Børnecentre Udarbejdet af Dagtilbud & Skole, januar 2018

Relaterede dokumenter
Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen

Velkommen til Føvling Børnecenter

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Områdeklassificering. Brørup

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Høring om Landsbyordninger. Baggrundsmateriale

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Helhedsplan for Dagtilbud i Vejen Kommune

Vandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød. Virksomhedsplan

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Vandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød. Virksomhedsplan

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Helhedsplan for Dagtilbud i Vejen Kommune

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune

Ny Nordisk Skole-institution.

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Fællesbestyrelsens årsberetning for 2015/ Børneby. Principper PALS. Trivselsmåling. Samarbejde på tværs.

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Hjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Høringssvar vedr. Skolepolitisk målsætning

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Gjessøs Børn. Årsberetning 2013 Gjessø Børnehave/Skole/SFO/Klub - nu også med Dagpleje

Mål for GFO i Gentofte Kommune

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Landsbyordninger. Fagsekretariaterne Dagtilbud-Børn og Undervisning. December 2012

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Folkeskoleloven 24a. Notat Landsbyordning i Struer Kommune

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

2018 UDDANNELSES POLITIK

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Sprog- og Læsestrategi

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Fra børnehavebarn til skolebarn

Resultatkontrakt for Næsby Skole

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Kommunernes skolestruktur

FMKs fire ledelseværdier

Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( )

Transkript:

Børnecentre Udarbejdet af Dagtilbud & Skole, januar 2018

Indhold Indledning... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Historisk udvikling... 6 Mål for børnecentre i Vejen Kommune... 7 Ledelsesstrukturen i et børnecenter... 8 Hvordan ser et børnecenter ud i praksis?... 9 Kontaktoplysninger... 15 1

Indledning Denne beskrivelse af børnecentre henvender sig til forældre, medarbejdere og politikere i Vejen Kommune, der ønsker større indsigt i børnecentermodellen. Formålet med beskrivelsen er at præsentere: a) Hvad er et børnecenter? b) Hvorfor har Vejen Kommune valgt at etablere børnecentre? c) Hvordan ser børnecentrene ud i praksis? Beskrivelsen er opdelt i to dele. Den første del redegør for de faktuelle baggrundsoplysninger, der ligger til grund for børnecentermodellen i form af formål, lovgivning, organisering og historik. Den anden del redegør for de faglige og pædagogiske forventninger, der er til dagtilbud og skoler i Vejen Kommune, og hvordan disse understøttes af børnecentrene. 2

Resume Hvad er et børnecenter, og hvorfor har Vejen Kommune valgt at etablere børnecentre? Et børnecenter er defineret som en samlet juridisk enhed, hvor skole-, SFO- og børnehavedelen har en fælles ledelse og bestyrelse. Etableringen af børnecentre har hjemmel i folkeskolelovens 24 a. Beslutningen om at etablere børnecentre er baseret på, at alle elever i Vejen Kommune skal have de bedste betingelser for læring samtidig med, at skole og dagtilbud så vidt muligt er placeret i nærområdet. Børnecentrene har fokus på optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer, hvilket blandt andet afspejles i arbejdet omkring sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Efter det første børnecenter blev etableret i 2009, er der etableret yderligere seks børnecentre, hvoraf det ene i dag er et filialbørnecenter. Dermed er der i 2018 seks børnecentre og et filialbørnecenter i Vejen Kommune. Børnecentrene er forpligtet til at følge de politiske mål på både dagtilbuds- og skoleområdet, ligesom de arbejder med udgangspunkt i kerneopgaven på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet. I det følgende vil de faktuelle baggrundsoplysninger, der ligger til grund for etableringen af børnecentre i Vejen Kommune, blive beskrevet. 3

Baggrund I dette afsnit redegøres der for børnecentrenes lovmæssige forankring samt sammenhængen med tidligere og eksisterende tema-/helhedsplaner. Børnecentrene er lovmæssigt forankret i Folkeskolelovens 24 a (se tekstboks 1). Her fremgår det, at kommunalbestyrelsen, på baggrund af udtalelser fra skole- og forældrebestyrelse, kan beslutte, at en mindre folkeskole og et mindre dagtilbud skal have fælles leder og fælles bestyrelse. I Vejen Kommune er et børnecenter defineret som en samlet juridisk enhed, hvor skole, SFO og børnehave har en fælles ledelse og bestyrelse. Det første børnecenter blev etableret i 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af Temaplanen samme år. Det primære fokus i temaplanen er, at: Eleverne i Vejen Kommune har de bedste betingelser for læring Der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer Tekstboks 1ks 1 Lovgrundlag for oprettelsen af børnecentre Folkeskolelovens 24 a.: Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Målet om at skabe de bedste betingelser for læring bevirker, sammen med et politisk ønske om at skole og dagtilbud så vidt muligt er placeret i nærområdet, at det første børnecenter bliver etableret. Det sker ud fra en betragtning om bæredygtighed, hvor sammenlægningen vil medføre større volumen, bedre udnyttelse af kompetencer og ressourcer til gavn for børnene. 4

I den Helhedsplan, der gælder for 2016-2020, fremgår det, at: Skoler med 100-150 elever organiseres som børnecenter og skoler med færre end 100 elever nedlægges eller organiseres som filialbørnecenter 1. Når en skole ansøger om at blive et børnecenter, bliver der lagt vægt på, at der skal være tydelige fordele i forhold til faglig kvalitet og optimal udnyttelse af ressourcer, kompetencer og fysiske rammer. Derudover er det afgørende, at de yngste børn ikke får uhensigtsmæssig lang transporttid til skole, samt at dagtilbud og undervisning i nærområdet fastholdes. I det næste afsnit bliver udviklingen i antallet af børnecentre og tidslinjen for etableringen af børnecentrene præsenteret. 1 Et filialbørnecenter, er defineret som et børnecenter, der juridisk og ledelsesmæssigt er placeret under en overbygningsskole. 5

Historisk udvikling Vejen Kommune har haft børnecentre siden 2009. Der er i begyndelsen af skoleåret 2017/18 seks børnecentre og et filialbørnecenter i kommunen: Børnecentre (knap 3 år til 6.kl.): Andst Børne- og Skolecenter, Føvling Børnecenter, Gesten Børnecenter, Glejbjerg Børne- og Skolecenter og Skodborg Børnecenter. Børnecenter (0 år til 6.kl.): Holmeå Børnecenter Filialbørnecenter (organiseret som filial under skole): Lintrup Filialbørnecenter (filial under Rødding Skole) Figur 1:Tidslinje for etablering af børnecentre 2 : Det næste afsnit redegør for børnecentrenes kerneopgaver, samt hvilke resultatmål børnecentrene er forpligtiget til at arbejde hen imod. 2 Tidslinjen viser året for den åbning af børnecentrene. 6

Mål for børnecentre i Vejen Kommune Børnecentrene følger de politisk besluttede mål og kerneopgaven for dagtilbuds- og skoleområdet. Resultatmålene for børnecentrene følger målene for dagtilbud og skole og er formuleret indenfor nedenstående områder (se i øvrigt www.læringforalle.nu): Sprogvurdering Nationale test Trivselsmålingen Forældretilfredshedsundersøgelsen På børnecentrene bliver der udarbejdet en samlet driftsog udviklingsaftale for dagtilbuds- og skoledelen, med udgangspunkt i de politisk fastsatte resultatmål. Tekstboks 2 Kerneopgaven for dagtilbud og skole er: På dagtilbudsområdet at fremme barnets muligheder i livet. På skoleområdet at alle børn bliver udfordret, så de til stadighed bliver dygtigere, som de kan.. 7

Ledelsesstrukturen i et børnecenter Et børnecenter har en børnecenterleder, som har det overordnede ledelsesansvar for hele centret. Derudover er der en souschef for børnecentret, som har den daglige ledelse af dagtilbuddet og SFO. Børnecenterlederen og souschefen udgør ledelsesteamet i centret. Her er fokus på den strategiske ledelse. I et filialbørnecenter er skolederen, på skolen centret er tilknyttet, den ansvarlige leder. Ledelsesteamets sammensætning afgøres af skolelederen. I det følgende afsnit vil det blive præciseret, hvordan et børnecenter ser ud i praksis. 8

Hvordan ser et børnecenter ud i praksis? Når man besøger de forskellige børnecentre vil man opleve, at de har forskellige fokusområder, selvom de arbejder ud fra et fælles grundlag. I det følgende præsenteres fortællinger fra de forskellige børnecentre. as Andst Børne- og Skolecenter: Andst Børne- og Skolecenter rummer ca. 220 børn fra alderen knap 3 år, hvor de starter i børnehaven, og til 6. klasse. Det giver unikke muligheder for at skabe sammenhæng i børnenes liv. Derudover er der iværksat et samarbejde med dagplejen, så overgangen mellem dagpleje og børnehaven bliver så god og let som mulig for det enkelte barn og forældre. Om sprogindsatsen: Når børn møder skolen som 6-årige kommer de med forskellige udgangspunkter. Nogle kan 2000 ord, andre 4000 og nogle mange flere. Ordforrådet har stor betydning for børnenes læseudvikling og man ved, at det har betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Når barnet er 6 år, kan man ikke udligne forskellen, altså barnet kan ikke indhente det barn, der har større ordforråd. Det kan forbedres og udvides, men forskellene indhentes ikke. Dette arbejde foregår fra barnet er 0-6 år. Derfor arbejder vi intensivt med sproget. Gennem systematisk indsamling og analyse af data har vi mulighed for at iværksætte målrettede og tidlige indsatser. I Andst samarbejder dagplejen, børnehaven og skolen om børnenes sproglige udvikling. Forældre Rikke Ulbrandt Henriksen udtaler: De skal ikke starte forfra ved overgang fra børnehave til førskole eller fra førskole til skole - eller fra skole til sfo. De kender mit barn allerede og ved hvad det kan og hvor det skal hjælpes. Jeg tænker at det er muligt at nå længere fagligt og socialt med mine børn end man kan andre steder hvor man er nødt til "at starte forfra" hver gang barnet skifter institution, afdeling, gruppe o. lign. 9

Føvling Børnecenter: Vejen Kommunes værdier er Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvar. I Føvling Børnecenter er nytænkning bl.a. at give plads til hinanden, tænke anderledes og se børnene, hvor de er. Anerkendelse er bl.a. at blive anerkendt som et helt menneske, acceptere forskellighed og åbenhed. Sammenhæng er fælles spilleregler, en rød tråd fra barnet starter i børnehave og til barnet forlader skolen efter 6.klasse. Ansvar er for os, at alle tager et medansvar både ansatte, børn og forældre. Forældre udtaler: Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Føvling Børnecenter er et børnecenter med fokus på udvikling, børnenes trivsel og et godt samarbejde. [Om overgangen fra børnehave til førskole] Børnene kender alle hinanden fra børnehaven, og skal ikke forholde sig til en masse nye elever i klassen. De kender omgivelserne og har set pædagogerne igennem den sidste tid i børnehaven. Elever siger: Jeg synes at Føvling Børnecenter har et godt sammenhold, og fordi vi ikke er så mange, kender alle hinanden. Det er super hyggeligt. Jeg synes det er godt, at søskende kan være sammen til aktiviteter og fælles dage. Jeg synes det er sjovt, når de små hepper på de store til fodbold i frikvarteret eller ser på i idræt, fx når vi hopper længdespring. Medarbejdere fortæller: Vores største styrke er vores mulighed for at være fleksible i vores hverdag, så vi kan give børnene både en god dag på kort sigt og en god fremtid på den lange bane. Det gode ved at være et børnecenter, er at vi tidligt kan starte samarbejdet omkring det enkelte barn, at vi får flere samarbejdspartnere og derfor flere forskellige kompetencer at gøre brug af. 10

Gesten Børnecenter: Leder af Gesten Børnecenter, Janus Harloff Lynggaard, fortæller: I Gesten Børnecenter skal alle føle sig som en del af et fællesskab, derfor vil vi skabe gode rammer for det enkelte barn i en anerkendende dialog med barnets forældre. Vores mål for sprogområdet (Literacy) er, at skabe en samstemt lærings- og vurderingskultur på tværs af dagtilbud og skole, hvor der bidrages med særlig viden fra de fagprofessionelle til gavn for alle børn, fra de starter i børnehaven, til de går ud af 6. klasse. Souschef på Gesten Børnecenter, Karen Bohlbro, udtaler: I vores børnehaveafdeling arbejder vi med Literacy i hverdagen. Vi vil skabe en fælles forståelse for begrebet Literacy i både dagtilbuddet og i overgangen til skolen. De fagprofessionelle i Gesten Børnecenter etablerer i samarbejde et inkluderende, udfordrende og sprogstimulerende miljø, som giver børn interesse i og lyst til at legeskrive i en tidlig alder. Målet er at udvikle en positiv tilgang til skriftsproget. I børnehaveafdelingen har vi etableret et ABC hus, hvor børnene har mulighed for at fordybe sig i at tegne eller legeskrive med forskellige materialer enten sammen med en voksen eller bare børn i grupper på højst fire. Ligeledes er der etableret en Kulturhule, hvor der er fokus på bøger og spil med bogstaver og tal, også her er der mulighed for at sidde alene i en lille gruppe børn eller lave aktiviteter sammen med en voksen. Mor til et børnehavebarn og et skolebarn fortæller: Da jeg første gang blev præsenteret for børnestavning tænkte jeg det er skørt! Hvorfor skal de ikke lære at skrive og stave rigtigt fra starten af?! Men jeg er heldigvis blevet klogere og kan se den kæmpe udvikling, børnene er igennem. De vokser, når de kommer hjem og kan læse en historie op, de selv har skrevet (med børnestavning). Jeg er imponeret over, hvor hurtigt de lærer at læse og skrive. Dreng på mellemtrinet fortæller om hjælp til oplæsning: Jeg bliver glad, når computeren kan læse matematikopgaverne højt. For så kan jeg følge med og lave det samme som min klasse. 11

Lintrup Børnecenter: Lintrup Børnecenter er et filialbørnecenter under Rødding Skole, det vil sige at øverste leder er skolelederen fra Rødding Skole. For at skabe sammenhænge i barnets hverdag samarbejder dagplejen, børnehaven og skolen således, at overgangen bliver tryg både for det enkelte barn og for forældrene. I et filialbørnecenter har skoledelen mellem 75-100 elever og børnehaven har over 30 børn. Forældre udtaler: Dejligt med et lille sted, hvor alle kender hinanden, det skaber tryghed. Vores børn går i LBC, fordi deres syn på tryghed og trivsel lige er i vores ånd. Elever fortæller: Jeg synes, det er rart at de store børn hjælper mig, hvis der er noget, der er svært Dejligt, at man kender alle på skolen Glejbjerg Børne- og skolecenter: I forbindelse med etableringen af Glejbjerg Børne- og Skolecenter arbejdede centrets bestyrelse og ledelse tæt sammen med Glejbjerg Lokalråd om etableringen af udearealerne. Arbejdet resulterede i nye legeredskaber til børnehaven og skolen, en ny hoppepude og ikke mindst etablering af en multibane,til fælles gavn og glæde for hele byen. Projektet er et rigtigt godt bevis på, at med sammenhold, hårdt arbejde og en portion jysk stædighed, kan selv uoverskuelige projekter gøres realisérbare. Hvert år i maj måned gør en gruppe engagerede forældre, sammen med personale fra dagplejen samt børnehave og SFO på Glejbjerg Børne- og Skolecenter en kæmpe ekstra indsats, når sambarytmerne fylder hovedgaden i Glejbjerg med et optog af udklædte børn og voksne. På sådan en dag mærker man virkelig den store lokale opbakning og det sammenhold, der er i byen. Hovedgaden er fuld af fest, flag og farver, og selv de bilister, der bliver fanget bag optoget tager det med et smil. 12

Holmeå Børnecenter: Holmeå Børnecenter beliggende i hhv. Hovborg og Lindknud er pr. 1.-5.-2017, nyoprettet Børnecenter, bestående af en skoledel og en dagtilbudsdel. Holmeå Børnecenter er således den lokale daginstitution/skole/sfo der rummer børn fra 0 år til og med 12 år. Børnecentret varetager en række opgaver indenfor undervisning, dag og fritidstilbud efter folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Holmeå Børnecenter er en stor del af barnets liv og har derfor et stort ansvar for barnets læring, trivsel og udvikling vores kerneopgave. Børnecentret er i dag fordelt på 3 matrikler; det kommende byggeri af Lindknud børnehave på skolen i Lindknud gør, at vi fremadrettet befinder os på 2 matrikler. Vuggestue og børnehave i Hovborg samt skole, SFO og børnehave i Lindknud. Holmeå Børnecenter er en aktiv medspiller i lokalsamfundet og bygger på en lokal udmøntning af Vejen Kommunes mission, vision og værdier. Det er børnecentrets mål at være det oplagte og naturlige valg for alle forældre i lokalområdet; både i Hovborg og i Lindknud samt det omkringliggende lokalområde. Under mottoet: Sammen om vores fælles børn har ledelsen besluttet, at man i forbindelse med etableringen af Holmeå Børnecenter samtidig etablerer et ressourceteam, der på tværs af hele børnecentret skal sikre fokus på børn med særlige behov - fra de starter i vuggestue eller børnehave til de forlader skoledelen efter 6. klasse. Formanden for Fællesbestyrelsen i Holmeå Børnecenter fortæller: Forældrene vil opleve et tættere samarbejde med børnecentrets personale, hvor gennemsigtighed og vedholdenhed vil være nøgleord, og jeg forventer, at vi vil komme til at se, at ressourceteamets indsats ikke kun vil øge det enkelte barns trivsel, men trivslen generelt i hele børnecentret og dermed være til gavn for alle. 13

Skodborg Børnecenter: Skodborg Børnecenter er stedet- hvor det enkelte barn er i centrum! Som noget nyt har Skodborg Børnecenter valgt at sætte Skak på skoleskemaet og er kommunens tovholder for skoleskak og diverse kommunale turneringer. Børnene er fra børnehaven allerede trygge ved at bevæge sig rundt i skoledelen, idet vi har oprettet et fællesbibliotek hvor pædagoger, børnehavebørn og forældre kan låne bøger. Derudover vil nyrenoverede faglokaler, som f.eks. billedkunst-, håndværk og design-, madkundskab- og musiklokalet også kunne benyttes af de mindre børn. På denne måde sikrer vi, at børnene allerede fra børnehavestart bliver trygge ved at færdes i hele centret. Vi, i Skodborg Børnecenter er overbeviste om, at børnecenter-tanken fremmer børnenes udvikling, indlæring og helhedsfornemmelse, således både børn og voksne kan blive fortrolige med stedet og medarbejderne i centret. I Skodborg Børnecenter fokuser vi på sammenhæng i stedet for overgang imellem dagtilbud og skole. 14

Kontaktoplysninger Andst Børne- og Skolecenter Markdannersvej 4 6600 Vejen Tlf.: 79 96 55 00 Mail: abc@vejen.dk Føvling Børnecenter Åttevej 8 6683 Føvling Tlf.: 79 96 59 30 Mail: foevlingboernecenter@vejen.dk Gesten Børnecenter Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf.: 79 96 55 70 Mail: gestenboernecenter@vejen.dk Glejbjerg Børne- og Skolecenter Bøgelund 6 6752 Glejbjerg Tlf.: 79 96 59 70 Mail: glejbjergboerne-skolecenter@vejen.dk Skodborg Børnecenter Parkvej 4, Skodborg 6630 Rødding Tlf.: 79 96 58 60 Mail: skodborgskole@vejen.dk Lintrup Børnecenter Nørretoft 2 6660 Lintrup Tlf.: 79 96 54 92 Mail: lintrupskole@vejen.dk Lintrup Børnecenter er en del af Rødding Skole. Holmeå Børnecenter Hovborgvej 1, Lindknud 6650 Brørup Tlf.: 79 96 51 51 Mail: holmeaaskolen@vejen.dk 15