Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2018
Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 2 Teamstrukturen... 3 Mål og resultatmål... 4 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 5 5.1. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 5 5.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 6 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 9 Resultater i dansk... 9 Resultater i matematik... 10 Elevernes trivsel skal øges... 11 7.1. Trivselsmålinger... 11 7.2. Elevfravær... 14 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 16 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 19 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95% - målsætningen... 21 10.1. Ungdomsuddannelse efter 9. klasse... 21 10.2. Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse... 23 Eventuelle fokuspunkter og indikatorer... 25 11.1. Kompetencedækning... 25 11.2. Inklusion... 27 1
1. Indledning 1.1. Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I juni 2014 udkom bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen, der definerer folkeskolens kvalitetsrapport og dens rolle. Kvalitetsrapporten skal have et fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. Formålet med kvalitetsrapporten er, at den på en enkel og overskuelig måde skal angive retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne. Kvalitetsrapporten understøtter intentionen fra folkeskolereformen om, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 1.2. Rapportens opbygning Rapporten indeholder en beskrivelse af de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Det følgende afsnit er en sammenfattende helhedsvurdering, der opsummerer kvalitetsrapporten. Herefter vil de nationale mål og delmål blive præsenteret. Disse vil fungere som struktur for den efterfølgende præsentation af resultaterne. I bilag til rapporten findes de enkelte skolebestyrelsers udtalelse til kvalitetsrapporten. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Det faglige niveau i Lemvig Kommune er generelt højt. Det fremgår både af resultaterne fra de nationale test og afgangskaraktererne. Det er en tydelig og gennemgående tendens, at resultaterne i matematik generelt er bedre end resultaterne i dansk. Fremadrettet vil det derfor være et mål dels at bevare det høje faglige niveau, dels at højne niveauet i dansk. Generelt ligger resultaterne fra trivselsmålingerne i Lemvig Kommune på et højt niveau. Siden målingen første gang blev afviklet i skoleåret 2014/15 har Lemvig Kommune haft relativt høje resultater og ligget blandt de højst scorende kommuner i landet. Der er dog opmærksomhed på, at det vil kræve et fortsat og vedholdende arbejde at fastholde resultaterne. Folkeskolen i Lemvig arbejder, selv og i samarbejde med andre aktører, fortsat på at sikre en god overgang til og fastholdelse i senere ungdomsuddannelse. Arbejdet har resulteret i et stabilt og højt niveau. 2
Da datagrundlaget for målene i kvalitetsrapporten generelt er udregnet på baggrund af et relativt lille antal elever, vil få elever i en kommunestørrelse som Lemvig give relativt store udsving i de enkelte måltal. Tallene skal derfor generelt tolkes med visse forbehold. 3. Teamstrukturen Der er i Lemvig Kommune fra skoleåret 2014/2015 indført en reorganisering af skoleområdet, hvor der er blevet etableret en teambaseret netværksorganisation, som tiltænkes en vigtig rolle i at udvikle og forbedre læring og trivsel i folkeskolen samt i at sikre en fortsat stærk faglig udvikling. Den enkelte elevs læring og trivsel er det primære hensyn bag reorganiseringen af folkeskoleområdet. For at kunne sikre elevernes læring og trivsel bedst muligt har kommunen oprettet en række fælleskommunale teams på tværs af de enkelte skoler. Hvert team har hver sit fokus, hvor der er mulighed for at videndele, skabe merviden og føre den nyeste viden ud på de enkelte skoler. I skoleåret 17/18 har der været følgende teams: Fagteam dansk Fagteam engelsk Fagteam matematik Fagteam idræt Naturfagligt team Team fællesskab Team læsevejledere Team PLC Målet med teamstrukturen er dels at understøtte opbyggelse af en videns- og læringsstruktur, dels at styrke arbejdet med ledelse af læreprocesser med fokus på mål, resultater og effekt. 3
4. Mål og resultatmål Med den politiske aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål har siden fastsættelsen fungeret som et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfølgning på målene behandles i afsnit 4-6 i rapporten. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Dette behandles i afsnit 7-9 i rapporten. Rapporten skal foruden dette indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. I 2017 var der i Lemvig Kommune 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning. 4
5. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan I det følgende præsenteres resultaterne fra de nationale test. Disse er konstrueret ud fra vurderinger om eleverne fx har leveret en tilstrækkelig, en god eller en fremragende præstation såkaldte kriteriebaserede tilbagemeldinger. Niveauerne heri er: Fremragende, Rigtig god, God, Jævn, Mangelfuld og Ikke Tilstrækkelig. 5.1. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som god, rigtigt god eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Målingerne bliver foretaget i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse. Målsætningen er, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Figur 5.1. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. I figur 5.1. ses det, at Lemvig Kommune følger landsgennemsnittet med hensyn til andelen af elever med gode resultater i dansk. Der ses en tendens til, at der specielt på 8. klassetrin sker et positivt ryk. Dette kan delvis forklares med, at der har været et generelt fokus på både læsning generelt og begrebet faglig læsning fra fagchef og fagråd. 5
Figur 5.2. Andel elever med gode resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Figur 5.2 viser, at der generelt er en høj andel af elever med gode resultater i matematik. For både 3. og 6. klassetrin ligger niveauet relativt jævnt omkring 80%. 5.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal vokse hvert år. 6
Figur 5.3. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. I figur 5.3. fremgår det, at der sker en positiv udvikling mod et stadigt højere niveau i de øverste klassetrin. Dette er i overensstemmelse med, hvad der kan læses i figur 5.1. Da datagrundlaget for målet er udregnet på baggrund af et relativt lille antal elever, vil få elever i en kommunestørrelse som Lemvig give relativt store udsving i målingen. Tallene skal derfor tolkes med visse forbehold. Figur 5.4. Andel af de allerdygtigste elever til matematik Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 7
Ligesom figur 5.2 peger figur 5.4. på, at der i Lemvig Kommune er et relativt højt niveau i matematik. Når niveauet i 6. klasse er hævet, kan det skyldes længere tids fokus på matematik. I 2013 resulterede et udviklingsarbejde i en kommunal forebyggelsesplan i matematik. Fagteamet har gennem flere år haft fokus på at give de dygtige elever passende udfordringer. I skoleårene 2017/18 og 2018/19 deltager to elever fra hver af kommunens 5. klasser i et talentudviklingsprogram, Talent 2, sammen med skolens ressourceperson i matematik. Talentprogrammet forestås af VIA. 8
6. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Et af de nationale mål for folkeskolen er, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Målsætningen operationaliseres ved resultatmålet, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som Mangelfuld eller Ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, der blev omtalt i afsnit 4. Resultater i dansk Figur 6.1. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk synes at stige i de højere klassetrin sammenlignet med 2. klasse. Dette kunne tyde på et behov for redskaber, der kan hjælpe til at opspore og efterfølgende handle på læseudfordringer. Der er derfor indført en systematisk sprogscreening af samtlige 3-årige og 5-årige i dagtilbud samt 0. klasse. Yderligere er fagchefen for Læring og fagrådet for skoler i dialog om opfølgende initiativer på sprog/læseområdet, herunder overvejelser om kompetenceudvikling for læsevejledere, opgradering af de tekniske hjælpemidler samt arbejdet med opsporing af og opfølgning på ordblinde. 9
Resultater i matematik Figur 6.2. Andel elever med dårlige resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i Lemvig Kommune er relativ lav, specielt i indskolingsårene, sammenlignet med landsgennemsnittet. Det kan bemærkes, at tallene dog er svagt stigende over tid såvel som klassetrinene imellem. Mindre udsving skal dog tolkes med stort metodisk forbehold, eftersom et lille antal elever vil udgøre et stort udsving i procentpoint i en kommune med Lemvig Kommunes størrelse. I forlængelse hertil skal det også nævnes, at teamstrukturens fagteam i matematik i foråret 2018 afvikler et kursus for matematiklærere i kommunens folkeskoler. Kurset sætter fokus på elever med dårlige resultater. 10
7. Elevernes trivsel skal øges Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Dette udmønter sig i et konkret resultatmål om, at elevernes trivsel skal øges. Resultaterne fra trivselsmålingen foretaget blandt folkeskolens 4.-9. kl. i 2017 præsenteres nedenfor. Dette gøres med udgangspunkt i de fire forskellige indikatorer for trivsel, Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen samt Ro og orden. Generelt ligger resultaterne fra trivselsmålingerne i Lemvig Kommune på et højt niveau. Siden målingen første gang blev afviklet i skoleåret 2014/15 har Lemvig Kommune haft relativt høje resultater og ligget blandt de højst scorende kommuner i landet. Ud fra en overbevisning om, at det kræver et fortsat og vedholdende arbejde at fastholde resultaterne, har børn og unges trivsel i en længere periode været et fokusområde i Lemvig Kommune. Dette kommer i høj grad til udtryk igennem teamstrukturen, hvor der har været et målrettet fokus herpå. Derudover har samtlige medarbejdere i forskellig grad modtaget kursus i robusthed og arbejdet med at skabe robuste fællesskaber blandt børn. Yderligere har der været iværksat flere små projekter for at styrke børn og unges trivsel, robusthed og selvtillid. 7.1. Trivselsmålinger Figur 7.1 Trivsel, gennemsnit pr. indikator Figur 7.2 Trivsel, gennemsnit pr. indikator pr år 5 4 3 2 1 0 3,8 3,8 4,2 3,8 3,9 4,3 3,8 3,8 4,2 3,4 3,3 3,3 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Faglig Trivsel Ro og orden Social Trivsel Støtte og inspiration 11
Figur 7.3 Social trivsel, gennemsnit pr. skole Figur 7.4. Faglig trivsel, gennemsnit pr. skole 12
Figur 7.5 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr. skole Figur 7.6 Ro og orden, gennemsnit pr. skole 13
7.2. Elevfravær Figur 7.7 Gennemsnitligt elevfravær Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Figur 7.8 Gennemsnitligt fravær pr. skole Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. 14
Det gennemsnitlige elevfravær ligger i Lemvig Kommune lavere end landsgennemsnittet. Der arbejdes i Børne- Familiecentret på et skolevægringsprojekt med det formål, at afsøge og beskrive metodiske tilgange til arbejdet med børn og unge, der af den eller den anden grund er i fare for at falde ud af skolesystemet. 15
8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I følgende afsnit redegøres for karaktergennemsnittene i Lemvig Kommune. Karaktergennemsnittene skal ses i relation til den nationale målsætning om, at elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst fire ud af otte prøver. I dansk aflægges følgende prøver: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: Matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Figur 8.1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst fire ud af otte prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Teamstrukturen justeres løbende for at understøtte de krav og udfordringer nye prøveformer opstiller. Herunder er der i teamstrukturen blevet drøftet den naturfaglige prøve, og den humanistiske fællesprøve kommer i fokus i det kommende humanistiske fagteam. 16
Figur 8.2. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst én prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Figur 8.3. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst en prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 17
Tabel 8.1. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole Skoleår 2013/2014-2015/2016 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Christinelystskolen 6,8 6,6 0,2 Harboøre Skole 7,1 6,7 0,4 Lemtorpskolen 7,5 7,2 0,3 Nr. Nissum Skole 6,8 6,8 0,0 Thyborøn Skole 7,3 6,9 0,4 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han/hun har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistiks registre På baggrund af tabel 8.1. konstateres det, at der ikke er statistisk signifikant afvigelse fra den socioøkonomiske reference, hvilket vil sige, at afvigelsen fra det resultat man kunne forvente ud fra skoledistriktets socioøkonomiske baggrund er så lille, at der ikke kan tolkes specifikt på resultatafvigelsen. 18
9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal forlade skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Figur 9.1. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. I midten af 8. klasse foretages der første gang en uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af grundskolen. Lemvig Kommune samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Nordvestjylland) om UPV og opfølgningen herpå. 19
Figur 9.2. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole, 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. 20
10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95% - målsætningen Det er et nationalt mål, at 95% af ungdomsårgangen 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Lemvig Kommune samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland (UU) i arbejdet omkring at indfri det nationale måltal på 95% for gennemførelse af mindst en ungdomsuddannelse. Herudover samarbejder folkeskolerne i Lemvig Kommune med gymnasiet om generel brobygning, konkret i 2018 omkring en række merkantile valgfag afviklet af gymnasiet på de enkelte skoler. Desuden skal Lemvig Kommune generelt arbejde med at motivere eleverne for deres uddannelsesplaner, herunder også erhvervsfaglige, bl.a. gennem deltagelse i DM i SKILLs og Åben Skole aktiviteter. 10.1. Ungdomsuddannelse efter 9. klasse Tabel 10.1. Oversigt over andel af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, fordelt på skoler 3 måneder efter 9.klasse 15 måneder efter 9. klasse Thyborøn Skole - 80% Nr. Nissum Skole 21,1% 82,1% Lemtorpskolen 27% 97% Harboøre Skole - 80% Christinelystskolen 18,5% 92,7% Kommune 17,5% 89,2% Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 21
Figur 10.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 10.2 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Lemvig Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse. De tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. 22
10.2. Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Indikatoren angiver andelen af elever i en 9. klasse årgang, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en modelbaseret beregning, som viser, hvordan en ungdomsårgang, som afsluttede 9. kl. i et bestemt årstal, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år. Modellen bygger på følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der var i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med stor usikkerhed, specielt for mindre kommuner som Lemvig, hvor enkelte elever vil udgøre en relativ stor procentdel. Tallene i profilmodellerne genberegnes løbende for alle årene, så der hele tiden sker ændringer i forhold til tidligere opgørelser. Figur 10.3 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet, og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9. klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel 2013 23
Figur 10.4 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter 9. klasse 100% 80% 60% 40% 95% 86% 93% 20% 0% 2014 2015 2016 Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet, og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9. klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel 24
11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer I det følgende afsnit beskrives de midlertidige obligatoriske oplysninger fastsat af Undervisningsministeren, kompetencedækning og inklusion. 11.1. Kompetencedækning Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Med undervisningskompetence menes enten linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil. KL og de faglige organisationer har udarbejdet et værktøj til vurderingen af tilsvarende kompetencer, hvilket benyttes i Lemvig Kommune. Den endelige vurdering ligger dog ved skolelederen. Målet er et niveau på mindst 90% i 2018. Kompetencedækningen skal fremgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22. Figur 11.1. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning har de seneste tre år oplevet en fortsat positiv stigning. Dette skyldes dels en større opmærksomhed og datadisciplin blandt skolelederne, men også en indsats for at afvikle en række kompetenceudviklingsforløb af kortere og længere varighed for lærerne i de enkelte fag. Der er formuleret en kompetenceudviklingsplan frem mod 2021, sådan at den positive udvikling fastholdes. 25
Figur 11.2. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 2016/2017 Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det 26
vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 11.2. Inklusion Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler. Inklusionsmålet skal fremgå af kommunens kvalitetsrapport til og med skoleåret 2019/2020. Figur 11.3 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I Lemvig Kommune arbejdes der generelt på at inkludere elever i den almene undervisning. Dette understøttes blandt andet gennem teamstrukturens arbejde med at skabe rummelige og robuste fællesskaber. 27
Bilag 1: Skolebestyrelsernes udtalelser 28
Udtagelse fra Bestyrelsen for Christinelystskolen angående kvalitetsrapporten 2018 Kvalitetsrapporten er nu gennemlæst og drøftet i bestyrelsen d. 25/1, og vi finder ikke anledning til kommentarer i et givent høringssvar. Mvh Martin Rungø Hilligsøe, bestyrelsesformand
Bestyrelsen for Harboøre Skole og Børnecenter har følgende kommentarer til Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2018. Bestyrelsen ved Harboøre Skole og Børnecenter tager Kvalitetsrapporten til efterretning. Bestyrelsen ser positivt på flere af resultaterne, og bemærker at Lemvig Kommune på flere parametre klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Bestyrelsen er endvidere opmærksomme på egne resultater og har fokus rettet mod disse fremadrettet. Afslutningsvis skal det nævnes, at bestyrelsen anerkender kommunens indsats ift en opkvalificering af de ansattes efter/videre-uddannelse, samt en prioritering af den overordnede team-struktur. Henry Andreasen Formand for bestyrelsen Boris Loftager Skoleleder
Familie- og Kultursekretariatet Rådhusgade 2 7620 Lemvig Nørre Nissum den 9. februar 2018 Skolebestyrelsen ved Nørre Nissum Skole- og Børneunivers tager Kvalitetsrapport for folkeskoler 2018 til efterretning. På skolebestyrelsens vegne Jens Jørn Porup skoleleder
Ramme Skole Lemvig Kommune Ramme den 19. februar 2018 Familie- og Kulturudvalget Lemvig Kommune Udtalelse til kvalitetsrapporten 2018 Skolebestyrelsen på Ramme Skole har læst og drøftet udkastet til kvalitetsrapporten for 2018. Et af de nationale mål som er nævnt i rapporten er, at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal øges. Hvordan sikrer vi, at trods gode resultater i kommunen og på egen skole, at vi stadig har ressourcerne og rammerne til at opfylde målsætningen og til stadighed bliver bedre? I forhold til trivselsmålingerne, så finder skolebestyrelsen det glædeligt, at Ramme Skole præsterer rigtig godt på alle 4 områder. Et resultat, som ikke er kommet af sig selv, men noget der er arbejdet målrettet med både på skolen og fælles kommunalt. Selvom kommunens skoler og Ramme Skole har gode resultater i trivselsmålingen, så er det vigtigt, at skolerne også i fremtiden har de rigtige ressourcer til rådighed, så de gode resultater vi har skabt fastholdelse, og vi stadig kan udvikle på vores kerneopgave. I kvalitetsrapporten er der fokus på en smal del af skolens virke, og skolebestyrelsen vil gøre opmærksom på, at udover de nævnte fokusområde i rapporten, foregår der meget, ikke målbart, som er med til at løfte kvaliteten på kerneopgaven og skabe en god skole med fokus på det hele barn. Skolen og skolevæsnet har en opgave i forhold til læsning på mellemtrinnet, og det er en opgave, som vi konstant arbejder målrettet og struktureret med, men vi er nysgerrige på, hvilken indvirkning inklusionen har på resultaterne. På vegne af skolebestyrelsen på Ramme Skole Linda Kjærgaard Nielsen Formand for skolebestyrelsen
Kommunalbestyrelsen Lemvig Kommune Brogade 67, 7660 Bækmarksbro T: 96 63 16 97 E: tangsoe.skole@lemvig.dk H: www.tangsø-skole.dk 20. februar 2018 Udtalelse vedrørende Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2018 Lemvig Kommune Skolebestyrelsen ved Tangsø Skole vil igen udtrykke tilfredshed med K-rapportens opbygning. Den er overskuelig, vedkommende og tilpas informerende. Skolebestyrelsen har forholdt sig til de resultater der bliver fremlagt. Vi finder overordnet set resultatet for positivt og med gode tendenser. Vi har følgende bemærkninger; Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik, i 4. og 6. klasse er bekymrende og vi håber, at der for alvor holdes fokus på de udfordringer dette giver. Gad vide om resultatet ændrer sig nu, hvor alle elever har fået adgang til nye computere og dertil hørende hjælpemidler? Det er dejligt, at kunne læse om generel høj faglig og social trivsel blandt eleverne i Lemvig Kommune. På vores skole, har vi gennem flere år arbejdet med at højne trivslen blandt vores elever. Vores erfaringer er, at inklusionselever fylder rigtig meget i de enkelte klasser og vi mener, at det kan påvirke den generelle trivsel. Er der nok bevågenhed omkring dette og er skolernes ansatte klædt godt nok på til disse udfordringer? Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Tangsø Skole v. Kristoffer Serup Hald, formand
THYBORØN SKOLE 19. februar 2018 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2017 Thyborøn skoles skolebestyrelse har behandlet kvalitetsrapporten på møde den 19. februar 2018 og ønsker at komme med følgende udtalelse. Figur 5.1 og 6.1 Ligesom resten af kommunens skoler bekymrer faldet af elever med gode resultater i dansk, læsning os på 6. klassetrin (figur 5.1), hvor vi ligger under landsgennemsnit, samt stigningen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin (figur 6.1). Vi har de seneste år haft en halv times læsebånd i skoletiden, og der bliver fokuseret meget på læsning i hjemmet også. Nyeste forskning viser dog også, at læsningen skal have et formål, som eleven skal kende før læsningen, dette vil der blive fokuseret på fremadrettet på skolens mellemtrin. Vi glædes dog over den fine udvikling på 8. klassetrin Figur 5.4 Vi glæder os over den flotte stigning, der er i de allerdygtigste elever til matematik. Her tror vi på, at fagkompetente undervisere og fokus på faget både kommunalt og lokalt nu bærer frugt. Figur 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 På Thyborøn skole er vi rigtig stolte over vores trivselsresultater, hvor vi i tre af målingerne ligger over kommunegennemsnittet. Vi har haft stort fokus på trivselsdelen de seneste år, med fire årlige elevsamtaler mellem lærer/elev, fokus på forældretrivsel, den sociale trivsel, samt støtte og inspirationsdelen i undervisningen. I skoleåret 2017/2018 arbejdes der målrettet med de fire begreber: evnen til samarbejde, vedholdenhed, koncentration og nysgerrighed. Disse begreber er også fokusområde i projekt nedsat skoledagslængde. Figur 7.8 Om fravær ses det i figur 7.8, at Thyborøn skole igen i år har en kedelig førsteplads blandt kommunens skoler på både lovligt, ulovligt samt det næststørste sygefravær. Der har tidligere været fokus på fravær i skolebestyrelsen, hvor holdningen har været, at vi måske ligger højere, da flere familier vælger at planlægge ferier uden for skoleferier, og at det må være et forældreansvar, at disse valg foretages. Nu har skolebestyrelsen valgt, at der skal ske et øget fokus på fravær, og der skal i medarbejdergruppen og ledelsen fokuseres på, hvordan vi gør forældre opmærksomme på fravær og holdningen til skolefravær. Dog kan vi også se, når der dykkes ned i statistikken for enkeltelever, at de tre elever vi har haft i skoleåret 2016/2017, hvor skolevægring har været et stort problem fylder meget i det samlede fravær. Heldigvis er der stort fokus på skolevægring i Børne- familiecentret og på samarbejdet mellem skole og BFC, og dette fokus og samarbejde tror vi på vil bære frugt de næste år. Tabel 8.1 Vi synes, at Thyborøn skole har alt mulig grund til at være stolt over karaktergennemsnittet på 7,3 i tabel 8.1 På skolebestyrelsens vegne Annemette Fruergaard / formand Louise Nees Hviid / skoleleder Skolevej 7 Tlf.: 96 63 17 80 E-mail: thyboroen.skole@lemvig.dk 7680 Thyborøn Fax: 96 63 17 89 www.thyboroenskole.dk