) Samtale b) Indlede samtale c) Holde samtale i gang d) Afslutte samtale e) Samtale med en person f) Samtale med flere personer g) Anvende telekommunikation h) Anvende skriveudstyr Ad h) Skrivemaskine, PC og Braille 7. MOTORIK. (udfyldes af terapeuterne) Fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser (b 176) Ledbevægelighed (b710) a) Ledbevægelighed i et led b) Ledbevægelighed i flere led c) Generel ledbevægelighed 6

Ledstabilitet (b715) a) Stabilitet i et led b) Stabilitet i flere led c) Generelt Muskelstyrke (b 730) Muskeltonus (b735) Muskulær udholdenhed (b740) Muskulær refleks (b750) a) Ekstensionsrefleksen b) Reflekser udløst af skadelige (ubehagelige) påvirkninger c) Reflekser udløst af andre ydre stimuli Ufrivillige bevægelsesreaktioner (b755) Viljebestemte bevægelser (b760) a) Kontrol over simple viljebestemte bevægelser b) Kontrol over komplekse viljebestemte bevægelser c) Koordination af viljebestemte bevægelser d) Støttende bevægelser af arme og ben Ufrivillige bevægelser (b765) Gangmønstre (b770) Ufrivillige kontraktioner af store muskler eller hele kroppen udløst af kropsposition, balance og truende stimuli. Ufrivillige, formålsløse kontraktioner af en muskel eller en muskelgruppe. Fornemmelser forbundet med muskelfunktion og bevægelser (b780) Ændre og opretholde kropsstilling (d410) a) Lægge sig ned. b) Sætte sig på hug c) Knæle d) Sidde e) Stå f) Bøje sig g) Ændre kroppens tyngdepunkt h) Rulle i) Ændre kropsstilling, uspecificeret 7

Fastholde kroppens stilling (d415) a) Fastholde liggende stilling b) Fastholde hugsiddende c) Fastholde knælende d) Fastholde siddende e) Fastholde stående f) Fastholde hovedstilling g) Fastholde en stilling, uspecificeret Løfte og bære (d430) a) Løfte b) Bære i hænderne c) Bære på armene d) Sætte ting fra sig Flytte genstande med benene (d435) a) Skubbe med benene b) Sparke Håndfunktion (d440) a) At samle op b) Gribe c) Manipulere d) Slippe e) Øvrige håndfunktion Hånd-og armfunktion (d445) a) At trække b) At skubbe c) At række d) Vende eller vride e) Kaste f) Gribe 8. DAGLIGE FUNKTIONER. (udfyldes af terapeuterne) ADL Forflytte sig (d420) a) Forflytte sig i siddende stilling b) Forflytte sig liggende c) Forflytte sig generelt Gå (d450) a) Gå korte afstande b) Gå lange afstande c) Gå på forskelligt underlag d) Gå uden om forhindringer Ad a) Beskriv afstand og/eller nærmere omstændigheder (f.eks. kan gå fra stol ind til sit bord i klassen). 8

Bevæge sig omkring (d455) a) Kravle b) Klatre c) Løbe d) Hoppe e) Svømme f) Mave sig frem g) Skubbe sig frem Ad b) Mere end en kilometer. Færden i forskellige omgivelser (d460) a) Færdes i hjemmet b) Færdes indendørs andre steder end i hjemmet c) Færdes udenfor Færden med brug af udstyr (d465) Bruge transportmidler (d470) Vaske sig (d510) a) Vaske sig på enkelt kropsdele b) Vaske sig på hele kroppen c) Tørre sig Kropspleje (d520) a) Pleje af huden b) Pleje af tænder c) Pleje af hår d) Pudse næse Gå på toilet (d530) a) Vandladning sige til, kontrol, klare det praktiske. b) Afføring sige til, kontrol, klare det praktiske c) Have kontrol med menstruation Af- og påklædning (d540) a) Klæde sig på b) Klæde sig af c) Tage sko og strømper på d) Tage sko og strømper af e) Vælge passende påklædning Spise (d550) a) Give udtryk for sult b) Spisning udspecificeres Ad b) Få maden op til munden, spise på en acceptabel måde, skære eller bryde maden i stykker, anvende spiseredskaber mv. 9

Drikke (d560) a) Give udtryk for tørst b) Drikke - udspecificeres Ad b) Holde fast om drik, få drikken op til munden, drikke på en acceptabel måde, hælde drikke op, drikke med sugerør mv. 9. STANDPUNKTSBEDØMMELSE (udfyldes af lærerne) Tænke (d163) a) Forestillingsevne b) Overveje c) Opstille hypoteser eller teoretisere Ad a). Evnen til at forestille sig noget, der ikke konkret er til stede, f.eks. i leg, i form af fiktive personer, steder eller ting, at lade som om. Kendskab til bogstaver. a. Eleven kender enkelte bogstaver kan benævne, fremsige og/eller skrive dem (f.eks. på en computer). b. Kender hele alfabetet som ovenfor Kendskab til småord a. Kan genkende ordbilledet b. Kan kombinere ordbilledet med et billede eller en konkret. c. Kan stave ordet. d. Kan skrive ordet Kendskab til ord. a. Kan genkende ordbilledet b. Kan kombinere ordbilledet med et billede eller en konkret. c. Kan stave ordet. d. Kan skrive ordet Småord = Ord på max tre bogstaver. Ad d) Med eller uden forlæg Ord = Alle ord. Ad d) Med eller uden forlæg Læse (d166) a. Bruge almindelige færdigheder og strategier i læseprocessen, dvs. genkende ord ved at anvende fonetisk og strukturel analyse og benytte kontekst, signaler i højtlæsning og stillelæsning. b. Forstå skrevet sprog, dvs. forstå beskaffenheden og meningen af det skrevne sprog ved højtlæsning og stillelæsning Skrive (d170) a. Anvende generelle 10

færdigheder og strategier i skriveprocessen. b. Anvende grammatiske og konventionelle regler i skriftlige arbejder. c. Anvende generelle færdigheder og strategier til at fuldføre skriftlige arbejder Kendskab til tal. a. Kan tælle til X b. Kan genkende og benævne tallene fra X til Y c. Kombinere mængder med tal. Forstår begreberne større end og mindre end. F.eks. at kunne organisere ting på en række så de kan tælles, flytte finger korrekt. Kan addere angiv talområde Kan subtrahere angiv talområde Kan gange angiv talområde Kan dividere angiv talområde Kan løse enkle tekststykker Kan løse komplekse tekststykker. Regne (d172) a) Anvende simple færdigheder og strategier i regneprocessen b) Anvende komplekse færdigheder og strategier i regneprocessen Angiv om tekste skal læses op for eleven. Angiv om teksten skal læses op for eleven. Problemløsning (d175) a) At kunne løse simple problemer a) At kunne løse komplekse problemer Humanistiske fag. Praktisk-musiske fag. Dansk, engelsk, kristendomskundskab, samfundsfag, historie. Idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, 11

Naturvidenskabelige fag. Billedforståelse a) Linke konkret billede b) Finde konkret/billede efter anvisning c) Finde to ens d) Benævne billede/konkret uden hjælp e) Benævne billede/konkret med hjælp Begrebsdannelse a) Koble ting man ser/hører/føler b) Forstå over- og underbegreber og kategorier. c) Kende former d) Kende farver e) Kende dagligdags begreber, såsom mad, dyr, køkkenting, tøj osv. hjemkundskab Matematik, natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi, temafag e = er det en a eller en b. Herunder modsætninger, f.eks. stor/lille (og andre adjektivpar). 10. FRITIDSBESKÆFTIGELSE OG FRI- TIDSINTERESSER. (udfyldes af pædagoger) Involvering i leg (d880) a) Lege alene b) Tilskuer til leg c) Parallel leg d) Gruppeleg Aktiviteter. a) Alene b) Sammen med en anden c) I gruppe d) Tilskuer til aktiviteter Udforskning a) Alene b) Sammen med en anden c) I gruppe Person, genstand og/eller aktivitet. Interesser a) Hvilke alene 12

b) Hvilke sammen med andre PÆDAGOGISKE OG BEHANDLINGS- MÆSSIGE KONSEKVENSER 13