Udviklingsmodel: Dragens model for den pædagogiske praksis og læringsstrategi i arbejdet med De StyrkedePædagogiske Læreplaner

Transkript

1 LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Dragen Udfærdiget november 2018 Udviklingsmodel: Dragens model for den pædagogiske praksis og læringsstrategi i arbejdet med De StyrkedePædagogiske Læreplaner Overordnet er Legen den gennemgående aktivitet og metode i arbejdet med børnenes udvikling og hverdag i Dragen. Se også Legetrekanten, hvor vi skelner mellem Børnenes egen Leg, Voksen leg og Pædagogisk faglig leg. Herunder placeres de nye komplekse og vidtrækkende begreber for læringsmål/temaer: Natur Udeliv Science og Kultur Æstetik Fælleskab Disse nye elementer er oplagte aktivitets- og oplevelseskilder, fordi de dækker meget bredt i læringsøjemed. F.eks. er Kultur også sport, mangfoldighed, kreativitet og musik. Sciense og Udeliv indeholder f.eks. natur, viden om dyr og teknologi. Fællesskaberne og æstetikken i en mangfoldig kultur af indtryk, lærer børnene inkluderende sociale færdigheder. Når børn og voksne er beskæftiget med disse nye komplekse læringsmål/temaer opfyldes de underliggende komplekse læringsmål, Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation Sprog, Krop Sanser Bevægelse. Det er dannelse.

2

3 Dannelsesgrundlag og Børneperspektiv Pædagogiske værdier I Dragen lægger vi vægt på at skabe rammer for det bedste børneliv ved især at fokusere på børneperspektivet. Derfor er børnenes leg og den vokseninvolverede legende tilgang til læring metodegrundlaget i det pædagogiske arbejde med udvikling af det enkelte barn og børnegrupperne. Vi vil gerne være i samspil med samfundet og familiernes hjemmemiljøer. Derfor er der noget man gerne må hos os, som giver god mening for børnene. F.eks. må man gerne have eget legetøj eller egen cykel med, og vi spiser også noget sødt ind i mellem. Vi vil gerne undgå regler som i bund og grund skabes for at gøre det lettere for voksne, og som svækker børnenes egen erfaringsdannelse. Et gensidigt, respektfuldt og åbnet samarbejde mellem forældre og personalet er en grundlæggende forudsætning for at barnets udvikling og barndom bliver bedst muligt. Alle er ligeværdige, og vi hilser på hinanden, når vi kommer og går. (Grundlagt i samarbejde med daværende forældrebestyrelse 2015) Pædagogiske principper Vi lægger vægt på at skabe trygge, omsorgsfulde og sunde rammer for et godt børneliv i institutionen, ved især at fokusere på børneperspektivet og legen. Alle aktiviteter er lige vigtige og tilpasses børnenes alder og udviklingstrin. Aktiviteterne tilrettelægges både ud fra det enkelte barn, såvel som hele børnegruppen. 1) Vuggestuen - 2 grupper 0-2 årige I vuggestuen prioriteres først og fremmest de små børns behov for passende beskyttelse, tryghed, omsorg og nærværende voksne, der tager hensyn til deres individuelle behov for omsorgsfuld kontakt, genkendelig struktur, stimulering af sanserne, mad og søvn. Børnene støttes i at blive forstået og de voksne gør meget ud af at i-tale-sætte og vise dem verden, og udfordrer børnene sanser med aktiviteter der understøtter deres udvikling socialt, sprogligt, kognitivt og motorisk. Vuggestuen arbejder med inkluderende fællesskaber, gryende venskaber, selvhjulpenhed ved inddragelse, tryghed og empati. 2) Børnehaven 3 grupper 3-6 årige Børnehaven kendetegnes ved, at der er flere forskellige temaer og beskæftigelse for børnene end i vuggestuen. Børnene er nu mere optaget af at lege med hinanden og voksenkontakten trapper ned. De bruger næsten al deres energi på deres venskaber indenfor de rammer vi som voksne tilbyder dem. På den måde danner vi rammerne for en børnekultur, der vægter inkluderende fællesskaber, venskaber, selvværd, selvstændighed, selvhjulpenhed, tryghed og empati. 3) Organisering på tværs I hele institutionen arbejdes og organiseres i perioder på tværs af stuer og grupper. Både for at børnene kan være i mindre grupper, knytte venskaber på tværs af gruppeopdelingerne, og for at de forskellige alders- og udviklingstrin tilgodeses. Det er bl.a. også her vi samler de ældste børn omkring skoleforberedende pædagogik, det sidste halv år af dereres børnehavetid.

4 4) Opdragelse, etik og normer I Dragen er det personalets og forældrenes fælles ansvar at lære børnene almene normer for samvær og formidling til børnene om, hvad de har indflydelse på. De skal vide, hvem der bestemmer, hvad de selv bestemmer og hvad de voksne bestemmer. Børnene skal have mulighed for at besøge og opleve forskellige sociale miljøers regler og normer. Vi lægger vægt på, at børn skal have medbestemmelse og de skal introduceres for demokratiets spilleregler og muligheder., og vi lægger samtidig vægt på, at de skal have redskaberne hertil fra de voksne. Dette forudsætter at der er kendskab til institutionens og det omgivne samfunds almene normer, regler og rammer. Sundhed Måltidspolitik og pædagogik Fælles pædagogiske mål og handlinger Madmod Madmod handler om at smage og spise noget, man måske ikke har lyst til og ikke kender. De voksne opfordrer børnene til madmod ved måltiderne Måltidet i institutionen har også den konsekvens, at vi opdrager på hinanden. Det er sværere at melde fra og sige jeg kan ikke li det her når vi spiser sammen med andre. Man spiser det, man får serveret. Man overskrider sig selv. Når man spise alene overskrider man ikke sig selv, man holder sig til det, man kender. Citat: Christian Stenbak Larsen, forsker. Pædagogens rolle Alle voksne er rollemodeller. Personalet spiser et såkaldt pædagogisk måltid med børnene. Børnenes egne tempi og selvhjulpenhed skal sikres. De skal have tid til at hælde vand i glasset, øse mad op på tallerkenen og spise i eget tempo. Den voksne introducerer måltidet; hvad hedder det vi spiser, hvilke ingredienser er der i, hvordan laves det. Børnene lærer at være hjælpsomme overfor hinanden ved bordet, og der skal være en rar atmosfære. Børn der forstyrrer måltidet skal hjælpes til at finde sig til rette i den sociale kontekst. Børnenes inddragelse Vi finder det vigtigt at børnene inddrages i det praktiske arbejde omkring måltidet i det omfang, børnene er parate til at deltage. Praktiske opgaver kan f.eks. være borddækning, hente mad, oprydning, m.v. Hvis muligt, (d.v.s. at en voksen udover køkkenpersonalet kan deltage) må børnene også meget gerne hjælpe med madlavningen som en pædagogisk aktivitet. At være (for) beredt Inden måltidet har de voksne sørget for at der er blevet dækket borde, samt sørget for hjælpemidler, således at det ikke er nødvendigt at forlade bordet og børnegruppen. Det skaber uro. De voksne sidder så vidt muligt ved bordet under hele måltidet. Hvor meget kan man spise? Børnene skal lære mådehold og fordeling af goderne til andre end dem selv. Pædagoger er ikke ukærlige eller undertrykkende, når børnene ikke nødvendigvis får det, de har lyst til. Det er de derimod, hvis børnene altid får det. Citat: Nikolaj Løngren, Martha Hjemmet

5 Madmængder med omtanke Vi ønsker at minimere madspild og giver det videre til børnene. De voksne hjælper børnene med at tilpasse portionerne, hvis de selv øser op. Ulyst til det, der serveres Børn der ikke vil spise dagens ret, tilbydes rugbrøds mad med smør. Samarbejde med familien Madvaner, skikke og normer er forskellige i familierne, og børnene dobbeltsocialiseres naturligvis i mellem de to verdner. Institutionen samarbejder i gensidig forståelse med forældrene om deres børns madvaner, hvis der opstår udfordringer, barnet skal have hjælp til. Hvad er det? Børnene skal kunne se, hvad der ligger på tallerkenen. Maden skal nødvendigvis ikke moses eller blendes, men mindre barnet selv foretrækker det i en periode, eller ved særlige tilfælde. Dragens søvnpolitik og retningslinjer Det er vigtigt og sundt, at børn får sovet nok, og at de får lov til at sove når de har brug for det. Søvnen er livsnødvendig for at krop og hjerne får de bedste betingelser for udvikling og modstandskraft over for smitsomme sygdomme. Hvis barnet ikke sover nok, bliver det stresset p.g.a. forøget dannelse af hormonet kortisol. Hvis familien ikke får sovet, p.g.a. barnets uregelmæssige søvn, bliver hele familiens trivsel påvirket. Det vigtigt at Dragens fysiske rammer og pædagogiske praksis imødekommer børns behov for søvn. - Institutionen skal tage hensyn til det enkelte barns søvnbehov og søvnmønster - Dagsrytmen og de fysiske rammer skal så vidt muligt tilgodese børnenes individuelle behov for søvn. Det gælder både vuggestuebørnene og børnehavebørnene. - Sovende børn må ikke vækkes, med mindre der er tale om abnorm søvn eller sygdomstilstand. - Trætte børn skal ikke holdes vågne, med mindre der er kort tid til det bliver hentet. - Personalet kan rådgive forældrene, hvis der er vanskeligheder med at lægge barnet til at sove, hvilket de fleste vil opleve i perioder. - Forældre og personale informerer hinanden om væsentlige oplysninger omkring barnets søvn. I tilfælde, hvor barnets søvnmønster ikke er tilstrækkeligt aldersvarende, eller hvis det får vendt op og ned på nat og dag, samarbejder institutionen med forældrene om at få det reguleret, af hensyn til barnet men også familiens hverdag.

6 Legen overordnet og de nye 6 nye Pædagogiske Læreplanstemaer 2019 Leg, se legetrekanten side 2 Natur Dragen lægger vægt på og færdes i lokalområdets natur og dyreliv. Udeliv Dragens legeplads skal være indbydende til motorisk og kreativ leg - vi bygger og sanser. Science Dragens Georg Gearløs værkstedpædagogik udfordrer børnenes nysgerrighed og kreative udvikling. Kultur Diversiteten i Dragen styrkes gennem en mangfoldig og aktiv tilgang til traditioner, drama, bevægelse, digitale medier, musiske udtryk og udsmykning. Æstetik Dragen har fokus på at de fysiske og psykiske rammer og samværdsnormer er befordrende for børnenes udvikling og fællesskabet. Fællesskaber og omsorg Alle børns, forældres og personalers deltagelse i fælleskabet er vigtig for trivslen i Dragen. Alle børn skal have en oplevelse af at blive set, hørt og forstået, i forhold til deres udvikling af færdigheder og livserfaringer. (principperne er fastlagt af Dragens forældrebestyrelse nov. 2018) Læringsmiljøet gennem hele dagen Børnenes interesser og initiativer indgår dagligt og i meget høj grad i de voksen- og børneinitierede aktiviteter som er i spil i den tid, børnene er til stede i institutionen. Børnenes muligheder for fordybelse i aktiviteter og leg, styrkes gennem kvartårlig ugentlig og daglig organisering af de ovenstående pædagogiske læreplanstemaer og legescenarier der opstår, når vi betragter og støtter op om børns og børnegruppers udfordringer og legeinteresser. Af hensyn til børnenes muligheder for fordybelse, afbrydes de mindst muligt i deres lege og igangværende aktiviteter. Et eksemplel herpå kan være, at børn i børnehaven får lov til fortsætte deres leg, fremfor at deltage i en samling. Børnene må gerne medbringe legetøj hjemmefra vi har ingen begrænsninger, dem må forældrene sætte, ellers hjælper vi gerne med det. Børnene lærer at passe på deres ting og de lærer at låne det ud til andre. I læringsmiljøet opstår relationer blandt børnene af kortere eller længere varighed. Personalet indgår samarbejde med forældrene for at styrke disse relationer, især, hvis børnene har brug for en håndsrækning. Ofte ser vi børn som leger meget med et barn i institutionen, men foretrækker andre til legeaftaler hjemme. Vi foreslår forældrene at støtte barnet i at træffe andre valg end de populære.

7 Gennem pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøet som tager udgangpunkt i de 6 nye læreplanstemaer udvikles disse underliggende 4 udviklingsmål: 1 Alsidig Personlig Udvikling, 2 Social Udvikling 3 Kommunikation, Sprog 4 Krop, Sanser, Bevægelse Alsidig Personlig Udvikling Børnene: - Oplever at de har/får selvværd og at de bliver anerkendt for dem, de er. - Udvikler selvtillid til at prøve selv, at lave fejl og have tillid til spørge en voksen eller et andet barn om hjælp i de situationer, dethar brug for det. - Har lov til at have egne følelser, positive såvel negative, men får udløb for dem på en måde, som ikke er negativ for dem selv eller andre. - Har indblik i, hvem de er i forhold til egne kompetencer og grænser og inddrages i afgørelser som påvirker deres hverdag, ud fra deres forudsætninger og niveau. - Får nye interesser og almen viden om det, der omgiver dem og det der vækker deres interesse Den pædagogiske opgave Voksne: - Organiserer et bred palet af pædagogiske aktiviteter, materialer, muligheder og tid til fordybelse og leg - Møder det enkelte barn på dets præmisser og anerkende dets individuelle behov. - Anerkender, at alle børn er forskellige og tilpasser pædagogikken herefter og kan fravige principper i givne situationer. - Hjælper børnene med at rumme følelser og bidrager til, at barnet får afløb for f.eks. aggressioner eller sorg, på en positiv måde. - Har et positivt og fagligt dygtigt syn på børns leg og barndommens værdi. - Kender barnet og understøtter dets ret til indflydelse og medvirken i hverdagen, ud fra forskellige forudsætninger og niveauer.

8 Social udvikling Børnene: - Har lyst til, at danne relationer og venskaber. - Udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre og har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber. - Oplever at de og deres familie har betydning for Dragens fælles kultur, traditioner, normer og etik. - Udviser empati, tolerance og respekt for hinanden, uanset alder, køn og kulturel baggrund og har respekt for voksne. - Oplever at de er en del af et fælleskab og kan være sammen om fælles oplevelser. - Udvikler egne kompetencer til at tilpasse sig nye situationer i hverdagen, f.eks. at der kommer nye børn eller voksne, nye rutiner og regler, og at legerelationer kan ændre sig. - Oplever accept af, og tid og rum til deres egne lege som udvikler deres sociale kompetencer. Den pædagogiske opgave Voksne: - Er opmærksomme på muligheder for at hjælpe børnene med at knytte nye relationer. - Har fokus på og kunne tolke situationer, hvor børnene har brug for hjælp til konfliktløsning. - Værner om gode sociale relationer og har fokus på at regulere og hjælpe børnene hvis der opstår asocial adfærd mellem enkelte børn eller større grupper af børn.

9 Kommunikation og Sprog Børnene: - Omgives af sprog og samtaler (både børne og voksen sprog) - Lytter til og bruger sprog aktivt - Finder glæde og viser interesse ved at oplæsning og dialog omkring bøger, ved at synge og lære remser. Den pædagogiske opgave Voksne: - Sætter ord på handlinger, følelser og genstande i de relationer og situationer, de er i samspil med børnene. - Lytter og giver tid til samtaler, besvarelser og genspørgsmål på børnenes spørgsmål. - Begrænser kommunikation i spørgeform i situationer, hvor barnet ikke har noget valg. - Forældrene viser interesse for alle børnene og taler med dem og svarer på spørgsmål. Krop, Sanser og Bevægelse Børnene: - Bruger kroppen varieret og udfordrer sig selv - Nyder maden og har mad-mod - Tager initiativer til god hygiejne - Kender egne grænser for f.eks. berøring, højder, temperatur, voldsomhed, kedsomhed - Mærker sult og tørst behov og kan give udtryk herfor - Trives ved at være inde og ude - Leger ubekymret med vand, sand, jord og naturmaterialer Den pædagogiske opgave: Voksen: - Tilbyder og organiserer varierede sundhedsfremmende aktiviteter - Opfordrer, organiserer og giver plads til bevægelseslege, også børnenes egne, både ude og inde. - Har fokus på god hygiejne gennem dialog og praksis.

10 - Forældrene vasker hænder med barnet ved ankomst og ved afhentning, for at undgå smittespredning. - Tilbyder varieret kost, og inddrager børnene i mad-aktiviteter - Giver børnene tid til at spise i eget tempo og og tid til søvn uden vækning - Sikrer dialog med forældrene om barnets velbefindende ved ankomsten til institutionen om morgenen, eks. indtag af morgenmad, søvn om natten, mareridt, skænderier, etc. Børn med særlige behov I Dragen har vi ansat en ressourcepædagog, som varetager aktiviteter for de børn eller grupper af børn, som i perioder har brug for ro til udfordringer i deres udvikling, væk fra de store legegrupper på stuerne. Det kan også handle om legegrupper, som har svært ved at få legen og venskaberne til at fungere. Det har de fleste børn brug for i perioder. Endvidere samarbejder vi med Pædagogiske Psykologisk Rådgivning, samt talepædagog, sundhedsplejerske og psykolog, hvor vi henter støtte og råd til vores del af det pædagogiske arbejde og ansvar for disse børn. Børn med sproglige udfordringer får udover almen sprogstimulering, særlig opmærksomhed af en af vores sprogpædagoger. Overgange I forbindelse med overgangen fra vuggestuen til børnehaven i Dragen, sørger vi for en præsentation af børnehaven for børnene forinden. De yngste besøger ofte børnehaven, hvor mange af dem også har større søskende, eller de mødes i fællesrummet. Vuggestuens afgivende og børnehavens modtagende stuepædagog afholder et overgangsmøde, hvor forældrende og pædagogen fortæller om, hvordan barnet trives med hensyn til søvn, mad, vaner og andre relevante ting. Ved overgang til skolerne, samarbejder vi omkring skolestart med forældrene og de modtagende skoler. Vi udfylder overgangspapierer sammen med forældrene, og hvis der er accept fra dem, overleveres papiret til skolen. Vi afholder også møder med skolerne sammen med forældrene eller uden, hvis forældrene ønsker det. Forberedelse til skolen foregår ved, at vi leger skole og får de sidste ting på plads, til at de er klar til en ny epoke i deres liv. Vi følger Tjørnegårdsskolens anbefalinger omkring hvad det er, børnene skal kunne ved skolestart. De handler i høj grad om at selvhjulpenhed og de sociale kompetencer skal være på plads. Forældresamarbejde, forældreinvolvering og digital kommunikation I forbindelse med at børnene starter i Dragen, afholdes indkøringssamtaler og efterfølgende 3 månederssamtaler. I det daglige overleverer vi mundtligt oplevelser omkring barnets trivsel

11 især hvis der er noget, nyt eller noget, stort eller småt, der kan have betydning for barnet resten af dagen, eller bare vækker glæde eller måske undren. Vi rådgiver gerne om børns udvikling og trivsel, hvis forældrene ønsker det. Når børn viser tegn på at det ikke trives på nogle områder, enten hjemme eller i intitutionen, mødes vi på vores eller forældrenes initiativ. Vi afholder endvidere årlige trivselssamtaler og samtaler i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til skole. Institutionen formidler digitalt via Børnegenvej. Det sker i form af opslag, dagbøger eller nyhedsbreve, 1-2 gange pr. uge, nogle gange oftere. Nyhedsbreve sendes kvartårligt, eller når der er nyheder af almen interesse for alle. Formidlingen omkring de pædagogiske aktiviteter i børnehaven pupliceres i nogle tilfælde også til vuggestuens forældre. Vi vil gerne sikre, at de får indblik i, hvad der foregår i børnehaven. P.t. er der kommet nyt omkring forældreinvolvering og bestyrelsesvedtægter. Dragens bestyrelse har også fået nye medlemmer, og de skal have en chance på at komme med i arbejdet omkring det nye lovmæssige tiltag omkring forældreinvolvering. Derfor er der ikke mere om dette i denne publikation. Men vi arbejder på sagen. Samarbejde med nærmiljøet Dragen har i det forgangne år samarbejdet med Biblioteket, Genbrugspladsen, Biografen, Gentofte Kirke ved Juletid, Dansk Hockey Union og Ungdomsskolen, Netværk 5 s institutioner og skolerne i Gentofte kommune. Vi har også fået leveret brugte børnebøger og legetøj fra forældre og gode naboer.