Velkommen til børns motorik. 27. Marts sundhedsplejersken.dk
|
|
|
- Edith Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk
2 Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/ ,2 % havde mindst 1 bemærkning til mindst en motorisk funktion 8,1 % havde 3 eller flere sundhedsplejersken.dk
3 Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/ ,2 % havde mindst 1 bemærkning til mindst en motorisk funktion 8,1 % havde 3 eller flere sundhedsplejersken.dk
4 Fysisk aktivitet og læring Konsensusrapport fra en konference holdt i oktober med en snes forskere fra Skandinavien. Erklæring: En dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Fysisk aktivitet forbedrer kognition problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, hukommelse og opmærksomhed sundhedsplejersken.dk
5 Kinæstetisk sans handler om: Kropsbevidsthed Muskel/ led spænding Muskel/led afspænding
6 Kinæstetisk Sans Barnet virker svagere/ stærkere end andre børn Har et for løst greb Bliver hurtigt træt Falder ofte (blå mærker/sår på benene) Dårlig kropsfornemmelse Spiser grimt Svært ved at klæde sig på Svært ved at hælde f.eks. mælk op i en kop
7 Kinæstetisk sans stimuleres f.eks. ved: At trække leddene fra hinanden og presse dem sammen Hop i trampolin Hop i puder Grave i jord Alt hårdt fysisk arbejde Trække eller skubbe en trækvogn med læs på Svinge i tov Hænge i en ribbe eller en stang Lege skjul / kunne gemme sig Spille bold / fodbold Gå til gymnastik Svømning
8 Vestibulær sans handler om: Balance Højde Fart Rum/ retning
9 Vestibulær sans Barnet føler ubehag ved at blive svinget rundt Virker kluntet, støder ofte ind i ting Kan gynge og snurre rundt usædvanlig lang tid uden at blive svimmel Afskyr balance aktiviteter Svært ved at stå på ét ben Unaturligt bange for at falde ned Svært ved at gå op og ned ad trapper Svært ved at lære at cykle Rum/retnings usikkerhed
10 Vestibulær sans stimuleres f.eks. ved: Alle former for bevægelse Rulle, vugge Gynge Svinge, dreje rundt Rutsche Hoppe, hinke Løbe Gå på ujævnt terræn Karruseltur Gå på streg / line Gå på væltede træstammer Cykle Svømning
11 Taktil sans handler om: Berøring Fysisk kontakt
12 Taktil Sans: Barnet undgår berøring Barnet kan ikke lide at kæle (dog vil det gerne med mor og far) Barnet bliver irriteret, aggressivt hvis nogen kommer til at skubbe Vil hellere selv røre end blive rørt Reagerer negativt på nyt tøj Foretrækker bestemt tøj Afskyr en bestemt konsistens af mad Isolerer sig fra andre børn Skubber af og til de andre børn/voksne væk Kan ikke lide at gå på bare fødder Kan ikke lide at lege med fingermaling og ler Kan ikke lide at blive smurt ind i creme
13 Taktil sans stimuleres f.eks. ved : Dybe tryk Børste, klappe, massere Frottere kraftigt efter bad Faste knus Pakke ind i dynen Pudekamp Spise mad af fast konsistens tygge kraftigt Bage Lege med trylledej Lege med ler Lege med mudder Lege med vand Svømning
14 Små børn søger forudsigelighed og lovmæssighed Små børn søger mening Små børn søger fællesskab med andre mennesker
15
16 Kilder til små børns læring Udforskning og eksperiment - barnet som forsker Gentagelse uden gentagelse Spontan efterligning - identifikationsmodeller
17 Kriterier Fleksibilitet Tydelighed Inspiration / udfordringer
18 Rammerne Organisering Fysiske rammer Roller i sammenspil børnene
19 Overordnede retningslinjer Tillid møde barnet med positive forventninger Respekt tage det lille barn seriøst, undgå krænkelser, anerkende og bekræfte Opmærksomhed være til rådighed, reagere tydeligt på børnenes signaler
20 Styreformer Direkte fysisk styring Direkte verbal styring Fysiske rammers styring Organisering og tilrettelæggelse Regler og ritualer Identifikationsmodeller Katalysatorstyring Dialog / forhandling
21 Vigtige udviklingsområder Motorik Kropssanser og kropsbevidsthed Omverdensforståelse - struktur i tid og rum Sprog og begreber Sociale kompetencer samarbejdsevne Tillid og empati Koncentration og fordybelse Problemløsning og kreativitet Rytmesans og musikalitet Selvtillid og selvværd
22 Udviklingstendenser Udvikling fra bøjet mod strakt Udvikling oppefra og nedefter Udvikling indefra og udefter Udvikling i lemmerne fra indaddrejet til udaddrejet
23 Vigtige reflekser Hændernes griberefleks Føddernes griberefleks Babinski-refleksen Moro-refleksen Den asymmetriske toniske halsrefleks Den symmetriske toniske halsrefleks Gangrefleksen Faldreflekser
24 Væsentlige principper Tilpasningen til nye erfaringer afhænger af tidligere erhvervede funktioner Tidligere funktioner ændres gennem samordningen med nye erfaringer, som medfører funktioner på stadigt højere niveauer Samordningen med funktioner på højere niveau påvirker og modner funktioner på lavere niveauer.
25 En dynamisk udviklingsbeskrivelse 1. Fase: Mobilitet 2. Fase: Stabilitet 3. Fase: Samordning af mobilitet og stabilitet 4. Fase: Den færdigudviklede koordination Udviklingsforløbet kan beskrives som en spiralproces
26 Bevægelsesleg om Astrid Gøssels arbejdsmetode Udgangspunkt i barnet der hvor det er: Barnets motivation Barnets egne bevægelsesmønstre og -rytme Barnets erfarings- og begrebsverden Barnets ideer og initiativer Barnets spontane musikalske udtryk
27 Rammerne Rummets indretning Tilrettelæggelse ansvarsfordeling, rammeplan, ideer Redskaber og instrumenter Placering og bevægelse i rummet Rytme og valg af musik Dialogstyring
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Kendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Barnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Forslag til sansestimulerende aktiviteter
Forslag til sansestimulerende aktiviteter Vestibulær stimulation: - gynge - snurre rundt - svingture - rullebræt - trille - rulles ind i tæpper, madrasser o.l. - ligge i vandseng, hængekøje, sovepose -
Primære sanser. Indholdsfortegnelse
Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn
Frilandsbørnehaven Enghøj
Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med
Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige
MINI-MOTORIK Kursus i motorik og leg for 5-6 årige Program 30 min 75 min 15 min Introduktion og teori Praktiske øvelser Gode råd og refleksioner Tak for i dag FORMÅL OG PRAKSIS FØLGES AD Praksis det gør
Børne- og Ungdomsforvaltningen. SANSEMOTORISKE FOKUSPUNKTER for børn i indskolingen klasse
Børne- og Ungdomsforvaltningen SANSEMOTORISKE FOKUSPUNKTER for børn i indskolingen 0. 3. klasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Illustrationer Annette Carlsen Udviklet af Fysioterapeut,
Lege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer
En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Guldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
De mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Pædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk
Tema Mål Alment Særligt Personlige kompetencer At styrke børnenes selvværd og selvtillid Børnenes selvværd og selvtillid styrkes ved f.eks. at støtte børnene i selv at tage tøj på, dække bord, lave mad,
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Sunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Motorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
BLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led
BLØDE BØRN - Børn med overbevægelige led 2 Hvad er bløde børn? Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men for nogle børn forekommer denne tilstand i mere udtalt grad. Nogle af disse børn kan have
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?
Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver
SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.
SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling
LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Pædagogiske læreplaner i vuggestuen
Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum
Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel
Skole Parathed Vejledning til forældre.
Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede
Børns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal
Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Grovmotoriske ideer:
Fra 3 5 år Grovmotoriske ideer: - tumle-lege på luftmadras og i puder/sækkestol. I starten gerne med hjælp. -legepladsaktiviteter: gynge, rutsche, kravle, - kravle på træstammer i skoven og færdes i ujævnt
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre
Grovmotorik. Jorden er giftig
Fra 5 år Grovmotorik Gå på forskellige måder på tæer/hæle/m. lange skridt/små trin forlæns/sidelæns/sidelæns Gå balance på en streg, kantsten, træstamme m.v. Stå på ét ben statueleg stå trold Løbe på forskellige
At ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Rumforståelse som basis for ruteindlæring
Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven
Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læringsmiljøerne i Aktive børn i dagtilbud - Sundere, gladere, klogere børn
Læringsmiljøerne i Aktive børn i dagtilbud - Sundere, gladere, klogere børn Indledning Læringsmiljøerne i dagtilbuddene spiller en væsentlig rolle for både børnenes udvikling og medarbejdernes arbejde
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Børn med synshandicap i daginstitution
Børn med synshandicap i daginstitution Udarbejdet af: Lis Ourø Hansen Synskonsulent/talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Indboldsfortegnelse Børn med synshandicap i daginstitution side 03 Synscenter Refsnæs
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,
Læseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning
Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars
Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.
Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Æblehuset s bevægelsespolitik
s s Hovedformål: I ønsker vi at gøre bevægelse til en integreret del af børn og voksnes dagligdag. Det skal være et tilbud som en aktivitet på lige fod med de andre tilbud som gives i både inde og ude.
Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16
Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål
92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter
Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi
44 I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi forestiller os og måske også end de selv forestiller
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00
Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014
Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014 Alle elever bedes medbringe badetøj og håndklæde. Hvis barnet har let ved at fryse, kan det anbefales, at bruge en svømmedragt med korte arme og ben. Fra starten og indtil
Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år
Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
Indholdsplan for Børnehaveklassen
Indholdsplan for Børnehaveklassen Formål Formålet med arbejdet i børnehaveklassen er at skabe en god og sammenhængende skolestart, hvor den enkelte elev føler sig tryg, værdsat og nødvendig for fællesskabet.
Aktivitetsbeskrivelse af følgende temaer. - Mad - Kreativt - Fysisk - Leg - Natur - Dyr
Aktivitetsbeskrivelse af følgende temaer - Mad - Kreativt - Fysisk - Leg - Natur - Dyr Mad Madlavning i pædagogisk praksis. Klubberne i Tovshøj ligger i et område hvor den generelle sundhed er på prøve.