Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)



Relaterede dokumenter
Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Kreativitet, leg og digitalisering. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Museet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Åben skole og dannelse

Professionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Uddannelse til fremtidens samfund:

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Dannelse i uddannelse

Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Ledelse af kreative kræfters selvledelse

Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

KAMPEN OM KREATIVE BØRN

Dannelse og kreativitet

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

ugepraksis et billede på dit liv

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

Om besvarelse af skemaet

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

Alsidige personlige kompetencer

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Leg og kulturel kvalitet

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Metoder til idégenerering i arbejdet med kreative processer.

Pædagogik Kreativitet Fællesskab

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Bring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen

Fra vision til virkelighed

Om besvarelse af skemaet

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Tema Mål Metoder Handleplan

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Temamøde 4. Udsatte børn og unge har også krav på dannelse

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Guldsmeden en motorikinstitution

Rytmisk musik, kreativitet og dannelse.

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Leg, læring og kreativitet. Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Børneuniversets læreplan:

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

DIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet

Vardes Kulturelle Rygsæk

Rødderne. Førskolebørn - Eventyrhuset

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD

Multirum (motorik, rollelege, musik)

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Digidagi Programmet

Pædagogiske Læreplaner

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

BILLEDKUNST OG INNOVATION

Tema Mål Metoder Handleplan

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

dannelsen i uddannelse

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Transkript:

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever i visuel kultur, men har potentiale for at blive et kreativitets- og innovationsfag Store spørgsmål: Hvordan? Problem: Kreative fag forstår sig som kreative på en for selvfølgelig måde

Alt andet end selvfølgeligt hvad kreativitet er Først for nyligt at kreativitet blev linket med innovation Videnssamfund: Innovationspres er vokset Viden som central kilde til økonomisk værdi Innovation ikke kun nye varer, men også design og oplevelse

I oplægget 1) Ny teori om kreativitet forstået som dannelse (danning, bildning, Bildnung) og billedfag 2) Innovation og billedfag som design og oplevelse

Kreativitet Ifølge forskningen: Et af de mest uafklarede begreber Definition: idé eller produkt, der på en gang er nyt og relevant NB: Er definition af resultatet af processen, ikke en forståelse af processen.

Kreativitet I pædagogikken Leg er børns måde at være kreative på Kreativitet er værdsat, men ikke begrebet Ideal for menneskedannelse (barnets måde at udfolde sin menneskelighed og natur) Middel til barnets kognitive og personlighedsmæssige udvikling (barnets almene psykologiske udvikling)

Dannelse Dannelse Selvoverskridelse i det sociale Dannelsesrejse: hjem-ud- hjem Erfaringsdannelse Dannelse af smag Ændre til det bedre Dannelsesidealer og forbilleder

Kreativitet som dannelsesproblematik Kreativitet Definition: Nyt og relevant produkt Skjult lighed mellem kreativitet og dannelse Det nye: Overskridelsesproces Proces der bevirker brud med eksisterende tænkning: Det relevante: Smagsafgørelsesproces Proces der bevirker afgørelse af hvilke brud eller kombinationer er relevante:

Sanselige kræfter Hvad er overskridelse og afgørelse? Ikke evner (færdigheder, kvalifikationer, kompetencer) Er bundet til person Ikke sanser, følelser, stemninger Registrere forskelle i omgivelser (sanser), selvforhold (følelser) og det sociale (stemninger) Sanselige kræfter Bevirker en forandring i forholdet mellem selv og det sociale Personen er i kræfternes vold

Skema over de sanselige kræfter Kræfter: Baseret på: Resulterer i: Indbildningskraft Sanser Forestilling Afgørelseskraft Følelser Stil Overskridelseskraft Stemning Stemningsskift Udlevelseskraft Fornemmelse Trance

Legepladslege Indbildningskraft: Lege med sand Afgørelseskraft: Lege med vand Overskridelseskraft: Rutsje Udlevelseskraft: Gynge

De fire faser i den kreative proces (Henri Poincaré, Arthur Koestler) 1. Præparation Bevidst arbejde med problemet. Frustration. - Overskridelse: Borer sig ned i problemet 2. Inkubation Mystisk proces og foruroligende stemning. Opfindelse er skelnen, er valg. - Overskridelse: Brud med eksisterende tænkning - Smagsafgørelse: Ubevidst afgørelse af hvilke brud/kombinationer er relevante 3. Illumination Får den nye, lyse idé. Pludseligt og lystfuldt. - Overskridelse: materialisering af brud - Smagsafgørelse: fuldbyrdelse af dømmekraft - Indbildningskraft: Forbinder ting der hidtil eksisterede adskilt. 4. Verifikation Efterprøve og justere idé. Få idéen til at virke. - overskridelse: forholder ny idé til eksisterende tænkning

Idé: Forskning 1. og 4. fase Udtryk: Kunst 2. fase Joke: Humor 3. fase Typer af kreativitet (Koestler) Leg?

Æstetiske processer og billedfaget Kunst og æstetiske processer som kreativitet? Mit bud: De forskellige kunstudtryk varierer efter den kraft der er særligt dominerende.

Kunstudtryk Dominerende kraft Apollon/Dionysos Bildende kunst Indbildningskraft Vision, drøm (A) Drama Afgørelseskraft Individuations princip(a) Musik Overskridelseskraft Kraftoverskud (D) Poesi Udlevelseskraft Mystisk forening (D)

Børns måde at være kreative på: Leg Udforsker, eksperimenterer Ikke kunst (ikke skabe nyt og relevant udtryk) Børns kreative omgang med æstetiske udtryk er leg Skabe fantasiverden (fantasileg) Frembringe produkt der ligner men ikke er (frembringeleg) Kolliderende udtryk (humor)

Billedfag er en kreativ praksis hvor den dominerende kraft er indbildningskraften (forestilling, bildende kunst) der leges med forestillinger (tegne, male, modellere)

At lege med forestillinger er Dels at lege med udtryk fx frembringe noget fantasifuldt, eksperimenterer Dels at lege med indtryk eller oplevelsen Lege med forestillinger eller fortællinger

Skelne Forestilling: sætte sammen til helhed, der er genkendelig eller meningsfuld Fantasi: forestilling der er ny og anderledes, men ofte ikke relevant eller brugbar Kreativitet: forestilling eller udtryk, der både er ny og relevant

Billedfaget arbejder altid med forestillinger, men ikke nødvendigvis med fantasi og kreativitet Hvis kreative processer, da er udtrykket både nyt og relevant Dvs. opleves som fantasifuldt (nyt) og muntert og begejstret (relevant) Er indikationen på billedfaget som kreativ proces.

Den kreative proces vil fremtræde forskelligt Førskole: Fantasileg: Fortælling som udtryk Indskoling: Frembringeleg: Frembringe udtryk Mellemtrin: Humor: Konfrontation mellem dele i udtryk

Vidensøkonomi Kreativitet: At få idéen Innovation: At fører den ud i livet på måde der skaber (økonomisk) værdi

Innovation må forstås bredere Nyttiggørelse af den kreative idé. Er tre ting jf. Koestler: Nyttiggørelse af idé (forskning) er innovation i form af nye idéer til varer, produktionsmåde eller markeder Nyttiggørelse af udtryk (kunst) er design i form af formgivning af og fortællinger om produkter, brands, organisationer Nyttiggørelse af fantasi/joke (leg/humor) er oplevelse i form af den stil eller den stemning som købet, forbruget eller brugen hensætter en i

Billedfaget relevant i dag Grafisk design Give form med henblik på at føre udtrykket ud i livet på en reproducerbar og efterspurgt måde Oplevelser Leg med æstetiske processer og fokus på legens dimensionen af munterhed og begejstring