OPSAMLING FRA WORKSHOPPEN: SEKSUEL CHIKANE ER STADIGVÆK IKKE OK 11. AUGUST 2015 Deltagerne fik udleveret pjecerne: Når alting bliver til sex på arbejdspladsen, 3F 2015 Temahæfte Ligebehandling af Per Lehmann, Flemming H. Grønsund og Sanne Aakermann Østrup, LO 2012 Definition af seksuel chikane: Uønsket adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker kvinders og mænds værdighed på arbejdspladsen og i det offentlige rum Præsentation Vi startede med at præsentere os og gav bud på, hvad vi kunne tilbyde i arbejdet i workshoppen, og hvad vi ønskede os af den BIDRAG PSHR, kendskab til når kønnet tager S/C på sig Produktionsvirksomheder Kendskab til HK-sagen, der præsenteres i workshoppen Evt. egen historie U.V-erfaringer Kobling ml. sexisme og S/C Det krænkende sprog Brugeradfærd Sprogets grundsexisme Magtforholdet m/k Erfaring tilbage fra DSB som foregangsvirksomhed på ligestillingsområdet Konkret case ØNSKER Offer-rollen, hvad kan vi gøre? Hvad skal vi gøre, når medlemmerne hyler som de ulve, de er iblandt Hvordan får vi arbejdspladsen videre efter en sexchikanesag? Hvordan skal ofret fortælle sin livshistorie efter en chikanesag? Kollegerne er også ofre Hvordan underviser men i sexchikane, når holdet består af 1 mand og 16 kvinder Hvordan vi kan passe på sproget Vigtigt at få klarlagt værdierne på kønsområdet Hvordan kan vi agere i fagbevægelsen på S/C Hvordan omskriver vi herskerteknikkerne, så de er tidssvarende? Redskaber til at passe på de tillidsvalgte TR/AMR Derefter fik en plan for workshoppen samt vi en lytte-oversigtsmodel til brug for dissekering og analyse af Ole Sønderups (og Dittes) case fra HK-Aarhus 1
Program 2
Generelle aspekter i casen Casen fra Aarhus vil vi ikke genfortælle her. Men den rejste en masse spørgsmål og var en rød tråd i arbejdet. Først dissekerede vi chefen, der skaber et dysfunktionelt arbejdsmiljø ved at udpege en medarbejder til en chefsekretærfunktion (som vist ikke var formel?). chef Medarbejdere - solidaritet For at bestyrke sin egen magt laver han et sådan overgreb på de relationer og den solidaritet, som medarbejderne (bør have) eller har med hinanden ved at knytte én bestemt person til sig. De øvrige medarbejdere bliver utrygge og opfatter den person som chefens kæledægge og vil ikke være solidariske med hende. Kun hvis hun betror sig til dem, vil de vide, hvad der foregår og kan bremse det og støtte hende. Dette førte til en diskussion om, at fagbevægelsen har nogle vigtige opgaver i at forberede sine medlemmer til adfærd på arbejdsmarkedet, eks.: At man skal være professionel på arbejde og kende sin faglige og sociale rolle i arbejdsorganisationen At man aldrig skal blive ven med sin chef (ikke at forveksle med, at man godt kan være venlig og samarbejdsvillig), da der består et ulige magtforhold 3
Når sexchikanen forbliver hemmelig, har kollegerne eller TR/AMR ikke mulighed for at gribe ind, derfor må man også som medarbejderfagforeningsmedlem forstå de ord, der står i definitionen af seksuel chikane: Uønsket adfærd af seksuel karakter Anden kønsbestemt adfærd Krænkelse af kvinders og mænds værdighed på arbejdspladsen I dansk ret er det individet, der selv skal definere, hvornår det er blevet krænket, hvornår dets egne personlige grænser er blevet overtrådt. (Dvs. der er ikke nogle objektive kriterier for, hvad der generelt er OK-adfærd. I f.eks. USA opererer man med et urimelighedskriterium dvs. at der på arbejdspladsen kan defineres et klima, så en fornuftig person, hvis et sådant forekommer, vil finde klimaet og adfærden frastødende). Tværtimod har vi erfaring for i dansk ret, at hvis en person ikke har sagt fra og har fundet sig i et urimeligt klima, så er det sværere at opnå erstatning, fordi man så selv har været en del af gamet. I HK-casen fik ofret 40.000 kr. gennem et forlig mellem fagforeningen og Aarhus Kommune. (Det er lidt over gennemsnittet for seksuel chikane, hvis ikke der er andre og grovere ting på færde, der kræver brug af straffelovsparagraffer, der såvel kan give bøder som fængsel). Der er ikke sat et maximum for godtgørelsen i lovgivningen. Et voldtægtsforsøg takseres til 25.-30.000 kr. Det, der påvirker størrelsen af summen er: Grovhed Længden af tid, chikanen har varet Om ofret er i en uddannelsesstilling Alder på den krænkede Krænkelsens indflydelse på hendes/hans psykiske tilstand Om den krænkede har delt fysisk arbejdsplads med krænkere (dvs. ikke har kunnet undgå krænkelsen ved at flytte sig) Om der i forbindelse med sagen er andre økonomiske tab og udgifter for den krænkede (Der er også i funktionærloven bestemmelser om udbetaling af løn og dokumenteret tab) Ofrene for seksuel chikane er ofte elever eller nyansatte ofte personer, der ikke er kommet ind i fællesskabet (hvis der er ét) på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at ofret bliver taget alvorligt og ikke dømt på forhånd pga. antagelige dumheder i sagen at TR/AMR og fagforeningen står på ofret side også under hele opklaringsprocessen og lærer gennem den tillid at lægge alt på bordet, så en sag/bevisførelse/forhandling/dom kan blive så retfærdig som mulig. Hvis ofret oplever fordømmelse påfører fagforeningssystemet hende yderligere skyld og skam, skønt hun er den, der er blevet krænket, men ikke har kunnet forsvare sig i en sådan situation (arbejderbevægelsen har jo historisk arbejdet med at kæmpe for: liv, arbejde og velfærd/ære). 4
De tillidsvalgte TR og AMR. Det er vigtigt, at de får træning lærer at spotte faglige problemer som seksuel chikane, tage afdækkende samtaler med medlemmet have øvet sig/været på kurser i at tage sådanne samtaler. Det er også vigtigt, at de tillidsvalgte kan lave en sagsfremstilling uden alle mulige vurderinger undervejs, når den skal fremlægges for arbejdsgiveren eller personaleafdelingen, så man kan være en professionel part og kun siger det, der skal siges De tillidsvalgte skal være forsvarere for medlemmet og tro på medlemmet. De skal lære, hvad gangen i sådanne sager er hvad der skal til af dokumentation og skabe sig overblik. Men de skal ikke påtage sig hele opgaven alene. Det er nødvendigt med et hold, der bistår ofret mennesker med forskellige roller og funktioner. Der kan måske være brug for psykologhjælp til ofret der kan også være brug for tidligt at få en advokat eller seksuel chikaneekspert med ind i billedet, der ved hvordan man forbereder en case for en domstol eller nævn. Det kan også være vigtigt, at give foreløbige informationer til ofrets familie. Det er også vigtigt at behandle den anklagede med høflighed og akkuratesse, da vedkommende jo først dømmes i retten eller nævnet. Som et led i forberedelsesarbejdet kan de tillidsvalgte gennem samarbejdsorganerne arbejde for indførelse af en anti-seksuel-chikane-politik hvad der er i en del organisationer, der giver disse organisationer et beredskab, hvis og når problemet optår. I HK-casen er chefen tjenestemand, hvad der komplicerer sanktionerne mod ham. Så han får i først omgang en advarsel, en forflyttelse og en degradering til almindelig medarbejder. Hvis hans arbejdsgiver skulle trække ham i tjenestemandsretten og de tabte sagen, skulle alle sagens akter destrueres, og arbejdsgiveren ville ikke være i stand til at sanktionere vedkommende, selv om chefen undervejs påtog sig skylden for sin adfærd men med indstillingen: Jeg er så forelsket! Vidnerne en sag om seksuel chikane er meget vigtige det er vigtigt at få dem afhørt og deres beretning nedfældet. Andre gange, hvis sagen skal for retten, skal de også være i stand til at møde op her og aflægge deres vidneudsagn. Det er meget vigtigt at rollerne på et hold der arbejder med en chikanesag, er defineret klart, så der sker, hvad der skal ske med rettidig omhu. Både under og efter skal der bringes orden i kaos og det kræver den rette rækkefølge, den rette tid og de rette rum til at sige og gøre det, der skal sige i hvert rum uden at blande tingene sammen. Dette kan også hjælpe en arbejdsplads til at komme videre efter en chikanesag. Det meget vigtigt at bringe orden i kaos det kan man gøre gennem debriefinger på arbejdspladen med familien med ofret. Og arbejdsgiveren - personaleafdelingen bør i dette tilfælde gøre det med chikanøren. 5
Lovgivning Seksuel chikane er bare så forbudt, at forbuddet gentages i mange slags love: Arbejdstilsynet er ude af billedet og det er ikke mere deres opgave at kontrollere overtrædelse af regler om seksuel chikane, når den tilsvarende forpligtelse er dækket af kollektiv overenskomst mellem landsdækkende organisationer. Der er i ligebehandlingsloven delt bevisbyrde dvs. at arbejdsgiveren skal kunne fremlægge bevis for handlinger over for krænkeren i form af advarsel, afsked eller bortvisning, hvis det er en ansat i arbejdsgiverens brød kollega eller chef, der har bedrevet chikanen. Danske domstole har gennem 10 år frikendt anklagede i hver anden sag af 33 er 16 frifundet (kilde 3F) 6
Også kunderne chikanerer Læg mærke til, at kun 12 procent af de mandlige tjenere finder det generende, at blive chikaneret af gæsterne mod 40 procent af kvinderne. Sproget på arbejdspladsen kan eskalere og skabe et betændt arbejdsmiljø med chikanerende sprog og handlinger der også kan indebære trusler og vold. Læs hvad danskerne skriver lige nu på hjemmesiden: Everyday Sexism Project: http://danmark.everydaysexism.com/ her får man syn for sagn om, hvad der sker lige nu i mange del af samfundet!!! I Undervisningen i læringsrummet Her er det vigtigt i undervisningsrummet ligesom i arbejdsrummet at bringe lys over feltet at skabe en moderkultur, der er ordentlig og inkluderende. F.eks. lave kontrakt med deltagerne om, hvordan man arbejder og taler sammen og ikke mindst huske på, at den altovervejende del af de tillidsvalgte, der kommer på kursus, er topmotiverede, fordi de gerne vil blive gode til noget 7
bestemt i deres funktion, som et kursus handler om. Ved ikke at skabe og lade deltagerne være medskabere, kan man forspilde denne chance til at udvikle motivation og læring, hvis man som underviser lader stå til og lader eventuelle destruktive kræfter overtage rummet. Det kan godt være, at man må tage nogle livtag med nogle deltagere men i fagbevægelsen skal vi skabe en moderkultur, der er ordentlig, behagelig og stimulerende. Desuden en helt praktisk synsvinkel: Hvorfor skal nogle for deres kontingentkroner enten få ekstra spillerum med dårlig opførsel eller blive krænket i fagforeningsrummene? Marianne Bruun og Anette Wolthers 8