Principper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC Januar 2019 Baggrund Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har en ambition om at levere forskning i verdensklasse og offentliggør studierne og resultaterne i artikler i højt estimerede videnskabelige tidsskrifter. En del af indsatsen består i at formidle viden om nye resultater, metoder mm. til den brede offentlighed, og det foregår via SDCC s egne kommunikationskanaler samt elektroniske og skrevne medier. SDCC ønsker at være garant for troværdig og transparent forskningsformidling, og til det formål er der udarbejdet principper for ansvarlig forskningsformidling. Nyhedsformidlingen fra forskningen har mange facetter: nystartede projekter, udnævnelser, priser, donationer, delresultater fra undersøgelser, rapporter, abstracts og videnskabelige artikler. De følgende principper er udarbejdet med udgangspunkt i formidlingen af forskningsresultater fra videnskabelige tidsskrifter og videnskabelige konferencer i den brede offentlighed. De øvrige facetter af forskningsformidlingen støttes af SDCCs kommunikationsstrategi herunder særligt den generelle nyhedsformidling og kontakt med eksterne medier. Principperne er udarbejdet på baggrund af en workshop om ansvarlig forskningsformidling, afholdt d. 27. september 2018 for forskere og forskningsinteresserede på SDCC. Formål Formålet med principperne for ansvarlig forskningsformidling er at: Give redskaber, der understøtter deling af højt specialiseret viden med den brede offentlighed. Sikre troværdighed i nyhedsformidlingen inkl. balance mellem den videnskabelige værdi og den samfundsmæssige værdi af de formidlede resultater. Sikre åbenhed og transparens om forskningsresultater og -metoder. Skabe tillid og godt samarbejde mellem eksterne medier og SDCCs forskere.
To bærende principper for ansvarlig forskningsformidling 1. Troværdighed SDCCs forskere medvirker, evt. med hjælp fra kommunikationsteamet, til omtale af nye forskningsresultater, der er baseret på en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift (print/online) eller offentliggjort på en videnskabelig konference. Medieomtalen sker tidligst samtidig med den videnskabelige offentliggørelse eller umiddelbart efter. Al medieomtale af nye forskningsresultater fra SDCC indeholder en varedeklaration for at sikre fuld transparens: Navn og kontaktoplysninger på den/de forskere, som står til rådighed for medierne. Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på. Hvis resultaterne stammer fra et abstract offentliggjort på en konference og endnu ikke er offentliggjort i et peer-reviewed tidsskrift, nævnes dette inkl. navn på konferencen. Fakta om studietype og design. Fakta om eksterne samarbejdspartnere (ved flere nævnes kun de vigtigste). Fakta om ekstern finansiering (ved flere nævnes kun de største bevillingsgivere). Oplysning om interessekonflikter, fx økonomiske, faglige eller personlige, samt i fald der i øvrigt er afvigelse fra de bærende principper for ansvarlig forskningsformidling. Navn og kontaktoplysninger på den kommunikationsmedarbejder, der har udarbejdet teksten. 2. Samarbejde Dialog mellem kommunikationsteam og forsker er en integreret arbejdsmetode på SDCC, hvor samarbejde og tværfaglighed bidrager til et professionelt resultat. Samarbejdet foregår både før, under og efter formidlingen til den brede offentlighed: Før: Under: Efter: Kommunikationsmedarbejder fra kommunikationsteamet rådgiver og orienterer om processen og præmisser ved mediekontakt. Kommunikationsmedarbejderen holder forskeren orienteret om medieindsatsen herunder medievalg og tidspunkt for offentliggørelse. Kommunikationsmedarbejderen leverer en oversigt over dækningen på SDCCs kanaler samt i medierne. Hvis forskeren ønsker feedback og sparring på det konkrete forløb med medierne, leverer kommunikationsmedarbejderen også dette.
Bilag 1: Beskrivelse af arbejdsproces i formidling af forskningsnyheder fra videnskabelige tidsskrifter eller abstracts: Kommunikationsteamet vil gerne hjælpe med nyhedsformidling i medierne, når der er tale om et forskningsresultat/projekter, som er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift eller præsenteres på videnskabelige konferencer. Det vil sige, at vi går pressevejen med pressemeddelelse, pitch til et udvalgt medie og evt. efterfølgende bred udsendelse. Pressemeddelelsen vil også blive delt på SDCC s egne kanaler og sociale medier. Vi formidler på pressens præmisser, så forskningsresultatet skal være ny viden, som har relevans, kan skabe identitet, evt. støtter op om tidligere resultater og er væsentligt for modtageren. Ikke alle nye forskningsresultater er interessante for en bred offentlighed eller taler ind i en aktuel politisk kontekst. Derfor sker udvælgelsen med afsæt i de journalistiske nyhedskriterier. Afklaring Kontakt Kommunikationsteamet, hvis du har et forskningsresultat, som du er klar til at gå i medierne med. Dvs. når publiceringsdatoen i det videnskabelige tidsskrift er kendt, eller når abstractet er optaget på en videnskabelig konference. Som led i afklaringen presseegnet/ikke presseegnet beder vi om at få færdiggjort følgende sætninger: Den del af forskningsresultatet, der er vigtig for almindelige mennesker er, AT (her formulerer du den vigtigste påstand, som publikationen rejser og dokumenterer/sandsynliggør) Resultatet er nyt og væsentligt, FORDI (her sætter du ord på relevansen) Det er særlig interessant FOR (her præciserer du hvilke patienter/pårørende/interessenter ud over læger og forskere, der har interesse i resultatet) De tre sætninger er vigtige, fordi det (især v/ klinisk forskning) er de svar, der afgør, om historien kan afsættes eksternt. Proces Kommunikationsmedarbejderen fra Kommunikationsteamet laver i samarbejde med forskeren en plan over valg af medie(r), tidspunkt for offentliggørelse, samarbejde med tidsskriftets presseafdeling og/eller andre interessenter, afrapportering mv. Kommunikationsmedarbejderen skriver på baggrund af interview med forskeren en artikel, som godkendes af forskeren. Kommunikationsmedarbejderen pitcher historien til det udvalgte medie og holder kontakt til forskeren om udviklingen. Når historien er offentliggjort, lægges SDCC s artikel på egne kanaler og deles på de sociale medier. Kommunikationsmedarbejderen følger op på resultatet af medieindsatsen.
Bilag 2: Tjekliste: Når medierne kontakter dig Du er altid velkommen til at kontakte kommunikationsteamet. Her får du råd og sparring om samarbejdet mellem fagfolk og medier. Teamet har overblik over, hvilke emner der er på mediernes generelle dagsorden, og hvilke konkrete presseindsatser og -henvendelser, der er i gang på SDCC. De samarbejder med de øvrige kommunikationsteams i Region Hovedstaden, Diabetesforeningen, de øvrige Steno centre m.fl. 1. Hvem ringer? Husk altid at få navn på journalisten, hvilket medie han/hun ringer fra, og et telefonnummer, du kan ringe tilbage til. 2. Hvorfor ringer de til dig? Hvad drejer sagen sig om? Hvad er vinklen på historien? Hvad vil journalisten have dig til at svare på? Hvem medvirker ellers i historien, og hvad er deres roller/holdninger? 3. Er du den rigtige person til at svare? Er det et område og et emne, som du er ekspert på eller har ansvar for? Du kan henvise journalisten til andre, der har mere viden på området eller du kan henvende dig til kommunikationsteamet. 4. Skal du svare nu? Hvornår har journalisten deadline? Er et svar nødvendigt nu eller kan det vente? Aftal evt. med journalisten, at du ringer tilbage, så du kan forberede dine svar og få rådgivning fra kommunikationsteamet. 5. Forbered dit budskab Forbered tre korte budskaber, som du skal have nævnt i interviewet med journalisten. Skriv dem ned, så du har dem foran dig under samtalen. Jo mere kort og præcis, du er i dine udtalelser, jo større er chancen for, at det du siger, kommer med i artiklen eller i indslaget. Tænk gerne i konkrete eksempler. 6. Aftal rammerne med journalisten Hvad kan du udtale dig om, og hvad vil du ikke tale om? Udtaler du dig på egne eller på SDCCs vegne? Vil journalisten citere dig, eller er det til baggrundsinformation? (bemærk dog, at al kontakt til journalister i princippet kan bruges til citat). Aftal at få dine eventuelle citater til godkendelse. Du kan kun rette faktuelle fejl og fejlciteringer. Særligt ved interview til tv eller radio: Spørg, hvor lang tid indslaget skal vare, så du kan prioritere dine budskaber. Bed gerne om at få gentaget et spørgsmål, hvis det er uklart. Spørg, om interviewet kan tages om, hvis det ikke fungerer optimalt første gang. Link til bilag 4, uddybende tjek-liste; Når du taler med journalister (udarbejdet af SDCC Videncenter)
Bilag 3 Videncentrets uddybende tjekliste målrettet forskere. Tjekliste når du taler med journalister Mange detaljer om de forskningsresultater, som du gerne vil formidle eller bliver spurgt om, kan forekomme næsten indlysende for dig selv og dine kolleger. Men du kan ikke altid regne med, at den journalist, du taler med, har den nødvendige indsigt i forskningsmetoderne til at kunne videreformidle din forskning på korrekt vis. Du kan derfor hjælpe journalisten godt på vej ved at give tilstrækkelige informationer til, at nedenstående spørgsmål kan besvares. Ikke nødvendigvis i den angivne rækkefølge, men hvor det falder naturligt i jeres samtale. Vær opmærksom på, at ikke alle spørgsmål er lige relevante for alle typer forskning. HUSK, at du ikke kan være sikker på, at de fagord, du bruger, bliver afkodet korrekt. Så gør dig umage med at forklare tingene, så alle kan forstå det. Øv dig gerne på det allerede, inden journalisten ringer. Hvilket spørgsmål skal din forskning besvare? Prøv at placere forskningsresultatet i en (eller flere) af disse overordnede kategorier: 1. Om der er et problem er, der skal gøres noget ved (type 1-evidens) Din forskning skal bidrage til at belyse et problems omfang, mulige (årsags-)sammenhænge, eller hvordan den tidsmæssige udvikling har været. Kort sagt: er der overhovedet et problem, hvorfor er problemet opstået, og bliver det større eller mindre over tid? Særligt den epidemiologiske forskning hører hjemme her. 2. Hvilken intervention/behandling man skal vælge (type 2-evidens) Din forskning skal svare på, hvad der virker bedst, så man ved, hvad man skal vælge at gøre. Det kan både være behandling og andre former for interventioner. De forskellige former for interventionsforskning hører overvejende til i denne kategori. 3. Hvordan man kan gøre noget ved et problem (type 3-evidens) Din forskning kan sige noget om, hvordan man skal gøre det, der virker. I denne kategori findes særligt implementeringsforskningen. Hvilke type forskning er der tale om? Hvis du ikke allerede har nævnt det i forbindelse med ovenstående punkt, bør du forklare, hvilken type forskning der er tale om. Systematisk forskningsoversigt eller enkeltstudie? Kvalitativ eller kvantitativ? Eksperimentelt eller observationelt? Randomiseret eller ikke-randomiseret? Analytisk eller deskriptivt?
Bygger undersøgelsen på mennesker eller dyr? Forklar kort og klart, hvad de åbenlyse styrker og svagheder ved den pågældende studietype er. Hvordan blev data indsamlet? Fortæl, om dine data er indsamlet via registre, interviews, spørgeskemaer, blodprøver eller andet. Beskriv også, hvordan det konkret foregik, f.eks. hvor mange gange I indhentede data fra de samme personer, over hvor lang tid osv. Hvor mange personer deltog i undersøgelsen? Ved kvantitative undersøgelser vil antallet af undersøgelsesdeltagere oftest være en vigtig oplysning at give videre. Er der tale om et forsøg på 12 raske, unge mænd, eller består studiepopulationen af flere hundrede eller tusinder personer med diabetes (in-/ekskl. kontrolpersoner)? Ved kvalitative studier kan du forklare, hvorfor der ikke er brug for så stort et antal som i kvantitative undersøgelser. Hvem var deltagerne, og har du foretaget en sammenligning? Beskriv, hvad der karakteriserede de personer, som deltog i undersøgelsen. Og fortæl, hvad du har sammenlignet med (f.eks. en kontrolgruppe) eller hvis du ikke har sammenlignet med noget. Det giver modtageren bedre mulighed for at sætte resultaterne i relation til det normale eller et andet nærmere beskrevet udgangspunkt. Hvad er resultaterne? Forklar kort og præcist de vigtigste resultater på en måde, som reducerer risikoen for, at de bliver slået større op, end de kan bære. Overvej f.eks., om det er bedre at bruge absolutte tal i stedet for relative. Er der er en statistisk usikkerhed, som er relevant at nævne? Og kan man f.eks. generalisere resultatet af din undersøgelse til alle personer med diabetes? Gør opmærksom på studiets/resultaternes begrænsninger. Hvad viser tidligere forskning? Sæt din egen forskning i perspektiv ved at fortælle, hvad tidligere forskning har vist. Hvad bidrager dine resultater med til det samlede billede? Er der forskningsmæssige uenigheder på området? Og er din egen forskning faktisk så banebrydende, som du vil ønske, at den er? Hvad er studiets formidlingspotentiale? Overvej, hvor vigtigt dit forskningsresultat er i den større sammenhæng. Hvor stort er det problem, som din forskning kan bidrage til at gøre mindre? Hvem kan tænkes at få glæde af din forskning? Kan dine resultater overføres eller generaliseres til en anden eller større population end den, du har undersøgt i dit studie? Er studiet publiceret? Fortæl, hvad den aktuelle status er for dine forskningsresultater. Er de publiceret i et peer-reviewed tidsskrift eller blot på en videnskabelig konference? Eller måske i rapport- eller bogform?
Hvem har finansieret forskningen, og er der potentielle interessekonflikter? Vær proaktiv, og fortæl, hvem der har betalt for den aktuelle forskning. Der er sjældent noget fordækt i disse oplysninger, men det kan hurtigt opfattes sådan, hvis journalisten skal grave efter dem. Vær også klar til at uddybe om dine egne eventuelle interessekonflikter. Det er ikke sikkert, at journalisten bliver stillet tilfreds med en henvisning til de oplysninger, som har afgivet til tidsskriftet. Hvor finder man flere oplysninger? Hjælp gerne journalisten på vej til at finde troværdige kilder til yderligere information. Husk altid at sende et link til artiklen, hvis den er publiceret. Du bør altid opfordre journalisten til at henvise til den originale videnskabelige artikel i sin egen journalistiske artikel. Sidst, men ikke mindst: Bed om at få artiklen til gennemsyn. Du har lov til at rette i dine citater og faktuelle fejl, men det er altid en god ting at se dine citater i den store sammenhæng ligesom det kan ske, at du opfanger andre fejl eller misforståelser. Nævn gennemsynet i første samtale med journalisten, så vedkommende kan tage hensyn til det. Se kontakten til journalisten som et samarbejde. I har begge travlt, og journalisten har ofte brug for hurtig respons i forhold til deadline senere samme dag. Oftest sendes artiklen som ren tekst på mail, der kan læses igennem på computer eller telefon.