Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling



Relaterede dokumenter
AgroTech. Forsøg med grøngødning i energipil


Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

Forsøg med grøngødning i energipil

Danske forskere tester sædskifter

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Flerårige energiafgrøder

HiBird Vildtafgrøder

Mobil grøngødning til grønsager og bær


B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Spørgsmål som vil blive besvaret:

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

Nye penge til skovrejsning

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

MINDRE PLADS - MERE MAD

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Resultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010.

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Ansøgning om tilskud til Særlige levesteder for bilag IV-arter 2015

Energipil. Din fremtid?

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

UDKAST 3. februar 2012

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Erstatter tidligere fremsendte tilsagn

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema. om tilskud til gennemførelse af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Ansøgning om tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 2014

Ansøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Beskyt vand, natur og sundhed

Vejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser. November 2012

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Kamme et alternativ til pløjning?

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Transkript:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter med tilsagn fra 2013 og tidligere. Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet samt en redegørelse for projektets forløb, projektets resultater og projektets effekter. Hvis projektet indeholder aktiviteter på værtsbedrifter, skal de fremgå tydeligt af slutrapporten. Journalnummer: 32101-U-13-00250 Projekttitel: Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold Tilsagnshaver: Økologisk Landsforening Ja* Nej Indeholder projektet aktiviteter, der gennemføres på værtsbedrifter (Sæt kryds): *Hvis du sætter kryds i Ja, skal du udfylde felterne i resten af skemaet, der handler om værtsbedrifter. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel +45 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk DK-1780 København V Fax +45 33 95 80 80 www.naturerhverv.dk

Projektets formål Beskriv projektets formål: Formålet med projektet er at vise at energipil primært kan og bør dyrkes økologisk for blandt andet at understøtte en bæredygtig udvikling inden for det økologiske landbrug. Projektet skal vise at der er sund fornuft i at dyrke energipil både økonomisk, teknologisk og miljømæssigt under økologiske forhold. Dette gøres gennem udviklingen af bæredygtige og økologiske dyrkningsmetoder ved praksisnære forsøg, der udmunder i en dyrkningsmanual for økologisk energipil og brugbare dyrkningsmetoder. Udviklingen af en økologisk og bæredygtig dyrkning af energipil skal vise, at det ikke er nødvendigt at bruge pesticider i driften og at tilførsel af ekstern gødning kun er nødvendigt i begrænset målestok. Projektets resultater Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Det forventes, at den tilvejebragte information omkring økonomien ved økologisk drift af energipil vil betyde at energipil fremover dyrkes efter anbefalingerne fra projektet. Det vil medføre øget biodiversitet til glæde for dyr, landmænd og jægere. Anbefalingerne fra projektet forventes at blive anvendt ved 60-70% af de tilplantede arealer med pil i Danmark. Alle arealer med økologisk energipil forventes fremover at blive dyrket efter anbefalingerne i projektet. Anbefalingerne i projektet forventes med andre ord at få en stor indflydelse på fremtidens dyrkning af energipil. Resultaterne fra projektet vil have betydning for lodsejere og samfund på følgende områder: - Øget biodiversitet i energiafgrøder, gennem brugen af biodiversitetsblandinger til gavn for større dyr, fugle og insekter. - Formindsket eller ingen brug af sprøjtemidler i energiafgrøder, hvilket vil give en besparelse for den enkelte lodsejer og beskytte grundvandet. - Formindsket eller ingen brug af gødning, hvilket kan enten give en besparelse til ejeren eller frigøre kvælstof til andre afgrøder. Mindre brug af gødning vil give mindre pres på grundvandet. - Brugen af mere eller mindre permanente randzone-blandinger giver føde, skjul og yngleområder til mange truede bestøvende insekter til fordel for lodsejer og samfund. Mål: Indsatsområde 1: Lokalisering og etablering af forsøg med grøngødninger i eksisterende energipil

og observering af deres evne til at holde ukrudtstrykket nede. Formålet er at lokalisere egnede arealer med eksisterende beplantninger på 3 lokaliteter i landet, som er egnede som forsøgsarealer til grøngødningsforsøg. Resultater/milepæle 1. 2 forsøgsområder er identificeret og etableret i det tidlige forår 2013. 2. Der er lavet analyse/observeret for kvælstofforsyning og regenerering i 2013 og 2014. 3. Der er observeret og vurderet for grøngødningernes evne til at holde ukrudtstrykket nede i 2013 og 2014. 4. Der er lavet en artikel med delresultaterne i 2014 Indsatsområde 2: Udvikling af frøblandinger til randzonerne, så disse har størst mulig effekt for biodiversiteten og nyttedyrene i randzonerne. Formålet er: - at øge forekomsten af nyttedyr (predatorer), der kan beskytte energipilen - at øge biodiversiteten i randzonerne for at skabe en naturlig balance i beplantningerne - at gøre arealerne attraktive for større dyr, som skjul og ly igennem hele året Resultater/milepæle 1. Der er i 2013 udviklet 3 egnede frøblandinger til brug i randzoner ved pilebeplantninger 2. Frøblandinger er afprøvet i praksis på minimum 2 lokaliteter 3. Der er observeret for egnethed, persistens, biodiversitet og nyttedyr. 4. Der er lavet en artikel med delresultaterne i 2014 Indsatsområde 3: Formidling af resultater og observationer fra projektet. Formålet er at formidle viden om projektets erfaringer med udviklingen af et økologisk dyrkningssystem for energipil og at skabe en dyrkningsmanual for økologisk energipil. Resultater/milepæle 1. Der produceres 2 artikler om resultaterne og observationerne gjort i projektet for hvert år. Der vil altså blive skrevet minimum 4 artikler. Artikel nummer 4 vil indeholde de anbefalinger, der er fundet frem til i de to år, projektet kører. Artiklerne offentliggøres i relevante fagblade og på Økologisk Landsforenings hjemmeside. 2. Derudover vil der ved udgangen af projektet blive udgivet en dyrkningsvejledning for økologisk energipil.

Værtsbedrifter - Beskriv projektets forventede resultater (på ansøgningstidspunktet): Forventede resultater på værtsbedrifterne kan ikke adskilles fra projektets samlede forventede resultater. Beskriv projektets faktiske resultater: Projektets foreløbige resultater for 2013 Forsøgene med grøngødninger i energipil der har været kørt i projektet har i 2013 vist, at flere af de brugte grøngødninger egner sig som grøngødninger i 1. års pilebeplantninger. De har vist en god konkurrenceevne overfor ukrudt, hvilket begrænser nødvendigheden af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De brugte randzoneblandinger har været observeret på i efteråret 2013 og de har vist en god tiltrækningskraft på insekter, fugle og dyrevildt. Ukrudtsbekæmpelse og etablering af grøngødning: Forsøgene viser, at der er et komplekst samspil mellem pilens etablering, bekæmpelse af ukrudtet og etableringen af grøngødningen. Selvom den optimale løsning ikke kan anvises på nuværende tidspunkt, så tyder forsøg og erfaringer på følgende: Marken skal under alle omstændigheder være fri for ukrudt, når pilen plantes. For at grøngødningen ikke skal konkurrere for hårdt med pilen, bør grøngødning ikke udsås de første måneder efter plantning af pilen, evt. først året efter plantning. Ukrudt skal bekæmpes omhyggeligt i perioden frem til udsåning af grøngødning. For at sikre en god spiring af grøngødningen bør der hvis det er muligt laves en øverlig jordbehandling lige før udsåning af grødgødningen. Dette vil samtidig bekæmpe ukrudt. Afpudsning af pilens etårs-skud kan være en forudsætning for at lave jordbehandling året efter plantning af pilen, men generelt hæmmer afpudsning af etårs-skud pilens vækst og bør så vidt muligt undgås. Gødningsarter og udsædsmængder: Det kan ikke med sikkerhed siges, om det er en fordel med kort- eller langlivede grøngødningsarter i pil, men forsøgene viser følgende: Hvidkløver og rødkløver etableres generelt godt og lever videre i flere år. Blodkløver etableres generelt godt og kan blive kraftig i 1. vækstsæson men udvintrer stort set. Hvis der ønskes en kraftig grøngødning både i 1. og efterfølgende vækstsæsoner, kan blodkløver f.eks. udsås i blanding med hvidkløver eller rødkløver. Der bør anvendes en middel til høj udsædsmængde af grøngødningen, men etableringen afhænger også meget af ukrudtstryk og såbed. Effekt af grøngødning på pilens vækst: Den samlede virkning af grøngødning på pilens vækst afhænger bl.a. af gødningseffekten (positiv effekt), hæmningen af ukrudt (positiv) og konkurrencen mod pilen (negativ effekt), og det er vanskeligt at skelne disse effekter fra hinanden. Resultaterne for Tylstrupforsøget antyder følgende: Kvælstoffikserende grøngødning synes at kunne bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil sammenlignet med ubehandlede parceller. Effekten af grøngødningen på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 120 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson.

Grøngødning som f.eks. honningurt, som ikke er kvælstoffikserende, kan muligvis have en negativ effekt på pilens vækst, der svarer til konkurrencen fra ukrudt. Effekt af gødskning på pilens vækst samt økonomiske betragtninger: Der kan formodentlig opnås et merudbytte i pil ved gødskning med 120 kg N pr. ha i pilens 2. vækstsæson, men merudbyttet vil variere fra sted til sted. I en del tilfælde vil gødskning af pil i 2. vækstsæson formodentlig være rentabel, men rentabiliteten ved gødskning afhænger både af merudbyttet og af gødningsprisen, og begge dele kan variere meget. Hvis grøngødning kan etableres hensigtsmæssigt og give en fornuftig gødningseffekt, formodes det at være rentabel metode til at sikre kvælstofforsyningen i pil, og formodentlig en billigere løsning end at gødske med f.eks. handelsgødning. Jordbearbejdning / pleje efter etablering af grøngødning: Rækkefræsning i 2. vækstsæson kan reducere mængden af grøngødning mellem planterækkerne markant. Jordbearbejdningen giver risiko for fremspiring af ny ukrudtsvækst. Det er uklart, om jordbearbejdningen kan fremme mineraliseringen af kvælstof fra grøngødning og dermed have en positiv effekt på pilens vækst. Værtsbedrifter - Beskriv projektets faktiske resultater: Faktiske resultater på værtsbedrifterne kan ikke adskilles fra projektets faktiske resultater.

Projektets forløb/aktiviteter Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Indsatsområde 1: Lokalisering og etablering af forsøg med grøngødninger i eksisterende energipil og observering af dets evne til at holde ukrudtstrykket nede. To forsøgsområder er identificeret og etableret i det tidlige forår 2013. Yderligere et forsøgsområde er identificeret og etableret i det tidlige forår 2014. Kvælstofforsyning og regenerering er observeret i de tre forsøgsområder. Grøngødningens evne til at holde ukrudtstrykket nede er observeret i de tre forsøgsområder. Indsatsområde 2: Udvikling af frøblandinger til randzonerne, så disse har størst mulig effekt for biodiversitet og nyttedyr. Der er udviklet tre frøblandinger til brug i randzoner ved pilebeplantning. Frøblandingerne er afprøvet i praksis og løbende observeret for egnethed, persistens, biodiversitet og nyttedyr. Dyrelivet i randzonerne er fotografisk dokumenteret, herunder med vildtkamera. Indsatsområde 3: Formidling af resultater og observationer fra projektet. Der er i 2013 produceret to artikler om resultater og observationer gjort i projektet. Der er i 2014 produceret tre artikler om resultater og observationer gjort i projektet. Der er i 2015 produceret en rapport, en artikel og et bilag til åbent hus på forsøgsstedet. Der var indlagt en studietur til udlandet i projektet. Denne er ikke blevet gennemført på grund af tidspres. Aflysningen af turen har ikke haft indvirkning på projektets resultater. Der var/blev planlagt en åbent hus/markvandring den 29. juni 2015. Den blev ikke gennemført, da der ikke var nok tilmeldte. Aflysningen har ikke haft indvirkning på projektets resultater. Værtsbedrifter - Beskriv projektets forløb (gennemførte aktiviteter), herunder eventuelle ændringer undervejs: Projektets forløb på værtsbedrifterne kan ikke adskilles fra projektets forløb. Der blev etableret forsøg på tre forskellige værtsbedrifter ved Hadsund, ved Farsø og og i Tylstrup. Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: Der er ikke foretaget ændringer i projektets oprindelige plan. Projektet har givet mange gode data, men da det kørte over relativt få år for forsøg i en afgrøde der er flerårig, da har det også givet mange nye spørgsmål. Disse spørgsmål er i rapporten for forsøgene. Projektet blev forlænget med 6 måneder, så det kunne nås at få data med fra det meste af en ekstra dyrkningssæson. De ekstra 6 måneder har betydet at data i forsøgene har været mere troværdige. Der var indlagt en studietur til udlandet i projektet. Denne er ikke blevet gennemført på grund af tidspres. Aflysningen af turen har ikke haft indvirkning på projektets resultater. Der var/blev planlagt en åbent hus/markvandring den 29. juni 2015. Den blev ikke gennemført, da der ikke var nok tilmeldte. Aflysningen har ikke haft indvirkning på projektets resultater.

Værtsbedrifter - Beskriv hvad eventuelle ændringer har betydet for projektets resultater: På den ene værtsbedrift ved Hadsund blev det erfaret, at en langvarig tørke det første etableringsår i en meget mager jord, at det havde den konsekvens at grøngødningerne næsten blev udkonkurreret af lokalt ukrudt. Det gav en god læring omkring renholdelse og tidlig etablering af grøngødning. Det gav ydermere den læring at lokale forhold har ekstremt stor betydning for etablering af grøngødninger og biodiversitetsstriber. Oplysninger til EU-statistik Projektets gennemslagskraft i jordbrugssektoren Antal demonstrationer: Nye teknologier: Antal besøgende i alt: Antal hits på den/de støttede hjemmesider: Antal demonstrationer: Nye Processer: Antal besøgende i alt: Antal hits på den/de støttede hjemmesider: 94 Projektets forventede effekter Projektets udbredelsespotentiale i jordbrugssektoren Beskriv hvor mange jordbrugere, du forventer, kommer til at anvende den nye teknologi eller praksis: 60-70% af dem der dyrker energipil Skabe og sikre arbejdspladser Forventede effekter ved projektstart: Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning:

Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Styrke konkurrenceevnen Forventede effekter ved projektstart: Det var forventet at landmænd med enrgipil ville kunne spare penge ved brugen af projektets resultater gennem grøngødningernes fixering af atmosfærisk kvælstof. Landmændene ville dermed kunne omfordele noget af deres gødning til andre afgrøder og dermed få en konkurrencefordel ved øgede udbytter i andre afgrøder. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Det er blevet vist at brugen af grøngødninger kan give en effekt i pilebeplantninger på det samme som tilførsel af 120 kg N/ha/år, hvilket er det samme som den maimalt tilladte mængde der må tilføres afgrøden. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har opnået dette igennem praksisnære forsøg der igennem referenceforsøg med tilførsel af kvælstof og forsøgsarealer med grøngødninger har vist at der kan opnås de samme udbytter på arealer der bruger visse typer af grøngødninger, som arealer der tilføres kvælstof i handelsgødning. Formindske ammoniakfordampning og lugtgener Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at etablering af grøngødning i energiafgrøder kan erstatte tilførslen af ekstern gødning fra eksempelvis gylle. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Effekten af grøngødning på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 120 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson. N-normen for piledrift er 120 kg. N pr. ha. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Formindske næringsstofudvaskning Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at etablering af grøngødning i energiafgrøder kan erstatte tilførslen af ekstern gødning, da grøngødningen vil tilføre energiafgrøden den krævede mængde kvælstof. Ved at undgå at tilføre eksternt kvælstof, kan næringsstofudvaskningen reduceres. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Kvælstoffikserende grøngødning synes at kunne bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil. Effekten af grøngødningen på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 120 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Reducere energiforbrug eller fremme omlægning til grøn energi

Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at etableringen af grøngødning vil begrænse nødvendigheden af mekanisk og energiforbrugende ukrudtsbekæmpelse. Hvis resultaterne viser at der kan bruges grøngødninger i stedet for handelsgødning, da vil der ikke skulle forbruges samme handelsgødninger som fremstilles gennem en energitung proces (Haber-Bosch). Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Forsøgsresultaterne indikerer, at flere af de afprøvede grøngødninger egner sig til at holde ukrudtstrykket nede og dermed overflødiggør brugen af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Udvikle det geografiske område eller det faglige område, herunder sikre et robust produktionsmiljø Forventede effekter ved projektstart: Det var ved projektstart forventet at dyrkningen af pesticidfri eller økologisk energipil kunne styrkes igennem projektets resultater. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Projektet har styrket dyrkningen af økologisk energipil igennem at vise, at det er muligt at begrænse brugen eller helt fjerne brugen af både sprøjtegifte og ekstern gødning. Det har helt klart betydet en styrkelse af det faglige område. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Dette er opnået igennem de praktiske forsøg og målinger udført i projektet. Reducere pesticidforbruget eller reducere miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Forventede effekter ved projektstart: Det forventes, at man ved brug af grøngødning kan overflødiggøre brugen af pesticider, da grøngødningen vil være konkurrencedygtigt overfor ukrudtsplanter. Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Forsøgsresultaterne indikerer, at flere af de brugte grøngødninger egner sig til at holde ukrudtstrykket nede, og der er derfor mulighed for at anvende disse som et alternativ til pesticider. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Andre effekter Projektet har effekt på: Biodiversitet i området. Forventede effekter ved projektstart: Det forventes at etableringen af vildtstriber i randzonerne omkring markerne vil have en gavnlig effekt på biodiversiteten i området.

Faktiske eller forventede effekter ved projektets afslutning: Vildtstriberne giver skjul og føde og har vist en god tiltrækningskraft på insekter, fugle og dyrevildt. Med vildtkamera er det dokumenteret, at vildtstriberne har været besøgt af blandt andet kronvildt, dådyr, rådyr, grævlinge, ræve og harer samt en lang række insekter og fugle. Beskriv hvordan projektet har bidraget til at opnå effekterne: Projektet har direkte bidraget til at opnå effekterne gennem de etablerede forsøg, observationer og målinger foretaget i projektet. Publikationer Du skal lave en liste over samtlige publikationer, du har finansieret gennem projektet. Publikationer omfatter alt informationsmateriale, herunder artikler, hjemmesider, sider på sociale medier, elektroniske læringsportaler, nyhedsbreve, brochurer, undervisningsmaterialer, film, bogudgivelser m.v.. Liste over publikationer Projektside: www.okologi.dk/energiafgrøder "Rapport grøngødningsforsøg i pil 2013-2015" "Bilag til markvandring 29.06.15" "Artikel grøngødningsforsøg i pil 2013-2015" "Vildtstriber langs pilemarker" bringes i Økologi & Erhverv d. 03.07.15. Brochure: "Dyrkningsvejledning" "Økologisk dyrkning af energipil" udgivet i Økologisk Nyhedsbrev https://www.okologi.dk/media/3038731/november2013%20%c3%b8n%20nr%209.pdf Omtale i Oversigt over Landsforsøgene i 2013 og planlagt omtale i 2015: file:///c:/users/jur/downloads/pl_oversigten_2013_afsnit_l_alt_afgroeder.pdf "Timing afgørende for grøngødning i pil" "Dyrkningsvejledning Piledyrkning uden pesticider" "Energipil vildtstriber" "Energipil-art 2" "Et stort og varieret spisekammer til vildtet" "Vildtstriber langs pilemarker er til stor gavn for vildtet"

Ansøgers underskrift: Ansøger erklærer med sin underskrift At de angive oplysninger er korrekte At der ikke er fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen Dag måned år ansøgers underskrift ansøgers navn (blokbogstaver)