Strukturstatistik 2009

strukturstatistik 2009 Strukturstatistik 2009 StrukturStatistik 2009 er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 262.000 er funktionærer, mens 284.000 er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca. 64.000 lønmodtagere. REGIONALE LØNFORSKELLE, ALLE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time Tema I denne udgave af StrukturStatistik har vi valgt at sætte fokus på ledere i store og mellemstore virksomheder. Hvor mange lønmodtagere er cheferne på store og mellemstore virksomheder ledere for? Hvad karakteriserer lederne alders-, uddannelses- og kønsmæssigt, og hvordan aflønnes de for deres arbejde? -2,7-8,2 Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2009 følger samme metode og systematik som tidligere års StrukturStatistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer mellem år foretages med forsigtighed. -4,2-8,5 10,4 Beregnet betaling er dog i StrukturStatistik 2009 ændret således, at der alene fratrækkes uregelmæssige betalinger i form af præsentationsafhængige betalinger og kompensationsbetalinger. Øvrige uregelmæssige betalinger, der omfatter efterreguleringer m.v. er ikke fratrukket, idet der blandt disse uregelmæssige betalinger er konstateret fejlagtige indberetninger. Opgjort for voksne lønmodtagere betyder en gennemsnitligt, at beregnet betaling pr. time er 1,56 kr. højere end, hvis efterreguleringer mv. var fratrukket. 10 ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 0 60 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

strukturstatistik Side 2 Lønbegreber Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. For en nærmere beskrivelse af de enkelte lønbegreber og statistiske mål se sidste afsnit af publikationen. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER DA statistik StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken også mulighed for at få adgang til NetStat Løn med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik 2009. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Michael Eliasen, Bettina Holst, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Fredrik Strohkirch. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen Øvrige arbejdsomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom m.v. Ferie-, Fritvalg- og SH-betaling SMALFORTJENESTE Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag BEREGNET BETALING Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præsentationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk)

strukturstatistik 2009 Indhold Statistikkens population... 4 Hovedresultater... 8 Udviklingen fra 2008 til 2009... 17 TEMA: Ledere i store og mellemstore virksomheder... 21 Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit... 27 Almindelige lønmodtagere... 29 2. Højt kvalifikationsniveau... 29 3. Mellemhøjt kvalifikationsniveau... 38 4. Kontorarbejde... 53 5. Salgs- og servicearbejde... 60 6. Arbejde i landbrug, gartneri mv... 66 7. Håndværkspræget arbejde... 68 8. Proces- og maskinoperatørarbejde... 81 9. Andet arbejde... 97 a. Ikke-erhvervsrettede uddannelser... 106 b. Erhvervsuddannelser... 108 c. Korte videregående uddannelser... 132 d. Mellemlange videregående uddannelser... 139 e. Lange videregående uddannelser... 146 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar... 154 I. Overordnet ledelse... 154 II. Ledelse i øvrigt... 159 III. Medarbejdere med særligt ansvar... 185 Elever og unge under 18 år... 206 A. Elever... 206 B. Unge under 18 år... 225 Lønbegreber... 237 Statistiske mål... 238

strukturstatistik 2009 Statistikkens population StrukturStatistik 2009 er baseret på lønoplysninger for 610.469 lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2008 indgik 692.638 lønmodtagere. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der 480.765 almindelige lønmodtagere, jf. tabel nedenfor. Det svarer til 78,8 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 21,2 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 10,7 pct. og elever og unge 10,5 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser samt i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven så som opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår lønmodtagergrupper Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt 480.765 201.231 42.270 237.264 245.668 29.028 2.163 65.289 138.617 65.596 61.176 2.279 2.141 2.380 118 757 44.370 17.971 26.532 25.902 630 - - - 445 19.750 6.337 25.187 23.521 949 717 886 41 187 17.255 6.818 13.877 11.753 700 1.424 1.494 77 125 7.365 4.816 64.108 28.287 7.581 28.240 53.754 914 37 1.540 7.863 20.595 6.448 4.960 9.187 10.928 508 37 1.486 7.636 43.513 21.839 2.621 19.053 42.826 406-54 227 610.469 290.694 52.130 267.645 301.802 30.060 2.957 111.199 164.451 *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform Juni 2010

strukturstatistik Side 5 som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven. Hovedparten af arbejdere findes dog i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 4, at 290.694 lønmodtagere er funktionærer svarende til 47,6 pct. af statistikkens population. Der er 8,5 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 43,8 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om timeløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et timelønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 4, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager 301.820 lønmodtagere (49,4 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af timeløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 45,2 pct., 4,9 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 96,6 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken. Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 65,2 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på siden. Der er 11,5 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør i 2009 19,8 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 30,4 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau arbejdsfunktioner og uddannelse Voksne I alt Ikkeerhvervs rettet udd. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt 26.532 867 14.017 2.615 5.294 3.334 405 39.958 1.512 7.467 3.217 14.133 12.152 1.477 95.902 4.070 53.649 14.675 14.663 7.362 1.483 45.035 7.425 27.999 3.402 3.825 1.472 912 85.434 28.662 47.153 2.540 4.569 521 1.989 869 66 676 76 24 7 20 83.256 2.375 74.618 2.638 1.026 161 2.438 93.098 5.397 79.344 2.783 1.817 514 3.243 76.277 12.338 51.516 2.603 2.402 577 6.841 546.361 62.712 356.439 34.549 47.753 26.100 18.808 Juni 2010

strukturstatistik Side 6 (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens 35,4 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 5. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 89,6 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 67,5 pct. en erhvervsuddannelse, mens 16,2 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren nedenfor, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 26,7 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 9,4 pct. har mere end 35 års erfaring. resterende 12,8 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren nedenfor. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. BRANCHE Procent af voksne Serviceprægede erhverv 52,8 Forretningsservice 13,7 Transportvirksomhed 10,5 Detailhandel 11,8 Engroshandel 7,6 Fremstillingsvirksomhed 34,4 Maskin- og elektronik 9,5 Nærings- og nydelsesmiddel 6,0 Kemisk-, gummi- og plast 4,5 Jern- og metal 3,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 12,8 Bygge- og anlæg ekskl. instal. 9,5 Bygningsinstallation 3,3 Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv 30 25 20 15 10 5 0 ERHVERVSERFARING Procent af voksne 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35- Erhvervserfaring, år Branche Af de voksne lønmodtagere inden for de tre hovedbrancher er 34,4 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 52,8 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er arbejde udført på mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) med 17,6 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Hovedarbejdsfunktionen proces- og maskinoperatørarbejde omfatter 17,0 pct. af de voksne lønmodtagere. Gruppen af håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere) omfatter 15,2 pct. af de voksne lønmodtagere mens gruppen andet arbejde, der især omhandler ufaglærte arbejde, dækker 14,0 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (35,6 pct.), arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (18,3 pct.) eller håndværkspræget arbejde (16,0 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 57,3 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 21,2 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Juni 2010

strukturstatistik Side 7 Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere ligeligt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp). Arbejdsfunktioner og branche Voksne I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt 26.532 9.430 3.238 13.721 143 39.958 18.241 1.802 19.179 736 95.902 34.033 5.207 56.058 604 45.035 11.515 2.136 31.098 286 85.434 1.285 177 83.901 71 869 57 173 608 31 83.256 29.894 39.695 12.515 1.152 93.098 66.375 2.201 23.365 1.157 76.277 15.440 14.663 45.858 316 546.361 186.270 69.292 286.303 4.496 * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv Juni 2010

LØN strukturstatistik 2009 Hovedresultater I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figuren på næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 177,59 kr. og øvre kvartil på 275,17 kr. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 100 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 210 kr. (6,1 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 221,24 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 241,40 kr. (markeret med den gule trekant). Lønfordeling Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balanceeller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest

LØN strukturstatistik Side 9 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR 10 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 5 0 60 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 0 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 420 440 460 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 210 kr. (7,2 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 219,56 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 234,30 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 370,20 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste ligger ved 260 kr. Imidlertid er det kun 3,8 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 93,87 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (23,4 pct. af lønningerne). ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 30 25 20 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 15 10 5 0 110 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 370 390 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 0 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen på næste side for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammenjuni 2010

LØN strukturstatistik Side 10 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING Ansættelsesvilkår/jobstatus Arbejds - om - kost ninger Øvrige arbejds - om - kost ninger heraf Gene - tillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgsog SHbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 247,54 6,50 6,74 234,30 6,86 31,13 0,82 28,77 192,91 173,64 379,80 8,34 1,26 370,20 5,98 43,61 9,56 56,39 309,30 274,42 265,83 6,75 5,98 253,09 6,74 32,85 2,03 32,59 209,01 187,58 298,70 6,81 3,04 288,86 5,74 35,16 3,84 39,57 240,27 216,49 231,17 6,70 9,08 215,39 7,79 30,42 0,13 25,22 176,05 157,09 233,74 6,46 10,21 217,07 5,38 27,75 0,55 26,71 179,74 163,68 230,64 6,75 8,85 215,04 8,29 30,98 0,04 24,91 175,28 155,73 90,83-6,61 3,57 93,87 2,39 11,05 0,02 4,92 80,03 76,58 98,55-14,28 1,73 111,10 4,16 12,08 0,04 8,32 94,00 88,24 83,66 0,53 5,28 77,84 0,74 10,08 0,00 1,76 67,02 65,73 252,98 5,77 5,80 241,40 6,42 31,25 1,89 30,56 199,54 179,43 sætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Værdien af aftalte bruttotrækordninger er tillagt lønmodtagernes bruttoindkomst og indgår herved i fortjenesten. Bruttotrækordninger har indgået i fortjenesten siden StrukturStatistik 2007, og udgør i 2009 0,74 kr. pr. præsteret time, svarende til 0,31 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for alle lønmodtagere. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,3 pct. af arbejdsomkostningerne for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 4,4 pct. af arbejdsomkostningerne for funktionærlignende arbejdere. Betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,6 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 3,9 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi) udgør 2,6 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg udgør ferie-, fritvalgs- og S/H-betalinger 14,4 pct. for arbejdere i øvrigt og 11,8 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen for voksne varierer mellem 11,6 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt og 15,2 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 263,11 kr. inden for fremstillingsvirksomhed, 255,41 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 243,07 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 11. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger medicinalindustri med 338,22 kr. en del over gennemsnittet, mens tekstil- og beklædningsindustri med 235,80 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 169,69 kr. pr. time, mens It-virksomhed ligger højest med 367,02 kr. pr. time. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 429,10 kr. og mindst for salgs- og servicearbejde med 177,78 kr., jf. side 12. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant

LØN strukturstatistik Side 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING voksne Brancher Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikfremstilling Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Arbejds - om kostninger Øvrige arbejdsomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 278,21 8,01 7,09 263,11 8,57 34,76 2,00 34,93 215,20 193,66 271,47 9,75 10,33 251,38 9,42 35,13 2,03 32,23 203,17 183,00 273,81 12,29 8,44 253,08 9,59 38,29 0,97 30,20 203,04 184,38 269,53 7,65 11,90 249,98 9,29 32,51 2,90 33,92 203,28 181,85 247,17 9,64 1,73 235,80 7,71 30,40 3,10 29,95 193,60 176,45 251,60 5,35 7,72 238,53 8,76 32,19 1,72 30,35 194,28 176,21 313,57 9,54 3,80 300,23 6,02 37,61 3,56 40,23 249,12 222,33 304,97 6,81 8,14 290,02 7,93 36,53 2,55 41,19 238,64 214,21 314,38 8,93 9,67 295,78 6,72 36,47 3,02 41,74 245,18 219,84 345,66 3,88 3,55 338,22 6,49 41,06 2,60 48,49 281,67 252,91 275,50 6,43 9,16 259,91 9,76 34,25 2,10 36,92 210,51 189,13 271,16 10,12 7,53 253,51 7,10 34,15 2,15 34,92 208,97 187,29 256,72 6,95 6,47 243,30 8,94 32,79 1,75 30,62 198,50 179,15 276,17 6,92 5,56 263,68 8,61 34,69 1,48 34,86 215,42 196,41 279,16 6,42 3,12 269,62 8,30 34,54 1,81 34,97 221,37 203,94 274,63 7,18 6,82 260,62 8,77 34,77 1,32 34,80 212,35 192,53 274,16 8,72 6,54 258,90 13,17 33,90 1,04 33,45 208,44 186,11 283,35 9,68 7,60 266,07 8,27 34,88 2,11 36,16 219,55 190,95 276,74 9,81 7,59 259,34 8,27 34,26 2,25 34,27 214,48 186,65 312,50 9,11 7,63 295,77 8,26 37,63 1,50 44,50 241,92 209,88 267,59 7,84 4,33 255,41 6,82 35,26 1,72 32,70 210,53 183,69 264,76 8,04 3,82 252,90 6,61 34,73 1,60 32,35 208,80 181,57 275,25 7,32 5,72 262,21 7,38 36,72 2,04 33,63 215,23 189,43 253,94 5,40 5,47 243,07 5,26 30,51 2,15 30,41 202,44 182,79 261,78 7,16 2,16 252,47 7,18 32,35 3,85 30,76 208,38 188,62 293,03 7,65 2,77 282,60 5,72 34,49 5,00 38,75 235,13 209,80 267,07 4,23 2,46 260,38 5,69 32,21 4,36 33,46 216,14 193,66 338,52 10,97 2,81 324,73 5,92 38,88 4,95 47,60 270,69 239,34 273,35 7,65 3,03 262,67 5,55 32,39 5,65 35,15 218,52 196,34 187,96 0,90 4,95 182,12 4,24 22,33 1,11 18,26 152,62 140,98 175,48-0,58 6,37 169,69 3,86 20,53 1,09 16,31 142,89 132,56 206,09 3,03 2,88 200,17 4,78 24,95 1,14 21,10 166,75 153,20 200,22 3,61 4,38 192,22 3,96 24,15 0,76 19,47 161,69 149,90 262,34 5,77 10,17 246,41 5,79 31,19 1,39 32,94 204,65 180,45 242,38 4,07 10,63 227,69 5,19 29,67 1,53 28,56 190,46 170,91 277,26 7,31 13,50 256,46 4,95 31,47 0,83 38,46 213,50 188,17 291,76 7,87 4,01 279,89 8,62 34,69 1,86 36,05 228,16 193,63

LØN strukturstatistik Side 12 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING voksne Brancher Forretningsservice It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Arbejds - om kostninger Øvrige arbejdsomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 283,06 5,15 3,93 273,98 4,68 34,62 1,95 35,20 229,16 208,49 371,77 3,45 1,29 367,02 6,36 45,01 3,77 56,23 305,27 270,68 280,76 7,71 2,61 270,44 5,10 34,42 2,95 34,79 225,45 206,86 328,42 7,63 1,25 319,55 5,12 39,57 1,70 39,77 266,44 241,50 335,22 7,14 1,57 326,51 6,60 39,39 1,82 49,79 272,05 249,80 214,87 2,31 11,87 200,69 2,18 25,48 0,24 14,15 172,86 163,32 205,52 3,89 5,53 196,11 3,37 26,81 1,29 21,76 164,29 150,24 250,63 12,21 7,65 230,77 7,05 30,76 0,93 27,57 188,76 172,25 265,83 6,75 5,98 253,09 6,74 32,85 2,03 32,59 209,01 187,58 Hovedarbejdsfunktioner Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 438,11 8,31 0,70 429,10 5,86 49,27 15,47 69,64 359,30 315,65 376,77 8,48 1,46 366,83 5,87 44,16 2,80 54,22 306,40 277,95 304,03 7,41 3,09 293,53 6,27 36,01 4,11 39,19 243,53 218,22 228,59 6,40 2,22 219,97 4,87 28,19 0,81 25,45 182,54 167,69 188,51 3,35 7,38 177,78 4,39 22,31 0,22 18,04 148,62 137,24 227,51 7,46 5,43 214,62 5,50 30,24 0,74 24,48 176,89 161,81 257,09 7,31 6,65 243,12 8,40 34,08 0,29 30,05 198,92 175,40 235,65 7,40 11,84 216,41 9,27 30,70 0,06 26,50 174,90 156,89 212,85 5,82 7,27 199,76 6,04 28,14 0,12 22,76 164,38 146,98 uddannelse Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 195,14 3,73 6,48 184,93 4,54 23,88 0,75 17,31 154,60 142,82 251,02 6,89 6,63 237,51 7,25 31,69 1,42 29,69 195,13 174,61 288,30 7,22 3,29 277,79 5,98 34,72 3,40 37,23 230,66 207,57 348,66 7,70 3,74 337,22 5,85 40,42 5,15 50,31 281,62 254,29 417,15 8,06 3,41 405,68 6,67 47,93 5,79 64,73 337,98 298,97 Regionalt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 289,67 6,48 5,48 277,71 6,13 34,90 2,73 36,72 230,52 205,95 249,47 6,61 7,16 235,70 6,63 31,19 1,73 28,64 194,32 175,11 255,43 6,94 6,43 242,06 7,26 31,94 1,69 31,01 199,07 178,45 258,61 6,65 5,88 246,08 6,91 32,29 1,87 31,63 203,05 183,18 246,71 7,61 5,61 233,50 7,09 31,41 1,31 29,01 191,71 172,64

LØN strukturstatistik Side 13 med uddannelsensniveauet, jf. side 12. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 184,93 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 405,68 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren nedenfor. Lønforskellene varierer fra et niveau på 7,7 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 9,7 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og 10-14 års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne på figuren viser fortjenesten inddelt i deciler for de forskellige erhvervserfaringer. At det farvelagte areal er større i den ene ende indikerer, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. ERHVERVSERFARING Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 550 486 421 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time 357 293 229 164 100 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 -7,7 Erhvervserfaring, år -2,8 Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. -4,4-6,9 9,7 Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2009 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne på side 14. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne på side 15. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over 456.430 kr., mens en anden fjerdedel

LØN strukturstatistik Side 14 tjener mindre end 303.395 kr. Medianen er 367.873 kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er 411.733 kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør 290.705 kr. mod som nævnt 303.395 kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten for voksne. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste over 464.994 kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør 399.055 kr., og medianen er 367.574 kr. helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år 380.974 366.890 608.082 604.071 411.773 399.055 474.165 466.860 345.864 327.429 355.078 361.357 344.027 320.663 157.849 133.418 178.535 181.319 126.856 61.647 395.283 381.804 Helårsfortjeneste fordelt på hovedarbejdsfunktioner Voksne Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne 702.675 604.187 485.050 362.508 295.856 353.336 391.349 345.180 322.036 411.773 698.202 601.211 481.691 339.806 259.581 326.841 378.740 343.807 299.038 399.055

LØN strukturstatistik Side 15 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent 12 10 7 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af voksne, procent 12 10 7 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 5 2 2 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 1.000 kr. 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 1.000 kr. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boksen til højre. I tabellen på side 16 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se beskrivelse i boksen). For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 6,75 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 3,26 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Bidrag til og refusioner fra offentlige kasser samt andre personaleomkostninger er øget i 2009 i forhold til 2008. Dette afspejler bl.a., at bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) steg, at der var større refusioner til virksomhederne for udgifter til løntilskud og uddannelse, og at udgifter til fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer og dagpengegodtgørelse i forbindelse med ledighed steg. De lovpligtige udgifter faldt som følge af at bidraget til Bedriftssundhedstjenesten er ophørt og som følge af at finansieringsbidraget faldt. De aftalebestemte bidrag og refusioner er stort set uændrede i forhold til 2008, mens virksomhedernes udgifter til uddannelse faldt. øvrige arbejdsomkostninger Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

LØN strukturstatistik Side 16 sammensætning af øvrige arbejdsomkostninger Voksne Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Andre personaleomkostninger Bidrag Refusion Lovpligtige Bidrag Refusion I alt kr. pr. time Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Fremstilling af transportmidler Anden fremstillingsvirksomhed Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Deatilhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Alle 1,32 1,22 4,33 0,75 0,04 1,17 5,99 12,29 1,11 3,72 2,76 0,56 0,17 1,07 6,03 7,65 1,17 1,89 1,77 0,46 0,21 0,68 7,66 9,64 1,16 4,61 2,62 1,02 0,60 1,08 4,67 5,35 1,42 3,79 1,39 0,69 0,18 2,63 7,39 9,54 1,26 3,79 1,51 0,69 0,10 2,00 7,37 8,93 1,53 3,82 0,46 0,15 0,00 0,64 4,93 3,88 1,32 5,43 2,00 0,91 0,03 1,19 6,47 6,43 1,11 3,68 3,19 0,72 0,14 1,44 7,48 10,12 1,18 3,34 2,37 0,76 0,07 0,89 5,17 6,95 1,32 5,15 1,38 0,64 0,02 1,88 6,37 6,42 1,16 3,79 1,57 0,60 0,06 1,77 5,94 7,18 1,16 2,39 3,30 0,56 0,01 0,73 5,36 8,72 1,26 3,48 1,81 0,56 0,15 1,11 8,70 9,81 1,34 3,25 0,42 0,80 0,00 1,83 7,96 9,11 1,24 2,46 3,12 0,56 0,06 0,85 4,79 8,04 1,19 2,69 2,67 0,48 0,10 1,45 4,32 7,32 1,27 2,88 1,71 0,66 0,01 1,80 4,59 7,16 1,31 4,17 1,08 0,52 0,00 1,19 4,29 4,23 1,38 3,11 1,23 0,60 0,00 1,54 9,34 10,97 1,34 4,35 1,47 0,57 0,00 1,48 7,13 7,65 0,88 4,11 0,44 0,14 0,00 0,21 1,87-0,58 1,26 5,09 0,71 0,46 0,08 1,52 4,25 3,03 1,20 5,12 1,52 0,35 0,01 1,34 4,33 3,61 1,37 5,95 2,89 0,45 0,02 1,61 3,71 4,07 5,14 4,02 1,88 0,38 0,01 0,65 3,31 7,31 1,64 6,50 0,83 1,52 0,00 3,29 7,08 7,87 1,43 2,73 0,80 0,08 0,01 0,61 3,26 3,45 1,08 3,29 1,00 0,49 0,02 1,61 6,84 7,71 1,09 3,12 0,86 0,25 0,01 0,36 8,20 7,63 1,35 2,98 0,53 0,42 0,36 2,80 5,39 7,14 1,11 1,52 0,49 0,24 0,01 0,58 1,42 2,31 1,25 5,35 2,10 0,56 0,09 1,24 4,17 3,89 4,48 3,26 2,06 0,42 0,03 0,89 7,65 12,21 1,80 5,06 2,07 0,61 0,07 1,47 5,93 6,75

strukturstatistik 2009 Udviklingen fra 2008 til 2009 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2008 til 2009 med 3,0 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen på næste side. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2008 og 2009 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 20. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 2,7 pct. fra 2008 til 2009. Stigningen i arbejdsomkostningerne var dermed lidt lavere end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at der i 2009 var færre omkostninger til uddannelse og rekruttering, mens omkostningerne til fratrædelsesog dagpengegodtgørelse i forbindelse med ledighed steg. Læs mere om øvrige arbejdsomkostninger i afsnittet på side 15. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figuren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 3,0 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på -0,4 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 7,6 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 2 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse, hvor antallet af ansættelsesforhold tillader det. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen. 5,0 4,4 3,8 3,2 2,6 2,0 15 10 5 ALLE VOKSNE pr. time, procent 97 98 99 00 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent Fortjeneste ekskl. genetillæg NEDRE KVARTIL 01 Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg 02 I tabellen på næste side er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,2 pct. i 2009 og dermed lidt højere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 3,0 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det normalt, at fortjenesten og smalfortjenesten ikke stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to 03 04 ØVRE KVARTIL 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent 05 06 07 08 09

strukturstatistik Side 18 forskellige lønbegreber. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom mv. og/eller ferie-, fritvalg- og søgnehelligdagsbetaling. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværssamt ferie-, fritvalgs- og søgnehelligdagsbetalinger. I 2009 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2008 med gennemsnitligt 3,1 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 2,7 pct. i 2009. Detaljerede opdelinger Af tabellen nedenfor fremgår det, at timefortjenesten steg med 2,3 pct. for funktionærer og med 2,9 pct. for arbejdere fra 2008 til 2009. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg steg med 2,2 pct. for både arbejdere og funktionærer fra 2008 til 2009, mens en i virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg for arbejdere og funktionærer under ét var 2,7 pct., som det fremgår af tabellen nederst på siden. Når stigningstakten for voksne lønmodtagere under ét har været højere end stigningstakterne for såvel arbejdere som funktionærer, skyldes de gennemgående stigningstakter, gennemsnit, voksne, pct. 2009 Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 3,0 Smalfortjeneste 3,2 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,1 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 2,7 dette, at funktionærernes andel af voksne lønmodtagere er øget fra 2008 til 2009 på bekostning af arbejderne. Idet funktionærerne generelt er højere lønnede end arbejderne, har den relative vækst i funktionærgruppen betydning for den samlede stigningstakt. I tabellen på næste side er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2008 til 2009 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. årlig pr. time i lønmodtagernes fortjeneste ekskl. genetillæg voksne Funktionærer Arbejdere Alle 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 pr. time i virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg voksne Funktionærer Arbejdere Alle 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7

strukturstatistik Side 19 Den årlige lønudvikling fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time, voksne Brancher Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood m.v. Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Forretningsservice mv. It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniørvirksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformideling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Procent 4,2 2,9 3,5 3,5 4,6 4,6 3,8 3,4 3,6 3,3 2,5 4,6 4,1 3,3 4,2 3,4 4,0 3,3 3,7 2,2 4,3 3,6 5,4 5,7 4,4 3,6 1,7 3,0 3,2 5,1 3,9 3,0 3,3 2,3 2,7 3,5 3,3 2,6 3,1 5,7 3,8 4,7 3,6 4,2 4,9 3,9 5,1 4,1 3,6 1,8 4,9 3,1 3,8 3,2 3,5 4,2 4,0 3,7 3,9 3,5 2,8 2,8 3,7 4,3 4,3 4,0 5,2 2,6 3,5 3,6 4,8 5,3 3,6 5,0 3,2 5,4 3,8 2,8 3,0 2,8 3,1 3,6 3,5 3,1 3,7 3,8 3,6 5,2 6,7 5,5 4,2 5,9 4,2 2,1 3,5 3,3 2,3 3,8 4,7 4,6 4,0 1,8 3,8 1,4 4,7 2,6 3,2 2,7 3,7 3,3 3,2 4,7 2,6 4,3 2,9 3,2 3,1 3,5 3,0 2,5 4,7 2,6 4,3 2,3 4,5 2,0 4,9 3,2 2,5 2,9 3,9 3,4 4,4 4,1 2,8 4,3 2,8 3,2 3,0 2,9 3,8 4,0 3,3 3,0 3,0 4,3 3,3 2,4 3,7 2,9 3,3 4,6 2,4 5,9 2,7-1,2 0,8 3,5 2,6 5,1 2,7 3,9 3,7 3,0 5,2 2,6 7,9 1,5 4,5 1,7 4,7 2,9 3,3 2,5 4,3 2,3 3,9 2,6 4,2 2,8 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0

strukturstatistik Side 20 fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time, voksne Hovedarbejdsfunktioner Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Procent 3,5 1,8 4,6 2,8 3,3 3,7 0,5 4,3 2,7 3,6 4,6 3,4 4,2 1,8 3,4 2,8 3,1 3,6 3,4 3,6 2,1 4,5 3,4 2,8 2,9 3,9 5,0 2,9 2,4 3,4 2,7 4,0 3,1 3,1 2,5 3,2 2,5 3,4 4,3 4,7 4,1 2,5 3,4 2,8 3,2 3,2 5,1 4,0 3,9 3,4 2,6 3,6 3,9 3,9 4,1 3,0 regionalt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 3,8 3,3 4,6 2,7 3,6 4,9 4,4 3,2 3,4 4,7 4,7 2,9 3,5 4,6 4,3 2,9 3,5 4,2 4,2 3,2 Metode I beregningerne af stigningstakterne indgår alene voksne lønmodtagere beskæf tiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2008 og 2009. Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels ændrin ger i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2008 og 2009, dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på virksomheder, der ind går i statistikken i både 2008 og 2009. Det skal understreges, at populationsforskydninger kan be virke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større for skyd ninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere er hvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed beskæftigelsen varierer henover brancher, regioner og ar bejdsfunktioner.

strukturstatistik 2009 TEMA: Ledere i store og mellemstore virksomheder Lederløn er ofte genstand for opmærksomhed i aviser og i smalltalk blandt kolleger, og myterne om ledernes løn er udbredte. Nogen kender måske til deres egen leders løn eller til lønnen for ledere på andre arbejdspladser og generaliserer herudfra om løn for ledere i almindelighed. Med dette temaafsnit vil vi gerne bidrage til at udvide kendskabet til, hvem lederne på store og mellemstore private virksomheder er og til disse lederes løn. Ledere på det private arbejdsmarked havde i 2009 en fortjeneste ekskl. genetillæg på 390,78 kr. pr. time, hvilket svarer til 1,7 gange gennemsnitslønnen for almindelige lønmodtagere. StrukturStatistik 2009 indeholder oplysninger om 40.529 ledere på virksomheder med mindst 50 ansatte, hvoraf de 1.975 var virksomhedsledere. Disse virksomhedsledere havde i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 831,77 kr., hvilket svarer til 3,5 gange mere end almindelige lønmodtagere, som havde en gennemsnits fortjeneste ekskl. genetillæg på 237,95 kr. pr. time. En leder er ikke blot en leder. Nogen er virksomhedsledere, andre funktionsledere og der er også en stor gruppe af ledere, der tager del i den daglige produktion. Desuden kan være forskelle på ledernes baggrund, f.eks. deres uddannelse, alder og køn, ligesom der er forskel på, hvor mange de er ledere for og på størrelsen af de virksomheder de leder. Disse forskelle afspejler sig selvsagt også i ledernes løn. De næste sider er dedikeret til at tegne et portræt af lederne på private virksomheder inden for DA-området. Gruppering af lederne Lederne i statistikken er en meget blandet gruppe, hvis arbejdsindhold og ansvarsområder spænder lige så vidt, som de forudsætninger lederne har for at udfylde ledelsesjobbet. For at gøre denne meget forskelligartede gruppe mere homogen har vi valgt, at se bort fra ledere på mindre virksomheder. Lederen af en mindre virksomhed vil ofte i en eller anden udstrækning tage del i den daglige produktion og samtidig være den, som træffer beslutninger af afgørende karakter for virksomhedens udvikling og mulige succes. På større virksomheder er der typisk en tydligere arbejdsdeling, hvor arbejdsindholdet for den øverste ledelse primært vil have et strategisk fokus. Gruppen af ledere, som benævnes overordnet ledelse eller ledelsesarbejde på højt niveau andre steder i StrukturStatistikken, opdeles med andre ord i to grupper i det følgende. Ledergruppen belyses således med afsæt i en tredeling af det ledelsesmæssige hierarki, idet ledere opdeles i virksomhedsledere, funktionsledere og øvrige ledere, og desuden afgrænses gruppen, så det alene er ledere i virksomheder med 50 ansatte eller flere, som er genstand for opmærksomhed. I boksen nedenfor uddybes definitionen af ledere, som benyttes i temaartiklen. definition af ledergrupper I StrukturStatistikken deles ledere normalt ind i to grupper - overordnet ledelse og ledelse i øvrigt. Overordnet ledelse omfatter ledere med meget forskelligartede opgaver, ansvar og aflønning. Gruppen er her opdelt i to, hhv. virksomhedsledere og funktionsledere, således at der i temaartiklen skelnes mellem følgende tre grupper af ledere: 1) Virksomhedsledere: Ledere af virksomheden som helhed, f.eks. administrerende og tværgående direktører. Virksomhedsledere har økonomisk og personalemæssigt ansvar for hele virksomheden. 2) Funktionsledere: Ledere af hovedaktiviteten og ledere af støttefunktioner, f.eks. produktionschef, HR-chef, økonomichef og salgsledere. Ledere i denne gruppe har økonomisk og personalemæssigt ansvar for en selvstændig enhed i virksomheden. 3) Øvrige ledere: Mellemledere med begrænset økonomisk og personalemæssigt ansvar hvor ledelse udgør en mindre del af mellemlederens opgaver.