[brand TILST] - den nye forstad

[brand TILST] - den nye forstad

Luftfoto af Viborgvej, Bilka og Skjoldhøjparken - Danmarks største parcelhusudstykning. FORSTADEN The dynamics of contemporary urban conditions necessitate that analyses must be an ongoing process that constantly incorporates information on changing conditions. The monitoring of fluctuating variables across the urban matrix provides the possibility of periodic reassessment of the urban project. Channelling Systems, O.C.E.A.N north, 2000 Forstaden, den bymæssige zone mellem den klassiske by og det åbne land, er primært vokset frem i løbet af sidste halvdel af det forrige århundrede. Da denne vækst i høj grad ser ud til at fortsætte, bør forstaden ikke længere blive opfattet som en forby, forstadiet til den rigtige by (som navnet antyder). Vi må efterhånden acceptere forstaden som værende identisk med den nye by. DEN GENERISKE BY Den historiske by blev tænkt og planlagt som et kollektivt samfundsprojekt, hvilket udelukkende var muligt, idet den blev styret af en central magt. Den moderne by styres derimod ikke fra ét sted, men lever og udvikler sig i et Plancherne fra konkurrencen om Den nye forstad - [brandtilst]. komplekst sammenspil mellem instanser og aktører på mange forskellige niveauer: Politikere (fra EU-parlamentarikere til kommunalpolitikere), multinationale firmaer, arkitekter, jurister, økonomer, borgergrupper, lobbybevægelser etc. Byen i almindelighed og forstaden i særdeleshed kan ikke ses som afgrænsede og statiske størrelser. De bør i højere grad ses som overlapninger af forskellige bymæssigheder og landskabeligheder, der konstant påvirkes og forandres. Den nye by kan således bedst karakteriseres som en generisk by, en by i evig forandring. MARKEDSBASERET PLANLÆGNING Vi må efterhånden acceptere, at de frie markedskræfter har vundet frem på bekostning af det offentlige initiativ og den stramme offentlige styring, inden for såvel bybygningen som byplanlægningen. Vi har senest set denne tendens demonstreret i forbindelse med projektet om Bruuns Galleri (Århus midtbys kommende storcenter), hvor kommunens primære deltagelse i projektet bestod i at sikre bilisternes adgang til storcenteret. Det synes således at være på markedet, at arkitekterne i højere grad skal agere i en verden, hvor hierarkiske løsninger, baseret på gennemgribende visioner fra 2 3

oven og nedefter, er umuliggjorte. Det er ikke længere relevant at sidde isoleret og lede efter en stil eller et formsprog. Derimod skal arkitekterne centralt forsøger at forstå, hvilke processer de og deres arbejde indgår i, og hvilke færdigheder de derfor må udvikle for at kunne navigere og udnytte potentialerne i disse komplekse sammenhænge. NY PRAGMATISME Accepterer vi, at byen og de betingelser, den lever på, konstant forandres, er det nødvendigt, at vi udvikler nye planlægningsinstrumenter, der kan erstatte de klassiske statiske byplanværktøjer. Den amerikanske filosof John Rajchmann har med udgangspunkt i et dynamisk syn på byen, formuleret begrebet om den ny pragmatisme. Han beskriver den ny pragmatisme som handlende om de kræfter, vi ikke kan forudse, men som vi kun kan eksperimentere med som things in the making. Den ny pragmatisme beskæftiger sig med de mange ukendte fremtider, som vi ikke har, eller ikke kan have noget billede af, fordi vi altid er midt i processen med at forvandles til dem eller med at opfinde dem. Den ny pragmatisme er teorien om arkitekturen og byplanlægningen, som kontinuerligt forsøger at give svar på en foranderlig nutid. Den ny pragmatisme handler således om en måde at arbejde i den store skala, uden at agere heroisk arkitekt og producere statiske masterplaner. Den handler om at søge kontakten med virkelighedens kompleksitet og derigennem forsøge at udnytte de potentialer, der er til stede her og nu. Denne form for praksis retter sig ikke så meget mod produktionen af autonome objekter, men i højere grad mod produktionen af retningsorienterede felter, hvor programmer, begivenheder og aktiviteter kan spilles ud overfor hinanden. ARKITEKTEN SOM FORHANDLER Set i den ny pragmatismes perspektiv bliver arkitektens rolle i den ny by i højere grad at forhandle sig frem til kvalitative løsningsforslag end at foregive at være den suveræne udøvende planlægger. I den ny by er det arkitektens opgave at omdanne de iboende energier i byens begivenheder og konflikter til konkrete forslag og indsatsområder, frem for at konstruere statiske idealforestillinger om byen. Historiekort og 3D-modellen. DEN NYE FORSTAD Kaster vi et pragmatisk blik på forstaden, må vi erkende, at den ikke kan behandles som et idealistisk projekt, men derimod bør opfattes som et produkt af de (markeds)kræfter, der virker i den moderne by. Den nye forstad er identisk med den nye by: Det er dér, de fleste mennesker bor, tilbringer det meste af deres tid og lever det moderne liv. Det er i forstaden, den ny by fortsat vil udvikle sig. Skal potentialerne i den nye forstad udnyttes fuldt ud, må arkitekten sætte sig selv i stand til at forholde sig kvalificeret til de mekanismer, der har betydning for byens udvikling. Det handler ikke længere om at overskue byens styrende mekanismer, men om at skabe mening og sammenhæng i de begivenheder, der foregår i byen. Projektet om Den nye forstad er et bud på, hvordan vi som arkitekter kan arbejde mere kvalificeret i den nye by. Dets opgave er at visualisere og påpege, hvorledes tendenser og konflikter på flere skala-trin og med flere aktører kan navigeres til nye potentielle sammenhænge. At omdanne de iboende energier i konflikterne til konkrete forslag og indsatsområder. 4 5

PROJEKTET Hvis den nye forstad skal udnytte det fulde potentiale af markedskræfterne, der påvirker den, kan den ikke underlægges en masterplanlægning. En sådan planlægning betragter forstaden udfra et traditionelt helhedssyn, der fikserer én og samme målsætning og skala for alle aktører. Med de nuværende hierarkisk opbyggede og statiske byplaninstrumenter går en stor del af de samlede ressourcer på at forhandle og navigere imellem aktører og skalaer på deres respektive territorier. Planlægning sker traditionelt set på adskilte niveauer og får kun sjældent lov til at berøre hinanden med dynamiske procesforløb og ikke-hierarkiske spring i skala. Dette resulterer ofte i statisk forankrede planer, der overhales af tid og aktualitet. For at sammenbringe og de-territorialisere de statiske hierarkiske lag i planlægningsprocessen må man introducere et nyt planlægningsmæssigt navigeringsredskab. Et nyt dynamisk værktøj, der kan gøre forstadens aktører og faktorer aktive i forhold til hinanden, på tværs af skalaer. Denne metode muliggør forskellige fortolkninger og oversættelser af forstadens begivenheder og styrker derigennem aktørernes grundlag for at formulere nye målsætninger. Det er således projektets intention at udvikle et nyt syn på byen, der aktivt kan inddrage nye begreber og udvikle den planlægningsmæssige tilgang til forstaden. Følgende temaer og begreber er væsentlige og forsøgt indarbejdet i projektet: 3D-modellen henviser til seks aktører og syv kategorier. horisontale akse udgør en tidsakse og et konstrueret hændelsesforløb for forstaden Tilst. Den vertikale akse skal læses som nutid, og indeholder en transformation af aktuelle problemstillinger til et katalog af potentielle indsatsområder. HISTORIEFORTÆLLING Der forfattes et konstrueret udviklingsforløb for forstaden Tilst, forløbende over 70 år - et gennemsnitligt menneskes levealder. En historie af forskellige handlingsmæssige overlapninger og tidsmæssige udstrækninger. En historie, der ikke er en forudsigelse, men en konstruktion af et forløb, indeholdende elementer og faktorer, der relaterer til visioner, utopier og realistiske udviklingsmønstre. 1. Datamining er en metode til visualisering af komplekse og kaotiske datamængder og på baggrund heraf at give mulighed for at se mønstre og tendenser heri. 2. Branding kan karakteriseres som et markedsorienteret redskab til etablering af identitet og genkendelighed. Dette projekts brandingkatalog handler således om at etablere en række idéer, der er specifikke for den sammenhæng, de indgår i. 3 SPOR Projektet indeholder tre spor, der alle eksisterer i kraft af hinanden og er indbyrdes afhængige. Sporene kan læses både vertikalt og horisontalt. Den Princip for historiekort. 6 7

i to retninger: Horisontalt visualiserer og dokumenter den udviklingsmønstrer i et historisk forløb. Vertikalt repræsenterer et tværsnit en ny kortlægning af den nutidige konfiguration imellem aktører og kategorier. Den samlede figur udgør en fortolkningsmæssig åben form, der visualiserer forhold og tendenser imellem forstadens interagerende elementer. Dens udlægning af disse forhold kan oversættes og analyseres til forskellige outputs, alt efter brillerne der læser. Ved at udvikle denne figur digitalt og rumligt gives der mulighed for at interagere og dissekere forstadens elementer i en flerdimensional betragtning. Datamodellen er et redskab til at skabe større reaktions- og spillerum for forstadens aktører ved at synliggøre sammenhænge, ønsker, problematikker og nye forhandlingsgrundlag. Princip for læsning af snit i 3D-modellen samt diagram, der viser, hvordan planchen betydningsmæssigt skal læses. Historiefortællingen er en måde at teste konkrete ideer og forventninger på i sammenhæng med faktorer, aktører og skalaer ved at indskrive dem i stedspecifikke hændelsesforløb. DATAMODEL Den konstruerede historie visualiseres ved at illustrere forhold, intensiteter og udvekslinger imellem aktører og kategorier på forskellig skalaer. De bliver hver især illustreret som en tube. Stigende eller faldende betydning, indflydelse, påvirkning, tendens og fokus bliver illustreret ved at tuben enten indsnævres eller udvides. Udvekslinger og forbindelser imellem aktører og kategorier, illustreres ved, at rørene forgrener sig og smelter sammen. Således skabes et flerdimensionalt dynamisk procesværktøj, der kan tydes [aktører] Følgende aktører og skalaer indgår i projektet: EU Stat Amt Kommune Borger Erhverv [kategorier] Følgende kategorier og indsatsområder indgår i projektet: Uddannelse Social/sundhed IT Miljø Infrastruktur Kultur Marked BRANDKATALOG Den konstruerede historie og udviklingsforløbet har produceret og anskueliggjort en række aktuelle problemstillinger, der igennem en fortolkning og flerdimensional visualisering har anskueliggjort nye sammenhænge, der oversættes til nye brands. Ved at fortolke den flerdimensionale visualisering omformuleres og konstrueres indikationerne og problemstillingerne til nye positive potentialer. Det resulterer i et katalog af forskellige cases og indsatsområder, forslag til reorganiseringer af eksisterende og nye programmer, nye funktioner og begivenheder. Nye brands der kan bruges som nutidige generelle og specifikke målsætninger, samt præcisere kompetente og aktuelle diskussioner af forstaden. 8 9

[TILST ANNO 2001] TILST [brandtilst] stiller forslag på to niveauer: 1. Projektet beskriver og visualiserer overordnet en metode, hvor historiefortælling bruges til at skabe et billede af, hvorledes den nye forstad kunne tænkes at udvikle sig. Historien beskriver en række af forstadens mekanismer og mulige begivenheder og tegner således billedet af byen, der aldrig er i hvile. Historien skal ikke ses som en forudsigelse af udviklingen, men derimod som et scenarie for den nye forstad. 2. På baggrund af historien om den ny forstads udvikling, konstrueres et samlet procesværktøj; datamodellen, der gør det muligt at overskue tendenser og mønstre i byen. Udfra den akkumulerede viden etableres brandkataloget løbende. Brandkataloget fungerer som idé-katalog for fremtidig byudvikling og byfornyelse. 2001 - Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Modellens fire snit skal forstås som eksempler på udtræk fra datamodellen til bestemte tider. Ved at betragte disse tidssnit og de mønstre og tendenser, der er akkumuleret i tiden op til snittet, kan man etablere et blik på hvilke processer, der finder sted blandt de forskellige aktører i Tilst. Dette blik er grundlaget for at stille specifikke forslag til ændringer i byen, idet blikket danner overblik over hvilke aktører, der skal forhandles med og hvilke kategorier, der skal indbefattes i udviklingen af idéen. NYT NABOSKAB. Flere lukkede fællesskaber udgør en større fælles struktur gennemboret af programmerede offentlige rum: Golf, parkering, shopping, park og mark. ÆLDREINTEGRERING. Manglende arbejdskraft i ældresektoren får Tilst til at ansøge om øget indvandring og etablere et kombineret pleje- og integrationscenter. TOLERATION ZONE. Udvalgte og afgrænsede områder i forstaden dereguleres, og et lovgivningsområde bliver slækket. Det bliver til forstadens nye attraktorer med nye aktiviteter som: Rusmidler, ingen byggelovgivning, prostitution, etc. W.I.N. Tilst bliver en testzone for informationsteknologi i forbindelse med etablering af ny forsker- og virksomhedskultur. Der etableres wireless internet network på alle niveauer i forstaden, hvilket tiltrækker helt nye målgrupper til Tilst. 10 11

TILST 12 13

[ TILST ANNO 2015 ] MALL CITY En eskalerende liberalisme får de merkantile fortætninger i forstaden til at vokse og til funktionsmæssigt at udvides til en ny type center. Et center der knytter sig langs hovedinfrastrukturen og tilbyder blandede programmer, der gør Tilst til et regionalt center og leisure destination. Vejen bliver udvidet i størrelse til en flade, hvor man frit kan cirkulere rundt og shoppe de tilbudte ydelser og produkter. En flade af konkurrerende attraktorer. Det merkantile center indgår i nye forbindelser med lokalområdet og de lokale boligformer. Et Mall of Danmark hvor alt kan shoppes. En merkantilisering af den nye forstad, der fungerer på markedets præmisser, betyder, at det vil udfylde det offentlige rums opgaver og funktioner. 2015 - Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. MALL CITY. Indkøbskulturen bliver til en ekstrem oplevelses- og underholdningskultur. 14 15

LUFTHAVNSBYEN. Der opstår en ny type båndby i takt med etablering af en regional lufthavn i forbindelse med motorvejen. Tilst får status af serviceby. SPONSORSKOV. En ny Centerlovgivning giver storcentre mulighed for at udvide det bebyggede areal mod til gengæld at finansiere rejsningen af en ny lokal skov. MALL CITY. Sponserede super-shuttles til Mall City shopping extravaganza! WWW.TILST.DK. Danmarks relative lille størrelse og den eksplosive teknologiske udvikling muliggør indførelsen af et direkte demokrat. Tilst får sit eget lokale parlament hvor beboerne får mulighed for at stemme om lokal relevante beslutninger over Internettet. Dette skaber en større lokal identitet og en øget forankring af offentlige faciliteter. Borgerne bliver i højere grad involveret i planlægningens beslutningsprocesser. TILST SHOWCASE. Udviklingen og introduktionen af nye byggematerialer bliver udnyttet til at profilere Tilst som et bygningsmæssigt type-laboratorium. Der afholdes en arkitektkonkurrence, og der etableres et testområde, som bliver playground for et samarbejde mellem arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, producenter og det lokale erhverv. Tilst bliver profileret som et attraktivt, unikt og prestigefyldt bosætningsområde. Med en ny grad af økonomisk integrering og udveksling bliver Mall City planlagt udfra tilstedeværelsen af multi-funktionelle enheder med indbyrdes supplerende programmer, udbygget infrastruktur og konsum produkter. Det offentliges rolle reduceres til en koordinerende instans, der sikrer den mest nødvendige infrastruktur og sociale services. Heruderover må det offentlige sikre en lovgivning, der knytter den merkantile ekspansion til lokale forpligtigelser på det rekreative, sociale og miljømæssige område. 16 17

MALL CITY 18 19

[ TILST ANNO 2035 ] AUGMENTET CITY Den teknologiske udvikling giver Tilst mulighed for status som IT udviklings zone i EU. Informationsmængden og bruger interaktive faciliteter i forstaden udvides og indvirker i den individuelles brug af den nye forstad. Der bliver lagt et elektronisk lag ned over den fysiske by, hvilket giver mulighed for individuelle virkeligheder og bymæssigt output. En fysisk verden med en perspektivisk perfekt digital overlejring giver mulighed for at tænke scenografier og arkitektoniske rum på en helt ny måde. Den digitale overlejring kan pege på nye måder at opleve rum på. Man vil kunne tilføje helt nye lag til vores omgivelser og arkitektur. For det første ville byen ikke kun bestå af fysiske objekter, lyde og lugte, men også af en lang række digitale lag, der kan hjælpe folk rundt i byen eller virke som facadeudsmykning på dele af bygninger. For det andet ville man komme i en situation, hvor folk vil opleve arkitekturen forskelligt. 2035 - Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. NETVÆRKSKOMMUNER. Amterne opløses, hvilket medfører en ny topografi af sammenhænge imellem kommuner med forskellige kompetenceområder. Samarbejde er ikke længere betinget af det fysiske naboskab. Diagram over tilføjelser til Tilst. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår. 20 21

INFILL KVARTER. Krav om nybebyggelse og restaurering i forstaden kompenseres ved at tillade en højere bebyggelsesprocent. Parcelhuskvartererne rekonfigureres og fortættes ved at udvikle et katalog af nye infill muligheder. Sælg fra eller byg til. SONY NEIGHBOURHOOD. Liberalisering af boligmarkedet muliggør sponsorering af private enheder. Der opstår nye naboskaber i Tilst bestående af firmaveje og parceller, hvor der etableredes et gensidigt interesseforhold imellem beboer og firma. AUGMENTET REALITY. Virkeligheden overlejeres med digitale information. Nye blandingsverdener opstår. NEW SPACE. Et kollaps af de merkantile storcentre frigør et centralt rum i forstaden. Dette muliggør implementering af nye funktioner, der bliver distribuerede og opdelt i flere interesseområder. Det vil give mulighed for at fremhæve konturerne på bygningerne i byen og overlejre den fysiske by med historiske lag. Måske kunne byplanlæggeren visualisere sin vision, hvorefter borgeren kunne opleve visionen digitalt overlejret på den fysiske by. Det giver nye muligheder for at diskutere de nære omgivelser og borgerinddragelse. Hvis verden pludselig får flere lag af virkelighed, kommer byen til at se forskellige ud, afhængigt af hvem der ser den og med hvilke indstillinger, beskueren har valgt. Dvs. at man ikke læ ngere er passiv beskuer, men skal tage stilling til, hvor meget virkelighed man vil se og have adgang til. Kunne man på baggrund heraf også forestille sig helt glatte rum, som kun udsmykkes digitalt - et hjem der den ene uge opleves regulært, og ugen efter fremstår som en amorf blob? 22 23

AUGMENTET CITY 24 25

TILST ANNO 2050 ECO CITY En global energikrise tvinger byerne og forstæderne til at blive energimæssigt selvforsynende. Hvert naboskab er ansvarlig for halvdelen af energiproduktionen, og affald bliver derfor en vigtig energiressource. Naboskaberne udstyres med biogasanlæg og spildevandsanlæg. Centrale lossepladser på byniveau producerer gasser til en del af den resterende energiproduktion. Økokraftværker, der baserer energiproduktionen på vand, vind og kompost, får en økoindustri til at blomstre. Virksomhedsejede forskningsinstitutioner opstår i og omkring Tilst. Der forskes intenst i alternativ energiproduktion, bl.a. i udnyttelse af energi fra nye byggematerialer, der producerer energi igennem små deformationer og udvidelser i molekylestrukturerne. 2050 - Vignet. Top // opstalt // perspektiv // frontperspektiv. Diagram over tilføjelser til Tilst. ECO CITY. Super (kompakte) landbrug. 26 27

Energikrisen forvandler forstaden til små lokalsamfund med en høj grad af heterogenisering. Transport og infrastruktur ændres til en udbygget struktur, der primært er baseret på et fintmasket kollektivt trafiknetværk. Private transportmidler bliver sjældne, og borgerne begynder at organisere deres liv i lokalområdet. Dette skaber nye behov for lokale handelsmuligheder, arbejdspladser og uddannelsestilbud. Energikrisen skaber nye måder at organisere byen på, og techno-økologien dikterer nye livsmønstre, eftersom forstaden bliver forarbejdningsmetropol for energi og fødevarer. Egenproduktion bliver forstadens velfærdsgrundlag, og dens potentiale for overlevelse ligger i bevarelsen og tilknytningen til det åbne produktionsland, hvor forarbejdningen af ressourcer foregår. LOKALARBEJDE. Befordringsfradraget fjernes hvilket medfører etablering af nærmiljøer med tætte relationer mellem arbejdsplads og beboelse. DEN BÆREDYGTIGE FORSTAD. En energikrise kommes i forkøbet ved at udvikle Tilsts lokalområde til et udviklingscenter for alternativ byenergi. ECO CITY. Benzinmangel får cykellisterne ud på motorvejene. 28 29

ECO CITY 30 31

TOBIAS LØSSING U R B A N E S P I L PhD-afhandling 2005 Arkitektskolen Aarhus Institut for Design www.urbanespil.dk