Ønske om nye vindmølleområder

POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK NOTAT Ønske om nye vindmølleområder Lodsejere fra Thyholm ved henholdsvis Lyngs, Hindsels og området ved Stokhøjvej mellem Hvidbjerg og Uglev har anmodet Struer Kommune om at tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for etablering af tre nye vindmølleområder på de nævnte lokaliteter. Lodsejerne har samtidig anmeldt projekterne i forhold til VVM-reglerne. Ingen af projekterne er i overensstemmelse med den gældende planlægning og eventuel realisering af projekterne forudsætter ændring af gældende kommuneplan, lokalplanlægning samt miljøvurdering og VVM-redegørelse. Struer Kommune har også modtaget et ídeoplæg for placering af to eller evt. tre vindmøller på et areal syd for Hjerm på grænsen til Holstebro Kommune. Også her er der tale om et VVM-pligtigt projekt med en placering uden for kommuneplanens vindmølleområder. DATO 12. maj 2014 JOURNALNUMMER 01.03.03-P15-1-13 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE 13 7600 STRUER E: TEKNISK@STRUER.DK F: 96848409 SAGSBEHANDLER: EJLER TOFT JENSEN T: Oversigtskort 1. Med stjerne er vist de tre projektønsker på Thyholm TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 14

Oversigtskort 2 - med stjerne er vist projektønsket syd for Hjerm I forhold til de konkrete ansøgninger på Thyholm er der flere handlemuligheder: Udvalget kan beslutte at igangsætte en proces for ændring af kommuneplanen med henblik på at tilvejebringe et nyt plangrundlag, der kan give mulighed for realisering af et eller flere af projekterne. Tilvejebringelse af evt. nyt plangrundlag kan ske ved en tematisk revurdering af vindmølleplanlægningen for Thyholm eller for hele kommunen, men planlægningen kan også ske ved enkeltsagsbehandling af de enkelte projektønsker i form af kommuneplantillæg for de enkelte projektområder. Udvalget kan med henvisning til retningslinjer og udpegninger i gældende kommuneplan også afvise at igangsætte en planlægning, der evt. giver mulighed for realisering af et eller flere af projekterne. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 14

Dette kan ske med henvisning til uoverensstemmelse med kommuneplanen og at projektet/projekterne på det foreliggende grundlag ikke ønskes fremmet. Alternativt kan en afvisning om aktuelt at ville tilvejebringe nyt plangrundlag ske med henvisning til, at gældende plangrundlag er relativt nyvedtaget i sommeren 2013, men at de konkrete projektforslag vil blive vurderet nærmere i en samlet revision af vindmølleplanlægningen i forbindelse med vedtagelse af næste Kommuneplan 2017-2029. Dette notat beskriver den aktuelle plansituation, hensyn og bindinger ved planlægning for vindmøller samt de konkrete projektønsker og de udfordringer, der umiddelbart ses for en realisering af projekterne. Endvidere oplistes hovedelementer i en evt. fremtidig planproces, hvis projekterne ønskes afprøvet/fremmet ved ændring af det gældende kommuneplangrundlag. Afsnit 1. indeholder kort intro og opsummering af notatets opmærksomhedspunkter. 1. Intro og opsummering Fælles for Thyholm-projekterne er, at der er tilknyttet konsulenter, at det fremsendte materiale sandsynliggør, at de lovgivningsmæssige krav om afstand til nabobebyggelse samt gældende støjgrænser kan overholdes samt, at der i varierende omfang allerede nu er udarbejdet visualiseringer. For så vidt angår projektet syd for Hjerm er der foreløbig kun tale om et oplæg til dialog med Struer Kommune, hvor der ikke er udarbejdet visualiseringer. Fælles for projekterne er også, at ingen af dem er i overensstemmelse med gældende kommuneplan og lokalplangrundlag. En evt. realisering af projekterne forudsætter derfor en planproces med ændring af kommuneplanen samt udarbejdelse af lokalplan og herunder tilvejebringelse af miljøvurdering og VVM-redegørelse, hvor de konkrete projekter skal vurderes i forhold til en række lovgivningsfastsatte miljøparametre. For projekterne ved Lyngs og Hindsels er der det særlige forhold, at der i forvejen ligger udpegede og udnyttede vindmølleområder med hver tre møller meget tæt på de nu ansøgte placeringer. Fjernelse af de eksisterende møller indgår ikke aktuelt i ansøgningen. For ansøgerne kan der være tale om en investeringstung planlægningsproces, hvor udfaldet først er kendt, når planerne er endeligt vedtaget og på plads efter eventuel klagesagsbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Der er obligatorisk VVM-pligt, og alene ansøgers oplysninger til brug for udarbejdelse af en VVM-redegørelse, kan afhængigt af kompleksitet løbe op i beløb over 1 mio. kr. En evt. planlægningsproces kan gribes an på flere måder, jf. afsnit 5, og må forventes at tage 1-2 år. Med de aktuelt fremlagte projektforslag vurderes de planlægningsmæssige udfordringer - og herunder hensynet til de statslige interesser - umiddelbart TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 14

at være størst ved Lyngs og Hindsels, hvor mulige konflikter i forhold til internationale, nationale og kommunale beskyttelsesinteresser er størst. Flere vindmøller vil forøge påvirkningen af kystlandskabet og med den smalle Skibsted Fjord, vil de også påvirke indsynet fra nabokommunerne Thisted og Morsø. Beliggenheden i eller tæt på beskyttelsesområder samt det visuelle samspil mellem nye og eksisterende vindmøller ved Hindsels og Lyngs er centrale udfordringer og fokuspunkter for den kommunale vurdering og eventuelle planlægning. Administrationen vurderer, at særligt forholdet til vindmøllecirkulæret bestemmelser om afstand mellem nye og eksisterende møller samt den meget kystnære placering vil påkalde sig Naturstyrelsens opmærksomhed ved gennemgang af planforslag og beslutning om indsigelse/ikke indsigelse set i forhold til de statslige interesser i planlægningen. Projektområdet ved Stokhøjvej ligger højt i landskabet, og eventuelle møller vil derfor kunne ses i en stor radius og fra de mest befærdede veje på Thyholm. Men der er tale om et robust landskab og samlet set vurderes projektet umiddelbart ikke at udfordre beskyttelsesinteresser i nær- og fjernområdet i nær samme omfang som ved Lyngs og Hindsels. Afstanden til nærtliggende eksisterende vindmøller er her samtidigt betydeligt længere. Ved Stokhøjvej kunne det i en planlægningssituation være oplagt at undersøge mulighederne for opstilling af flere og evt. større møller, så energipotentialet blev udnyttet optimalt. Projektområdet syd for Hjerm ligger tilsvarende uden for og langt fra områder, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde af hensyn til landskab, natur, kulturhistorie og geologi. Området ligger uden for kystnærhedszonen, langt fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde men i et område, hvor der i forvejen er opstillet flere store møller. Administrationen har endnu ikke været i dialog med nabokommunerne om projekterne, men der har været kort indledende sondering i forhold til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen er generelt tilbageholdende med udtalelser om det forventede udfald af styrelsens stillingtagen til planforslag, som endnu ikke foreligger. Dette i særdeleshed, når der som her ikke foreligger en kommunal beslutning om, at søge planlægningen gennemført. Administrationen har dog opfattet styrelsen signaler således, at projekterne ved Lyngs og Hindsels ses at være problematiske i forhold til overholdelse af vindmøllecirkulæret (nærhed til andre møller) samt de landskabelige forhold. Administrationens vurdering er, at planlægning for de aktuelt ansøgte projekter ved Lyngs og Hindsels med ret stor sandsynlighed vil blive mødt med en statslig indsigelse og i særdeleshed, når projekterne ikke indebærer fjernelse af eksisterende møller i nærområdet. Som det fremgår af afsnit 4 ønskes møllerne ved Lyngs opstillet inden for kommuneplanens bevaringsværdige landskaber hvor større tekniske anlæg kun kan etableres under helt særlige omstændigheder og inden for særlige udsigter, hvor der efter planens retningslinjer ikke må opføres tekniske TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 14

anlæg der kan påvirke de visuelle sammenhænge, der ligger til grund for udpegningen. Omfanget af kommuneplanens bevaringsværdige landskaber blev efter aftale med Naturstyrelsen reduceret i forbindelse med den seneste kommuneplanrevision. Planlægning for det konkrete vindmølleområde ved Lyngs er umiddelbart i strid med kommuneplanens retningslinjer og styrelsen kunne meget vel betragte en evt. planlægning for dette vindmølleområde som væsentligt kompromitterende i forhold til de landskabelige interesser og samtidig i utakt med de tidligere indgåede aftaler. Med hensyn til de tre projekter på Thyholm har der over lang eller kortere tid været dialog mellem lodsejere/konsulenter og administrationen. Der er selvsagt en interesse fra projektejere om hurtig afklaring om det videre forløb. Lodsejerne ved Lyngs var først ude med projektønsker og har i brev af 20. januar 2014 tilkendegivet, at de ønsker projektet fremmet mest muligt ved, at ansøgningen behandles særskilt af Teknik- og Miljøudvalget. Med gældende kompetenceplan for Struer Kommune, er det Økonomi- og arbejdsmarkedsudvalget, der træffer beslutning om igangsætning af kommune- og lokalplanlægning og administrationen har vurderet, at projekterne skulle forelægges samlet. I den aktuelle situation med tre projektønsker på Thyholm og et endnu ikke vurderet og visualiseret projektønske ved Hjerm vil administrationen foreslå en samlet tematisk revision af vindmølleplanlægningen på Thyholm med afsæt i de konkrete projektforslag, som udvalget på det foreliggende grundlag ønsker at fremme. Stillingtagen til revision af vindmølleplanlægningen i resten af kommunen foreslås at afvente nærmere afklaring af projektet syd for Hjerm der henvises til afsnit 5. 2. Gældende plangrundlag og -historik Temaplan for vindmøller I Struer Kommune blev vedtaget i januar 2009 og retningslinjer og udpegninger er stort set uændret overført til den gældende Kommuneplan 2013 2024, der blev vedtaget i byrådet i sommeren 2013. I hele Struer Kommune er der udpeget 9 områder, hvor der kan opstilles nye vindmøller eller ske udskiftning af eksisterende møller til større møller. Efter kommeplanens retningslinjer kan eksisterende møller uden for de udpegede områder ikke genopføres eller udskiftes. På Thyholm er udpeget to vindmølleområder ved henholdsvis Lyngs og Hindsels. Ved Lyngs kan de tre eksisterende møller med en totalhøjde på 75 m udskiftes med tre nye møller med en totalhøjde max. 110 m. Ved Hindsels kan de tre eksisterende møller med en totalhøjde på 68,5 m udskiftes med tre nye møller med en totalhøjde på max. 80 m. De eksisterende møller er opstillet i slutningen af 1990 erne og levetiden for den type vindmøller er typisk 20 25 år. For begge de udpegede områder gælder, at en udskiftning til højere møller vil forudsætte ny lokalplanlægning samt miljøvurdering og VVMredegørelse. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 14

Så vidt administrationen er orienteret, har den mindste typegodkendte vindmølle på markedet i dag en totalhøjde på 100 m. Ved afgrænsning af de kommuneplanlagte områder ses der ikke at være taget højde for, at større møller kræver større indbyrdes afstand. Opstilling af nye og højere møller vurderes umiddelbart at forudsætte en udvidelse af områderne. Det er ikke nærmere undersøgt, men en udvidelse kan meget vel betyde, at afstande til naboer så ikke kan overholdes og at områderne derfor reelt ikke kan udnyttes til genopstilling. I forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af temaplanen for vindmøller i 2009 blev det vurderet, om områderne med de eksisterende møller ved Lyngs og Hindsels kunne udvides og suppleres med flere møller. Denne mulighed indgik ikke i den vedtagne vindmølleplan. For Hindsels vedkommende begrundet frednings- og Natura 2000-interesser i Skibsted Fjord samt, at møllerne ville være meget markante i den smalle fjord. For Lyngs vedkommende grundet manglende overholdelse af afstandskrav til nabobebyggelse. Oversigtskort 3 kommuneplanlagte vindmølleområder, hvor der kan opstilles eller ske udskiftning af eksisterende møller TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 14

3. Overordnede hensyn og bindinger ved planlægning for vindmøller En række overordnede lovgivningsmæssige bindinger og hensyn skal iagttages ved planlægning for opstilling af vindmøller. Udgangspunktet er, at der ved planlægningen skal tages størst mulig hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget, ligesom møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Kommuneplanens gældende udpegninger og retningslinjer er sammen med nationale og internationale udpegninger afsæt for interesseafvejningen. Planlægning for vindmøller følger de almindelige regler i planloven for tilvejebringelse af kommune- og lokalplangrundlag. Planlægning for vindmøller skal ledsages af en miljøvurdering efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og der er obligatorisk VVM-pligt ved opstilling af møller over 80 m eller grupper af vindmøller med flere end tre møller. En del af regelsættet er fastlagt i henholdsvis vindmøllecirkulæret og støjbekendtgørelsen. For møller over 25 m i totalhøjde gælder bl.a.: At vindmøller kun må opstilles i områder, der udlagt til formålet i kommuneplanen. At vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde (afstandskravet gælder dog ikke for vindmølleejers beboelse). At vindmøller i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. At der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller skal redegøres for påvirkning af landskabet og det skal begrundes, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. At vindmøllerne skal overholde bindende fastsatte støjgrænser til nabobebyggelse/arealanvendelse - og her er kravene forskellige alt afhængig af naboområdets anvendelse og hvorvidt der er tale om boliger i det åbne land eller i bymæssig bebyggelse. At kommunerne ikke kan dispensere fra støjgrænserne. At støj fra eksisterende møller i nærområdet skal medtages i støjberegningen men ikke eksempelvis vejstøj eller et støjbidrag fra et nærtliggende erhvervsområde. At støjgrænseværdierne ikke skal overholdes ved vindmølleejerens/-ejernes bolig. Miljøministeriet ved Naturstyrelsen kan gøre indsigelse mod såvel kommune- som lokalplanlægning, hvis planlægningen vurderes at være i strid med de statslige interesser. Andre statslige myndigheder som f.eks. kirkeministeriet, kan gøre indsigelse mod lokalplanlægningen. Ved Naturstyrelsens behandling og vurdering af problematiske plantiltag - og herunder vind- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 14

møllesager - er der praksis for, at kommunerne skal redegøre for, at der ikke findes andre og bedre alternative placeringer. Naturstyrelsen agerer dog samtidig under iagttagelse af regeringens ønske om at fremme udbygningen med vindmøller og overliggeren vurderes af den grund at være hævet indenfor de senere år. Mulig sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter har de senere år fyldt meget i debatten omkring planlægning for vindmøller. Staten har i den forbindelse igangsat en større undersøgelse, hvor resultaterne først forventes at foreligge om 2-3 år. Flere kommuner har med henvisning til undersøgelsen sat vindmølleplanlægningen på stand by og nogle har begrundet dette med frygt for erstatningsansvar, hvis undersøgelsen påviser helbredseffekter. Dette fik i slutningen af 2013 Miljøministeren samt Klima- og Energiministeren til at skrive til samtlige borgmestre med en opfordring til, at arbejde videre med planlægning for vindmøller mens undersøgelsen pågår. Efterfølgende har Kammeradvokaten udarbejdet et juridisk responsum med den konklusion, at kommunerne ved fortsat planlægning i undersøgelsesperioden ikke kan gøres erstatningsansvarlige. 4. De konkrete ansøgninger på Thyholm og skitseprojektet syd for Hjerm Lyngs Der ønskes opstillet tre vindmøller med en totalhøjde på 140 m i en afstand af ca. 300 m fra de eksisterende kommuneplanlagte vindmøller. Som projektet er forelagt, indbefatter det ikke nedtagning af de eksisterende møller. Området, hvor møllerne ønskes opstillet ligger inden for kommuneplanens: Større sammenhængende landskaber Bevaringsværdige landskaber (naturpræget kystlandskab) Særlige udsigter og på kant af/tæt på kommuneplanens: Geologisk interesseområde (kommunal og national udpegning). Grøn struktur. I forhold til national og international lovgivning ønskes møllerne opstillet: Inden for kystnærhedszonen Ca. 200 m fra Natura 2000-område og ca. 300 m til Skibsted Fjord, der her samtidig er udpeget som Natur- og Vildtreservat Den ene mølle helt op til strandbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 15) Der er godt 1 km til nærmeste kirke Lyngs Kirke. Ansøgerne har fremsendt et udkast til konsekvensvurdering af projektet set i forhold til de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for det nærtliggende Natura 2000-område samt i forhold til andre internationalt beskyttede arter, som evt. kan forekomme i planområdet. Der er tale om et udkast, men hovedkonklusionen er, at projektet ikke vurderes at medføre væsentlige ne- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 14

gative påvirkninger af beskyttede arter i og uden for beskyttelsesområdet omend, der i udkastet peges på problemstillinger i forhold til flagermus. Eksisterende og ansøgte møller ved Lyngs Hindsels Der ønskes opstillet tre vindmøller med en totalhøjde på 125 m i en afstand af ca. 250 m fra de eksisterende kommuneplanlagte vindmøller. Som projektet er forelagt, indbefatter det ikke nedtagning af de eksisterende møller. I projektet indgår overvejelse om alternativer med henholdsvis to og fire møller. Området, hvor møllerne ønskes opstillet ligger helt eller delvist inden for kommuneplanens: Større sammenhængende landskaber Geologisk interesseområde (kommunal og national udpegning) og på kant af/tæt på: Bevaringsværdige landskaber (kulturpræget kystlandskab og naturpræget kystlandskab) Særlige udsigter Grøn struktur I forhold til national og international lovgivning ønskes møllerne opstillet: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 14

Inden for kystnærhedszonen Ca. 270 m fra Natura 2000-område og Skibsted Fjord, der her samtidig er udpeget som Natur- og Vildtreservat Ca. 260 m fra de kendelsesfredede strandenge ved Katholm og Munkholm Odde Den ene mølle ligger med den aktuelle placering inden for strandbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens 15) Der er ca. 3 km til nærmeste kirke Hvidbjerg Kirke. Eksisterende og ansøgte møller ved Hindsels Stokhøjvej Der ønskes opstillet tre vindmøller med en totalhøjde på 100 m. Der er ingen kommuneplanlagte vindmølleområder i nærheden af projektområdet og der er relativt langt til eksisterende vindmøllegrupper uden for kommuneplanens udpegede vindmølleområder. To enkeltstående ældre møller i nærområdet forudsættes nedtaget. Projektområdet ligger uden for og over 1 km fra områder, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde af hensyn til landskab, natur, kul- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 14

turhistorie og geologi. Området ligger uden for kystnærhedszonen, og der er over 2 km til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Der er ca. 3 km til nærmeste kirke Søndbjerg Kirke. Projektområdet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ansøgte møller ved Stokhøjvej Hjerm Der ønskes opstillet 2 3 vindmøller med en totalhøjde på 130 m. Nærmeste vindmølleområder ligger i Holstebro Kommune i afstande af ca. 1,7 km og 2,1 km fra den ønskede placering. Nærmeste kommuneplanlagte vindmølleområde i Struer Kommune er 5 V 3 Ausumgaard vindmøller, der inden for de seneste år er blevet realiseret med 4 større møller. Projektområdet ligger uden for områder, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde af hensyn til landskab, natur, kulturhistorie og geologi. Området ligger uden for kystnærhedszonen, og langt fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Projektområdet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 14

Ansøgte møller syd for Hjerm Visualisering af projekterne Ansøgerne har fremsendt visualiseringer af de tre projekter på Thyholm. Udvalgte visualiseringer indgår som bilag til dagsorden. 5. Hovedelementer i en planproces for realisering af et eller flere af vindmølleprojekterne Fra den aktuelle plansituation og frem til en evt. realisering af et eller flere af de ansøgte vindmølleprojekter er der lovgivningsmæssigt en lang kæde af plantiltag, som formelt skal opfyldes. Lidt forenklet og uden valgfri dialog med offentligheden i form af borgermøder etc. indeholder den lovpligtige proces: Ændring af kommuneplanen: Idéoplæg/foroffentlighed (efter planloven) med indkaldelse med ideér og forslag til planlægningen Udarbejdelse og vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 14

Offentlighedsfase og behandling af indkomne bemærkninger og evt. indsigelse fra Miljøministeriet Vedtagelse af kommuneplantillæg og miljøvurdering Klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet Konkret planlægning for de enkelte områder: Konkret ansøgning og afgørelse om VVM-pligt Idéoplæg/foroffentlighed efter VVM-reglerne Udarbejdelse af VVM-vurdering og ny konkret miljøvurdering (integreret proces) med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan for de konkrete projekter Offentlighedsfase og herunder borgermøde (obligatorisk efter VElov og Energinet er ansvarlig for afholdelse) Behandling af indkomne bemærkninger og eventuelle indsigelser fra statslige myndigheder Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan samt udstedelse af VVM-tilladelse Klageadgang til Miljø- og Naturklagenævnet Eventuelle tilladelser/dispensationer efter sektorlovgivning f.eks. dispensation fra beskyttede naturtyper, beskyttelseslinjer mv. Klageadgang til Miljø- og Naturklagenævnet Realisering af vindmølleprojekter Tilvejebringelse af plangrundlag temaplanlægning eller enkeltsagsbehandling. Ovenstående procesbeskrivelse tager udgangspunkt i, at planlægningen sker i to adskilte forløb. Først udarbejdes idéoplæg/foroffentlighed (efter planloven) med indkaldelse med ideér og forslag til revision af kommuneplanen. Denne fase er i den aktuelle plansituation obligatorisk. Derefter udarbejdelse af forslag til et tematisk kommuneplantillæg for vindmøller, som kan omfatte Thyholm eller evt. hele Struer Kommune. Med vedtagelse af temaplanen besluttes det, om et eller flere af de foreslåede områder skal indarbejdes i kommuneplanen og om evt. andre områder kan komme i spil. Samtidig træffes beslutning om, hvorvidt det fortsat skal være muligt at udskifte til større møller i de allerede udpegede områder eller om områderne skal udgå af planlægningen. Dernæst gennemføres den konkrete planlægning for det/de valgte områder og reelt er det først efter denne mere detaljerede planfase, at der skabes sikkerhed for, at projekterne kan gennemføres. Alternativt kan vælges en tilgang, hvor plangrundlaget ændres på baggrund af enkeltsagsbehandling altså kommuneplantillæg og lokalplanlægning med tilhørende miljøvurdering og VVM i en ombæring og geografisk af- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 14

grænset til de konkrete projektområder og evt. de nærtliggende kommuneplanlagte områder, hvor der aktuelt kan ske udskiftning af møller. Fordelen ved en tematisk tilgang til planlægningen er, at der kan tilvejebringes et samlet overblik over muligheder og begrænsninger i offentlighedsfaserene, så kommunens borgere og andre parter har mulighed for at se og reagere på planlægningen i en sammenhæng. Tilsvarende tilvejebringes et samlet grundlag for den endelige politiske beslutning om tilvalg og fravalg af områder. Særligt i et geografisk relativt lille område som Thyholm, hvor der pt. er fremsendt ønske om tre projekter, ses den tematiske plantilgang at være teknisk mest hensigtsmæssig og samtidig mest reel i forhold til borgere og andre parter. For de konkrete projekter kan en tematisk tilgang i forhold til enkeltsagsbehandling måske betyde en tidsmæssig forlængelse af processen frem mod en evt. realisering, men også ved enkeltsagsbehandling skal beskrivelse af andre kendte projekter indgå. I den aktuelle situation med tre projektønsker på Thyholm og et endnu ikke vurderet og visualiseret projektønske ved Hjerm vil administrationen foreslå en samlet revision af vindmølleplanlægningen på Thyholm med afsæt i de konkrete projektforslag, som udvalget på det foreliggende grundlag ønsker at fremme. Stillingtagen til revision af vindmølleplanlægningen i resten af kommunen foreslås at afvente nærmere afklaring af projektet syd for Hjerm. Generelt kan man sige, at planlægning for vindmøller i forhold til robusthed adskiller sig noget fra andre emner i kommuneplanen. Udpegning af vindmølleområder sker bl.a. under hensyntagen til de fastsatte afstandskrav til nabobeboelse samt støjgrænser. Nedlæggelse af ejendomme eller flerejerskab til vindmøller kan over natten åbne op for nye lokaliseringsmuligheder, som alene på grund af afstande ikke er medtaget i planlægningen. Forudsætningerne for planlægningen kan derfor hurtigt ændre sig og robustheden er derfor lav. Der kan udpeges vindmølleområder, hvor udnyttelsen forudsætter nedlæggelse af enkelte boliger eller flerejerskab, men de kan være vanskelige at indkredse. Det kan samtidig være ømfindeligt at pege på konkrete boliger, hvis nedlæggelse er forudsætningen for realisering af vindmølleprojekter. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 14 af 14