Bilag 1, AAU/BFU 2019 Finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland Baggrund Den fireårig forpligtende finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland gældende for 2016-2019 udløber den 31. december 2019. På møde i KKR den 8. februar 2019 besluttede et flertal i KKR at anbefale, at man ikke indgår en ny aftale ved den nuværende finansieringsaftales udløb. På den baggrund indstiller KKR til de 11 kommunalbestyrelser i Nordjylland, at man ikke indgår en ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Indstilling Et flertal i KKR Nordjylland indstiller til de 11 kommunalbestyrelser, at man ikke indgår en fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Sagsfremstilling Der har i efteråret 2018 været drøftelser på administrativt niveau vedrørende ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/ Hjerneskadecenter Nordjylland. Aalborg Kommune har i den forbindelse fremlagt to modeller for en ny finansieringsaftale. Model A: Nuværende aftale og model B ingen aftale. De to modeller gennemgås i bilag 1. Et flertal i KKR Nordjylland anbefaler, at man går videre med Model B, hvilket betyder følgende: Der indgås ikke en finansieringsaftale og Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjyllands kapacitet justeres således, at det primært er et Aalborg Kommune tilbud Alene hvis der er ledig kapacitet, vil der kunne købes enkeltydelser på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland og i dette tilfælde til aftalt VISO takst. Bilaterale aftaler hvor en eller flere kommuner fortsætter som aftagere af ydelserne fra Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland kan forhandles, hvis enkelte kommuner fremsender ønske herom. Kommunerne er ikke garanteret, at der ikke kan forekomme ventelister Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland udgår af det forstærkede samarbejde, men vil fortsat være en del af det almindelige rammeaftalesamarbejde På baggrund af anbefalingen i KKR Nordjylland tilkendegav Borgmester Thomas Kastrup Larsen, at Aalborg Kommune herefter vil tilpasse tilbuddet til egne borgere og til de kommuner der måtte ønske at indgå bilaterale aftaler jf. bilag 2. Såfremt der er kommuner, som måtte ønske at indgå bilaterale aftaler anbefales det, at Aalborg Kommune kontaktes hurtigst muligt med henblik på mulige bilaterale aftaler. Bemærkninger fra Aalborg Kommune: Aalborg Kommune må understrege, at vælger kommunerne model B, så bliver der tale om et tilbud, der som udgangspunkt udelukkende er for Aalborg borgere. De kommuner der måtte ønske at tilkøbe enkeltydelser på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland kan alene gøre dette, hvis der er ledig kapacitet, og er dette tilfældet, så vil det blive til fastlagt VISO takst. Der henvises endvidere til bilag 2: Faktaark om Taleinstituttet/hjerneskadecenter Nordjylland, som beskriver de faglige, lovgivningsmæssige og driftsmæssige forhold omkring tilbuddet. Bilag Bilag 1: Uddrag af referat fra KKR mødet den 8. februar 2019 vedr. Taleinstituttet inkl. bilag Bilag 2: Faktaark om Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland
KKR Nordjylland 08-02-2019 3.2. Taleinstituttets finansieringsmodel SAG-2019-00546 hlth Baggrund Der er aftalt en fireårig forpligtende finansieringsaftale for Taleinstituttet/ Hjerneskadecent er Nordjylland gældende for 2016-2019. Finansierings aftalen udløber den 31. december 2019, hvorfor det skal besluttes, om den skal forlænges og i hvilken form. KKR forelægges forskellige modeller for en finansieringsaftale. Formand for DAS-Social, og direktør i Brønderslev Kommune, Henrik Aarup- Kristensen deltager under punktet. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland vælger model B, dvs. ingen aftale. Sagsfremstilling Der har i efteråret 2018 været drøftelser på administrativt niveau vedrørende ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Aalborg Kommune har i den forbindels e fremlagt to modeller for en ny finansieringsaftale: Model A (nuværende aftale): Taleinstituttet/ Hjernesk adec ent er Nordjylland er garanteret en minimumsomsætning, på 18,2 mio. kr. i 2018 p/l således, at specialiseringsniveauet kan opretholdes Aalborg Kommune vil fortsat finansiere 10,3 mio. kr. i 2018 p/l og de øvrige 10 nordjyske kommuner 7,9 mio. kr. i 2018 p/l Fordelingen af de 7,9 mio. kr. i 2018 p/l aftales internt mellem de 10 nordjyske kommuner. Model B (ingen aftale): Der indgås ikke en finansieringsaft ale og Taleinstituttet/Hjerneskadec enter Nordjyllands kapacitet justeres således, at det primært er et Aalborg Kommune tilbud Det vil være muligt for de nordjyske kommuner at købe ydelser til VISO takst eller evt. indgå bilaterale aftaler Kommunerne er ikke garanteret, at der ikke kan forekomme venteliste Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland udgår af det forstærkede samarbejde, men vil fortsat være en del af det almindelige rammeaftalesamarbejde. SIDE 9
KKR Nordjylland 08-02-2019 Fordeling af udgifter ved model A Såfremt der indgås en finansieringsaftale efter model A, vil de 10 nordjyske kommuner skulle fordele en samlet udgift på 7,9 mio. kr. i 2018 p/l imellem sig (Aalborg er undtaget, da de finansierer de 10,3 mio. kr.). På KDK mødet den 3. november 2018 blev følgende to fordelingsmåder drøftet: Model A0 (fordeling efter nuværende metode) 4 mio. kr. i 2018 p/l er objektivt finansieret efter befolkningstal baseret på alle de nordjyske kommuner Restfinansieringen fordeles efter kommunernes forbrug foregående år. Model A1 (fordeling efter indbyggertal): Fordelingen af de 7,9 mio. kr. i 2018 p/l mellem de 10 nordjyske kommuner (dvs. undtagen Aalborg) sker på baggrund af indbyggertal../. For en gennemgang af økonomiske forpligtelser for de enkelte kommuner henvises til bilag 1../. Den Administrative Styregruppe på socialområdet har drøftet de fremlagte modeller, og vurderer at der for alle modellerne er en række fordele og ulemper. Disse gennemgås i bilag 2. Efterfølgende har Kommunaldirekt ørkredsen drøftet modellerne og anbefaler på den baggrund at model B vælges, dvs. ingen finansieringsaftale. Proces I forlængels e af KKR mødet udsendes den fælles løsning til endelig godkendelse i byrådene for alle de nordjyske kommuner. Såfremt der ikke indgås en finansieringsaftale er det nødvendigt for Aalborg Kommune, at foretage driftsmæssige justeringer. Bilag./. Økonomi vedr. modeller for finansieringsaftaler./. Fordele og ulemper for modellerne./. Forbrug på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland i 2018 Beslutning KKR Nordjylland drøftede sagen. Et flertal i KKR Nordjylland anbefalede, at der ikke indgås en finansieringsaftale vedr. Taleinstituttet (model B). SIDE 10
KKR Nordjylland 08-02-2019 Per Clausen, Thomas Kastrup-Larsen, Arne M. Jensen og Therese Berg Andersen støttede model A. Konsekvensen af KKR Nordjyllands beslutning er, at Taleinstituttet udgår af det forstærkede samarbejde, men indgår fortsat i Nordjysk Socialaftale. Thomas Kastrup-Larsen tilkendegav, at Aalborg Kommune herefter vil tilpasse tilbuddet til egne borgere og til de kommuner, der måtte ønske at indgå bilaterale aftaler. SIDE 11
Bilag 3.2 Taleinstituttets finansieringsmodel
Bilag 1: Økonomiske forpligtelser ift. model A - Ved to forskellige metoder for fordeling I forbindelse med drøftelser om ny finansieringsaftale for Taleinstituttet er der fremlagt to overordnede modeller, hvor model A betyder, at Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland er garanteret en minimumsomsætning på ca. 18,26 mio. kr. 2018 p/l således, at specialiseringsniveauet kan opretholdes. Heraf finansierer Aalborg Kommune 10,3 mio. kr. i 2018 p/l og de øvrige 10 nordjyske kommuner finansierer samlet 7,9 mio. kr. i 2018 p/l. Nedenfor gennemgås de økonomiske forpligtelser ved de forskellige fremlagte metoder for, hvordan de 7,9 mio. kr. kan fordeles mellem de 10 nordjyske kommuner. Beregninger vedr. model A0 (fordeling efter nuværende metode) 4 mio. kr. er objektivt finansieret efter befolkningstal for de 11 nordjyske kommuner Restfinansieringen svarende til ca. 5,4 mio. kr. for de 10 nordjyske kommuner fordeles efter forbrug foregående år Tabel 1: Fordeling af 7.9 mio. kr. efter nuværende fordelingsmetode (2018 p/l) Kommune Betaling af 4 mio. kr. jf. befolkningstal Betaling jf. forbrug i 2017 Samlet abonnement ved model A0 Brønderslev 246.287 884.318 1.130.605 Frederikshavn 407.105 679.693 1.086.798 Hjørring 439.986 1.583.174 2.023.160 Jammerbugt 261.365 696.023 957.389 Læsø 12.346 27.377 39.723 Mariagerfjord 285.527 243.112 528.639 Morsø 138.547 126.047 264.594 Rebild 202.383 807.442 1.009.825 Thisted 295.954 215.419 511.374 Vesthimmerlands 252.070 112.786 364.856 Total for de 10 nordjyske kommuner 2.541.570 5.375.392 7.916.962 Aalborg 1.458.430 8.884.460,48 10.342.890 Hovedtotal 4.000.000 14.259.852 18.259.852 Beregninger vedr. model A1 (fordeling efter befolkningstal) Fordelingen af de 7,9 mio. kr. mellem de 10 nordjyske kommuner (Aalborg undtaget) sker på baggrund af indbyggertal (4. kvartal 2018). Tabel 2: Fordeling af 7,9 mio. kr. efter befolkningstal (2018 p/l) Kommune Befolkningstal Procentdel kommunen betaler af 7,9 mio. kr. Samlet abonnement ved model A1 Brønderslev 36.328 9,69% 767.182 Frederikshavn 60049 16,02% 1.268.127 Hjørring 64899 17,31% 1.370.550 Jammerbugt 38552 10,28% 814.149 Læsø 1821 0,49% 38.456 Mariagerfjord 42116 11,23% 889.414 Morsø 20436 5,45% 431.572 Rebild 29852 7,96% 630.421 Thisted 43654 11,64% 921.894 Vesthimmerlands 37181 9,92% 785.196 Hovedtotal 374.888 100,00% 7.916.962
3.2 Taleinstituttets finansieringsmodel
Bilag 2: Fordele og ulemper ved modeller for ny finansieringsaftale for Taleinstituttet Kort beskrivelse af modellen Model A0 (fordeling efter nuværende metode) o Finansieringsaftale på 18,2 mio. kr. o Aalborg Kommune finansierer 10,2 mio. kr. og de øvrige nordjyske kommuner 8 mio. kr. o Fordelingen af de 8 mio. kr. sker dels ved at 4 mio. kr. er objektivt finansieret efter befolkningstal og dels ved at restfinansieringen fordeles efter forbrug foregående år Model A1 (fordeling efter indbyggertal) o Finansieringsaftale på 18,2 mio. kr. o Aalborg Kommune finansierer 10,2 mio. kr. og de øvrige nordjyske kommuner 8 mio. kr. o Fordelingen af de 8 mio. kr. sker på baggrund af indbyggertal Model B (Ingen aftale) o Der indgås ikke en finansieringsaftale o Taleinstituttets kapacitet justeres så det primært er et Aalborg Kommune tilbud o Muligt at købe ydelser til VISO takst eller evt. indgå bilaterale aftaler o Taleinstituttet udgår af det forstærkede samarbejde, men vil fortsat være en del af det almindelige rammeaftalesamarbejde Taleinstituttet kan opretholde nuværende specialiseringsniveau Som udgangspunkt ingen ventelister Taleinstituttet kan opretholde nuværende specialiseringsniveau Som udgangspunkt ingen ventelister Kommunerne har kun udgifter til de ydelser de anvender på Taleinstituttet dvs. der er mulighed for mere rationel ressourceudnyttelse for kommunerne Fordele Forsikringsordning som sikrer højt specialiserede kompetencer på området til alle nordjyske borgere Forsikringsordning som sikrer højt specialiserede kompetencer på området til alle nordjyske borgere Kapaciteten på Taleinstituttet svarer til kommunernes forbrug Muligt at købe ydelser til VISO takst eller evt. indgå bilaterale aftaler Ulemper Der kan forventes ca. 1,8 mio. kr. i manko hvert år, som kommunerne ikke får ydelser for (med mindre rammen eller forbrugsmønstret ændres) Modellen kigger på forbrug for foregående år, hvilket er 2017. Der kan for nogle kommuners vedkommende være tale om forvrængede data, da det er baseret på år hvor der var en ramme der skulle bruges Der kan forventes ca. 1,8 mio. kr. i manko hvert år, som kommunerne ikke får ydelser for (med mindre rammen eller forbrugsmønstret ændres) Modellen tager ikke højde for forbrug af taleinstituttets ydelser, derfor vil de kommuner der i dag sjældent anvender Taleinstituttet få en ekstraudgift ift. den nuværende aftale Ingen garanti for at der ikke er ventelister Uvist om det højt specialiserede tilbud kan tilbydes andre kommuner end Aalborg Uvist hvilke konsekvenser Taleinstituttets udtrædelse vil få på det forstærkede samarbejde Vælger man at holde fast i at udgifterne fordeles efter forbrug i 2014, som ved den foregående aftale, er der tale om ret forældede data
3.2 Taleinstituttets finansieringsmodel
Bilag 3: Kommunernes forbrug på Taleinstituttet i 2018 Tabel 1: Forbrug på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland 2018 Samråd Dysartri/Afasi Hjerneskade Hjerneskade Tale/Sprog Tale/Sprog Hovedtotal Jf. finansieringsaftale Manko ift. Voksne Børn Voksne Børn Voksne 1 finansieringsaftalen Brønderslev 6.027 282.047 140.620 167.941 570.516 181.200 1.348.351 1.351.533 3.182 Frederikshavn 12.054 253.519 21.696 130.176 43.392 284.456 745.293 866.421 121.128 Hjørring 54.243 72.723 21.696 1.112.499 566.901 1.828.062 1.832.095 4.033 Jammerbugt 60.270 259.144 73.926 223.384 32.142 217.362 866.228 1.176.621 310.393 Læsø 0 99.340 99.340 Mariagerfjord 42.189 6.027 214.548 31.338 58.662 352.764 466.627 113.863 Morsø 24.108 21.696 45.804 147.300 101.496 Rebild 338.292 15.267 171.154 298.918 222.181 1.045.812 1.256.625 210.813 Thisted 36.162 43.392 39.373 32.142 151.069 380.875 229.806 Vesthimmerland 42.189 48.614 10.446 60.267 161.516 393.548 232.032 Aalborg 174.783 1.932.525 539.182 3.002.043 1.384.898 2.440.344 9.473.775 10.342.890 869.115 Hovedtotal 452.025 3.144.277 882.697 4.002.457 3.505.845 4.031.373 16.018.674 18.313.875 2.295.201 1 Beløbene fra finansieringsaftalen p/l fremskrives i starten af året med den budgetterede p/l sats.
Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland Specialiseringsområder/målgrupper for TI/HCN Børn, unge og voksne med komplekse følger efter erhvervede hjerneskader med behov for en højt specialiseret, ambulant indsats, der kan forbedre den enkeltes livskvalitet og deltagelse i skolelivet, på arbejdsmarkedet og samfundslivet generelt. TI/HCN samarbejder med eksempelvis sygehus, jobcenter, skole m.fl. om at lave skræddersyet rehabilitering til den enkelte borger. TI/HCN har i dag den nødvendige faglige ekspertise til at yde rehabilitering efter specialiserede genoptræningsplaner (GOP), når borgere bliver udskrevet fra hospitalet. Børn og unge med komplekse tale- og sproglige vanskeligheder, der har betydning for barnets udvikling og samspil med andre (fx stammen, svære udtalevanskeligheder, stemmevanskeligheder, samt børn, der ikke kan tale/forstå andre pga. komplekse sproglige og kognitive vanskeligheder). Indsatserne forbedrer barnets forudsætninger for udvikling af tale- og sproglige færdigheder, og dermed også barnets mulighed for at deltage i hverdagens aktiviteter. Voksne med komplekse stemme- og talevanskeligheder, der giver væsentlige begrænsninger i hverdagen som fx artikulations- og udtalevanskeligheder, stammen, løbsk tale, nedsat stemmefunktion (hæshed, sangerknuder, stemmebåndslammelser), transkønnede med behov for omlægning af stemmeleje eller talevanskeligheder efter en operation (fx cancer i mund og svælg og andre mundhuleopererede, kanylebærere). Der er tale om borgere, hvis funktionsevne kan forbedres med en specialiseret og midlertidig indsats. Borgerne er ofte aktive på arbejdsmarkedet og har behov for indsatsen for at kunne blive i beskæftigelse. De gennemførte økonomiske tilpasninger Ved indgåelse af finansieringsaftalen med de nordjyske kommuner i 2016 blev TI/HCNs budget beskåret med 20 % pr. 1.1.2016. TI/HCN har siden den dato fortsat leveret de samme ydelser målt på både specialiseringsgrad og kapacitet som før nedskæringen. Det er ikke muligt at skære yderligere ned på TI/HCNs budget, hvis det højt specialiserede niveau skal bevares. Udover effektiviseringerne er TI/HCN efter ønske fra de øvrige kommuner begyndt at levere indsatserne i borgernes hjemkommuner, så borgerne i højere grad ikke skal rejse så langt efter behandlingen. Udviklingen i ventelister i aftaleperioden Overordnet set er der ikke ventelister på TI/HCN. Når bevillingen er givet, kan borgeren starte i behandling. På et enkelt område (indenfor tale/sprog voksne) kan der periodevis være en kort venteliste. Konsekvenser af beslutningen ift. den afledte afspecialisering Fælles for specialiseringsområderne på TI/HCN er nødvendigheden af et tilstrækkeligt antal børn, unge og voksne i tilbuddet for at kunne fastholde og udvikle den faglige specialisering. Konsekvensen af en for lav volumen kan blive, at TI/HCN ikke længere kan leve op til samarbejdsaftalen med hospitalerne om specialiseret genoptræning (GOP). TI/HCN og specialerne i tilbuddet er tilpasset i et omfang, hvor det ikke er muligt at tilpasse yderligere. Hvis de øvrige kommuner fastholder at opsige aftalen, bliver det vanskeligt at opretholde samtlige specialer. Samtidig vil Aalborg Kommune ikke kunne garantere kapacitet til at tilbyde behandling til borgere fra andre kommuner. Nationale retningslinjer og krav De nationale kvalitetskrav på hjerneskadeområdet tilsiger, at der skal være et højt specialiseret team af neuropsykologer, audiologopæder, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter og pædagogisk personale, der arbejder samtidigt omkring og med borgeren. De skal primært beskæftige sig med målgruppen for at opnå og vedligeholde tilstrækkelig viden om borgere med kompleks erhvervet hjerneskade på højt specialiseret niveau. Indsatserne skal være organiserede som koordinerede sammenhængende, intensive og helhedsorienterede forløb og have et neuropsykologisk grundlag og varetages i specialiserede vidensmiljøer. Det forudsætter en vis volumen at leve op til de nationale kvalitetskrav.