Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles i den gruppe, man på det givne tidspunkt er en del af. Det være sig med familien derhjemme eller med de andre børn og voksne i daginstitutionen. Måltidet giver rammerne for vigtige læringsprocesser. Værdier og normer afprøves og tilegnes, relationer og psykologiske dimensioner udfoldes, gode oplevelser deles med andre, færdigheder trænes, minder skabes og identitet dannes. Citat: Nikolaj Løngren Fra affodring til pædagogisk måltid. Relevante måltids typer og deres særkende Middagsmad Den voksne har værtskabet i måltidet. Velegnet til samtale og de voksne styrer ved bordet. Eftermiddagsmåltidet Eftermiddagsmåltidet har 3 funktioner 1) Det giver børnene energi til resten af dagen 2) Det markerer et tidspunkt, som børnene kan forholde sig til, i forhold til dagens gang 3) Det giver børnene mulighed for pause Sådan spiser vi og er sammen om måltidet Fælles pædagogiske mål og handlinger Madmod Madmod handler om at smage og spise noget, man måske ikke har lyst til og ikke kender. De voksne opfordrer børnene til madmod ved måltiderne Måltidet i institutionen har også den konsekvens, at vi opdrager på hinanden. Det er sværere at melde fra og sige jeg kan ikke li det her når vi spiser sammen med andre. Man spiser det, man får serveret. Man overskrider sig selv. Når man spise alene overskrider man ikke sig selv, man holder sig til det, man kender. Citat: Christian Stenbak Larsen, forsker.
Pædagogens rolle Alle voksne er rollemodeller. Personalet spiser som minimum et såkaldt pædagogisk måltid med børnene. Børnenes egne tempi og selvhjulpenhed skal sikres. De skal have tid til at hælde vand i glasset, øse mad op på tallerkenen og spise i eget tempo. Den voksne introducerer måltidet; hvad hedder det vi spiser, hvilke ingredienser er der i, hvordan laves det. Børnene lærer at være hjælpsomme overfor hinanden ved bordet, og der skal være en rar atmosfære. Børn der forstyrrer måltidet skal hjælpes til at finde sig til rette i den sociale kontekst. Børnenes inddragelse Vi finder det vigtigt at børnene inddrages i det praktiske arbejde omkring måltidet i det omfang, børnene er parate til at deltage. Praktiske opgaver kan f.eks. være borddækning, hente mad, oprydning, m.v. Hvis muligt, (d.v.s. at en voksen udover køkkenpersonalet kan deltage) må børnene også meget gerne hjælpe med madlavningen som en pædagogisk aktivitet. At være (for) beredt Inden måltidet har de voksne sørget for at der er blevet dækket borde, samt sørget for hjælpemidler, således at det ikke er nødvendigt at forlade bordet og børnegruppen. Det skaber uro. De voksne sidder så vidt muligt ved bordet under hele måltidet. Hvor meget kan man spise? Børnene skal lære mådehold og fordeling af goderne til andre end dem selv. Pædagoger er ikke ukærlige eller undertrykkende, når børnene ikke nødvendigvis får det, de har lyst til. Det er de derimod, hvis børnene altid får det. Citat: Nikolaj Løngren, Martha Hjemmet Mad mængder med omtanke Vi ønsker at minimere madspild. De voksne hjælper børnene med at tilpasse portionerne, hvis de selv øser op. Ulyst til det, der serveres Børn der ikke vil spise dagens ret, tilbydes rugbrøds mad med smør. Samarbejde med familien Madvaner, skikke og normer er forskellige i familierne, og børnene dobbeltsocialiseres naturligvis i mellem de to verdner. Institutionen samarbejder i gensidig forståelse med forældrene om deres børns madvaner, hvis der opstår udfordringer, barnet skal have hjælp til. Hvad er det? Børnene skal kunne se, hvad der ligger på tallerkenen. Maden skal nødvendigvis ikke moses eller blendes, men mindre barnet selv foretrækker det i en periode, eller ved særlige tilfælde. 2
Må vi begynde nu? Børnene må spise når de har fået mad på tallerkenen. Hvis de første børn skal vente på de sidste børn har fået, vil den æstetiske værdi af det varme måltid gå tabt. Maden bliver jo kold inden alle har fået. Må jeg gå fra bordet nu? Børnene skal ikke vente på at alle er færdige med måltidet, før de får lov til at forlade bordet. Hurtigspiserne kan vente til at en mindre gruppe af normalspiserne er færdige. Langsomspiserne skal have den tid, de har brug for. De voksne har overblikket og vurderer, hvornår man kan forlade bordet. Jeg er ikke sulten Alle børn har perioder, hvor de spiser mindre. Det skal ikke vække bekymring. Børnene må gerne opfordres til at spise, men ikke presses. Må man røre maden? Små børn rører ved maden, det er helt naturligt. Det er en del af sanseintegrationen som giver god læring. De voksne skal udholde det. Serveringstyper 1) Fællesborde med opdækning 2) Buffet ved særlige lejligheder, hvor børnene selv henter maden og finder deres plads 3) Åben café, hvor børnene spiser mellem ca. 1400-1430. De vælger selv hvornår de vil spise indenfor dette tidsrum. Caféen er bemandet af en voksen. Af hygiejniske og æstetiske grunde, spises alle måltider som hovedregel ved borde. 3
Kost politik Målet er at give børnene en sund og varieret kost og dermed grundlægge gode kostvaner For at understøtte målet lægger vi vægt på: At kosten skal være så økologisk, som økonomien tillader for at mindske indholdet af tilsætningsstoffer og farvestoffer, der kan være allergifremkaldende, såvel som stråforkortere og sprøjtemidler, der kan influere på hormon-balancen. Økologien omfatter altid mælke-produkter, mel, gryn, økolo-giske morgenmads produkter, frugt og grønt og rosiner. Øvrige varer kan variere. At kosten skal være varieret i smag konsistens udseende. Børnene bliver præsenteret for forskellige retter samtidig med en række gentagelser, således, at de bliver bekendt med dem. At børnene får gode kostvaner. Særligt danske årstidsbestemte grøntsager/frugt, som de får dagligt og også specielle retter, som børnene ikke kender hjemmefra. At bruge madlavning som en pædagogisk aktivitet. Børnene deltager ofte i madlavningen i større eller mindre grad, alt efter alder. De hjælper med at ordne frugt, grønt, bage flute, boller, kage o.l. På stuerne deltager børnene i borddækning aftørring af borde og afrydning. At maden serveres i en god atmosfære og på en måde, så børnene bevarer glæden og sanseligheden ved at spise. At kunne tage hensyn til allergibørn og børn med andre madkulturer. Special mad tages med hjemmefra. At begrænse brugen af sukker i madlavningen. At opfordre til begrænsning af sukkerindtag og slikposer ved fødselsdage og fester. Idéer til sukkeralternativer kan bl.a. findes her: www.altomkost.dk, www.6omdagen.dk. Dragens madordning Dragen og Dragehulen har kommunal madordning som betales over institutionstaksten. D.v.s. alle børn tilbydes mad hver dag. 4
Grundmenu fra Dragens køkken Kl. 07.00 til 08.00 Morgenmad: Havregryn med mælk. Kl. 09.00 En brødbid og vand til vuggestuebørnene. Kl. 11.00 til 12.00 Frokost / Middagsmad: Rugbrød med forskelligt pålæg 1-2 gange om ugen og varm ret 3-4 gange om ugen. Hertil serveres vand eller mælk. Kl. 14.00 til 14.30 Eftermiddagsmad: Brød, frugt, grønt, surmælksprodukter, vand eller mælk. 5