Vejledning til Mød de bibelske personer

Vejledning til Mød de bibelske personer Hver post på løbet bør svare til et (eller evt. to) kapitler i Børnebibelen. Hvert sted finder børnene en eller gerne to af personerne (udklædte voksne), der har mødt Jesus. Det kan give en fin virkning, at de ikke møder Jesus men en hel masse personer, der alle sammen fortæller OM ham og hvordan, han har påvirket deres liv. Skuespillerne Det er vigtigt, at skuespillerne går op i deres roller og lever sig ind i dem, ellers bliver det for kedeligt. Et egentligt manuskript behøves ikke. Skuespillerne skal bare fortælle af hjertens lyst om, hvad de har oplevet sammen med denne mærkelige og helt særlige mand, Jesus. Jo mere, de går op i deres roller, jo mere får de børnene med, og jo større en oplevelse er det for begge parter. Er der to personer, giver det mulighed for dialog, hvilket altid gør det hele mere levende. Så to personer på posten er absolut at foretrække men det kræver jo mange frivillige... Alt efter postens karakter kan man evt. forsøge at få lidt humor med ind i beretningen, f.eks. med nogle lidt overdrevne bevægelser og sjove bemærkninger. Får man børnene til at grine lidt, har man ofte fanget deres opmærksomhed endnu bedre. Det er vigtigt at henvende sig direkte til børnene, og at der bliver plads til lidt dialog med dem undervejs, f.eks. som afslutning på skuespillerens fortælling. Det er også en fin måde at udfylde tiden på, indtil børnene skal skifte post, og det gør det mere spændende for børnene at være med. Skuespillerne skal indstille sig på at fortælle den samme historie igen og igen. Og den skal fortælles levende hver gang også når vi nærmer os slutningen af løbet, og trætheden begynder at melde sig. Husk: godt nok har skuespilleren måske allerede fortalt det samme 8 gange, men for DISSE børn er det første gang, de hører det måske endda første gang i deres liv. Jeg-form Det er meget vigtigt, at skuespillerne virkelig fortæller historierne, som om det er dem selv, der har oplevet det. Det skal foregå i 1. person, altså jeg-form. Begynder man at snakke om, at han sagde eller hun gjorde, har man brudt illusionen. Udklædningen Forsøg om muligt at gøre noget ud af udklædningen. En del kan gøres med et par lagner og lidt reb, men tag også gerne lidt mørklødet sminke på (vi er jo i mellemøsten) og tegn øjenbrynene op med en sort stift. Ikke mindst en person som Judas eller andre skurke vil det være godt at få til at se lidt bryske ud. Stedet

Et løb som dette kan sådan set laves et hvilket som helst sted, men man får meget forærende, hvis man finder de rigtige kulisser. I Århus blev projektet gennemført med 200 skolebørn i sensommeren 2007, og her foregik det i Botanisk Have, hvor der både var søer til Johannes Døberen og Peter at stå ved, et stort træ til Zakæus, et område med klipper og sydlandske træer til Getsemane Have og en bakketop til Golgata. Dette arrangement var inspireret af et stort, tilbagevendende projekt i Kolding med Holger Lissner i spidsen, der hedder Jesus på slottet, hvor de hvert år har adskillige hundrede skolebørn inde på Koldinghus Slot. Her fungerer slottets forskellige sale og slotsgård som flotte omgivelser for arrangementet. Se mere sidst i vejledningen. Det er dog vigtigt at gøre sig nogle overvejelser, når man placerer sine poster. Hvis arrangementet foregår udendørs, vil skuespillerne have brug for at tale højt, hvis de f.eks. skal tale en skoleklasse op. Derfor er det dels vigtigt, at der er en vis afstand og gerne et par træer/buske imellem posterne til at dæmpe lyden. Dels er det vigtigt, at de er opmærksomme på hvilken vej, de taler. Hvis posterne ligger rundt i en ring (uanset ringens form), fungerer det bedst, hvis skuespillerne sørger for at placere sig, så de står inde ved ringen og taler udad, væk fra ringens midte. På den måde forstyrrer de hinanden mindst. Opstarten Opstarten kan meget fint laves i fællesskab, så børnene oplever, at de er mange. Hvis man vil, kan man her gøre børnene opmærksom på, at de nu med en tidsmaskine kommer 2000 år tilbage i tiden og føres ned i det område, hvor Jesus levede det land, der i dag hedder Israel. Skal det være ekstra avanceret, kan man med lys og lys illudere, når tidsrejsen finder sted. Det er helt i orden, at børnene allerede her ser de mange, udklædte personer, og hvert hold (hver klasse) kan følges ud til posten med den person, de skal høre først. Hvis det er et stort område, man bevæger sig i, kan det være en god idé at sørge for først at sende dem af sted, der skal længst væk. Det kan også være en fordel at få et samlet signal, når posterne skal gå i gang (se mere under afsnittet Fra post til post nedenfor). Længden af posterne Hver post må kun vare nogle få minutter, derefter skal børnene videre til næste post. Ellers bliver arrangementet for langt, og børnene mister interessen. En post kan f.eks. vare 11 eller 12 minutter incl. den tid, det tager at gå fra post til post. Hvis man har 10 poster, bliver det så et arrangement, der tager et par timer. 11-12 minutter lyder af meget, meget kort tid, men det er det egentlig ikke. Inden for den tid kan man nå at fortælle historien, og der kan endda være plads til spørgsmål fra børnene. Man skal jo ikke nå at holde en længere prædiken med udlægning af historien kun formidle historien og dens grundlæggende budskab. Klistermærkerne I løbet af hver post får børnene udleveret det respektive klistermærke til at sætte ind i hæftet. Dette kan evt. gøres i forbindelse med, at man går i dialog med børnene. Det er vigtigt, at skuespillerne ved de første par hold gør tydeligt opmærksom på, hvor i hæftet

deres respektive klistermærker hører til. De fleste hold vil jo af praktiske grunde ikke kunne starte ved post/kapitel 1. Efter et par poster er børnene inde i rytmen, og derefter er det naturligvis ligegyldigt. Det vil være smart at have en skraldepose på hver post til at opsamle klistermærkenes bagsider... Fra post til post Det er meget vigtigt, at man har et signal (et bilhorn, en trompetist (måske a la englebasuner...) eller en stor klokke (evt. en kirkeklokke? Hvis det ikke generer naboerne for meget?) til at fortælle, hvornår holdene skal skifte, så alle skifter samtidig. Ellers er risikoen for kaos MEGET stor. Og det er vigtigt, at det er et signal, der kan høres tydeligt på alle poster, selvom skuespillerne er i gang med at snakke. Alternativt kan man lade en person gå med hvert hold rundt, holde nøje øje med tiden og måske oven i købet markere med et tegn, når der f.eks. kun er to minutter tilbage. Men det er IKKE realistisk at lade skuespilleren selv holde øje med tiden. Forhåbentlig bliver personen så grebet af det, at vedkommende glemmer at holde øje, og under alle omstændigheder vil det se meget fjollet ud og forstyrre umådeligt, hvis skuespilleren hvert andet øjeblik skal se på et ur. Man KAN også vælge at sende en gruppe-sms ud samtidig til enten skuespillerne eller personerne, der går med rundt, men metoden er usikker. For hvad hvis man pludselig får en SMS fra en helt anden? Desuden virker det ikke så autentisk med mobiltelefoner på Jesu tid hvilket dog kan løses ved at sætte telefonen på lydløs. Det er vigtigt på forhånd at have aftalt helt faste spilleregler: Signalet til at sende børnene videre SKAL overholdes, ellers går der kludder i tidsplanen. Skuespillerne må sørge for at være færdige inden. Klistermærkerne bør udleveres undervejs i posten og altså ikke først, når signalet lyder. Aktivitetsposter Et par poster undervejs kan evt. være aktivitetsposter med en fysisk aktivitet. Disse kan være et glimrende afbræk i de mange ord, børnene ellers vil opleve, og de kan varmt anbefales. Konkret kan man få tid til aktiviteterne ved at korte fortællingen på disse poster ned til to minutter og så lave aktiviteten på samme post. Eller man kan indlægge en ekstra post lige efter, hvor man laver aktiviteten til den historie, børnene lige har hørt. Men pas dog på, at løbet ikke bliver for langt! Bruger man den sidste model, kan det være godt et eller to steder at kæde et par af de andre poster sammen til én. Dette kunne eksempelvis være ved kapitel 5 og 6 (der kører lidt i samme tema med Jesus, der gerne vil være der for de udstødte) og evt. kapitel 8 og 9, (der begge på hver deres måde handler om Judas' forræderi). Ved kapitel 5 og 6 kan skuespillerne f.eks. gå en smule i dialog i begyndelsen om Jesus, der godt vil have noget med dem at gøre, selvom ingen andre vil. Og efterfølgende fortæller de hver deres historie. Ved kapitel 8 og 9 vil det være mere logisk, at Judas begynder, fortæller sin historie og fortvivlet går væk, hvorefter den/de andre bange spejdende til alle sider komme ind og fortæller videre på handlingen. Man kan også vælge i stedet at gøre lidt mindre ud af Getsemane Have og derfor koble kapitel 9 og 10 sammen. Bruges modellen med særlige aktivitetsposter, får børnene naturligvis ikke klistermærker på disse.

Forfriskninger Ved et arrangement, der varer to timer, er det en god idé at have forfriskninger til børnene undervejs og naturligvis at have undersøgt mulighederne for eventuelle toiletbesøg midt i løbet. Forfriskninger behøver ikke at være andet end et glas saftevand et par steder på ruten, og de kan f.eks. placeres på aktivitetsposterne, hvor børnene jo også skal udfolde sig fysisk. Besværet lønner sig Det kan virke banalt at gøre opmærksom på det, men det lønner sig at arbejde med tingene. Jo mere, man arbejder med sin rolle hjemmefra, jo mere, man gør ud af udklædning og sminke, jo mere, man har forberedt logistikken osv... jo bedre bliver resultatet! Og det kan mærkes på børnenes oplevelse af arrangementet. Forslag til de enkelte poster På hver post skal børnene møde en eller to personer, som har mødt Jesus. Det er naturligvis vigtigt, at det i alle tilfælde bliver forskellige personer det vil virke mærkeligt, hvis Peter pludselig optræder to forskellige steder, og de to skuespillere ser forskellige ud. Her er et forslag til, hvordan hver poster kan gribes an, og hvilke personer, børnene kan møde hvert sted. Post 1: Da Jesus var 12 år Personer: Maria og evt. Josef. Forældrene fortæller om, hvordan de havde denne oplevelse, da Jesus var 12 år (han er jo blevet voksen i mellemtiden). De kan fortælle om, hvor bange de var, og hvordan de blev dybt forundrede over at se ham i templet mellem alle de kloge mænd, der lyttede på ham og over hans svar. Og hvordan de (især Maria) har husket på det, han sagde, lige til i dag. Post 2: Jesus blev døbt Personer: Johannes Døberen og evt. en, han har døbt. Johannes Døberen fortæller om omvendelse og hvordan, han lever i ørkenen og døber folk i Jordanfloden. Gerne med en lille beskrivelse af metoden med at dyppe folk helt ned under vandet. Derudover fortælles om, hvordan Jesus pludselig kom ud til ham. Der kan evt. laves lidt dialog (gerne delvist improviseret) mellem Johannes Døberen og en af dem, der er blevet døbt af ham. Hvis man står ved en sø, kan man f.eks. med lidt situationsfornemmelse gøre en smule sjov ud af, om ikke børnene skal med ud i søen og døbes (dykkes under). Post 3: Den venlige fremmede Personer: en eller to personer, der har hørt Jesus fortælle lignelsen.

Personen/personerne fortæller historien og er VILDT forargede over præsten og levitten, der ikke hjælper. Det er vigtigt at få spurgt børnene, om de ved, hvad en levit er for noget for det gør de jo næppe, og det giver dels lejlighed til at få børnene selv en smule på banen, dels giver det så en passende anledning til at forklare det. Posten vil egne sig som en aktivitetspost. Se aktiviteten til kapitel 3 i undervisningsmaterialet, der kan downloades her på hjemmesiden under hver enkelt af punkterne med Inspiration til brug i. Post 4: Jesus gik på vandet Personer: Peter og evt. endnu en discipel, f.eks. Andreas (Peters bror). Disciplene fortæller om, at de er blevet Jesu disciple, altså hans elever og samtidig nogle af hans nærmeste venner. Og så fortæller de ellers historien om, hvordan Jesus har sendt dem hjem i båden, mens han selv ville op i bjergene for at bede lidt. Da de er ude midt på søen, viser der sig noget ude på havet... Osv. Historien lægger fint op til en dramatisk fortælling. Post 5: Den lille mand i træet Personer: Zakæus og en, der ikke bryder sig om Zakæus. Evt. kan historien fortælles som et parløb, hvor de to personer (aftalt) afbryder hinanden, og Zakæus ikke hele tiden kan komme til, fordi den anden forarget bryder ind. Post 6: Kvinden der skulle straffes Personer: Kvinden og evt. en af Jesu disciple, f.eks. Thomas. Her kan kvinden fortælle om, hvordan hun bliver fanget og slæbt af sted, hvordan hun er dødsens ræd (for hun kender jo straffen for at gå i seng med en anden end sin mand), og hvordan det hele så udspiller sig foran Jesus. Det kan være fint at fokusere på, at hvor alle de andre skubber til hende, skuler til hende og sender hende onde blikke, kigger Jesus hende venligt og imødekommende ind i øjnene. Historien lægger fint op til, at der kun er én fortæller, men ønsker man to, kan den anden være en af disciplene, der undervejs er bekymret for, hvad Jesus vil svare for han kan godt regne ud, hvad de lærde er ude på. Post 7: Den blinde kunne se! Personer: den ex-blinde og evt. en af de lærde i templet. Her kan den blinde evt. begynde med at sidde med et klæde over hovedet, så det hænger ned foran øjnene, og en tiggerskål foran sig. Historien startes, hvor den blinde fortæller om, hvordan han har siddet sådan her og tigget gennem mange år lige indtil... Og når børnene hører om, at den blinde

pludselig kan se, tager den ex-blinde langsomt klædet væk fra øjnene og kigger med store øjne rundt på børnene. En bemærkning som Nej, hvor er i kønne alle sammen! vil vække lykke her... Efterfølgende kan den lærde fra templet evt. tage lidt over og fortælle om, hvordan ham Jesus er en værre én. Og her er opgaven at få børnene til at sige det modsatte af, hvad skuespilleren selv siger. Det kan blive særdeles interessant at høre børnenes kommentarer her... Posten vil egne sig som en aktivitetspost. Se aktiviteten til kapitel 7 i undervisningsmaterialet. Post 8: Påsken hvor Judas forrådte Jesus Personer: Judas og evt. endnu en af disciplene, f.eks. Filip. Denne post er lidt af en skuespilsmæssig udfordring. Man kan evt. starte op med en person (den anden discipel), der kommer og skælder Judas ud. Dette kan gøre et stort indtryk på børnene. Disciplen forsvinder, og Judas står tilbage og begynder at fortælle sin historie. Vi skal forestille os, at beretningen fortælles efter, at Judas har forrådt Jesus til præsterne, og på denne post må børnene gerne opleve den fortvivlelse og desillusion, som Judas går rundt med. Han forstår ikke Jesus, der IKKE vil være krigskonge og smide romerne ud. Det er naturligvis vigtigt at komme omkring påskemåltidet og nadveren og hvad Jesus har sagt om den, og Judas' stemme må gerne ændre sig positivt, når der fortælles om Jesus, der bryder brød og vin og hvad Jesus sagde, at det betød. Post 9: Jesus bliver taget til fange Personer: Johannes og evt. Jakob. Også her må fortvivlelsen gerne komme til udtryk. Evt. også en frustration over, at de tre disciple ikke havde forstået situationens alvor men bare faldt i søvn. Beretningen skal selvfølgelig komme omkring Peters angreb på vagterne m.m., og der må gerne udvises stor undren over, at Jesus bare ganske frivilligt lod sig tage til fange. Her må man gerne prøve at ende over i, hvad han har sagt om brødet og vinen og sit legeme og blod altså sit eget liv, han ville give for os. Så vidt, det er muligt, bør man prøve at undgå, at post 8 og 9 bliver det sidste, nogle af holdene hører. Hvis det ikke kan undgås, bør man instruere skuespillerne på disse poster i, at ved det sidste hold, der kommer til posten, skal de slutte med at minde om, at Jesus opstår til sidst. Dette vil disse børn naturligvis have hørt i begyndelsen af løbet altså små to timer før. Post 10: Korsfæstelse, død og opstandelse Personer: to kvinder, der har været ved graven, f.eks. Salome og Maria Magdalene. Her fortælles om de frygtelige begivenheder langfredag (hvor udførligt, de berettes, bør dog naturligvis afpasses efter målgruppen!), og undervejs må skuespillerne godt afbryde sig selv og ikke kunne fortælle mere, hvor den anden så må tage over. Men det er naturligvis meget vigtigt at bruge tid på begivenhederne påskemorgen, og her må man gerne kunne mærke et tydeligt stemningsskift hos skuespillerne. Evt. må man også gerne kunne mærke den tvivl, de først har følt, inden de er endt i glæden over, at Jesus vitterlig ER opstået.

Tidligere projekter Denne form for skole-kirke-samarbejde med dramatiseret bibelfortælling som totalteater stammer fra Kolding, hvor en flok præster med Holger Lissner i spidsen har opfundet konceptet under navnet Jesus på slottet. Det er efterhånden blevet en tilbagevendende begivenhed, hvor hundredevis af børn de sidste år har oplevet bibelfortællingen på denne måde (dog med andre personer på posterne end de her valgte). Og rammen er intet ringere end Koldinghus Slot! I Kolding bliver skoleklasserne bedt om at lave skriftruller hjemmefra med de ti bud, som undervejs vises til en ypperstepræst, som her er en af rollerne. Ypperstepræsten bryder sig i øvrigt ikke om Jesus (jævnfør den lærde i post 7 i dette forslag). Desuden skal børnene lave palmegrene af papir og træ samt fisk af karton. Når børnene ankommer til slottet, laver de i et fornemt indtog i Jerusalem med en person, der spiller Jesus, i spidsen og alle børnene i lange rækker bagefter, svingende med deres palmegrene. Det ser fantastisk ud! Jesus siger noget til børnene inde i slotsgården, og de følges ud på posterne og går i gang. Ideen er kopieret flere steder i landet, og i sensommeren 2007 blev den bragt til Århus og omplantet til Botanisk have også her med et flot og vellykket arrangement. Denne Børnebibel er (med en smule anderledes tekst) skrevet til denne lejlighed. Erfaringen viser, at det tager lang tid at forberede, der skal involveres mange mennesker i det, og det er et slid men børnene får en fantastisk oplevelse!