KOMMUNIKATIONSSTRATEGI
|
|
|
- Karla Dideriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering... 5 Styring, planer og evaluering
2 Indledning Kommunikationsstrategien udstikker det overordnede strategiske fokus for Anti Doping Danmarks (ADD) kommunikation. Strategien beskriver overordnet, hvordan ADD ønsker at kommunikere ud fra hvilke principper og med hvilke strategiske mål for øje. Kommunikationsstrategien er derved et redskab, der skal medvirke til at udvikle og styrke kommunikationen i ADD. Kommunikationsstrategien kan imidlertid ikke stå alene. I tillæg til selve strategien udarbejdes hvert år en konkret handlingsplan for det kommende års kommunikation, som angiver hovedindsatsområder og tilhørende konkrete indsatser og mål herfor med henblik på at operationalisere og indfri den overordnede kommunikationsstrategi. Kommunikationsstrategi og Handlingsplan 2014 er udarbejdet ud fra ADD s ressourcemæssige udgangspunkt på kommunikationsområdet i Arbejdet med ADD s kommunikation varetages for nuværende som en andel af henholdsvis formandens, direktørens og direktionssekretærens opgaveporteføljer, hvilket udgør præmissen for ambitionsniveau samt antal, omfang og rækkevidde af ADD s kommunikationsindsatser. Måtte ADD s ressourcemæssige rammer for kommunikationsområdet ændre sig væsentligt kan eventuelle ændringsønsker afledt deraf indarbejdes i strategi og handlingsplan i forbindelse med den planlagte evaluering primo Formål Formålet med kommunikationsstrategien er at kvalificere ADD s kommunikation mest muligt med henblik på at understøtte ADD s arbejde for at indfri organisationens vision og mission. Konkret skal kommunikationen særligt understøtte de af bestyrelsen vedtagne strategiske indsatsområder for , herunder de mål for ADD s virksomhed, som er fastlagt i rammeaftalen mellem Kulturministeriet og ADD: At sikre udvikling og optimale vilkår for både elite-/konkurrenceidrætten og motionsidrætten og anvende målrettede metoder til bekæmpelse af doping ved at styrke og udbygge samarbejder At have et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed inden for elite- og konkurrence idræt At være med til at undgå at doping bliver et sundheds- og socialt problem inden for motionsidræt (samfund) Strategiske fokusområder for kommunikation Kommunikationsstrategien angiver med afsæt i ADD s strategiske indsatsområder de vigtigste pejlemærker for ADD s kommunikation og arbejdet med videreudviklingen af denne. ADD s strategiske indsatsområder er i det følgende omsat til tre strategiske fokusområder for kommunikation, som de kommende tre år skal karakterisere ADD s kommunikation. De kommende tre års strategiske fokusområder for kommunikation er i prioriteret rækkefølge: a) At sikre bred opbakning til antidopingarbejdet i Danmark og til ADD s centrale rolle heri b) At understøtte opfattelsen af ADD som troværdig, åben og innovativ antidopingmyndighed c) At sikre synlighed og gennemslagskraft i ADD s eksterne kommunikation Ad a) Opbakning til antidopingarbejdet For at efterleve ADD s vision, mission og strategiske indsatsområder, er det afgørende, at der i Danmark er bred opbakning til det danske antidopingarbejde og til ADD s virke. Befolkningens opbakning er i den forbindelse et særligt vigtigt fokusområde. En forudsætning herfor er, at ADD s kommunikation til enhver tid efterlader et troværdigt og sagligt indtryk. En vigtig forudsætning for bred opbakning til ADD s arbejde er 2
3 desuden, at ADD er og opleves som åbne, tilgængelige og dialogorienterede i relation til presse, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Endelig kan politisk kommunikation udgøre et relevant værktøj for ADD i bestræbelserne på at sikre bred opbakning til antidopingarbejdet og ADD som sådan, bl.a. med henblik på interessevaretagelse og udvikling af politikker. Ad b) Understøtte opfattelsen af ADD som troværdig, åben og innovativ En væsentlig forudsætning for opnå ADD strategiske indsatsområder er desuden, at opfattelsen af ADD som en åben, troværdig og nytænkende antidopingmyndighed og respekteret samarbejdspartner i arbejdet for fair, sunde og trygge idræts- og motionsmiljøer er veletableret og bredt anderkendt. En vigtig forudsætning for denne positive opfattelse af ADD er samtidig en tydelig formidling af den faglighed, kvalitet og ekspertise der altid skal være i højsædet i ADD s arbejde. ADD s kommunikation skal understøtte dette indtryk og samtidig ud fra devisen ingen slinger i valsen sikre en klar kommunikativ linje, hvor ingen kan være i tvivl om, hvad ADD mener om konkrete spørgsmål, en given sag eller aktuelle dagsordener. ADD s troværdighed og åbenhed skal fx understøttes af proaktivt pressearbejde, udbredelse af den nye designlinje, etablering af nye samarbejder, afvikling af forskningskonferencer, mv. Ad c) Synlighed og gennemslagskraft Synlighed og gennemslag i ADD s kommunikation er væsentligt i efterstræbelsen af ADD s strategiske indsatsområder. ADD s budskaber skal komme bredt ud og bundfælde sig. Flest muligt skal vide hvem vi er, og hvad vi står for. Det har blandt andet stor betydning for omverdenens tilgang til ADD og deraf relationer og samarbejdsmuligheder, som på en lang række områder er afgørende for ADD s virke. Synlighed og gennemslagskraft kan blandt andet opnås ved offensiv og synlig tilstedeværelse i en række distributionskanaler og platforme fx via pressearbejdet i landsdækkende medier og øvrige medier i det omfang, tid og ressourcer tillader det, digitale platforme, afvikling af og deltagelse i konferencer, begivenheder, dialogmøder, mv. Alle synlighedsindsatser vurderes i øvrigt ud fra den potentielle effekt og gennemslag under hensyntagen til ressourcer til rådighed. For at sikre ADD s gennemslagskraft er det desuden væsentligt, at vi gør os umage for at tilpasse kommunikationen og møde den enkelte målgruppe hvor de er, i øjenhøjde og på deres præmisser, da der i et vist omfang vil være tale om modtagere af relativ forskellig karakter. Principper for kommunikationen Kommunikationsstrategien tager som alle øvrige områder af ADD s virksomhed udgangspunkt i organisationens kerneværdier: uafhængighed, kvalitet, respekt og innovation. Derudover bygger strategien på fem principper, som angiver rammerne for tilgangen til og arbejdet med kommunikationen i ADD. De fem principper er listet i prioriteret rækkefølge de er dog alle væsentlige for at efterlade det bedst ønskelige helhedsindtryk af ADD. ADD er troværdige Troværdighed er et afgørende princip for ADD s kommunikation. Som antidopingmyndighed der arbejder, undersøger, kontrollerer og træffer afgørelser med i nogle tilfælde vidtrækkende konsekvenser for den enkelte, er det afgørende, at ADD i sit virke og kommunikation er og fremstår som en troværdig aktør. ADD s kommunikation skal derfor til enhver tid være saglig, velunderbygget og respektfuld over for de involverede. 3
4 ADD er åbne Vi skal i ADD være åbne, tilgængelige og dialogorienterede i al kommunikation både i retning af fx den enkelte atlet eller motionist, medier, uddannelsesinstitutioner og unge og øvrige samarbejdspartnere. Der skal altid være åbenhed omkring, hvilken opgave ADD løser, hvordan og hvorfor. ADD ønsker samtidig at indgå i samarbejde med sine omgivelser og arbejder derfor ud fra et udgangspunkt om, at vi stiller os til rådighed og foretrækker dialog, og er derfor også åbne for input, lytter til alternative synspunkter og modtagelige for seriøs og saglig argumentation. Det er dog væsentligt at bemærke, at der i forhold til ADD s muligheder for åbenhed og transparens altid vil være den sondring, at ADD som antidopingmyndighed også behandler personsager, som kræver fortrolighed. ADD er målrettede Ingen der stifter bekendtskab med ADD må være i tvivl om organisationens hovedbudskaber. Kommunikationen skal være gennemsyret af en målrettethed, der afspejler de prioriterede pointer og dagsordener, som ADD særligt ønsker at fremme. En forudsætning for målrettet kommunikation er, at den i videst muligt omfang er vidensbaseret og dermed afspejler den kvalitet og tyngde, som ADD ønsker at blive forbundet med. Vi skal i ADD samtidig være målrettede i vores prioritering og anvendelse af tid og ressourcer på kommunikation, så vi fokuserer kræfterne, der hvor de giver den største effekt. Også her er en vidensbaseret tilgang væsentlig, så kommunikationsindsatsen målrettes med udgangspunkt i veldokumenteret viden og praksis. ADD er proaktive ADD skal bidrage til dagsordenen i det omfang, det er muligt. Det betyder, at vi i ADD ønsker proaktivt at kommunikere centrale budskaber til fx medier og samarbejdspartnere og derved aktivt søge at komme ud med relevant information. Vi skal fx planlægge og gennemføre prioriterede medieindsatser, der kan fremme ADD s strategiske indsatsområder og være med til at sætte de dagsordener, som ADD særligt ønsker at fremme. ADD skal samtidig være tilgængelige for henvendelser fra blandt andre journalister, besvare spørgsmål rettidigt og fx med udgangspunkt i allerede udarbejdet pressemateriale på hjemmeside og lignende være i stand til på kort tid at levere relevant information. ADD er udviklingsorienterede Vi arbejder ud fra en præmis om, at ADD s virke og dermed kommunikation altid kan udvikles og forbedres. Som i idrætten kan også ADD fortsat dygtiggøre sig og hele tiden sætte nye og højere mål. At tænke og arbejde innovativt og udviklingsorienteret med kommunikation betyder, at vi ønsker at understøtte intern sparring og fremme en anerkendende og motiverende feedbackkultur, der løbende kan bidrage til at kvalificere ADD s kommunikation. Der skal fokuseres på denne udvikling på daglig basis, som typisk vil være af relativ uformel karakter, men som også kan formaliseres efter behov. Derudover skal udviklingen af ADD s kommunikation så vidt muligt formaliseres i kraft målinger, evalueringer, kompetenceudvikling og lignende. 4
5 Målgrupper ADD s kommunikationsarbejde har flere overordnede målgrupper for øje. De nævnte målgrupper nedenfor er struktureret ud fra en sektorbetragtning. De kursiverede målgrupper er særligt prioriterede i ADD s kommunikationsarbejde: Idræt Elite- og konkurrenceidrætsudøvere, trænere og støttepersonale i øvrigt Motionister i idrætsforeningerne, frivillige ledere og trænere Politisk valgte og ansatte i specialforbundene og idrættens organisationer i øvrigt Samfund Motionister i fitness- og motionsområdet og øvrige idrætsmiljøer Den brede danske befolkning Samarbejdspartnere, fx fitnesscentre og disses ansatte, internationale organisationer, myndigheder som Politi og SKAT, m.fl. Børn og unge, herunder elever i folkeskolen og ved ungdomsuddannelser Forskning og udvikling Forskere Forskningsmiljøer, universiteter og hospitaler Medicinalindustrien Teknologiudviklingsmiljøer Politik Politikere og embedsmænd i Folketing, centraladministration herunder Kulturministeriet og kommuner, bl.a. med henblik på faglig rådgivning af disse Medier Redaktører og journalister eliteidræt, sundhed og kriminalstof Ansvar og organisering Central kommunikation Formand og direktør forestår i fællesskab ADD s eksterne kommunikation og tegner dermed ADD udadtil. Formand og direktør koordinerer indbyrdes i forhold til den nærmere tilrettelæggelse af kommunikationen. Eksperter i organisationen kan inddrages i relevante sammenhænge. ADD s bestyrelsesmedlemmer kan herudover udtale sig på egne vegne, fx om faglige og faktuelle aspekter i sammenhænge hvor de agerer faglige eksperter. I sager hvor der træffes afgørelser om fx dopingsanktioner, vil det altid være formand eller direktør, som udtaler sig på vegne af ADD. Det er dog svært at definere en præcis grænse for, om hvad og hvornår enkelte bestyrelsesmedlemmer kan udtale sig det er en balance, som ofte vil kræve en konkret vurdering, og som kun vanskeligt lader sig sætte på formel. Ved tvivlsspørgsmål afstemmes dette med ADD s formand eller direktør, ligesom disse orienteres ved alle bestyrelsesudtalelser i ADD-kontekst. Det er samtidigt vigtigt for ADD-bestyrelsesmedlemmer altid at være op- 5
6 mærksom på, at alle udtalelser kan blive brugt og opfattet i en ADD-kontekst, uanset evt. ytret ønske om at udtale sig i reference til anden titel, organisation, funktion eller som privatperson. Det anses desuden for god praksis at bede om citater til gennemsyn. Decentralt kommunikationsansvar Imens det er ADD s formand og direktør, der kommunikerer på vegne af ADD, er selve ansvaret for kommunikation placeret decentralt i hele organisationen. Det betyder, at alle i ADD har ansvar for løbende at vurdere de forskellige sagers kommunikationspotentiale både proaktivt og reaktivt. Den person, der sidder med en sag eller en opgave, er også den person, der har bedst mulighed for at vurdere sagens kommunikationspotentiale. Kommunikation er således en integreret del af opgaveløsningen og hverdagen i ADD. Det er den enkelte medarbejders pligt at søge sparring med ledelsen og/eller de kommunikationsansvarlige med henblik på at afklare om og hvad, der skal kommunikeres hvornår og hvordan. Styring, planer og evaluering ADD s direktør har ansvaret for implementeringen af ADD s kommunikationsstrategi, som vil ske i 2014 og dette især i samarbejde med de(n) kommunikationsansvarlige. Kommunikationsstrategi evalueres primo 2015 og primo 2017, hvor der ligeledes udarbejdes ny kommunikationsstrategi for ADD s kommunikationsstrategi evalueres derfor herefter også hvert tredje år. Den årlige konkrete handlingsplan for ADD s kommunikation evalueres årligt, i forbindelse med at handlingsplan for kommunikationen det kommende år fremlægges. Handlingsplanen angiver hovedindsatsområder og tilhørende konkrete indsatser og mål herfor med henblik på at operationalisere og indfri den overordnede kommunikationsstrategi. Handlingsplanen rummer de centrale aktiviteter og udviklingsperspektivet for disse, men vil ikke være udtømmende. 6
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold 1. Indledning... 2
18. september 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 4 3. Strategiske fokusområder for kommunikation... 5 Ad a) Anerkendelse af antidopingarbejdets vigtighed... 5 Ad
Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Kommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Fødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Hærens Kommunikationspolitik
2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt
Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Kommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
for god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Kommunikationspolitik 2014
Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Strategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...
Kommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik
Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været
Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Strategi- og virksomhedsplan
Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige
Vi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION
GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du
DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.
DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn
Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010
Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at
Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed December 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Kommunikationsstrategi Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Gladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen
Strategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre
Målbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015
Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik [email protected] Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland
1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag
Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden
24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008
Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 [email protected] www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal
Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
Københavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Ledelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Rollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
