Opgaveløsere: Ane Dyhr Nielsen & Mette Bach Brodersen Hold/modul: F12/M14 Opgavetype: Bachelor Vejleder: Randi Olsen, Adjunkt Antal tegn: 78.382 Afleveringsdato: 08.06.15 Søvn på plejeplanen VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C
Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende lov og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: 08.06.15 Ane Dyhr Nielsen 172778 Mette Bach Brodersen 176714
Resumé Bachelorprojektet omhandler, hvilke overvejelser sygeplejerskerne har om deres arbejde med patienternes søvn under indlæggelse. Der anvendes et humanistisk perspektiv med en hermeneutisk kvalitativ tilgang, hvor empirien er semistrukturede interviews med tre sygeplejersker fra et akuthjerteafsnit. Analysen er foretaget ud fra Poul Ricoeurs tekstbaserede tolkningsteori og munder ud i fire temaer; at nå bag om søvnproblematikken og finde årsagen, at tage hensyn til og finde løsninger på patienternes søvnmangel, at søvn har betydning for patienternes helbred, og at arbejdet med søvn er tilfældigt og baseret på uskrevne regler. Der diskuteres med relevante begreber af Kari Martinsens omsorgsteori, Jürgen Habermas teori om systemverden og livsverden og Patricia Benners novice og ekspertbegreber. Abstract Our Bachelor project deals with the considerations that nurses have regarding their work on patient sleep during hospitalization. A humanistic perspective with a hermeneutic and qualitative approach is used, where the empiricism contains semi- structured interviews with three nurses from an acute heart center. The analysis is based upon Poul Ricour s text- based interpretation theory and results in four themes: to get to the bottom of the issues regarding sleep and find the cause, to take the patients lack of sleep into account and find solutions to their insomnia, to recognize that sleep is an important factor in relation to the health of the patients, and that the efforts regarding sleep is random and based on unwritten rules. Relevant concepts from Kari Martinsens theory of care, the theory of the system- world and life- world from Jürgen Habermas, and concepts of novice and expert from Patricia Benner are discussed.
INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 1 2.0 PROBLEMBESKRIVELSE... 1 2.1 PATIENTERNES SØVN PÅ HOSPITALER... 1 2.1.1 National forskning... 1 2.1.2 International forskning... 3 2.2 SØVNENS FYSIOLOGI... 3 2.3 SØVNS BETYDNING FOR UDVIKLING AF SYGDOMME PÅ LÆNGERE SIGT... 4 2.4 FARMAKOLOGISKE OG NONFARMAKOLOGISKE TILTAG TIL AT FREMME PATIENTERNES SØVN... 5 2.4.1 Farmakologiske tiltag... 5 2.4.2 Nonfarmakologiske tiltag... 6 2.5 PATIENTENS PERSPEKTIV PÅ SØVN UNDER INDLÆGGELSE... 6 2.6 SYGEPLEJERSKERNES ARBEJDE MED PATIENTERNES SØVN... 7 2.7 SYGEPLEJESTUDERENDES PERSPEKTIV PÅ ARBEJDET MED PATIENTERNES SØVN... 8 3.0 AFGRÆNSNING AF PROBLEMSTILLING... 10 4.0 PROBLEMFORMULERING... 10 5.0 METODEBESKRIVELSE... 11 5.1 DEN VIDENSKABELIGE TILGANG... 11 5.2 DEN HUMANVIDENSKABELIGE TRADITION... 11 5.3 HERMENEUTIKKEN... 12 5.4 DATAINDSAMLINGSMETODE... 13 5.4.1 Semistrukturerede interview... 13 5.5 UDVÆLGELSE AF AFDELING OG INFORMANTER... 14 5.5.1 Etiske overvejelser... 15 5.5.2 Præsentation af informanter... 15 5.5.3 Fremgangsmåde ved interview... 16 5.6 ANALYSEREDSKAB... 16 5.6.1. Mimesis 1... 16 5.6.2 Mimesis 2... 17 5.6.3 Mimesis 3... 17 5.6.4 Fase 1: Den naive læsning... 18 5.6.5 Fase 2: Strukturanalysen... 18 5.6.6 Fase 3: Kritisk analyse og diskussion... 18 5.7 LITTERATURSØGNING... 19 5.7.1 Bred litteratursøgning... 19 5.7.2 Systematisk litteratursøgning... 19 6.0 ANALYSEN... 21 6.1 AT NÅ BAGOM SØVNPROBLEMATIKKEN OG FINDE ÅRSAGEN... 22 6.2 AT TAGE HENSYN TIL OG FINDE LØSNINGER PÅ PATIENTERNES SØVNMANGEL... 23 6.3 AT SØVN HAR BETYDNING FOR PATIENTERNES HELBRED... 25 6.4 AT ARBEJDET MED SØVN ER TILFÆLDIGT OG BASERET PÅ USKREVNE REGLER... 26 7.0 DISKUSSION... 27 7.1 SYGEPLEJERSKERNES OVERVEJELSER OG USKREVNE REGLER OM DERES SØVNFREMMENDE ARBEJDE... 27 8.0 METODEKRITIK... 35 8.1 TROVÆRDIGHED... 35
8.2 OVERFØRBARHED... 36 8.3 KONSISTENS... 37 8.4 TRANSPARENS... 37 9.0 KONKLUSION... 37 10.0 PERSPEKTIVERING... 39 11.0 REFERENCELISTE... 40 12.0 BILAGSFORTEGNELSE... 48 12.1 BILAG A... 48 12.2 BILAG B... 48
1.0 Indledning Igennem vores uddannelse har vi i klinisk praksis undret os over, hvor lidt fokus der er på patienternes søvn både på intensiv, medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk afdeling. Vi har tit oplevet, at patienterne giver udtryk for en dårlig nattesøvn, endda op til flere nætter i træk. Dette resulterer i mange korte perioder af søvn i løbet af dagen, hvilket igen ender ud i en forskudt døgnrytme hos patienterne. På afdelingerne spørges patienterne, om de har sovet godt, men vi oplever ikke, at søvnanamnesen bliver dokumenteret og brugt til at fremme søvn hos patienterne. I bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor står der, at sygeplejersken skal kunne udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2008). Vi oplever i klinisk praksis, at vi ernæringsscreener patinterne indenfor 24 timer, beregner BMI og udarbejder planer og opfølgning på disse, alt sammen for at optimere behandlingen af patienterne. Derudover er rygning og alkohol forbudt på sygehuset og abstinenser evt. heraf afhjælpes, og der er fokus på motion og genoptræning. Vi har en formodning om, at søvn er sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende, men efter vores oplevelse i klinisk praksis har vi ikke en oplevelse af, at det vægtes på lige fod med fx kost, rygning, alkohol og genoptræning. Ligeledes har vi oplevelsen af, at der, både i klinisk praksis og teoretisk på uddannelsen, ikke er fokus på søvn. 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Patienternes søvn på hospitaler 2.1.1 National forskning Det er begrænset, hvad der er af forskning om patienters søvn under indlæggelse på et nationalt plan, men vi har fundet frem til, at Nationalt 1
Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje har igangsat et projekt om søvn hos ortopædkirurgiske patienter, der involverer 17 danske ortopædkirurgiske afdelinger (VIDOKS 2014). Formålet med projektet er at få fokus på og udfolde det sygeplejefaglige behovsområde søvn og skabe evidensbaseret viden. Projektet er udarbejdet på baggrund af internationale studier, der viser, at søvn er en nødvendighed for, at kroppen kan restitueres og helbredes. Afdelingerne udarbejder selv en projektbeskrivelse, hvor fx Regionshospitalet Vest, vil undersøge, om patienterne oplever en dårligere søvn under indlæggelse end hjemme. Herunder hvad der forstyrrer søvnen, og hvad der kan forbedre patienternes mulighed for en god søvn under indlæggelse. Aarhus Universitetshospital vil identificere og validere et redskab til vurdering af indlagte ortopædkirurgiske patienters søvnkvalitet. Projektet forventes færdigt i 2016 (VIDOKS 2014). Yderligere understøttes vores antagelse om, at indlagte patienter sover dårligt af udviklingsprojekter fra 2004 udarbejdet af Hjertecentret Rigshospitalet (Schou et al. 2006), som viser at 40-65% af de indlagte patienter har søvnproblemer. Årsagerne til den manglende søvn er forstyrrende faktorer både indre og ydre. Ud fra nedenstående faktorer har Hjertecentret udarbejdet en vejledning for at forbedre patienters mulighed for at sove under indlæggelse. I vejledningen indgår søvnanamnese, støjsanering, bekymringer, døgnrytme, dæmpning af lys, organisering af sygeplejeprocedurer, regulering af rumtemperatur, smertebehandling, sovemedicin, mad/drikke, sovemiljø og personlig hygiejne (Schou et al. 2006). Derudover viser et studie fra Rigshospitalet (Adamsen & Tewes 2000), som inkluderede 120 patienter, at 55% af patienterne på ortopædkirurgisk ikke var tilfredse med deres søvn; dette gjorde sig ligeledes gældende for 55% på øre- næse- hals afdelingen og 40% på hjerteafdelingen. Endvidere har LUP undersøgelsen fra 2014 (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2014) spurgt patienterne, om de har fået tilstrækkelig ro til hvile og søvn. Ud af 23.475 akut indlagte patienter har 41% svaret 2
følgende: slet ikke, i ringe grad og i nogen grad. Derudover svarede 29% af 18.797 planlagt indlagte patienter: slet ikke, i ringe grad og i nogen grad. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 (Sundhedsstyrelsen 2014) viser, at på 14 dage var 41% af 157.852 personer generet af søvnbesvær og søvnproblemer. Dette tal formoder vi vil stige under indlæggelse pga. yderligere stressorer. 2.1.2 International forskning Søvnproblematikken hos indlagte patienter, gør sig også gældende internationalt, da flere studier viser (Honkus 2003), (Missildine et al. 2010) (Park et al. 2014), (Yilmaz, Sayin & Gurler 2012) & (Young et al. 2008), at patienternes søvn bliver forstyrret under indlæggelse. Det handler om forstyrrende ydre faktorer såsom højt støjniveau, generende kommunikation mellem ansatte, forstyrrende medpatienter, alarmer, samtaleanlæg, personsøgere, temperatur, dårligt klima og rummets belysning. Yderligere er de indre faktorer såsom sult, bekymringer, smerte, medicin og stress også en årsag til søvnproblematikken. Ligeledes kan visse sygdomme påvirke søvnkvaliteten som fx medicinske, neurologiske og psykiske sygdomme. Efter vores indledende litteratursøgning viser forskningen, at mange af de samme årsager til søvnproblematikker gør sig gældende hos indlagte patienter både nationalt og internationalt. Derved antager vi, at disse søvnproblematikker gør sig gældende hos mange patienter på de danske hospitaler. 2.2 Søvnens fysiologi Anbefalingen for søvn for et voksent menneske er ca. 7 timer pr. nat (Gerlach 2003 pp. 10-11). En søvncyklus består af 4 stadier. Hver cyklus varer fra 90-110 min. og man kan opnå mellem 4-5 cykler pr. nat (Silberman 2010). Stadie N1 (non- REM1): Er overgangen mellem vågenhed og søvn og udgør mindre end 10% af den samlede søvn. Stadie N2 (non- REM2): Her er man i en dybere søvn og tilbringer mellem 35-55% af sin søvn. Stadie N3 (delta eller slow- wavesøvn): Delta søvnen er den mest restituerende del af søvncyklus og her er det svært at vække personen. Delta søvnen finder sted 3
den første tredjedel af natten. Som voksen tilbringer man 5-18% i delta stadiet. Stadie R (REM- søvn = Rapid Eye Movements): Er det mest aktive søvnstadie for hjernen og fx for åndedræt, hjertefrekvens og temperaturreguleringen. Her tilbringer voksne 15-20% af søvnen. Hvis søvnen bliver afbrudt starter cykler forfra. Dette går ud over delta søvnen, som er den restituerende søvn (Silberman 2010). Ligeledes spiller søvn en afgørende rolle for en lang række homøostatiske processer i kroppen med stor betydning for genopbygning af væv (Krenk 2013). Under søvnen opbygges kroppens væv, organer og stofskiftet; dvs. opbygning af proteiner, kulhydrater og fedtstofferne nedbrydes. Derfor er det uhensigtsmæssigt ikke at kunne opnå tilstrækkelig uforstyrret søvn. En anden vigtig årsag til at vi får søvn er, at hjernen har brug for at lukke af for ydre påvirkninger og bearbejde nye indtryk (Gammeltoft, Holm & Kornum 2013). Ud fra vores viden om, at mange patienterne sover dårligt, ser vi det som et problem, at patienterne ikke opnår den fulde delta søvn, da det netop er den restituerende del; den, der optimerer kroppens genopbyggelse af væv, organer og stofskifte. 2.3 Søvns betydning for udvikling af sygdomme på længere sigt Søvn har en stor indvirkning på kroppen og dens funktion. Stresshormonet kortisol har en høj koncentrationen i kroppen om dagen og koncentrationen stiger sidst på natten og først på morgenen og er dermed forbundet med REM- søvn og vågenhed. Ved stress øges signalstoffet CRF, og dette medvirker til øget dannelse af noradrenalin og kortisol og fremmer derved vågenhed. Ved forhøjet kortisol stiger indholdet af fedt og sukker i blodet, som øger risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte. Derudover kan det fremme angst, depression, udbrændthed med svigt af hukommelse (Gerlach 2003 p. 49). Søvn er ligeledes en vigtig faktor for immunforsvaret, da dette påvirkes af manglende søvn og stress. Yderligere påvirkes den psykiske tilstand, da immunsystemet påvirker dannelsen af signalstoffer og hormoner i hjernen. En dårlig nattesøvn øger altså sårbarheden overfor infektioner (Gerlach 2003 p. 52). 4
Studier viser (Olsson et al. 2012) & (Zhong et al. 2005), at manglende søvn øger risikoen for at udvikle diabetes, hjertesygdomme og stress. Sammenfattet sås hos mændene en højere risiko for autoimmun diabetes ved søvnforstyrrelser; højest lå risikoen for diabetes dog ved dem, der gav udtryk for både søvnforstyrrelser og lavt psykisk velbefindende gældende både mænd og kvinder. Derudover fører søvnmangel til en øget sympaticus- tonus til hjertet, hvilket betyder, at hjertet belastes mere. Hermed formodes det, at personer med hjertesygdomme kombineret med søvnmangel er i risiko for yderligere belastning af hjertet, men der mangler viden på området. Endvidere viser litteratur fra Irland (Cook 2010), at manglende søvn påvirker den kognitive funktion, koncentrationsevne, forhøjer risikoen for kognitive sygdomme, giver dårligere livskvalitet og en øget dødelighed. Yderligere belyser en rapport om stress fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2007), at dårlig søvnkvalitet og for lidt søvn øger risikoen for langvarig stress og psykisk træthed. Stress og dårlig søvnkvalitet hænger sammen med, at stressorer ikke kun påvirker søvnen i det begrænsende tidsrum, hvor stressbelastningen finder sted, men desuden ofte ledsages af kognitive og emotionelle processer. Disse processer kan være fremadrettede og bagudrettede. Vi ved, at patienterne er udsat for flere stressorer under indlæggelse, og at de derved kan opleve søvnproblemer pga. øget vågenhed og førnævnte faktorer. Dette ser vi som et problem, da disse patienter over længere tid uden optimal søvn, er i øget risiko for at udvikle angst, depression, hukommelsessvigt, nedsat immunsystem, diabetes og hjertesygdomme. 2.4 Farmakologiske og nonfarmakologiske tiltag til at fremme patienternes søvn 2.4.1 Farmakologiske tiltag En behandling for søvnløshed på hospitalerne er benzodiazepiner - også kaldet sovemedicin. Det er et af de hyppigst anvendte hypnotika mod søvnløshed. Præparatet hæmmer impulserne mellem nervecellerne i CNS og giver derved en sederende og hypnotisk effekt. Bivirkningerne er 5
svimmelhed, motorisk træghed med risiko for fald, nedsat initiativ, apati, depression, svigtende muskelkoordination, svækket hukommelse og indlæring. Ved længere tids indtagelse fører det til toleransudvikling; dette vil typisk resultere i øget dosis og ofte føre til et misbrug (Olsen 2007). Vi oplever i klinisk praksis, at efterspørgslen på ordineret sovemedicin er stor. Tal fra Danmarks Apotekerforening viser, at omkring 240.000 danskere, på et tidspunkt i 2013, fik en recept på benzodiazepiner. Selvom sovemedicinen er på recept til den almindelige borger, så ved vi, at patienter under indlæggelse er udsat for yderligere stressorer, der på ingen måde fremmer søvnen, og derved formoder vi et øget forbruget af sovemedicin under indlæggelse. 2.4.2 Nonfarmakologiske tiltag Ud over den medicinske behandling, findes der også nonfarmakologisk behandling til at fremme patienternes søvn. Der er udarbejdet en klinisk retningslinje omhandlende Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter (Center for kliniske retningslinjer Clearinghouse, 2014). Ligeledes viser studier (LaReau, Benson & Watcharotone 2008), (Andersen et al. 2013), (Tamrat, Huynh- Le & Goyal, 2013) & (Su et al. 2012), at der forskes meget i nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner med henblik på at forbedre patienternes søvn. De nonfarmakologiske interventioner i studierne bestod af personlig hygiejne, temperaturegulering i rummet, fem minutters massage, aromaterapi, rede sengen, få noget varmt at drikke eller en snack, dæmpe belysningen, reducere forstyrrelser ved sengetid og være opmærksom på normal sengetid. Derudover viste studierne, at mindfulness, meditation og musik har en positiv effekt på søvnkvalitet. 2.5 Patientens perspektiv på søvn under indlæggelse For at få patienternes egen synsvinkel på søvnproblematikken, finder vi det relevant at inddrage et svensk studie. Studiet omhandler 10 kvalitative semistrukturerede patientinterviews, som havde til formål at udforske og beskrive patienternes oplevelse af at sove på hospitalet (Gellerstedt, Medin & Karlsson 2014). 6
I mødet mellem patient og sygeplejerske betød kommunikation, kropssprog, ansigtsudtryk og toneleje en stor del for patienternes nattesøvn. Hvis sygeplejerskerne fik patienterne til at føle sig forladt og usikre, havde det en negativ indvirkning på nattesøvnen. Patienterne fortalte ligeledes, at ukomfortable senge, malplaceret lys, lyde fra sygeplejerskerne, medicinsk udstyr, medicin, smerter, bekymringer for fremtiden og angst alle var faktorer, som havde en negativ indvirkning på deres søvn. Også mødet med medpatienter fik patienterne til at bekymre sig. Patienterne ønskede i højere grad at kunne udføre flere af deres hjemlige rutiner på hospitalet og ønskede en højere grad af medinddragelse. Yderligere betød den fortrolige samtale med sygeplejersken meget for patienterne. Desuden understøtter tidligere nævnte danske studie fra Rigshospitalet (Adamsen & Tewes 2000), at 56% af 120 patienter gav udtryk for ikke at få tilstrækkelig med søvn pga. af for meget uro på afdelingen. De følte desuden ikke, at sygeplejerskerne handlede på deres søvnproblem. Generelt var der manglende sammenhæng mellem, hvilke problematikker patienterne gav udtryk for og sygeplejerskernes dokumentation. Det tyder på, at sygeplejerskernes ageren har en stor indflydelse på patienternes søvn, og ligeledes har patienternes behov svært ved at blive tilgodeset på hospitalerne. Yderligere spiller indre og ydre faktorer en stor rolle ift. patienternes søvn. Dette ser vi som et problem, da noget peger i retning af, at der mangler fokus på et væsentligt fagligt område. 2.6 Sygeplejerskernes arbejde med patienternes søvn Ifølge Virginia Henderson (Henderson 2012) er det sygeplejerskens opgave at udføre grundlæggende sygepleje. Søvn og hvile indgår som behov nr. fem i Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov og Henderson mener, at manglende søvn og hvile kan være årsag til sygdom. Sygeplejersken skal derfor arbejde på at give patienten en følelse af velvære for at give patienten en naturlig søvn. Henderson siger yderligere: 7
Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundhed, som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden (Henderson 2008) Ifølge den tidligere nævnte retningslinje (Center for kliniske retningslinjer Clearinghouse 2014) er det sygeplejerskernes ansvar at indsamle data, dokumentere og reagere på patienternes problemområder herunder søvn og hvile. Det forventes, at sygeplejersker har en grundlæggende viden om søvn, de tilstødende problemer, samt at de kan vurdere patientens søvnmønster og gribe ind med målrettede handlinger for at forbedre patienternes søvn. Vi oplever ikke i praksis, at ovenstående interventioner bliver prioriteret fx med handleplaner eller dokumentation og vi sætter derved spørgsmålstegn ved, om sygeplejerskerne har kendskab til retningslinjen og benytter den i klinisk praksis. Vores formodning understøttes af et irsk studie (Nesbitt & Goode 2013), som påviser, at sygeplejerskerne på en intensiv afdeling ikke prioriterer patienternes søvn højt nok, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at sygeplejerskerne ikke har den nødvendige forståelse af søvnfysiologien og desuden mangler kompetencer til vurdering af patienternes søvn. Derudover kender sygeplejerskerne heller ikke til de interventioner, der er nødvendige for at fremme patienternes søvn. Noget tyder på, at det grundlæggende behov; søvn og hvile, er fagligt nedprioriteret. Muligvis på baggrund af sygeplejerskernes manglende viden om søvnfysiologien, samt at der ikke er etablerede, målrettede handlinger og vurderingsredskaber. 2.7 Sygeplejestuderendes perspektiv på arbejdet med patienternes søvn Hvis vi ser på grunduddannelsen, viser studieordningen (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2012), at en sygeplejerske skal have kompetencer til at kunne identificere selvstændigt sygeplejebehov, opstille målsætninger, udføre, evaluere og justere sygeplejen. Ligeledes står der, at sygeplejesker skal beherske sygeplejehandlinger i forhold til centrale kliniske 8
patientsituationer som fx patienten med smerter, ændret perception, ernærings- og væskeproblemer eller patienten, der er lidende og døende. Søvn er ikke nævnt i studieordningen. På VIA University College Randers modtager sygeplejestuderende på det første år af uddannelsen undervisning i grundlæggende sygepleje heraf Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov inkluderet søvn og hvile. Yderligere er et kapitel om søvn og hvile opgivet fra Sygeplejens Fundament 2 (Linow 2005), som omhandler søvnens mekanismer, søvnproblemer, årsager, følger og sygeplejehandler til forebyggelse og behandling af søvnproblemer. I modulbeskrivelsen til modul 4 står desuden, at den studerende skal kunne: observere patientens/borgerens opfyldelse af grundlæggende fysiologiske behov knyttet til aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration, cirkulation, temperaturregulering, smerter, sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer og seksualitet (VIA University College 2012). Vi ser det som et problem, at den teoretiske undervisning om søvn og hvile kun er i fokus det første år på uddannelsen. I undervisningen og i klinisk praksis oplever vi ikke den samme dybdegående viden som ift. de resterende grundlæggende behov. Her lærer vi at benytte vurderingsredskaber til fx smerter, ernæring, tryksår og til måling af vitale værdier, som vi skal dokumentere inden for en bestemt tidsramme og kunne handle ud fra. Derved oplever vi, at de grundlæggende behov er bedre prioriteret og struktureret i plejen, end patienternes søvn er. I et studie fra Storbritannien (McIntosh & MacMillan 2009), hvis formål var at afdække sygeplejestuderendes kendskab til grundlæggende søvn og søvnfysiologi, viste resultater, at de studerende havde et utilstrækkeligt kendskab til grundlæggende søvnfysiologi, hvilket de studerende selv så som en nødvendighed for at kunne fremme søvnen hos patienter. Størstedelen af de studerende syntes generelt, at deres uddannelse var mangelfuld indenfor området. 9
3.0 Afgrænsning af problemstilling Vi har i vores problembeskrivelse skildret, hvilke indre og ydre faktorer, der har konsekvenser for søvnkvaliteten hos indlagte patienter (Honkus 2003), (Missildine et al. 2010), (Park et al. 2014), (Yilmaz, Sayin & Gurler 2012) & (Young et al. 2008) og dokumenteret, at manglende søvn kan øge risikoen for udvikling af en række sygdomme (Gerlach 2003), (Olsson et al. 2012), (Zhong et al. 2005), (Cook 2010) & (Sundhedsstyrelsen 2007). Endvidere at søvn har en stor betydning for kroppens restituering (Gammeltoft, Holm & Kornum 2013) & (Krenk 2013). Derudover har vi dokumenteret, at mange patienter oplever, at søvn er forbundet med problematikker under indlæggelse (Schou et al. 2006), (Adamsen & Tewes 2000), (Sundhedsstyrelsen 2014), (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2014) & (Gellerstedt, Medin & Karlsson 2014). Ligeledes at det er en sygeplejefaglig opgave at håndtere patienternes søvn under indlæggelse (Henderson 2012) & (Center for kliniske retningslinjer Clearinghouse, 2014), og at der forskes i, om nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner har en positiv effekt på patienternes søvn (LaReau, Benson & Watcharotone 2008), (Andersen et al. 2013), (Tamrat, Huynh- Le & Goyal 2013) & (Su et al. 2012). Ligeledes er der farmakologisk behandling med benzodiazepiner (Olsen 2007). Ud fra den fundne litteratur har sygeplejerskerne ikke haft tilstrækkeligt fokus på patienternes søvn under indlæggelse, og de mangler den fornødne viden ift. søvnfysiologien og fremmende interventioner. På baggrund af dette har vi valgt, at vores bachelorprojekt skal omhandle sygeplejeperspektivet i arbejdet med patienternes søvn. Yderligere finder vi at sygeplejeperspektivet er svagt belyst i vores litteratursøgning, og vi ser derfor grund til videre forskning. 4.0 Problemformulering Hvilke overvejelser har sygeplejerskerne om deres arbejde med patienternes søvn under indlæggelse? 10
5.0 Metodebeskrivelse 5.1 Den videnskabelige tilgang Med vores problemformulering ønsker vi at afdække sygeplejerskernes overvejelser om patienternes søvn under indlæggelsen, derfor placerer vores bachelorprojekt sig i den humanvidenskabelige tradition og derved den kvalitative forskningsmetode. 5.2 Den humanvidenskabelige tradition Den humanvidenskabelige tradition kan man kalde menneskevidenskab, da traditionen beskæftiger sig med menneskelige forhold, ting og den menneskelige verden (Thisted 2010 p. 48). Menneskesynet i den humanistiske tradition ser mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser ift. den verden, mennesket er en del af. Her er forståelse nøgleordet (Birkler 2005 p. 93). Traditionen har en fortolkende tilgang til det, man ønsker at søge viden omkring. Gennem en fortolkning søges en erkendelse af verden og en forståelse af menneskelige livssammenhænge (Thisted 2010 p. 48). I den humanvidenskabelige tilgang er der en dobbelthed. Denne dobbelthed gør sig gældende ved, at det er en menneskelig verden, der undersøges, og at det er mennesker, der undersøger denne verden. Så kernen i det humanvidenskabelige arbejde er menneskers fortolkninger af verden og den sag, der skal undersøges (Thisted 2010 p. 48). I vores bachelorprojekt arbejder vi selv med den dobbelthed, da vi er en del den menneskelige verden, og da vi ønsker at blive klogerere på sygeplejerskernes overvejelser. Videnskaben om mennesket, i modsætning til naturvidenskaben, må som tidligere nævnt koncentrere sig om at forstå, hvilket er ensbetydende med, at man fremhæver den åndelige side af mennesket. Med baggrund i den humanistiske videnskabstradition kan man da hævde, at en sygeplejevidenskab må tage udgangspunkt i, at mennesket ikke blot er et materielt men også et åndeligt væsen, og at det dermed er muligt at 11
undersøge menneskets åndelige sider videnskabeligt (Fjelland & Gjengedal 2003). 5.3 Hermeneutikken Inden for den kvalitative forskningsmetode findes to grene. Vi har valgt at arbejde hermeneutisk, fordi vores forforståelse som også går under betegnelsen fordomme altid er til stede og er en nødvendig betingelse, for at opnå forståelse. Forforståelsen omfatter alt det, vi i forvejen ved eller tror, vi ved om sagen. I dette specifikke tilfælde; sygeplejerskernes arbejde med patienternes søvn under indlæggelse (Dahlager & Fredslund 2011). Gadamer omtaler dét, vi ved, om det vi skal undersøge, som begrebet sagen. Sagen inkluderer altså forforståelsen (Gadamer 2007). Hermeneutikken er læren om forståelse og kaldes fortolkningslære. Der er to grundlæggende spørgsmål indenfor hermeneutikken; hvad er forståelse? Og hvilken metode bør jeg anvende for at opnå forståelse? For at opnå forståelse, er det vigtigt at kende til forforståelsens betydning (Birkler 2005 p. 96). Efter arbejdet med problembeskrivelsen er vores forforståelse blevet nuanceret til, at sygeplejerskerne ikke har det fornødne fokus på patienternes søvn under indlæggelse, og at dette kan skyldes, at sygeplejerskerne ikke har den nødvendige indsigt i søvnfysiologien og ikke kender til de nonfarmakologiske interventioner, der er nødvendige for at fremme patienternes naturlige søvn. Endvidere prioriteres patienternes søvn ikke på hospitalerne, muligvis pga. at der ikke er faste målrettede procedurer og vurderingsredskaber. Vores forforståelse vil blive yderligere nuanceret og udbredt gennem arbejdet med projektet. Forforståelsen skaber, med alle sine fordomme, en samlet horisont ud fra denne bliver alt fortolket. For at kunne skabe ny forståelse, sker der en sammensmeltning af to horisonter også kaldet horisontsammensmeltning. Dette sker ved at sætte egen forforståelse i spil og derved blive åben for andres forforståelse. Sådan kan man sige, at dialogen bliver vejen til ny viden og en bredere horisont (Birkler 2005 pp. 97-98). Vi når derved aldrig 12
til en endelig forståelse af sagen, da der hele tiden skabes en ny forståelse (Dahlager & Fredslund 2011). Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Figuren anskueliggør, hvordan der hele tiden opnås en ny forståelse ved at delene ses i sammenhæng med helheden, og omvendt kan helheden kun ses i kraft af delene. Et centralt aspekt i den hermeneutiske cirkel er bevægelsen frem og tilbage mellem at forklare og forstå (Friberg & Öhlén 2014). Denne bevægelse kommer til udtryk i vores semistrukturerede interviewundersøgelse, ved at vores forforståelse hele tiden bliver nuanceret ud fra sygeplejerskernes perspektiv, derved opnås en horisontsammensmeltning af de to perspektiver. Ligeledes får vores helhedsforståelse tilført nye dele fra sygeplejerskerne og herved opnås en ny forforståelse. 5.4 Dataindsamlingsmetode Vi har valgt at vores empiri til udarbejdelsen af analysen af vores bachelorprojekt, skal indsamles ved at foretage interviews, da vi igennem interviews kan få indblik i informanternes erfaring og på samme tid få et indblik i deres overvejelser (Danielson 2014 p. 164). Ud fra et indblik i sygeplejerskernes overvejelser i deres arbejde med patienternes søvn, får vi deres perspektiver på vores problemstilling og således bliver vi klogere på vores problemformulering. Vi er bevidste om vores begrænsede erfaring med at foretage interviews, derfor har vi vurderet at struktur er en nødvendighed for at sikre en grundig belysning af problemstillingen, og derfor har vi valgt det semistrukturerede interview. Ud over at give struktur, giver fleksibiliteten i det semistrukturerede interviews os mulighed for at få yderligere viden om problemstillingen fra informanterne, da interviewspørgsmålene ikke er detaljerede (Danielson 2014 p. 165). 5.4.1 Semistrukturerede interview Ved et semistruktureret interview er formålet at få dokumenteret informantens oplevelser og tanker om den valgte problemstilling. Her er på forhånd fastlagt nogle emner og eventuelle spørgsmål, der ønskes belyst. 13
Disse er nedskrevet i en interviewguide (Christensen, Nielsen & Schmidt 2011 p. 62). Interviewguiden er fleksibel sådan, at spørgsmålenes rækkefølge kan ændres, så der undervejs kan tages de initiativer, som giver en dybdegående viden om projektets problemstilling (Thisted 2010 p. 184). I arbejdet med vores interviewguide har vi udvalgt fire emner med tilsvarende fire hovedspørgsmål for at svare på vores problemformulering. Emnerne er: Sygepleje praksis; Hvilke slags overvejelser gør du dig i arbejdet med patienternes søvn? Interventioner; Hvad er din erfaring i brugen af interventioner for at fremme patienters søvn? Afdelingens kultur; Hvilke overvejelser gør du dig omkring ledelsen og kolleger ift. patienternes søvn? Patientperspektiv; Hvordan oplever du at patienterne har det med søvn? De fire emner er valgt på baggrund af vores arbejde med problembeskrivelsen og derved vores nuancerede forforståelse. Endvidere har vi udarbejdet en række stikord til uddybelse af spørgsmålene, så vi opnår en dybere indsigt i sygeplejerskernes overvejelser (Se bilag A). 5.5 Udvælgelse af afdeling og informanter Vi har valgt at indsamle vores empiri på et akuthjerteafsnit, da vi forestiller os, at der er stort patientflow med døgndækkende funktion, som kan have en negativ indflydelse på patienternes nattesøvn. Derudover er der apparaturer, der larmer, og monitoreringer både på patienterne selv og medpatienterne, psykiske faktorer som bekymringer, der ifølge vores problembeskrivelse, havde en negativ indflydelse på patienternes søvn. Derfor formoder vi, at særligt sygeplejerskerne hér gør sig overvejelser ift. patienternes søvn. Da vi arbejder kvalitativt og derved ønsker en dybdegående forståelse af problemstillingen, har vi valgt at interviewe tre sygeplejersker. Vi tog kontakt til kvalitetskoordinatoren på akuthjerteafsnit og informerede om 14
vores inklusionskriterier, hvor kvalitetskoordinatoren udvalgte to andre sygeplejersker til interviews, foruden kvalitetskoordinatoren selv. Vores inklusionskriterier er, at vores informanter skal have mindst fem års erfaring på akuthjerteafsnittet og stadig være ansat. Dette har vi gjort ud fra en vurdering om, at sygeplejerskerne efter fem år har oparbejdet en vis specialerfaring og dermed kender til patienters søvnproblemer under indlæggelse. Derudover forventer vi, at sygeplejerskerne har tilegnet sig en vis erfaring i at dokumentere og søge ny viden om fx nye retningslinjer. Vores eksklusionskriterier er hermed nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker, som ikke arbejder på en sengeafdeling. 5.5.1 Etiske overvejelser Vi har ud fra de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (The Northern Nurses Federation 2003) gjort os nogle etiske overvejelser ift. kravene om information, samtykke, fortrolighed og deltagernes sikkerhed. Disse fire krav skal indfries som forsker ud fra de etiske retningslinjer. Vi har i arbejdet med informanterne opfyldt kravene ved at informere om formålet med vores bachelorprojekt. Vi har hentet skriftligt samtykke og informeret om, at informanterne kan trække sig ud af projektet til hver en tid (Se bilag B). Informanterne er anonyme, og det indsamlede materiale opbevares forsvarligt under projektet og destrueres efterfølgende. Vi har fulgt de gældende instrukser fra uddannelsesstedet i forhold til skriftligt samtykke (Larsen 2014). 5.5.2 Præsentation af informanter Informant 1 er 38 år gammel, har været sygeplejerske i otte år og er ansat på akuthjerteafsnit, som kardiologisk sygeplejerske gennem 7,5 år. Tidligere erfaring på en intensivafdeling i seks måneder. Informant 2 er 32 år gammel og har været sygeplejerske i otte år og er ansat på akuthjerteafsnit, som kardiologisk sygeplejerske gennem fem år. Tidligere tre års erfaring på en hjertemedicinsk afdeling med akutmodtagelse. Informant 3 er 42 år gammel og har været sygeplejerske i 14 år og er ansat på akuthjerteafsnit, som kardiologisk sygeplejerske gennem 13 år og har de 15
sidste 12 måneder også haft stillingen som kvalitetskoordinator. Tidligere et års erfaring på en gynækologisk afdeling. Vores informanter vil fremover i opgaven nævnes som informant 1, 2 og 3. 5.5.3 Fremgangsmåde ved interview Vi vil indlede vores interviews med en kort præsentation af os selv og bede vores informanter om at gøre det samme for at skabe en god stemning. Vi bestræber os på, at interviewene skal foregå i rolige rammer uden forstyrrelser for at få det bedste resultat. Vi har derfor besluttet, at vi begge vil være tilstede under interviewene, hvor den ene interviewer, og den anden har ansvaret for elektronik og interviewguide. Yderligere giver det os mulighed for at supplere hinanden, da vi er bevidste omkring vores manglende erfaring med at interviewe. Vi vil benytte aktiv lytning og anerkendelse igennem interviewene, hvor vi ligeledes vil følge vores interviewguide ved at stille de planlagte spørgsmål og følge op på svarene. Vi vil have opmærksomhed på vores eget kropssprog og på ikke at afbryde informanterne. Alt sammen for at sikre brugbar empiri til udarbejdelsen af projektet. Vi vil afslutte interviewene med at give informanterne mulighed for eventuelle tilføjelser (Danielson 2014). Under vores bachelorprojekt opbevarer vi lydoptagelserne og transskriberingerne forsvarligt, og dette vil blive destrueret efter eksamen. 5.6 Analyseredskab Vi har valgt at analysere vores transskriberede interviews med den franske filosof Poul Ricoeur, som udviklede en tekstbaseret tolkningsteori kaldet Fra tekst til handling. Teorien fokuserer på tekstens verden og betydning af symboler. Et centralt begreb er, at teksterne har en overflod af mening og hertil findes flere mulige tolkninger (Friberg & Öhlén 2014 p. 343). I Ricoeurs teori om teksttolkning indgår den tredobbelte mimesis. 5.6.1. Mimesis 1 Mimesis 1 kalder Ricoeur for préfiguration, her tales om den forforståelse vi har af verden, eller det praktiske liv forud for fortællingen her vores informanters interviews. Man kan sige, at den praktiske forståelse handler 16
om både den sproglige kompetence til at fortolke handlingslivet og give det mening (Pedersen 2011 p. 157). 5.6.2 Mimesis 2 Mimesis 2 kaldet konfiguration er den skabende proces her blev vores interviews udarbejdet. Konfigureringen har derfor med sagen at gøre, som informanterne beretter om (Pedersen 2011 p. 157). Mimesis 2 er det formidlende led mellem mimesis 1 og mimesis 3. Det udtrykker en konfiguration, der er blevet objektiveret i en tekst, og som derfor kan analyseres og på samme tid er et billede på en livsverden, der først virkelig kan forstås i fortolkningsprocessen (Hermansen & Rendtorff 2002 p. 23). Den konfigurerende del samler begivenheder til at skabe meningsfuldheder, og derved bliver interviewene til noget, som lader sig følge, og igennem denne reflekterende handling opstår der temaer, som bruges til fortolkning (Hermansen & Rendtorff 2002 p. p.95). 5.6.3 Mimesis 3 Mimesis 3 kaldet refiguration handler om fortolkningen af vores interviews og her, hvor interviewene tilegnes interviewene siger os noget, hvis de gøres til ens egne og aktualiseres. I fortolkningsprocessen sker der en dialektisk bevægelse mellem forståelse og forklaring og mellem dele og helhed (Pedersen 2011 pp. 157-158). Når man analyserer, deler man teksten op, sådan at teksten bliver overskuelig. Ud fra det hermeneutiske perspektiv betyder det, at man springer frem og tilbage mellem delhedsforståelsen og helhedsforståelsen, som gør det muligt at få en dybere forståelse af teksten (Dreyer 2010 p. 97). Sagt på en anden måde; man træder ind i den hermeneutiske cirkel. Derved sker der en dialektisk bevægelse mellem forståelse og forklaring; der opnås ikke en endelig og afsluttet erkendelse (Persson & Sundin 2014 p. 368). Til forståelse af interviewene benyttes Ricoeurs analysemetode, som er delt op i tre faser. 17
5.6.4 Fase 1: Den naive læsning I den første, som hedder den naive læsning, læses teksten for første gang, og der skabes et overblik over tekstens indhold. Her er man som analyserende læser åben og modtagelig for, hvad der berører en i teksten. Her opstår der en mistanke, nogle spørgsmål og en ide om, hvad teksten handler om, og disse spørgsmål arbejdes der videre med i de følgende faser (Dreyer 2010 p. 98). Efter den naive gennemlæsning af interviewene, blev vi overraskede over, hvor mange overvejelser sygeplejerskerne gør sig i arbejdet med patienternes søvn; herved revideres vores forforståelse. Til gængæld undrede det os, at der ikke var mere kontinuitet i sygeplejen omkring søvn. 5.6.5 Fase 2: Strukturanalysen Den anden fase hedder strukturanalysen. Her læses teksten igen, og den analyserende læser sætter sig ind i tekstens retning. Strukturanalysen indeholder en naiv, overfladisk tolkning og en kritisk, dybdegående tolkning. Teksten inddeles i en åben struktur, hvor der relateres til de spørgsmål, den mistanke og de ideer, der blev uddraget af den første fase. I denne fase opnås der en dybere forståelse af teksten ved at forstå (Dreyer 2010 pp. 98-99). I strukturanalysen lavede vi en skematisk oversigt over, hvad der siges, og hvad der tales om, og derudfra fremanalyserede vi følgende fire temaer: At nå bag om søvnproblematikken og finde årsagen At tage hensyn til og finde løsninger på patienternes søvnmangel At søvn har betydning for patienternes helbred At arbejdet med søvn er tilfældigt og baseret på uskrevne regler 5.6.6 Fase 3: Kritisk analyse og diskussion Den sidste fase hedder kritisk analyse og diskussion. Her arbejdes der med de fremanalyserede temaer, hvor man går fra en overfladefortolkning til en dybdefortolkning; altså man går fra en forklaring af teksten til en forståelse. I diskussionen bliver dialektikken mellem forklaring og forståelse større; her kan betydningerne yderligere forklares og forstås igennem anden litteratur og forskning. I processen giver argumenterne gyldighed til ny viden og nye 18
handlemuligheder, som ender i nye meningssammenhænge og betydninger (Dreyer 2010 p. 99). Vi vil i den sidste fase blive klogere på vores fund ved at diskutere med Kari Martinsens omsorgsteori ift. begreberne hjertets øje; herunder det sansende, registerende og dobbelte øje. Endvidere Martinsens tre fundamentale aspekter ved omsorg, livsytringerne og det faglige skøn. Vi inddrager desuden Jürgen Habermas begreb om livsverdenen og systemverdenen og til sidst Patricia Benners begreber om novice og ekspert. Vi har valgt disse teorier for at kunne diskutere, kritisere og få en større forståelse for de fremanalyserede temaer. Ved at diskutere med denne teori og litteratur kan vi forholde os kritisk til vores egen forforståelse (Persson & Sundin 2014 p. 370). 5.7 Litteratursøgning 5.7.1 Bred litteratursøgning Til den indledende litteratursøgning har vi søgt bredt for at afdække problemstillingen. Denne nye viden er vores problembeskrivelse baseret på. Den nationale litteratur har vi fundet ved at foretage søgninger på sider, der er relevante for vores sygeplejefaglige problemstilling. Litteraturen er fundet på Sundhedsstyrelsen, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje og Center for Kliniske Retningslinjer. For at få en bredere viden om problemstillingen har vi søgt internationalt på datebaserne CINAHL og TRIP med søgeordene patients, sleep, hospitalized, sleep problems, psysiologically og hospital. Ud fra nogle af disse artikler og studiers referencelister har vi foretaget kædesøgninger, som har givet yderlige artikler om problemstillingen, som er anvendt til problembeskrivelsen. 5.7.2 Systematisk litteratursøgning I vores systematiske litteratursøgning har vi valgt at demonstrere vores søgning i databasen CINAHL. Det har vi på baggrund af, at det er en database med sygeplejefaglig relevans, og den er specielt god til kvalitativ forskning. I CINAHL er der mulighed for at søge peer- review eller referee- bedømt, som betyder, at artiklerne er bedømt af et videnskabeligt panel 19
(Hørmann 2011). Derudover har vi søgt på databaserne SweMed, PubMed og Cochrane Library. Med denne systematiske litteratursøgning har vi søgt at få svar på vores problemformulering: Hvilke overvejelser har sygeplejerskerne om deres arbejde med patienternes søvn under indlæggelse? Vi har valgt at delvist besvare vores problemformulering med vores systematiske litteratursøgning, fordi vi ønsker at finde ud af, hvilken viden, der er på området, og hvad der mangler at blive belyst. Til denne søgning har vi oversat væsentlige termer i vores problemformulering til engelsk. Vi har oversat sygeplejerske = nurse, indlagte patienter = inpatients, tanker og overvejelser = thoughts, reflections, perception, søvn = sleep. Vi har søgt i CINAHL headings med søgeordet inpatients som major concept, hvorefter vi gentog søgningen med nurses og sleep. Kombineret med AND gav dette nul resultater. Derefter foretog vi en ny og bredere søgning. I denne søgning brugte vi nurses* (trunkeret) sleep og inpatients uden major concepts. Disse blev sat sammen med AND, hvorefter søgningen gav to resultater. Det ene kunne bruges til besvarelse, og det andet blev ekskluderet pga. manglende relevans. For at finde mere relevant forskningslitteratur gjorde vi søgningen endnu bredere, og vi stillede nogle kriterier for at kvalificere søgningen. Litteraturen skulle være publiceret fra år 2000 2015, og artiklerne skulle være på følgende sprog: dansk, engelsk, norsk og svensk. Dernæst valgte vi, at artiklerne skulle være Peer Reviewed, for at sikre kvalitet. Vi søgte med ovennævnte kriterier og søgeordene sleep, inpatients og nurse*(trunkeret) i standardsøgefelterne uden headings og kombineret med AND. Resultatet gav 104 artikler. Ud fra vores problemformulering ville vi inkludere flere engelske termer for at opnå mere relevant litteratur til en besvarelse af denne. Derfor brugte vi de tidligere 104 resultater med kriterier og søgte med AND og søgeordet reflection*(trunkering), som gav to resultater, hvoraf det ene kunne bruges; artiklen Discrepancy between Patients Perspectives, Staff s Documentation 20
and Reflections on Basic Nursing Care, og det andet blev fravalgt pga. manglende relevans. Dernæst byttede vi ordet reflection*(trunkering) ud med thought*(trunkering), som ligeledes gav nul resultater. Til sidst søgte vi med søgeordet perception*(trunkering), der gav 12 resultater. Ud fra gennemgang af de hhv. 104 og 12 artikler, var mange gengangere fra vores brede litteratursøgning, som er brugt i vores problembeskrivelsen. Resterende blev fravalgt pga. manglende relevans ift. problemstillingen. 6.0 Analysen Interviewene med informant 1, 2 og 3 er analyseret ud fra Ricoeurs analysemetode, hvor vi efter fase 1; den naive læsning og fase 2; strukturanalysen lavede en skematisk oversigt over meningsenheder og betydningsenheder, hvorefter følgende fire temaer blev udledt: At nå bagom søvnproblematikken og finde årsagen At tage hensyn til og finde løsninger på patienternes søvnmangel At søvn har betydning for patienternes helbred At arbejdet med søvn er tilfældigt og baseret på uskrevne regler Temaerne bruges i besvarelsen af problemformuleringen, som lyder: Hvilke overvejelser har sygeplejerskerne om deres arbejde med patienternes søvn under indlæggelse? Nedenstående tabel er et eksempel på, hvordan temaerne er blevet fundet i interviewene og derefter struktureret i en tabel med meningsenheder og betydningsenheder. Meningsenheder hvad siges der? Vi prøver også meget at sige at om natten tager vi ikke imod på den stue hvor der ligger en anden og sover. Betydningsenheder hvad tales der om? Sygeplejersken taler her om sine overvejelser omkring hensyn, så patienterne kan få en uforstyrret nattesøvn. Tema At tage hensyn til og finde løsninger på patienternes søvnmangel. 21
6.1 At nå bagom søvnproblematikken og finde årsagen Analysen viser, at sygeplejerskerne gør sig overvejelser omkring at nå bag om patienternes søvnproblematikker og finde årsagen. Informant 1 har overvejelser om, at en årsag til patienternes søvnproblematikker er nervøsitet pga. undersøgelser. Informant 1 påtaler desuden, at medicin som fx vanddrivende, der gives på et uhensigtsmæssigt tidspunkt og det at sove et nyt sted, kan være årsag til afbrudt og dårlig søvn hos patienterne. Informant 2 gør sig overvejelser omkring det at sove i et uvant miljø med mange forskellige lyde, som fx alarmer og klokker. Andre årsager er en akutmodtagelse med megen uro og et stort patientflow. Informant 2 fortæller: ( ) så et meget forstyrrende miljø og skulle sove i samtidig med at man har rigtig mange ting og spekulere over hvis man har fået en ny sygdom eller er under udredning for et eller andet. Ja, så en masse tanker der os må flyve rundt i hovedet på dem samtidig. Informant 2 påpeger her, at patienterne befinder sig i en uvant situation med fx en ny- diagnosticeret sygdom, eller at ventetid på udredning er årsager, der holder patienterne vågne om natten. Informant 2 gør sig overvejelser om psykiske og fysiske faktorer, som kan være årsag til patienternes søvnproblemer. Disse faktorer er tankemylder, spekulationer, uro i kroppen, smerter eller andre gener. Informant 3 gør sig lignende overvejelser ift., at patienterne er indlagte på hospitalet, skal overnatte i et uvant miljø, der kan give patienterne søvnproblemer. Informant 3 siger: ( ) hvordan er søvnmønstret derhjemme. Er det meget markant anderledes, fordi du nu er indlagt og du sover et fremmed sted og sådan nogle ting. Det kan jo godt have noget at sige for nogle. Endvidere fortæller informant 3 om sine overvejelser omkring tanker og spekulationer, som årsag til patienternes søvnproblematikker: Om det er fordi man ligger og spekulerer på måske en forestående operation, eller det at man er blevet syg og sådan nogle ting. Her har informant 3 overvejelser om, at patienternes søvn muligvis påvirkes, når patienterne er i den uvante situation at skulle gennemgå en forestående operation. 22
6.2 At tage hensyn til og finde løsninger på patienternes søvnmangel Vi har i analysen af vores interviews fundet, at sygeplejerskerne gør sig overvejelser omkring at tage hensyn til og finde løsninger på patienternes søvnmangel mhp. at fremme patienternes søvn. Informant 1 gør sig overvejelser om at opretholde patienternes døgnrytme, ved at patienterne kommer op om dagen, får mad på de hensigtsmæssige tidspunkter, og at medicinen er tilpasset døgnrytmen. På samme tid kan der tages hensyn ved at give patienten mulighed for at sove lidt længere, hvis helbredet tillader det. Informant 1 fortæller: Altså, jeg synes ikke, at man bare som første valg, at det altid skal være sovetabletten. Det er et nemt valgt, men jeg synes også, at man nogle gange lige skal høre ad hvad der fylder. Informant 1 gør sig overvejelser om, hvorvidt sovemedicin er det mest hensigtsmæssige valg, når en patient har søvnproblemer. Informant 1 mener, at man skal afdække, om der i virkeligheden bare er brug for en fortrolig samtale. Informant 2 fortæller, at de på afdelingen gør sig overvejelser omkring, hvilke hensyn de tager om natten for at fremme patienternes søvn. Informant 2 slukker lyset på gangen, dæmper snakken med kolleger, forsøger at være stille ved patientbesøg om natten og skærmer patienterne for unødig larm i form af alarmer og klokker, der ringer. Informant 2 gør sig derudover også overvejelser omkring sovemedicin. Hvis patienterne ligger søvnløse, tilbyder informant 2 gerne sovemedicin, hvis der ikke er kontraindikationer. Mange patienter ønsker ikke sovemedicin pga. frygt for afhængighed, fortæller informant 2, som ligeledes gør meget ud af at fortælle patienterne, hvad det vil sige at få sovemedicin. Informant 2 har mange forskellige overvejelser omkring løsninger, der kan fremme patienternes søvn både farmakologiske og nonfarmakologiske løsninger. Dette ses i nedenstående citat: ( ) kan vi tilbyde dem ørepropper ( ) for nogle kan det måske være et middel og andre der er også nogle der mener, at kamillethe er meget beroligende ( ) Så prøv at tænk lidt alternativt. Øhm ja. Og så tænker jeg også forarbejdet ift. 23