Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt 6. Pligt til publicering af forskningsresultater 7. Lægelig uafhængighed, habilitet mv. 8. Professionel uafhængighed/uvildighed 9. Behandling af nære pårørende 10. Seksuelle relationer mellem læge og patient 11. Arv og gaver til læger 12. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat 13. Forbud mod deltagelse i tortur og nedværdigende behandling 14. Forpligtelser i forbindelse med biomedicinsk forskning 15. Lyd- og billedgengivelser 16. Ansættelsesundersøgelser 17. Deltagelse i kollektive arbejdskonflikter 18. Medvirken ved reklame 19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder 20. Lægers deltagelse i kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur 21. Sanktion 22. Revision 23. Ikrafttræden
1. Formål Stk. 1 De etiske regler for læger skal tjene til at styrke god lægegerning og et tillidsfuldt samarbejde mellem læger og patienter. Stk. 2 Reglerne skal sikre, at patienters rettigheder altid forsvares, og at lægen altid fremstår som fri og uafhængig forsvarer af disse over for samfundet. Stk. 3 Reglerne skal sikre, at lægestanden fremstår som en fri og uafhængig lægestand, hvis integritet også bygger på respekt og de regler, lægestanden selv har opstillet. Stk. 4 En læge kan ikke påtage sig arbejdsopgaver, som strider mod reglerne. 2. Omhu og samvittighedsfuldhed Stk. 1 En læge er i sin gerning forpligtet til at medvirke til at forebygge sygdomme og fremme sundhed. En læge skal endvidere støtte den syge såvel som den raske i omsorgen for eget helbred. Stk. 2 En læge skal udøve sin gerning omhyggeligt og samvittighedsfuldt og efter evne lindre smerte og hjælpe den syge med at genvinde sit helbred i respekt for dennes autonomi. Stk. 3 En læge skal i udøvelsen af sit virke under alle forhold respektere sine patienters værdighed og personlige integritet og arbejde for et system, der sikrer dette. Stk. 4 En læge skal arbejde for at sikre rammer for, at patienten bevarer et værdigt liv. 3. Forsvarlig lægevirksomhed En læge må ved undersøgelse og behandling af en patient kun gøre brug af metoder og midler, som forsvarlig lægevirksomhed tilsiger. 4. Information og samtykke Stk. 1 En patient har ret til fuld information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder m.v., hvis patienten ønsker det samt ret til på grundlag af denne information at afgøre, om han eller hun vil acceptere eller frabede sig en given behandling. Stk. 2 Lægen skal sikre sig, at patienten har forstået informationen. Stk. 3 Lægen skal altid indleve sig bedst muligt i patientens samlede psykiske, sociale og somatiske situation og nøje overveje, i hvilken ånd informationen skal gives. Lægen bør således aldrig påtvinge en patient information, som denne åbenlyst ikke ønsker. Se også Vejledning om selvbestemmelse. Information og samtykke. 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt Stk. 1 Det er en patients ret, at oplysninger om helbredsmæssige og andre personlige forhold, som er afgivet til en læge, ikke uden patientens samtykke videregives til andre, som ikke er fagligt impliceret i undersøgelse og behandling af patienten. Side 2/6
Stk. 2 En læge har pligt til nøje at respektere denne ret og overholde sin tavshedspligt, også efter patientens død, medmindre patienten har givet sit samtykke til videregivelse af oplysningerne. I tilfælde, hvor lovgivningen forpligter en læge til at udtale sig til en offentlig myndighed om en patients helbredsmæssige eller personlige forhold, skal videregivelsen begrænses til kun at omfatte oplysninger, der er absolut nødvendige for sagsbehandlingen. Herudover kan en læge kun videregive helbredsmæssige og personlige oplysninger om patienter i tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til patientens tarv, for at redde andres liv eller for at tilbagevise åbenbart usande påstande. 6. Pligt til publicering af forskningsresultater En læge bør fremlægge ethvert forskningsresultat, både negativt og positivt, så hurtigt som det er muligt og fagligt forsvarligt. Fremlæggelsen bør almindeligvis ske i passende form for et lægefagligt forum, inden det meddeles til offentligheden. Se også Samarbejdsaftale mellem Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen om kliniske lægemiddelforsøg og non-interventionsforsøg. 7. Lægelig uafhængighed, habilitet mv. Stk. 1 En læge skal i sit virke sikre sig uafhængighed af uvedkommende interesser, der vil kunne påvirke lægens bedømmelser og handlinger. Lægen skal for offentligheden være uafhængig af bindinger til industrien eller andre for læge-patientforholdet uvedkommende interesser. Lægen bør herunder sikre, at uafhængigheden er synlig og fremstår som troværdig. Endvidere bør lægen drage omsorg for, at der er størst mulig åbenhed om de bedømmelser og handlinger, lægen foretager. Stk. 2 En læge, der som medlem af råd, udvalg, nævn o.lign. skal afgive uvildige saglige skøn, vurderinger og bedømmelser, skal arbejde for at sikre uvildigheden og sagligheden, således at lægens virksomhed er og fremstår som troværdig. 8. Professionel uafhængighed/uvildighed Hvis en læge udtaler sig som repræsentant for en forening, en offentlig eller en privat virksomhed eller institution, skal det fremgå, i hvilken egenskab lægen udtaler sig. 9. Behandling af nære pårørende En læge skal være opmærksom på, at et nært personligt tilknytningsforhold til en patient vil kunne påvirke lægens dømmekraft og faglige autonomi. En læge bør derfor i almindelighed afstå fra at være behandlingsansvarlig læge for nære pårørende, ikke mindst når der er tale om længerevarende alvorligere lidelser. Side 3/6
10. Seksuelle relationer mellem læge og patient En læge må ikke indlede et seksuelt forhold til en patient, som aktuelt er i behandling hos lægen. 11. Arv og gaver til læger En læge, der bliver bekendt med, at en patient ønsker at begunstige lægen gennem gavemæssige eller testamentariske dispositioner, skal sikre sig, at ønsket ikke er et udslag af patientens svaghedstilstand og afhængighed af lægen. 12. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved underretning af tilsynsmyndigheden samt ved deltagelse i den offentlige debat. 13. Forbud mod deltagelse i tortur og nedværdigende behandling En læge må hverken aktivt eller passivt medvirke i procedurer eller aktiviteter, der indebærer inhuman, nedværdigende eller grusom behandling af mennesker. Se også Tokyo-deklarationen. 14. Forpligtelser i forbindelse med biomedicinsk forskning Stk. 1 Ved forskningsprojekter, hvori der indgår patienter og/eller forsøgspersoner, skal hensynet til disses ve og vel veje tungest. Stk. 2 Informeret samtykke må ikke fremskaffes ved nogen form for pression, og den, der anmodes om samtykke, skal altid gives tid til at overveje sin stilling samt informeres om, at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage. Stk. 3 Biomedicinske forskningsprojekter skal anmeldes til de relevante myndigheder i overensstemmelse med lovgivningen og internationale lægeetiske regler. Se også Helsinki-deklarationen og Lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Side 4/6
15. Lyd- og billedgengivelser Stk. 1 Lyd- og billedgengivelser af identificerbare patienter og personalegrupper må kun finde sted til undervisnings- og forskningsformål og i oplysningsvirksomhed med de pågældendes tilladelse. Lægen er ansvarlig for, at anvendelse sker i overensstemmelse med god lægeskik. Stk. 2 Patienter og ansatte bør have tid til at overveje deres deltagelse, inden tilladelsen gives. 16. Ansættelsesundersøgelser Stk. 1 En læge må ikke udarbejde helbredserklæringer til brug for arbejdsgiveres vurde ring af stillingsansøgere, medmindre dette er påbudt ved lovgivning, eller afgørende hensyn til patienten eller andre taler derfor. Stk. 2 Efter en stillingsbesættelse kan en læge med patientens samtykke udarbejde anbefalinger til brug for arbejdsgiveres vurdering af hensigtsmæssig placering af patienten på arbejdspladsen. Se også Lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet. 17. Deltagelse i kollektive arbejdskonflikter En læge, der deltager i en kollektiv arbejdskonflikt, er fortsat bundet af sine etiske forpligtelser. 18. Medvirken ved reklame Stk. 1 En læge må ikke reklamere for lægemidler eller varer af anden art, herunder forbrugsartikler, der angives at have helbredende eller forebyggende virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer. Stk. 2 Omtale af lægemidler m.m. i medicinsk-faglig sammenhæng i artikler, foredrag eller lignende uden vindingsøjemed betragtes ikke som reklame. Stk. 3 En læge må under ingen form medvirke ved annoncering eller markedsføring af sundhedsfarlige produkter. Stk. 4 En læge skal være opmærksom på, at udtalelser, foredrag eller artikler af sundhedsoplysende, forskningsmæssig eller lignende art ikke har en sådan udformning, at de kan opfattes som reklame. 19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Stk. 1 En læge, der deltager i møder og arrangementer, som udover at have uddannelsesmæssigt eller videnskabeligt sigte har til formål at formidle information om produkter i kommercielt øjemed, må ikke herfor modtage økonomiske bidrag eller andre Side 5/6
modydelser, som står i misforhold til den indsats eller de afsavn, der er forbundet med deltagelsen. Stk. 2 En læge må endvidere ikke anmode om eller modtage ydelser til ikke-faglige aktiviteter fra virksomheder. 20. Lægers deltagelse i kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur En læge, der samarbejder med industrien om kliniske forsøg med lægemidler og afprøvning af behandlingsapparatur, skal sikre sig, at samarbejdet gennemføres på en sådan måde, at lægen i faglig henseende er uafhængig af samarbejdspartneren. 21. Sanktion Stk. 1 Lægeetisk Nævn påtaler overtrædelser af de lægeetiske regler. Sager kan kun rejses over for Lægeetisk Nævn af medlemmer. Lægeetisk Nævn kan rejse sag af egen drift. Stk. 2 Et medlem, der har modtaget en sanktion fra samfundet for et forhold, der har relation til vedkommendes lægegerning, kan ikke indklages for Nævnet for samme forseelse. Stk. 3 Lægeetisk Nævn kan indstille til Bestyrelsen, at der rejses sag ved Voldgiftsretten. Kun Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om bod og eksklusion af medlemmer. 22. Revision De Etiske Regler for læger skal ændres løbende i takt med, at dette nødvendiggøres af lovændringer eller af, at Lægeforeningen påtager sig internationale forpligtelser af betydning for reglerne. Lægeforeningens Repræsentantskab skal foretage en vurdering af behovet for en samlet revision af reglerne med 10 års mellemrum. 23. Ikrafttræden Nærværende regler træder i kraft med virkning fra offentliggørelse af Repræsentantskabets vedtagelse i Lægeforeningens medier. Side 6/6