ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 2. juni 2014 (J.nr. 2014-0037555) Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Finn Møller, Lise Høgh og Steen Mejer) Ved skrivelse af 8. april 2014 har K klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af samme dato, hvori tilsynet ikke imødekom en anmodning af 3. april 2014 om aktindsigt i Finanstilsynets samling af standardvilkår i forbrugerkontrakter i realkreditfirmaer Ofl 9 samt løbende aktindsigt i evt krav om ændringer i firmaernes standard vilkår, som Finanstilsynet måtte kræve fremover. Finanstilsynet har i oversendelsesskrivelse af 22. april 2014 til Erhvervsankenævnet fastholdt afgørelsen. Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. april 2014 hedder det: Du har den 3. april 2014 sendt en mail, hvori du anmoder om aktindsigt i Finanstilsynets samling af standardvilkår i forbrugerkontrakter i realkreditfirmaer Ofl 9 - samt løbende aktindsigt i evt krav om ændringer i firmaernes standard vilkår, som Finanstilsynet måtte kræve fremover. Afgørelse vedrørende din begæring om aktindsigt Finanstilsynet kan ikke give dig aktindsigt, idet tilsynet ikke indsamler standardvilkår fra realkreditinstitutterne, hvorfor dokumenter indeholdende sådanne standardvilkår heller ikke er i journaliseret i tilsynet. Finanstilsynet har heller ikke mulighed for og er ej heller forpligtet til løbende at give dig aktindsigt i evt. krav om ændringer. Retligt grundlag Det følger af lov om offentlighed i forvaltningen 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at retten til aktindsigt omfatter samtlige sagens dokumenter, men imidlertid kun dokumenter, der på det tidspunkt, hvor anmodningen om aktindsigt fremsættes, er indgået til eller oprettet af forvaltningsmyndigheden. Det følger endvidere af lovens 9, at en anmodning om aktindsigt skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at den sag eller de sager, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører.
- 2 - Finanstilsynets vurdering Finanstilsynet kan kun give aktindsigt i dokumenter, som tilsynet er i besiddelse af. Da tilsynet ikke indsamler standardvilkår fra realkreditinstitutterne, har tilsynet ikke mulighed for at imødekomme begæringen. Finanstilsynet kan ej heller imødekomme din begæring om løbende aktindsigt. Offentlighedsloven giver ret til aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som allerede er tilgået eller oprettet i en forvaltningsmyndighed, mens loven ikke giver mulighed for, at man som borger på forhånd kan anmode om at få aktindsigt i dokumenter eller oplysninger om et bestemt emne eller fra en bestemt part, som fremover måtte tilgå myndigheden. Finanstilsynet kan på den baggrund ikke imødekomme din anmodning af den 3. april 2014. Klagevejledning i forhold til begæring om aktindsigt Finanstilsynet skal gøre dig opmærksom på, at en eventuel klage over Finanstilsynets afgørelse efter 37, stk. 2, i offentlighedsloven skal fremsendes til den myndighed, hvis afgørelse, der klages over, hvilket vil sige til Finanstilsynet. Ved modtagelse af en sådan klage skal Finanstilsynet snarest og senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen videresende klagen med eventuelle dokumenter samt svarskrift til Erhvervsankenævnet. Øvrige I din mail af 3. april 2014 klager du samtidig over, at A ikke vil udlevere et kopi af et lånedokument. Finanstilsynet skal i første omgang henvise dig til at kontakte As klageansvarlige. Hvis den klageansvarlige afviser at udlevere kopien, kan du indsende den klageansvarliges svar til Finanstilsynet. Vi vil herefter vurdere, om klagen skal tages på til behandling efter reglerne om god skik. Finanstilsynet gør dog opmærksom på, at tilsynet ikke er forpligtet til at behandle alle klager over manglende overholdelse af god skik, som det måtte få forelagt, og at tilsynet i den forbindelse vil lægge vægt på, om der må formodes at være tale om en generel adfærd fra virksomhedens side. Endelig efterspørger du oplysninger om realkreditinstitutternes bidragsindtægter. Du kan finde oplysninger her om i Finanstilsynets markedsudviklingsartikel, der ligger på vores hjemmeside med følgende link: http://finanstilsynet.dk/da/tal-og-fakta/statistik-noegletalanalyser/analyser/mu-2012/mu-2012-realkreditinstitutter.aspx I klagen til Finanstilsynet af 8. april 2014 har K anført: Klage over afslag på aktindsigt i samling af vilkår Hermed påklages afslag på aktindsigt.
- 3 - Det bestrides som udgangspunkt at Finanstilsynet ikke råder over "samling af vilkår i standardkontrakter". Finanstilsynet kan ikke opfylde sin forpligtelse til at påse urimelige vilkår i standardkontrakter på den finansielle område herunder i realkredit uden at have en samling af sådanne vilkår, jfr også Dir 93/13 bilag 1. Finanstilsynet har sådan forpligtelse da den er tværgående og baseret i TFEU Art 169. Forbrugerbeskyttelseslovgivningen er præceptiv. Det gøres gældende, at det ville være dybt uprofessionelt og ganske uansvarligt for tilsynsvirksomheden ikke at have registreret vilkår i standardkontrakter på det finansielle område, herunder eksempler på urimelige vilkår i forbruger kontrakter. Det gøres gældende at Finanstilsynet ikke ville kunne udøve seriøs tilsynsvirksomhed og due diligence uden at have denne viden registreret. Såfremt sådanne eksempler ikke er registreret, gøres det gældende at tilsynet med sektoren ikke kan udøves effektivt, hvilket naturligvis omvendt kunne forklare de vilde og useriøse dispositioner nogle har foretaget. Tilsynet har f.eks. offentliggjort en rapport i 2010 om rådgivningen i realkreditten, hvor det ville have været logisk at registrere de standardkontrakter, der lå til grund for rådgivningen, ligesom der ved det generelle tilsyn i realkreditfirmaerne burde være sket en gennemgang af de forskellige lånekontrakter for at identificere evt risiko. Finanstilsynet har i forbindelse med oversendelsen af klagen til Erhvervsankenævnet i skrivelsen af 22. april 2014 udtalt: 1. Sagsfremstilling Som Erhvervsankenævnet tidligere er blevet orienteret om, har Finanstilsynet siden december 2013 haft en længere korrespondance med K vedrørende realkreditinstitutters mulighed for generelt at ændre bidragssatser og i særdeleshed As ændringer af bidragssatser på Ks realkreditlån og efterfølgende tvangsinddrivelse af restancer. 2. Retligt grundlag Af 9, stk. 1, i forvaltningsloven (FVL) fremgår følgende: Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
- 4 - Af 355, stk. 1, i lov om finansielle virksomheder fremgår følgende: Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod jf. dog stk. 2 og 3. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 indeholder en udtømmende opregning over hvem, der derudover kan ses for at være i part. Af 7, stk. 1 og 2, i offentlighedsloven (OFFL) fremgår følgende: Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i 19-35 nævnte undtagelser 1) Alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) Indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Af 14 i OFFL fremgår følgende: Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven. Stk. 2. Stk. 1 gælder også i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt eller 19-21. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår blandt andet: I forbindelse med vurderingen af, om der kan meddeles aktindsigt efter stk. 1, må der som efter gældende ret foretages en afvejning af modstående interesser. Der skal således på den ene side tages hensyn til styrken, svagheden eller fraværet af den aktindsigtssøgendes interesse i at få indsigt i de pågældende dokumenter og oplysninger, og på den anden side styrken af den beskyttelsesinteresse, der ligger bag den pågældende undtagelsesbestemmelse og andre lovlige hensyn. I de tilfælde, hvor et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut anmoder om aktindsigt, vil det i almindelighed kunne lægges til grund, at der foreligger en berettiget interesse i at få
- 5 - indsigt i dokumenterne eller oplysningerne, som vil skulle afvejes overfor eventuelle modstående interesser. Af 35 i OFFL fremgår følgende: Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. En særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. 35 i OFFL, er indeholdt i 354, stk. 1, pkt. 1, i lov om finansiel virksomhed (FIL), hvoraf følgende fremgår om tavshedspligten for ansatte i Finanstilsynet: 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i 354, stk. 2-13, i FIL indeholder en række undtagelser til tavshedspligten fastsat i 354, stk. 1, i FIL. Da 354, stk. 3, nr. 1 kan have betydning i denne sag, citeres bestemmelsen her: Stk.3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om 1. god skik og prisoplysning, jf. 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne bestemmelse, 2. 13. [ ] 3. Finanstilsynets vurdering Som anført ovenfor er der efter 9 i FVL en udvidet adgang til aktindsigt i forhold til reglerne i OFFL. Denne udvidede adgang til aktindsigt er imidlertid forbeholdt sagens parter. Partbegrebet i lov om finansiel virksomhed afviger fra det almindelige partsbegreb i forvaltningsloven, da 355 lov om finansiel virksomhed regulerer partsbegrebet i forhold til Finanstilsynets afgørelser. Af 355 i FIL fremgår, at som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af FIL eller forskrifter fastsat i FIL retter sig mod. Dette modificeres i 355, stk. 2-4, der indeholder en udtømmende liste over, hvem der derudover kan anses som part. Da klager ikke er omfattet af denne udtømmende liste, kan klager ikke anses som part. Der kan derfor ikke gives aktindsigt i henhold til FVL.
- 6 - Udgangspunkt efter 7, stk. 1, i OFFL er, at enhver har ret til aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Finanstilsynet har imidlertid ikke indsamlet standardvilkår fra realkreditinstitutterne og kan derfor ikke imødekomme Ks anmodning. Det er ikke muligt at give indsigt i dokumenter, som ikke findes. Finanstilsynet foretager løbende tilsyn af blandt andet realkreditinstitutter, men har ikke en samling af f.eks. standardvilkår, ligesom realkreditinstitutter heller ikke indsender eller får godkendt disse vilkår i Finantilsynet. Ks ønske om at få løbende aktindsigt i evt krav om ændringer i firmaernes standard vilkår kan afslås med begrundelsen, at den generelle adgang til aktindsigt vedrører dokumenter, der indgået eller oprettet af en forvaltningsmyndighed. Som udgangspunkt er der således ikke aktindsigt for fremtidige dokumenter og oplysninger. Dette følger også af Jon Andersens Offentlighed i forvaltningen 2013, 1. udgave, side 58. Imidlertid skal det vurderes, om K med henvisning til OFFL 14 bør få løbende aktindsigt som en form for meroffentlighed, hvis han har en særlig anerkendelsesværdig interesse heri. Således fremgår det af forarbejderne til denne bestemmelse, at et massemedie eller en forsker kunne have en berettiget interesse i at få løbende aktindsigt. Denne meroffentlighed kan imidlertid kun tilkendes, hvis det ikke vil være i strid med anden lovgivning herunder regler om tavshedspligt. Udgangspunktet i OFFL om adgang til aktindsigt efter 7 i OFFL modificeres af bestemmelserne i 19-35, hvor 35 indskrænker adgangen til aktindsigt i de tilfælde, hvor der i henhold til særlovgivning, herunder 354, stk. 1, i FIL er fastsat regler om tavshedspligt. Tavshedspligten efter 354, stk. 1, i FIL retter sig netop mod fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets medarbejdere får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Udgangspunktet er, at alle oplysninger om forholdene i konkrete virksomheder under tilsyn er undergivet tavshedspligt og dermed undtaget fra adgang til aktindsigt. Det overordnede hensyn bag den særlige tavshedspligt er Finanstilsynets mulighed for at føre effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle oplysninger, som tilsynet skønner nødvendigt. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne således kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Et andet hensyn bag tavshedspligten er et ønske om af konkurrencemæssige årsager at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold.
- 7 - Ved afgørelsen af, om der er tale om fortrolige oplysninger, er udgangspunktet, at alle oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin tilsynsvirksomhed, som ikke er beregnet til at komme til offentlighedens kendskab, er fortrolige og dermed omfattet af tavshedspligten efter 354, stk. 1, i FIL. Hvis Finanstilsynet i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed skulle have en sag om et realkreditinstituts standardvilkår, ville denne være omfattet af Finanstilsynets skærpede tavshedspligt. I 354, stk. 3 i FIL hjemles der imidlertid en undtagelse til denne tavshedspligt i bestemmelsens stk. 1. Efter denne bestemmelse er f.eks. sager om god skik og prisoplysninger efter 43 i FIL undtaget fra tavshedsbestemmelsen. Hvis en sag er omfattet af 354, stk. 3, vil der imidlertid efter 354 b være en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre disse sager, hvis de er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af de nævnte regler. Det vurderes derfor, at K ikke har anerkendelsesværdig interesse i at få aktindsigt i sager på dette område, da oplysninger af almen interesse eller af betydning for forståelsen af de nævnte bestemmelser bliver offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. 4. Konklusion Finanstilsynet kan ikke imødekomme ønsket om aktindsigt i tilsynets samling af realkreditinstitutters standardkontrakter, da der ikke findes en sådan samling. Endvidere vedrører den generelle adgang til aktindsigt ikke fremtidige dokumenter og oplysninger. Finanstilsynet vurderer, at der ikke foreligger anerkendelsesværdige interesser for K i at modtage løbende aktindsigt i eventuelle krav om ændringer i realkreditinstitutters standarddokumenter i medfør af OFFL 14. Selvom der havde været anerkendelsesværdige interesser, ville oplysningerne som udgangspunkt være omfattet af tavshedspligten i FIL 354, stk. 1. Efter FIL 354, stk. 3, nr. 1 er sager om god skik imidlertid undtaget fra tavshedspligten. I så tilfælde ville det dog ikke være relevant at drøfte løbende aktindsigt, da sådanne sager i henhold til FIL 354 b alligevel skal offentliggøres. På denne baggrund fastholder Finanstilsynet sin vurdering, hvorefter der ikke er adgang til aktindsigt i nogen af de ønskede oplysninger. K har ved to e-mails af 25. april 2014 foretaget en ændret formulering af aktindsigtsanmodningen. I den første e-mail af 25. april 2014 kl. 14.14 anfører K:
- 8 - Ændring af begæring Finanstilsynets brev af 22. april 2014 er modtaget. Jeg vil gerne ændre formuleringen af begæringen om aktindsigt til: "aktindsigt i eventuelle standardvilkår Finanstilsynet måtte råde over vedr forbrugeraftaler om realkredit incl evt pantebrevsvilkår, lånevilkår, standard vilkår for låneaftale" og hvad anden formulering de måtte gemme sig under. Begæringen sigter navnlig på vilkår om bidrag på realkreditlån, vilkår for ændring af bidrag (særligt deres forøgelse), vilkår for tvangsmæssig inddrivelse af vilkår, uanset om vilkårene er lovlige eller ej, vilkår om fastlæggelse, beregning og ændring af ÅOP, begrundelser for ændring af bidrag. Der ønskes løbende aktindsigt i Finanstilsynets indsamling af disse vilkår. Der anmodes således om, at Erhvervsankenævnet ikke behandler afslaget i den nuværende formulering, men evt behandler et afslag på den ændrede begæring. Klager ønsker at knyte den bemærkning til Finanstilsynets sagsfremstilling af 22. april 2014 jnr, at den er upræcis og injuierende. "...siden december 2013 haft en længere korrespondance..." er ikke den korrekte sagssammenhæng. Klager sendte 21. november 2013 en klage til Advokatnævnet og en klage til Finanstilsynet over et incasso brev fra adv B, der handlede på vegne af A Realkredit A/S. Advokatfirmaet sendte incassobrev om et uvarslet krav om bidragsstigning, der var begrundet i en bidragsbrev angiveligt dateret 27. september 2012, men som ikke var kommet klager i hænde før 29. oktober 2013, jfr disse klager og klage til Realkreditankenævnet. Bidragsbrevet var sendt til en adresse, som både A of advokaten måtte vide ikke var korrekt, da der en måned tidligere var meddelt adresse ændring til folkeregistret, jfr også incassolovens 10. Denne sag behandles af Advokatnævnet som jnr. Hvad hverken A og advokaten oplyste, var at advokaten allerede for A havde opnået udlæg den 24. oktober 2013 for den uvarslede og uberettigede bidragsstigning. Advokaten havde sendt alle korrespondance til adresser, som advokaten vidste eller burde vide ikke var korrekte og havde opnået udlæg på falske oplysninger, herunder afgivet urigtige erklæringer til fogedretten.
- 9 - Klager gjorde gældende, det var vanskeligt som forbruger at kæmpe mod disse store autonome systemer (son A), som kunne få advokater og domstolen til at gennemføre urigtige krav og dermed afpresse den svage forbruger. Klager henviste Finanstilsynet til relevante afgørelser i denne sammenhæng fra EU Domstolen bl.a.c-425/11 Aziz, mens Finanstilsynet afviste at domstolen havde truffet afgørelser af relevans for danske forbrugere. Klager gjorde gældende at tilsynet måtte have misforstået EU lovgivningen, hvilket var beklageligt og skadeligt for forbrugerne og alene til fordel for industrien, der iflg den af klager påkaldte dokumentation samvirkede ulovligt bl.a. ift TFEU Art 101. Finanstilsynet blev i den løbende korrespondance oplyst om, at fogedretten ikke havde påset de urimelige vilkår i standardaftalen med forbruger, men Finanstilsynet svarede, at det virkelig ikke kunne være af interesse for Finanstilsynet. Af Finanstilsynet begærede klager i klagen 21 November 2013, at Finanstilsynet satte en stopper for de uretmæssige bidragsforhøjelser med et pålæg til realkreditfirmaerne. Finanstilsynet afviste dette, idet tilsynet angav, at kan ikke var forpligtet til at behandle forbrugerklager. Klager gjorde gældende, at dette måtte være en misforståelse, idet forpligtelsen hertil fremgår af TFEU Art 169 og Finanstilsynet også i anden lovgivning er pålagt at sikre forbrugerbeskyttelse bl.a. i MiFID direktivet. Klager har siden gjort gældende, at Finanstilsynets forbrugeroplysning på dets hjemmeside er misvisende og kan pådrage forbrugerne store tab, både retsmæssige og økonomiske, idet forbrugeren kan forledes til at tro, at realkreditfirmaerne kan forhøje bidrag og ÅOP som de har lyst til. Klager har gjort gældende, dette kan være en bevidst strategi fra Finanstilsynets side, i et forsøg på at hjælpe realkreditfirmaerne til at rekapitalisere på udvalgte forbrugergruppers regning og til at begrænse konkurrencen på det danske marked. Klager har i den sammenhæng gjort opmærksom på den anden klage adgang for forbrugerne, Realkreditankenævnet, der i 42 af 43 klager om bidrag siden finder for industrien, ikke anvender EU retten herunder præceptiv forbrugerbeskyttelseslovgivning og i praksis er præklusiv for domstolsprøvelse. Finanstilsynet modtager kopi af alle nævnets afgørelser. Klager gør gældende, at uden at kende disse standardvilkår i forbrugeraftaler kan Finanstilsynet ikke foretage meningsfyldt due dilligence på området, hvorfor Finanstilsynet, såfremt det ikke allerede har lavet en samling af sådanne standardvilkår incl urimelige standardvilkår, snarest bør gøre dette.
- 10 - Klager har også i anden sammenhæng gjort gældende, at sagsfremstillingen forsøger at fremstille klager som kværulant, uden hensyn til klagers krav på information og beskyttelse, også af sine økonomiske interesser jfr TFEU Art 169 og f.eks. Dir 93/13 og 2013/11. I den anden e-mail af 25. april 2014 fra kl. 14.20 anfører K: Jeg har anmodet om at ændre aktindsigtsbegæringen. Finanstilsynet skriver, at det simpelthen ikke har en samling af sådanne standardvilkår. Logisk kan Erhvervsankenævnet så ikke beordre aktindsigt i dokumenterne. Derfor ændringen. Hvis Finanstilsynet afslår aktindsigt i den ændrede begæring, ønsker jeg denne behandlet i stedet for. Jeg forstår imidlertid ikke, at Finanstilsynet bruger en masse argumentation på, hvorfor den ikke kan give aktindsigt i noget den ikke har? Man kunne få den tanke, at påstanden ikke er korrekt? Jeg forstår ikke Finanstilsynet kan lave due dilligence i de tilsete virksomheder uden en standard at lave dilligence på... Finanstilsynet har ved skrivelse af 6. maj 2014 bemærket: I forhold til Ks tidligere klage, som Finanstilsynet har besvaret overfor Erhvervsankenævnet 22. april 2014, ønsker K nu at omformulere sin begæring om aktindsigt til: aktindsigt i eventuelle standardvilkår Finanstilsynet måtte råde over vedr forbrugeraftaler om realkredit incl evt pantebrevsvilkår, lånevilkår, standard vilkår for låneaftale Desuden ønsker K fortsat at modtage løbende aktindsigt i Finanstilsynets indsamling af disse vilkår. 2. Retligt grundlag Der henvises til Finanstilsynets brev af 22. april 2014. 3. Finanstilsynets vurdering Den ændrede formulering af begæringen om aktindsigt ændrer ikke ved, at Finanstilsynet ikke kan udlevere sager om standarddokumenter, da tilsynet ikke er i besiddelse af en samling af standardvilkår vedrørende forbrugeraf-
- 11 - taler om realkredit eller har eksakt viden om specifikke sager om netop standardvilkår vedrørende realkreditlån, og da anmodningen ikke vedrører en konkret sag. I forbindelse med Ks ønske om løbende aktindsigt henvises i det hele til Finanstilsynets brev af 22. april 2014. 4. Konklusion På denne baggrund fastholder Finanstilsynet sin vurdering, hvorefter der ikke er adgang til aktindsigt til nogen af de ønskede oplysninger. K har ved skrivelse af 9. maj 2014 yderligere anført: Jnr Jeg har d.d. modtaget kort afslag fra Finanstilsynet dateret 6 maj 2014 Jeg er ikke ekspert i forvaltningsret, men jeg forstår, der er kommet en ny lov om offentlighed, der i princippet øger vægten på hensynet til borgeren i offentlighed i forvaltning. I en kommentar hertil stod der, at det efter forfatterens mening var underligt, at praksis i Danmark var så lukket og havde udviklet sig mod mere lukkethed, mens udviklingen i Norge og Sverige modsat var gået mod stadig mere transparens. Finanstilsynet bruger ordet "samling" som negativ begrundelse i brevet. Jeg vil gerne vende dette om og sige, at jeg til Finanstilsynet har fremsendt et tilsyneladende første bidrag til denne "samling", og at dette vilkår omkring bidrag, jfr kopien af mit pantebrev og med henvisning til A koncernens markedsandel måske dækker 80% af samtlige realkreditlån i Danmark jfr Finanstilsynets egne rapporter om realkreditmarkedet i Danmark. Hvis dette vilkår strider imod EU retten sådan som det var min oprindelige klage til Finanstilsynet, så er der her noget at tage fat på. Ved at kigge på ét vilkår og én koncern kan tilsynet lave due diligence på ca 80% af realkreditmarkedet. Jeg vil her tilføje om Finanstilsynets vejledningspligt, herunder den konkrete vejledningspligt også FOB 2004.452 Steen Rønsholdt skriver i Forvaltningsret, p281, at Finanstilsynet har pligt til at udvise proaktiv adfærd, så borgeren ikke lider retstab, Steen Rønsholdt: Forvatningsret, 2.udg. Thomson 2006. I min oplevelse har Finanstilsynet forsøgt at kvæle min klage og mine forsøg på at få indsigt i tilsynets motiver til ikke at beskytte forbrugeren i den
- 12 - konkrete situation jeg har klaget over, dvs dens motiver som må være beskrevet i forretningsplanerne og risikoplanerne andre forhold jfr den anden aktindsigtsbegæring - det ensidige hensyn til realkreditfirmaerne på forbrugernes bekostning jfr den påklagede praksis fra den anden mulige klagevej, Realkreditankenævnet - hvis praksis jfr min undersøgelse er ensidigt til realkreditfirmaernes fordel, til økonomisk skade for forbrugerne og i modstrid med Pengeinstitutankenævnets praksis på samme emne 193-2010 og 310-2010. J-P omtalte i går, at A p.t. "bløder" kunder til Jyske Bank dvs der er efter fusionen mellem BRF og Jyske en ny konkurrencesituation, der på sigt kan bryde den ulovlige samvirken TFEU Art 101 i Realkreditankenævnet - men det hjælper ikke mig i forsvaret af mine øjeblikkelige økonomiske og retlige interesser ift A, jfr som er min lovlige interesse TFEU Art 169 (sidste artikel i vedhæftede dok 2). A og Finanstilsynet har derimod ingen lovlig interesse i at krænke mine rettigheder og jeg kan ikke forstå, at Finanstilsynet skulle kunne få lov at holde hånden over A med de anførte begrundelser om fortrolighed i tilsynet - for Finanstilsynet skriver jo her, at det overhovedet ikke har lavet nogen due diligence på vilkår om bidrag i realkredit kontrakterne, så der er ikke nogen fortrolighed i dette led, og på trods af tilsynets egne rapporter om, hvor vigtigt bidragene efter forhøjelserne er blevet for realkreditvirksomhedernes indtjening. Denne forretningsmodel synes ikke holdbar, da den synes at stride imod EU retten og dermed også imod dansk ret. Finanstilsynet argumenterer videre med, at det ikke har "eksakt viden" - dette er da reel selverkendelse, men uden tilsvarende ydmyghed og taknemmelighed ift til den lille borger, der kommer og gør tilsynet opmærksom på den enorme nu erkendte lakune i tilsynets virksomhed. Det burde ellers være selve Finanstilsynets Forbrugerkontors kerneopgave? Hvis tilsynet allerede vidste det var inkompetent, burde det vel ikke have givet afslag på sagsbehandling af klage over urimelige og vilkårlige bidrag, men i stedet have sendt sagen videre til det kompetente kontor, den kompetente myndighed Rønsholdt p286 og FOB 1995.289 og FOB 1997.74 Finanstilsynet argumenterer videre, det ikke har specifikke sager om bidragsklager - det passer jo ikke - tilsynet har selv skrevet om en sag til mig, Basisbank? - og der er min egen sag, og derfor må jeg nu bede om egenindsigt Pdl 31, 1 så jeg kan dokumentere, der skam er specifikke sager og dette argument er ukorrekt. Aktindsigten efter pdl 31,1 skal så vidt jeg ved også omfatte interne dokumenter i Finanstilsynet.
- 13 - Finanstilsynet argumenterer også, der ikke er "konkret sag", men jfr afsnittet lige ovenfor er der mindst én konkret sag, så Finanstilsynet synes slet ikke at tage lovgivningen eller det det selv skriver alvorligt med denne form for argumentation? Finanstilsynet har forsøgt at vildlede mig ved, på trods af at tilsynet nu erkender at være inkompetent og uvidende og ikke have nogen form for standards eller klausulformuleringer at gå ud fra, at have skrevet til mig, at EU Domstolens sag C-415/11 Aziz ikke havde nogen relevans for Danmark, og så vidt jeg forstod på tilsynet, havde tilsynet også vejledt både ministeren og folketinget i samme retning? Konklusionen må være, at jeg i den konkrete situation som forurettet borger, EU borger og forbruger har krav på udvidet aktindsigt for at kunne forsvare mine økonomiske og retlige interesser TFEU Art 169 Ankenævnet udtaler: 1. Aktindsigt efter forvaltningsloven Ifølge forvaltningslovens 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår af 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3, som indeholder en opregning over, hvem der herudover kan anses som part i forhold til Finanstilsynet. K er ikke omfattet af denne udtømmende opregning. Klager er derfor ikke part i sagen, hvorfor Erhvervsankenævnet tiltræder, at der ikke er meddelt aktindsigt efter forvaltningslovens 9. 2. Aktindsigt efter offentlighedsloven
- 14 - Ifølge offentlighedslovens 7, stk. 1 og stk. 2, kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i 19-35, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Det er således en betingelse for retten til aktindsigt, at dokumentet på tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen om aktindsigt er enten indgået til eller oprettet af myndigheden. Da Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke indsamler standardvilkår fra realkreditinstitutterne, og at tilsynet derfor ikke har mulighed for at imødekomme begæringen, har klager ikke ret til aktindsigt i tilsynets eventuelle samling af de af klager beskrevne standardvilkår. Af formuleringen af offentlighedslovens 7 følger endvidere, at en myndighed ikke er forpligtet til at imødekomme anmodninger om at få tilsendt fremtidige dokumenter i en sag, herunder til at meddele løbende aktindsigt. Ankenævnet stadfæster herefter Finanstilsynets oprindelige afgørelse af 8. april 2014, som tilsynet ved skrivelse af 22. april 2014 har fastholdt. Ankenævnet tiltræder endvidere den af Finanstilsynet ved skrivelse 6. maj 2014 trufne afgørelse foranlediget af klagers ændrede aktindsigtsanmodning.