Gruppeordning på Gadstrup Skole

Relaterede dokumenter
Kontaktklasserne. Arden Skole

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Strukturklasser og indskolingsklasser

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Inklusion på Skibet Skole

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Målgruppe og organisering.

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Skolens kontakt informationer

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Handleplan for inklusion jan 2018

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser Nørre Nissum Skole

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Strukturklasserne og indskolingsklasserne

Brande, 2012 november

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Skole-hjem samarbejde

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Skolens kontakt informationer

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

AKT-klassen Aalestrup Skole

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Specialklasser Vorrevangskolen 2017/2018

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Kloden. -klar til folkeskolereformen

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Lærende fællesskaber

Skolens kontakt informationer

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Velkommen til Rundhøjskolen

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

INFORMATION & KOMMUNIKATION

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Nørre Vedby Skole og Børnehus

LABYRINTEN. Vi er forskellen

Handleplan for inklusion 2014

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

HVERDAGEN I EN SpEcIAlklASSE

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Skolens kontakt informationer

Indholdsfortegnelse 1

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Inklusionspolitik på Nordfyn

Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Transkript:

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter deres læringspotentiale. Eleverne kan efter individuelle behov og potentiale inkluderes i almentilbuddet i større eller mindre omfang. I gruppeordningerne undervises der i folkeskolens fagrække. Hvem kan gå i gruppen? Elever, der kan gå i gruppen, er kendetegnet ved: Side 2 At have en forstyrrelse inden for autismespektret og lignende vanskeligheder i en grad, hvor eleven ikke trives socialt eller ikke profiterer fagligt af undervisningen i det almene skoletilbud. At have kognitive færdigheder, hvor det er muligt at modtage undervisning i folkeskolens hovedfag. At have godt af at være/blive i et miljø, hvor eleven kan inkluderes i nogle aktiviteter i den

almene skole. Inklusionen her er ud fra det behov, som eleven har. Behovet kan ændre sig med tiden. At have godt af at være i et miljø, hvor eleven også kan deltage SFO/Klub i nærområdet sammen med andre børn. Klassen består af en mindre gruppe elever. Har man timer i andre klasser? De elever, der går i gruppen, har forskellige behov, derfor vil det også være forskelligt, hvad man skal lave, og hvor meget man kan deltage i timer og aktiviteter i andre klasser i almenskolen. Fælles for alle eleverne i gruppen er, at de alle har brug for meget voksenstøtte og rolige og forudsigelige rammer. Det er forskelligt, hvor mange timer og aktiviteter hver elev kan deltage i uden for gruppeordningen, og det vil også være forskelligt, om man kan deltage alene eller med støtte fra sin lærer eller pædagog. Side 3

Hvor er klasselokalerne og hvordan er de indrettet? Klasselokalerne ligger på skolen i et roligt område. Lokalerne til klasserne er valgt, så de ligger så tæt ved de andre klasser, at eleverne kan være i nærheden af kammeraterne på skolen, samtidig med at eleverne kan trække sig tilbage og finde ro, når de har behov for det. Side 4 I klasselokalerne er der en fælles arbejdsplads med plads til alle. Hver elev har sin egen arbejdsplads med mulighed for afskærmning, hvis der er behov for det. Klassen er et fristed. Det betyder, at der ikke kommer besøg fra andre elever i frikvartererne, men gruppernes elever må gerne gå til de andre klasser i frikvartererne, hvis de har lyst til det. Hvordan med de voksne i grupperne? I grupperne er der få voksne. Eleverne og de voksne kommer derfor hurtigt til at kende

hinanden godt, og der er få skift i løbet af dagen. I klassen er der oftest en pædagog og en lærer i timerne, men der kan være to pædagoger eller to lærere i nogle timer. Der er en gennemgående pædagog i mange af ugens timer i hver gruppe. Hvordan samarbejder skole og hjem? For at hvert enkelt barn skal udvikle sig så meget som muligt, og for at gruppen skal fungere bedst muligt, er samarbejdet mellem skole og hjem og forældrenes aktive deltagelse meget vigtig. Skolen holder et introduktionsmøde for nye forældre, inden eleven begynder i klassen. Hvert år er der et fælles forældremøde i begyndelsen af skoleåret. Der er 3 årlige forældrekonsultationer. De tager fra 30 til 40 minutter pr. elev. Til forældrekonsultationerne deltager eleverne ikke. Side 5

Side 6 Til forældrekonsultationerne gennemgås elevplaner, fokusplaner og eventuelle justeringer sammen med forældrene. Skole og hjem samarbejder om de pædagogiske metoder og redskaber, så arbejdet i både skolen og hjemmet støtter bedst muligt op. På den måde får vi sammen givet barnet de bedste muligheder. Som eksempel kan en elev, der bruger piktogrammer, bruge dem både i skolen og hjemme. Forældrene arrangerer flere fælles sociale arrangementer i løbet af året. Det er med til at styrke børnenes udvikling socialt. Skolens kommunikationspolitik følges af medarbejderne og forældrene. Den ligger på intra. Der indkaldes til revisitationsmøde til særligt skoletilbud en gang om året.

Er der elevplaner? Der laves en elevplan for alle elever hvert år. Elevplanen er en dynamisk handleplan. Det betyder, at elevplanen arbejder med både beskrivelser af status og af mål, og at både mål og aftaler ændrer sig i løbet af året. I elevplanen arbejdes der med status, mål og tiltag fagligt, socialt og praktisk. Forældrekonsultationerne tager udgangspunkt i elevplanerne, hvor status, mål og tiltag evalueres og justeres. I elevplanen er der også mål og tiltag i hjemmet, som laves i samarbejde med hjemmet. Det er mål og tiltag, der støtter op om skolegangen og social trivsel og udvikling. Side 7

Gadstrup Skole Ramsømaglevej 17C, 4621 Gadstrup 4631 8730 mail: gadstrupskole@roskilde.dk www.gadstrupskole.dk Side 8