Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet



Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Årsplan for dansk i 4.klasse

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning

Årsplan for dansk i 6.klasse

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Handleplan for læsning

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Læsepolitik Ådum Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Læsepolitik Skolen på Duevej

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Læsepolitik for Snedsted Skole

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Læsehandleplan 2011 / 2012

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Årsplan for dansk i

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge

Periode Emne Beskrivelse Mål

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Læsehandlingsplan. Formål

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Årsplan for 4. klasse (dansk)

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning til mellemtrinnet

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Årsplan - dansk 3.a og 3.b

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Hadbjerg skoles handlingsplan for læsning

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Læsebånd Friskolen Østerlund

Årsplan i dansk for 8.klasse

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Handleplan for læsning

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Årsplan for dansk 2. a

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Årsplan for 3. klasse dansk

Transkript:

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen ved Sundet at fokusere på mål, metoder, midler og evaluering, der gør Skolen ved Sundets elever til dygtige læsere. Vi tager udgangspunkt i følgende definition af læsning: Læsning = afkodning x forståelse + motivation Afkodning kræver, at eleverne lærer at udnytte overensstemmelsen mellem bogstav og lyd (det fonematiske princip) Forståelse kræver, at man hele tiden er i samtaler med eleverne om teksternes indhold Motivation kræver, at hvert enkelt barn bliver set og støttet i læseudviklingen. Læseglæde er et krav! Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

OVERORDNEDE MÅL: At minimere antallet af elever, der henvises til Specialcenteret At øge antallet af elever, der får etableret en funktionel læsefærdighed At den øgede læsefærdighed ikke kun eksisterer i faget dansk At øge elevernes selvværd At øge elevernes tilegnelse til at danne billeder At styrke komplementærmængden mellem skriftlighed og læsefærdighed (Vi ved i dag, at læsning og skrivning bør gå hånd i hånd) At styrke elevernes fantasi og fabuleren Mestringsmål efter 2. klasse: Læse børnelitteratur med god forståelse og indlevelse på et sprogligt niveau svarende til Gummi-Tarzan af Ole Lund Kirkegaard (læseniveau) Læse sagprosa med et lix på ca. 15-20 med forståelse (læseniveau) Læse ca. 60 ord pr. minut (læseniveau) Læse mindst 100 af de hyppigste småord både sikkert og automatiseret (afkodning) Læse almindeligt forekommende ord på op til 4 stavelser (afkodning) Søge forklaring på ord i det læste Lytte med forståelse til oplæsning af sprogligt udviklende tekster og begynde at læse dem selv Udnytte genrekendskab og forhåndsviden til at genskabe tekstens forestillingsindhold Bruge enkle strategier til at forstå sammenhængen i det læste fra sætnings- til tekstniveau Opnå god forståelse af det læste Udvikle begyndende tilegnelse af viden gennem faglig læsning Uddrage det centrale af det læste og begynde at reflektere over det Læse klart og tydeligt med forståelse (læsemåde) Udvikle en begyndende bevidsthed om eget udbytte af det læste (læsemåde) Udvikle læselyst og begyndende hensigtsmæssige læserutiner samt læse bøger jævnligt efter eget valg (læsevaner) Finde og vælge bøger til egen læsning (læsevaner) Begynde at kunne sætte ord på egen læsning (læsevaner) Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 2 af 9

Metoder (0.-2. klasse): Her arbejdes meget med den tekniske side af læsningen, som så gradvist følges op af den forståelsesmæssige side af læsningen. Der arbejdes med læsning og skrivning, som integrerede processer. Eleverne skal dog blot kunne børnestave, når de skriver. Dette gøres vha. følgende metoder: Legeskrivning Makkerlæsning Førlæsningsstrategier Kontekstlæsning Synliggørelse af forskellige læsemåder/angrebsteknikker Sproglig opmærksomhed Midler (0.-2. klasse): Den første læsning Kiwikassen Oplæsning Fortællinger Frilæsning Interaktive samtaler Ordkort/tankekort/mindmap Titteboks Forundringsbord Sanse/føle bogstaver Før-faglige udtryk og begreber Fortællestol Boganmeldelser (evt. anmelderbamse) Bogmærker Bogorm Evaluering (0.-2. klasse): Portefolio (mappe el.lign., hvor der løbende lægges materialer ind). Lad eleverne skrive, tag kopi og læg i portefoliomappen. Lundberg og Herrlins kortlægning (Fra bogen Det gode læseforløb) Logbog Test (KTI og DLB prøver i efteråret og i foråret i 0. klasse, IL-Basis i efteråret 1. klasse, OS 64 i foråret i 1. klasse, OS 120 i foråret i 2. klasse). Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 3 af 9

Mestringsmål efter 4. klasse: Læse børnelitteratur med god forståelse og indlevelse på et sprogligt niveau svarende til Mio min Mio af Astrid Lindgren (læseniveau) Læse sagprosa med et lix på ca. 20-25 med forståelse (læseniveau) Læse ca. 120 ord pr. minut (læseniveau) Anvende lydstavning (lydering), rytmisk stavning og orddeling til sikker læsning af ord, eleven ikke tidligere har mødt (afkodning) Læse de 120 hyppigste småord både sikkert og automatiseret samt læse flere lange ord sikkert og automatiseret (afkodning) Læse almindeligt forekommende ord uanset længde (afkodning) Bruge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i det læste Lytte med forståelse til oplæsning af sprogligt udviklende tekster og kunne læse dem selv Udnytte genrekendskab og forhåndsviden til at genskabe tekstens forestillingsindhold Bruge læsestrategier til at forstå sammenhængen i det læste Opnå en god og dækkende forståelse af det læste Tilegne sig viden gennem faglig læsning i fagbøger Uddrage det centrale af det læste og kunne reflektere over det Læse klart, tydeligt og forholdsvist flydende med forståelse (læsemåde) Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste (læsemåde) Tilpasse læsemåden til formål, genre og sværhedsgrad med enkle former for punktog nærlæsning og skriftlige notater Udvikle og vedligeholde læselyst og hensigtsmæssige læserutiner og læse bøger jævnligt efter eget valg (læsevaner) Søge og vælge litteratur på biblioteket og på nettet til egen læsning (læsevaner) Læse lette og korte norske og svenske tekster (læsevaner) Metoder (3.-4. klasse): Når vi snakker læsning på mellemtrinnet, er det den forståelsesmæssige side af læsningen, der er i centrum, læsning skal nu bruges til at erhverve sig viden. I løbet af 3. klasse bør eleverne bevæge sig fra børnestavning til voksenstavning. Der bør fokuseres på korrekt stavning i de kortere ord i det daglige og fra omkring jul bør der jævnligt være små diktatsøvelser. Makkerlæsning Førlæsningsstrategier Kontekstlæsning Synliggørelse af forskellige læsemåder/angrebsteknikker Sproglig opmærksomhed Fortællestol Værkstedsarbejde Læsekurser Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 4 af 9

Midler (3.-4. klasse): Tankekort Betydningsordkort VØL-model Frøken Ignora Storyline Tænke højt strategier Oplæsning Interaktive samtaler Frilæsning Før-faglige udtryk og begreber Titteboks Anmeldelser Den varme stol Procesorienteret skrivning Evaluering (3.-4. klasse): Portefolio (mappe el.lign., hvor der løbende lægges materialer ind) Lad eleverne skrive, tag kopi og læg i portefoliomappen Lundberg og Herrlins kortlægning (Det gode læseforløb s. 23-27) Litteratursamtaler Cafésamtaler Logbog LUS (LUS er en forkortelse for læseudviklingsskema. Evalueringsværktøjet er udviklet af de svenske læseforskere Birgitta Allard og Bo Sundblad. LUS beskriver 20 trin i børns læseudvikling. På hvert trin beskrives elevers læsemåde, og den viden skal bruges af læreren til at vurdere, hvordan eleven støttes til at komme videre). Test (SL 60 i april/maj 3. klasse, ST 3 efter jul i 3. klasse, SL 40 i april/maj 4. klasse, ST 4 efter jul i 4. klasse) Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 5 af 9

Mestringsmål efter 6. klasse: Læse litteratur med god forståelse og indlevelse på et sprogligt niveau svarende til Hungerbarnet af Cecil Bødker (læseniveau) Læse sagprosa med et lix på ca. 25-35 med forståelse (læseniveau) Læse ca. 200 ord pr. minut (læseniveau) Anvende lydstavning (lydering), rytmisk stavning og orddeling til sikker læsning af ord, eleven ikke tidligere har mødt (afkodning) Læse hyppige ord både sikkert og automatiseret samt læse mange lange ord sikkert og automatiseret (afkodning) Læse almindeligt forekommende ord og fremmedord uanset længde (afkodning) Bruge ordforklaring, ordbøger og opslagsværker samt søgning på nettet til forståelse af ord og fagudtryk i det læste Lytte med forståelse til oplæsning af sprogligt udviklende tekster og kunne læse dem selv Udnytte genrekendskab og forhåndsviden til at genskabe tekstens forestillingsindhold Bruge flere forskellige læsestrategier til at forstå sammenhængen i det læste Opnå en god, dækkende og præcis forståelse af det læste Tilegne sig viden gennem faglig læsning i fagbøger, aviser og internettet Uddrage det centrale i det læste og kunne reflektere over de underforståede betydningslag i skønlitteratur og det over- og underordnede i faglitteratur Læse klart, tydeligt og flydende op, så det udtrykker egen forståelse af teksten (læsemåde) Læse med viden og bevidsthed om eget udbytte af det læste (læsemåde) Tilpasse læsemåden bevidst til formål, genre og sværhedsgrad med enkle former for punkt-, nær - og overblikslæsning og skriftlige notater Udvikle og vedligeholde læselyst og hensigtsmæssige læserutiner og læse - også omfattende bøger jævnligt efter eget valg (læsevaner) Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og på nettet til egen læsning og opgaveløsning (læsevaner) Være bevidst om ens egen fortsatte udvikling som læser Læse forholdsvis lette og korte norske og svenske tekster (læsevaner) Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 6 af 9

Metoder (5.-6. klasse): Implementering af før, under og efter læsning strategier Viden om forskellige læsemåder/angrebsteknikker Litteratursamtalen Fortællestol Værkstedsarbejde Læsekurser Midler (5.-6. klasse) Læselog Begrebskort VØL-model Storyline Tænke højt strategier Oplæsning Styrkenotat Interaktive samtaler Frilæsning Før-faglige udtryk og begreber Faglig skrivning Trædiagram Tokolonnenotat Flerkolonnenotat Anmeldelser Den varme stol Procesorienteret skrivning Læs med Evaluering (5.-6. klasse): Portefolio (mappe el.lign., hvor der løbende lægges materialer ind) Lad eleverne skrive, tag kopi og læg i portefoliomappen Læse/skrivekonferencer (Læs Vibeke Hetmars Elevens projekt Lærerens udfordringer) Litteratursamtaler Cafésamtaler Logbog LUS (LUS er en forkortelse for læseudviklingsskema. Værktøjet er udviklet af de svenske læseforskere Birgitta Allard og Bo Sundblad. LUS beskriver 20 trin i børns læseudvikling. På hvert trin beskrives elevers læsemåde, og den viden skal bruges af læreren til at vurdere, hvordan eleven støttes til at komme videre). Test (ST 5 efter jul 5. klasse, TL 1 i september 6. klasse, ST 6 efter jul 6. klasse ) Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 7 af 9

Mestringsmål efter 9. klasse: Læse litteratur med god forståelse og indlevelse på et sprogligt niveau svarende til Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø (læseniveau) Læse sagprosa med et lix på ca. 35-50 med et godt udbytte (læseniveau) Læse ca. 280 ord pr. minut (læseniveau) Beherske sikker og automatiseret afkodning (afkodning) Læse alle hyppige ord, deriblandt danske kerneord, sikkert og automatiseret (afkodning) Læse de allerfleste ord tilstrækkeligt sikkert og hurtigt samt kunne læse mange fremmedord (afkodning) Finde og bruge ordforklaringer som et naturligt redskab til forståelse af det læste Lytte med forståelse til oplæsning af sprogligt udviklende tekster og kunne læse dem selv Udnytte genrekendskab og forhåndsviden til at genskabe tekstens forestillingsindhold Bruge læsestrategier som et naturligt redskab til at forstå sammenhængen i det læste Opnå en god, dækkende og udtømmende forståelse af det læste Tilegne sig viden gennem faglig læsning i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet Uddrage det centrale i det læste og bruge faglige og litterære læsestrategier til at analysere, diskutere og fortolke det læste Læse klart, tydeligt og flydende op, så det udtrykker en bevidst forståelse af teksten (læsemåde) Læse med høj grad af viden og bevidsthed om eget udbytte af det læste (læsemåde) Anvende varierede læsemåder sikkert og fleksibelt afhængig af formål, genre og sværhedsgrad med punkt-, nær - og overblikslæsning, indholdsskimming og skriftlige notater (læsemåde) Bevidst søge læseinspiration, fastholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en langsigtet læsekultur og læse bøger jævnligt (læsevaner) Målrettet søge, vælge og begrunde litteraturvalg på biblioteket og på nettet til egen læsning og opgaveløsning (læsevaner) Opnå høj bevidsthed og viden om ens egen langsigtede udvikling som læser Læse norske og svenske tekster (læsevaner) Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 8 af 9

Metoder (7.-9. klasse) Implementering af før, under og efter læsning strategier Viden om forskellige læsemåder/angrebsteknikker Litteratursamtalen Fortællestol Spørgehorisont til tekster Scaffolding Modelling Direkte undervisning Gensidig undervisning Midler (7.-9. klasse) Gruppediskussioner Tip en tekst Meddigtning Genrelæsning Det litterære klatretræ Procesnotater Tokolonnenotater Flerkolonnenotater Styrkenotater Læs på Før-faglige udtryk og begreber Faglig skrivning Evaluering (7.-9. klasse): Portefolio (mappe el.lign., hvor der løbende lægges materialer ind) Lad eleverne skrive, tag kopi og læg i portefoliomappen Læse/skrivekonferencer (Læs Vibeke Hetmars bog: Elevens projekt Lærerens udfordringer) Litteratursamtalen Cafésamtaler Logbog LUS (LUS er en forkortelse for læseudviklingsskema. Evalueringsværktøjet er udviklet af de svenske læseforskere Birgitta Allard og Bo Sundblad. LUS beskriver 20 trin i børns læseudvikling. På hvert trin beskrives elevers læsemåde, og den viden skal bruges af læreren til at vurdere, hvordan eleven støttes til at komme videre). Test (ST 7 efter jul 7. klasse, TL 3 i september 8. klasse, ST 8 efter jul 8. klasse, diverse prøver i tidligere prøver løbende i 9. klasse ) Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Side 9 af 9