Hjernebølgetræning af

Hjernebølger Af Ann-Helen Pettersen og Erik Hoffmann Hjernebølgetræning af -børn En mere rolig, koncentreret og tænksom dreng det er halvvejs-status for DAMP-barnet Phillip, der går i behandling hos Mental Fitness & Forskningscenter Fotos: Nina Lemvigh-Müller Den frontale cortex er ansvarlig for organiseringen af den bevidste aktivitet. Den er involveret i udformningen af planer og programmer for handlinger, overvåger udførelsen af dem, regulerer adfærden samt hæmmer og regulerer følelser og impulser fra den limbiske del af hjernen. Når den frontale cortex er mental aktiv og opmærksom, kan man på EEG et se en stigning af beta-aktiviteten med kun lidt langsom aktivitet. Hvis opmærksomhedsniveauet falder, vil man derimod se et fald i beta-aktiviteten og en stigning af den langsomme delta-, theta- og alfa-aktivitet. Under normale forhold har den frontale cortex, gennem det orbitofrontale område, kontrol over følelsesmæssige impulser gennem hæmning af de elektriske signaler fra bl.a. amygdala og andre limbiske strukturer. Det vil bevirke, at man fx kan opretholde koncentrationen om en matematikopgave i stedet for at fæstne opmærksomheden på andre uvedkommende ting, der foregår i klasseværelset. En normalt fungerende frontal cortex vil ligeledes sikre en rimelig impulskontrol og derved hindre, at rastløse, hyperaktive, motoriske og verbale impulser komme til udtryk eller vil bevirke at en følelse af vrede kommer til udtryk på en mere hensigtsmæssig måde end et aggressionsudbrud. Mange undersøgelser foretaget af bl.a. Joel Lubar, professor i psykologi ved Universitetet i Tennessee, USA, pe- 3

Phillip koncentrerer sig om at få jongløren i computerspillet til at jonglere og musikken til at spille. Når han bliver uopmærksom, stopper al aktivitet automatisk. Han bruger hverken joystick eller mus, idet hans hjernebølger kontrollerer computerspillet. (Alle personfotos er bragt efter aftale med Phillips forældre). ger på, at børn, der er diagnosticerede med ADD og ADHD, derimod har en svækket frontal cortex og dermed en svækket kontrol over de elektriske signaler fra den limbiske del af hjernen. De talrige kvantitative QEEG-målinger, der er foretaget af disse børn, viser, at de har for mange theta-bølger og for få beta1-bølger over det frontale område, specielt på højre side, sammenlignet med grupper af normale børn på samme alderstrin. De symptomer, der korrelerer med dette EEG-mønster, er bl.a. manglende koncentration og impulskontrol, for meget fokusering på irrelevante stimuli, for lav aggressionstærskel, manglende selvkontrol og svækkede sociale færdigheder. Anvendt i behandling Neurofeedback (hjernebølgetræning) bliver i USA anvendt som behandlingsform på børn diagnosticeret med ADD og ADHD. Efter ca. 40 sessioner af en halv times varighed normaliseres klienternes hjernebølgemønster, og deres opmærksomhed styrkes væsentligt. En stor procentdel af børnene udviser efter behandlingen normal social adfærd og kan følge en normal undervisning uden speciallærer. Resultaterne viser også, at mange børn efter neurofeedback-behandling har kunnet reducere deres medicinforbrug og i flere tilfælde endog har kunnet stoppe helt med at bruge medicin. Mange undersøgelser har vist, at neurofeedback kan have en revolutionerende effekt på børn med ADD/ADHD. Dr. Joel Lubar har gennem 30 år studeret ADD og behandlet syndromet med neurofeedback. Han hævder, at 80-90 % af hans patienter har haft varig gavn af behandlingen. Ud fra hans erfaring har teknikken kombineret med familieterapi og et støttende skolemiljø reduceret og i mange tilfælde fjernet behovet for medikamenter som Ritalin. Psykologen Lynda Thompson leder et ADD-center nær Toronto, hvor den primære behandling er neurofeedback. Hun foretog en undersøgelse af 111 personer, hvoraf de fleste var børn, der trænede med neurofeedback over 40 sessioner. Deltagerne udførte en IQ-test og en anden objektiv målbar test både før og efter programmet. Resultatet viste en reduktion af de langsomme hjernebølger, bedre impulskontrol og større initiativ hos barnet. Desuden måltes en 12- point øgning af børnenes IQ efter de 40 sessioner. Da programmet indledtes, tog 30 % af deltagerne medicin, mens tallet var reduceret til 6 % efter træningen. Dr. Sigfried Othmer, leder af EEG-Spectrum i USA, foretog en undersøgelse af 18 hyperaktive børn, der blev behandlet med neurofeedback. Efter 40 behandlingssessioner fandt Othmer en øget selvfølelse, bedre håndskrift, tale og verbal udtryksform samt bedre organisatoriske færdigheder. Desuden fandtes en gennemsnitlig forøgelse af børnenes IK med 23 point. Det er interessant og lovende, at de positive resultater med neurofeedback, der rapporteres, har en meget længere holdbarhed end resultaterne med andre behandlingsformer (både medicinske og pædagogiske). Dr. Lubar har foretaget efterundersøgelser, der viser, at klienternes EEG- og adfærdsændringer varer ved efter ti år. I Danmark bruges neurofeedback som behandlingsmetode af Mental Fitness & Forskningscenter, hvor denne artikels forfattere arbejder. Desuden af Novaplan, som har rap- 4

porteret om gode resultater med behandlingen af unge med DAMP- og adfærdsproblemer. Langvarig virkning En forklaring på, at neurofeedback er så effektiv og har en langvarig virkning, er, at man gennem denne træningsmetode lærer selvregulering. Traditionelt bliver der på DAMPbørn brugt forskellige terapeutisk/pædagogiske metoder, hvor hensigten er at regulere barnets ydre adfærd. Gennem neurofeedback-metoden er det barnets sindstilstand, der er udgangspunktet. Gennem neurofeedback-træning får barnet positiv feedback, når det er koncentreret, klar i hovedet og kontrollerer impulser, der ellers ville svække koncentration og fremkalde hyperaktivitet. Desuden får barnet negativt feedback eller ingen feedback, når den mentale støj i form af følelsesimpulser og tankemylder bliver for høj og dets koncentration svækkes. På den måde bliver barnet bevidst om, hvilken sindstilstand der korrelerer med opmærksomhed, koncentration og mental ro. Gennem et længerevarigt træningsforløb med neurofeedback opnår barnet så høj mental selvkontrol, at det selv kan bestemme sig for at gå ind i denne tilstand og samtidig hæmme alle forstyrrende følelsesmæssige og motoriske impulser. Med andre ord er selve træningen blevet internaliseret i barnet, så det ikke længere har behov for feedback. Et DAMP-barn Mental Fitness & Forskningscenter er en et år gammel privat virksomhed i Forskerparken Symbion i København. Virksomheden tilbyder bl.a. hjernebølgetræning og behandling af psykosomatiske lidelser og opmærksomhedsforstyrrelser hos DAMP-børn. Phillip på otte år er det barn, vi har haft længst tid i behandling, og derfor det barn, vi foreløbig kan udtale os om. Behandlingen af ham er endnu uafsluttet, men har godt halvvejs medført karakteristiske forandringer, som vi her vil beskrive. Phillip er diagnosticeret med DAMP en neurologisk lidelse, der gør det svært for børn at koncentrere sig og styre deres impulser. To følere anbragt på Phillips hoved samt en reference på øreflippen måler hans hjernes elektriske aktivitet og overfører via en EEG-forstærker data til en computer. Når Phillip er afslappet og fastholder opmærksomheden, bevæger Han farer ikke længere rundt og rører ved alting, og hans uro i hænder og fødder er markant reduceret jongløren i computerspillet sig og musikken spiller. Når han bliver rastløs og mister koncentrationen, stopper spillet og musikken. Phillip påbegyndte træningsforløbet hos os sidst i februar i år og har nu udført 24 sessioner af det planlagte træningsprogram på 40 sessioner. Hidtil har vi overvejende koncentreret træningen på at øge SMR-aktiviteten og sænke thetaaktiviteten. Ifølge bl.a. Thompson & Thompson kan man ved træning af SMR-aktiviteten (12-15 Hz) reducere impulsivitet og øge refleksiv tænkning. Ved at reducere den lavfrekvente hjerneaktivitet (delta/theta/alfa fra ca. 3-10 Hz) med åbne øjne øger man koncentrationen. Angst og spænding er forbundet med større amplituder ved de hurtige beta2-frekvenser (ca. 20-35 Hz), som typisk forsvinder efter SMR-træning (Thompson & Thompson, 2001, p. 31). De følgende sessioner De første 8 gange trænede Phillip foran computerskærmen, hvor han styrede forskellige computerspil ved hjælp af sine hjernebølger. Efterhånden blev computerspillene mindre attraktive, og det var svært for ham at sidde stille og opretholde koncentration. Vi gik da over til træne Phillip, mens han sad i en behagelig hvilestol, hvor han kun fik feedback i form af toner fra to højttalere. En medarbejder sad foran computeren for at sikre, at EEG-signalerne var fri for elektrisk støj og artifakter, mens Ann-Helen sad ved siden af Phillip for at passe på, at han ikke bevægede sig for meget. Phillip var i begyndelsen præget af stærk uro og angst, og han beklagede sig over, at han tit havde mareridt. Dette viste 5

sig i hans EEG som massiv beta1- og beta2-aktivitet over den præfrontale cortex især i venstre side (se brainmap, diagram 1). I øvrigt var han meget urolig med sine hænder og fødder. Han rejste sig i utide, pillede ved alle vores apparater, snakkede for meget og afbrød konstant vores samtale. Hans øjne flakkede, og det var umulig at opnå øjenkontakt med ham. Han kunne heller ikke modtage en besked om at sidde stille. Efter 8 sessioner fortalte Phillip at han ikke havde haft mareridt siden vinterferien, dvs. efter påbegyndelsen af neurofeedback-behandlingen. Efter 9. gang, hvor vi begyndte at træne ham i hvilestolen udelukkende med auditiv feedback, kunne vi for hver session se en forbedring i Phillips adfærd. Han kunne forholde sig afslappet og træne koncentreret i længere perioder, og Ann-Helen kunne have øjenkontakt med ham. Han blev også mere rolig og virkede afbalanceret, hver gang han kom. Efter 14. session kunne Phillips far konstatere, at drengen var mere rolig og afbalanceret, når han har fået neurofeedback, og at det virkede, som om han fik lavet mere skolearbejde både hjemme og på skolen. Under 19. session blev det klart for Phillip, hvilken mental tilstand han skal være i for at holde delta- og theta-aktiviteten under tærskelen og SMR-aktiviteten over tærskelen. Han koncentrerede sig meget om at forblive i denne tilstand og kunne hurtigt vende tilbage til den efter afbrydelse. Efter træningsforløbet fortalte Phillips mor, at han var begyndt at forstå, at ikke alt handler om ham, og når hun talte til ham, så lystrede han. Hun sagde også, at han var blevet mere rolig, kunne koncentrere sig bedre over længere tid og var mindre aggressiv. I weekenden efter 19. session havde Phillip været på besøg hos sin mormor og morfar, som tydeligt kunne se ændringer i Phillips adfærd og bemærkede, at han nu var mere rolig og tænksom. Da Phillip kom her for 23. gang efter en uges pause, var han fortsat lige rolig og afslappet, som han har været det de seneste uger. Efter sessionen udtalte hans far, at han nu i modsætning til tidligere, kunne føre en dialog med Phillip og fastholde ham i dialogen. Nogle gange kunne det også være Phillip, der videreførte dialogen. empatisk i forhold til andre mennesker og situationer. I forhold til før træningen oplevede hun ham som en dreng, der bedre kunne fastholde en dialog uden at springe for meget over til andre emner midt i dialogen. Hans lege var blevet mere konstruktive og positive og havde nu en struktur og en strategi. Der var også kommet mere ro over ham, når han legede. Vi deler fuldt forældrenes vurdering af Phillips fremskridt. Efter 24 behandlinger har vi nemt ved at fastholde øjenkontakt med Phillip og føre en konstruktiv dialog med ham. Han farer ikke længere rundt og rører ved alting, og hans uro i hænder og fødder er markant reduceret. I begyndelsen af træningen sad han så uroligt foran computeren, at han måtte sidde på Ann-Helens skød, mens hun holdt hans hænder og støttede hans hoved. Nu sidder han roligt alene i stolen under hele træningsforløbet. Phillips træningsresultater er også langt bedre nu end i begyndelsen. Med en reduceret delta/theta-tærskel fra 30 mikrovolt til 15 og dermed stillet overfor en vanskeligere opgave bruger han nu mindre tid på at gennemløbe labyrinten. Dette viser objektivt, at hans koncentrationsevne er væsentligt styrket. Samtidig kan vi konstatere, at Phillips brainmap viser en klar forbedring som beskrevet nedenfor. Brainmap. 20. februar 2002. Foreløbig konklusion Efter 24. og foreløbigt sidste session konkluderede Phillips mor, at sønnen var blevet mere tålmodig, hensynsfuld og 6

Brainmap. 17. maj 2002. Ved sammenligning af de to brainmaps lægges især mærke til de fem farvede ovaler til højre, som viser fordelingen af delta-, theta-, alfa-, beta1- og beta2-bølger i hjernen. Farverne angiver intensiteten (amplituden i uv) af hjernebølgerne. Blå farve angiver således lav intensitet, grøn viser middel og gul over middel intensitet, mens rød farve indicerer meget høj intensitet. Hjernekortet fra 20. februar 2002, før Phillip begyndte træningen, viser store amplituder af de langsomme delta- og thetabølger, hvilket er et typisk tegn på uopmærksomhed og dårlig impulskontrol. Den abnormt forhøjede beta1- og beta2-aktivitet i venstre frontallap (den gule plet) reflekterer den stærke uro og angst, der karakteriserede Phillip, inden han begyndte træningen. På det seneste brainmap fra 17. maj 2002 ses flere markante forbedringer: Den stærke angst og uro er nu væk, idet beta-aktiviteten er faldet til et normalt niveau. Desuden er både delta- og thetabølger faldet ganske betydeligt, selv om niveauet stadig er højere end hos et normalt barn på otte år. Dette fald er i overensstemmelse med den større koncentration og bedre impulskontrol, som Phillip nu udviser. Efter planen afslutter Phillip de planlagte 40 træningssessioner i løbet af eftersommeren. Derefter forventer vi, at Phillip gennem sin større koncentration og bedre impulskontrol dels klarer sig bedre fagligt i skolen og dels forbedrer sine sociale færdigheder. Her forventer vi fx, at han bliver mindre sårbar over for sine skolekammeraters drillerier og dermed også reagerer mindre aggressivt. Ann-Helen Pettersen er cand.mag. i psykologi og filosofi og klinisk chef fordamp-afdelingen i MMF. Erik Hoffmann er mag.art. i psykologi og direktør for forskning og udvikling i MFF 7

Hjernebølger MentalFitness & Forskningscenter måler fem typer hjernebølger: delta, theta, alfa, beta-1 og beta-2. Jo mere aktiv hjernen er, desto hurtigere svinger hjernebølgerne. Under ubevidste tilstande som dyb søvn og drømmesøvn optræder henholdsvis delta- og thetabølger i hjernen, mens de hurtigere alfa- og betabølger dominerer under bevidste tilstande. UBEVIDST Delta Theta BEVIDST Beta-1 Alfa Beta-2 0,5-4 Hz 4-8 Hz 8-13 Hz 13-20 Hz 20-36 Hz Instinkt Søvn Koma Følelse Sensitivitet Trance Drøm Bevidsthed Hvilende årvågenhed Nærvær Kreativitet Integration Tænkning Aktiv opmærksomhed Preception Kognition Ophidselse Stress Angst Ekstase Stresshåndtering og alfabølger Når man er stresset, kører hjernen på højtryk og laver beta-1- eller beta-2-bølger. Selv efter en hård arbejdsdag kan mange stressede mennesker ikke slappe af. De formår ikke at geare hjernen ned i et lavere omdrejningstal, hvor den laver alfabølger og kan konfrontere og integrere dagens indtryk og følelser. Får betabølgerne lov at dominere for meget og for længe, bliver hjernen kronisk spændt, og resultatet kan blive fysiske og psykiske problemer. Hjernebølgetræning eller neurofeedback bygger på en direkte, automatisk tilbagemelding til personen om, hvilken tilstand hans hjerne er i baseret på objektive EEG-målinger med avanceret videnskabeligt udstyr. Under alfabølgetræning sidder klienten i en behagelig hvilestol iført et sæt hovedtelefoner. Gennem et par små følere anbragt på klientens hoved opfanges hjernens elektriske svingninger, der via en EEG-forstærker sendes videre til en computer for bearbejdning og analyse. Når klienten under fuld opmærksomhed giver slip på sine mentale spændinger og tanker, opleves en tilstand af hvilende årvågenhed, i hvilken hjernen laver alfabølger. Når dette lykkes, belønnes personen med en behagelig tone i hovedtelefonen. Feedbacktonen er en rettesnor, som fortæller personen, hvad han skal gøre eller ikke gøre for at opnå den ønskede tilstand. Alfabølgetræning fører ifølge forfatterne til effektiv stresshåndtering, idet alfatilstanden er karakteriseret af mental, afspænding, klarhed og fokus en tilstand, som er antitesen til stress. 8

Litteraturliste: Alhambra, Marabella A. et al.: EEG Biofeedback: A New Treatment Option For ADD/ADHD, Journal of Neurotherapy, 1995 (1-2)3. Collura, Thomas F.: The Measurement, Interpretation, and Use of EEG Frequency Bands, 7. december, 1997, www.brainmaster.com Evans, James R. et al: Quantitative EEG and Neurofeedback, Academic Press, 1999. Goleman, Daniel: Følelsernes intelligens, Borgen, 2001. Linden, Michael et al.: A Controlled Study of The Effects Of EEG Biofeedback On Cognition And Behavior Of Children With Attention Deficit Disorders And Learning Disabilities, Biofeedb Self Regul, 1996, 21, 35-49 (www.biof.com). Lubar, Joel: Neurofeedback, Biofeedback Foundation of Europe, www.bfe.org Lubar, Joel: Quantitative EEG and Auditory Event-Related Potentials in the Evaluation of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: Effects of Methylphenidate and Implications for Neurofeedback Training, Journal of Psychoeducational Assessment, ADHD Special, 1995, pp. 143-160. Robbins, Jim: A symphony in the Brain, Atlantic Monthly Press, N.Y., 20001, 1st edition. Robbins, Jim: Biofeedback Offers Help to Hyperactive Children, www.eegspectrum.com Knight Ridder Newspapers: Brain-wave workout may help attention troubles, 23. januar 2000, www.jsonline.com Rossiter, Thomas R. et al.: A Comparison of EEG Biofeedback and Psychostimulants in Treating Attention Deficit/Hyperactivity Disorders, Journal of Neurotherapy, 1995, (1-1)7. Schwartz, Mark S. and Associates: Biofeedback A Practioner s Guide, Guilford Press 1995, p. 493-522. Thompson, Michael et al.: Setting up for Clinical Success With the Biograph Procomp+, 1. januar, 2001, Revision 16. 9