KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 7 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 13 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 4.4 Øvrige resultater 16 5 TRIVSEL 17 5.1 Elevernes trivsel 17 5.2 Fravær 21 6 INKLUSION 22 7 KVALITETSOPLYSNINGER 23 7.1 Kompetencedækning 23 7.2 Forældretilfredshed 26 7.3 Øvrige kvalitetsoplysninger 26 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 28 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 29 2
1 FORORD Kongevejens Skole er kommet godt i gang med skolereformen og dens elementer. Vi er optaget af at få samarbejdet mellem lærere og pædagoger til at blomstre i de nye rammer. På skolen har vi mange års god erfaring med dette samarbejde, og vi bygger nu videre på dette fundament. Den gode og meningsfyldte skoledag skal være omdrejningspunktet for skoleårets planlægning, og vores beslutninger skal derfor altid have dette fokus. Det er et puslespil, der tager tid og skal have meget opmærksomhed. Skolen skal være et godt sted at være, og vi vil derfor være en arbejdsplads, der er forankret i tillid. Tillid til at alle medarbejdere hver dag går på arbejde for at yde deres bedste. Denne tillid er fundamental for at skabe udvikling og for at tage et fagligt og professionelt ansvar. Vores skole kan og vil udvikling, og i hele skolens virke møder man engagement og solide faglige drøftelser. Vi forventer noget af vores elever, og vi tror på, at når man -som afgangselev, forlader Kongevejens Skole, er man i sin skoletid blevet mødt af voksne, der med omsorg og forventninger ville noget med én. Alle vores elever skal udfordres passende og føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. Skolebestyrelsen er en vigtig medspiller for skolens samlede drift. Skolebestyrelsens motto: Høj kvalitet i læringen og trivsel på tværs af fag og i hele skoleforløbet Louise Schaaf Skoleleder 3
2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Kongevejens Skole består af 730 elever fordelt på 0. - 9. klasse. Vi er 48 lærere og 25 pædagoger. Ledelsen består af skoleleder, viceskoleleder og SFO- og klubleder. Skolen er placeret i et pragtfuldt naturskønt område med rigtig dejlige udefaciliteter omkring indskolingshuset. Vores familier er engagerede i skolelivet, og vi har en engageret skolebestyrelse, der arbejder tæt sammen med skolens ledelse om skolens drift og udvikling. Skolen er opdelt i tre afdelinger - indskoling, mellemtrin og udskoling, en SFO og en fritids- og ungdomsklub. Vores klasser skifter lærerteam, når de skifter til en ny afdeling. Skolen sørger for en solid pædagogisk og faglig overlevering ved disse afdelingsskift. Skolen arbejder i årgangsteams og har en praksis, der tager udgangspunkt i fleksibel planlægning i årgangsteamet. Det betyder, at vi tilstræber, at medarbejdere som udgangspunkt er forankret i ét årgangsteam. Herudover er skolens personale opdelt i afdelingsteams. På Kongevejens Skole er vi optaget af at skabe sammenhæng i hele dagen. Vi vægter derfor, at der er gode muligheder for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Som elev skal man dagen igennem opleve læring, gode udviklende lege og trygt samvær. Vi mener, at læring og trivsel går hånd i hånd, og vores indsatser omkring Synlig Læring og Robusthed understøtter denne tanke. På Kongevejens Skole mødes man af et højt fagligt- og pædagogisk niveau. Vores medarbejdere er fagligt stolte og engagerede omkring elevernes samlede udvikling. Pædagogiske og didaktiske diskussioner skabes så tæt på praksis som muligt med en stor lyst til udvikling af det samlede skoletilbud. Inklusionsindsatsen på KO er en del af skolens samlede indsat i forhold til, at alle børn skal blive så dygtige - som det er muligt - med fokus på progression. Inklusionen sker med det sigte, at alle børn skal bidrage til det faglige- og sociale fællesskab. Inklusionen skal ske både i bund og top, og vi skal være systematiske og dokumentere vores faglige- og pædagogiske indsatser. Vi arbejder målrettet med vores brobygning ved skolestart og skaber hermed et solidt fundament for det gode skoleliv. Vores elever klarer sig godt, og vi er stolte af, at langt de fleste elever kommer godt videre i deres ungdomsuddannelsesforløb. Velkommen til Kongevejens Skole 4
3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Elevernes resultater i nationale test, læseprøver og afgangsprøver Nationale test i dansk og matematik: Læseprøve - 8. klasse: Der er på årgangen en meget svag gruppe elever, der er fagligt udfordret med massive læseudfordringer (ordblindhed) samt andre indlæringsproblemer. Skolen har gennem årgangens skoleforløb haft konstante indsatser i grupper såvel som individuelle forløb. Læseprøve: 6. klasse har haft en markant positiv fremgang også i forhold til kommunens resultat. På denne årgang er der færre fagligt svage elever, en stor mellemgruppe og en gruppe af højtpræsterende elever, som trækker resultatet op. Læseprøve - 4.klasse: Mange drenge på årgangen, mange lærerskift i 3. og 4. klasse. Allerede i 4. klasse var der fokus på en gruppe elever - primært drenge -der ved prøvetesten havde resultater under middel.når hele kommunen er gået markant tilbage, kunne det tyde på, at det også er udefrakommende faktorer, der har været afgørende. Matematikprøve - 6. klasse: På baggrund af testresultaterne i 3. klasse fik årgangen en særlig fokuseret matematik indsats. Det nye matematikteam var særligt opmærksom på behovet for et fagligt løft og har arbejdet systematisk og målrettet med dette, hvilket er forklaringen på det flotte resultat. De "allerdygtigste" elever Kongevejens Skole er glade for at konstatere, at andelen af de allerdygtigste elever er steget på alle trin både i dansk og matematik. Vi har en forventning om, at dette resultat fastholdes. De "dårlige" elever Antallet af de dårligst præsterende elever i matematik er faldet markant, hvilket bekræfter os i, at den særlige indsats har givet det ønskede resultat. Folkeskolens afsluttende prøver: Vi har en målsætning om, at alle elever på Kongevejens Skole skal fuldføre hele prøve-programmet, med minimum 02 i alle fag. Vi er klar over, at der er elever, der har svært ved at opnå dette. Vi arbejder individuelt med de enkelte elevsager og dette arbejde forankres fremover hos vores inklusions-og faglige vejledere. Samlet set forventer vi, at Kongevejens Skole placerer sig over det kommunale gennemsnit. Derfor har vi - via strukturændringer og fokuseret indsat i vores fagteam, faglige vejledere og pædagogiske udvalg, - en forventning om, at det vil have en direkte effekt på undervisningen og dermed prøveresultaterne. Fokus i disse fora er målstyret undervisning og synlig læring. Elevernes overgange til ungdomsuddannelse Skolen har en forventning om at ligge på niveau eller over kommunens samlede målsætning i forhold til elever, der erklæres uddannelsesparate. Vi er meget opmærksomme på, at vores elever i 1. klasse placerer sig suverænt godt, men at de i 3. klasse falder markant i niveau. Som skole vil vi præstere i den bedste kategori, og vi vil sammen med vores læsevejleder undersøge, hvordan læseundervisningen tilrettelægges, og vi vil se på vores testplan. Især i 1. klasse vil vi undersøge om testen er i et passende niveau. Resultaterne af elevernes trivselsmåling og forældretilfredshedsundersøgelse Trivsel: Skolen har som forventet et højt trivselsniveau. Vi oplever vores skolehverdage som meget lidt konfliktfyldte samtidig med, at vi er opmærksomme på, at der er elever, der giver udtryk for, at de føler sig alene. Vi startede i maj 2014 på "Robusthedskonceptet" hvilket har til formål at understøtte og opbygge robuste børnefællesskaber, robuste forældre og robuste medarbejdere. Desuden viser vores første indsamlede empiri i forbindelse med "Projekt synlig læring", at vores elever i meget høj grad mødes af engagerede og passionerede medarbejdere med stort fagligt overskud. Et paradoks i forhold til arbejdet med synlig læring er, at den indsamlede empiri viser, at "den gode elev", fra et elevperspektiv, handler om kammeratskab og trivsel. I denne indsats er vi optaget af, at eleverne ser sig selv som lærende individer. Inklusion: Skolens samlede inklusionsindsats - herunder supplerende undervisning - er forankret i skolens resourcecenter, der består af ledelse, inklusionsvejleder, læsevejledere, matematikvejledere samt AKT og SUP lærere. Skolen arbejder 5
udfra en grundtanke om, at inklusion foregår i kontekst og grupper og vi er for nærværende ved at implementere en procedure for "bekymring". Arbejdet indeholder SAL og sparring samt konsulentbistand på flere niveauer. På Kongevejens Skole har vi ingen elever, der modtager omfattende specialundervisning (min 12 timer) jvf. tabel 4.1. Derfor ingen data i rapporten. Kompetencedækning: I vores fagfordeling og rekruttering prioriterer vi kompetencedækningen meget højt. Vikardækkede og aflyste lektioner: De 8,4% indeholder både sygdom, kendt fravær ifb. med kurser, overenskomstmæssig fravær og sygdom, som er dækket af lærere fra teamet. Forældretilfredshed: Samlet set er skolens forældretilfredshed på kommunalt niveau. Lokalt er vi optaget af at styrke skole/hjemsamarbejdet. Det første område, vi har taget fat i, er at optimere kommunikationen på flere niveauer. 6
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.1.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-0,5 4,5 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,4 1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7
Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,7-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.1.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 16,5 37,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8
4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,0 7,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,0 11,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9
Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 2,9 6,5 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 11,7 28,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10
4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.2 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,3 0,7 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,6-1,2 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11
Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 2,1 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.3 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-16,9-4,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 4.2.1.1 Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 95% 98% 100% 96% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 8,7 8,8 8,4 Skolen, 2013/14 8,0 8,2 8,0 Skolen, 2012/13 9,1 8,3 8,6 Kommunen, 2014/15 8,3 8,7 8,4 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.2.2.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 8,1 9,0 9,2 8,7 8,2 8,6 Skolen, 2013/14 7,5 8,8 8,5 7,8 7,8 8,4 Skolen, 2012/13 8,2 9,6 9,3 7,7 8,4 8,8 Kommunen, 2014/15 7,9 8,7 9,0 8,5 8,2 8,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13
4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 8,4 8,4 Skolen, 2013/14 8,0 7,9 Skolen, 2012/13 8,6 8,3 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.2.3.2 Socioøkonomisk reference for 9. klasses afgangseksamen. Opgjort for skolen for 2010, 2011 og 2012 Undervisningseffekt 2010 Undervisningseffekt 2011 Undervisningseffekt 2012 Skolen 0,4 0,6 Kilde: Kommunens egen indberetning. 4.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.4.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 95% 100% 100% 100% 100% 99% 97% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Uddannelsesparathed 4.3.1.1 Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 2013/14 2012/13 Kommunen, 2014/15 94% 97% 95% 100% 100% 100% 95% 99% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.3.2 Uddannelsesstatus 4.3.2.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2014 3 måneder, 2013 53% 52% 56% 70% 3 måneder, 2012 52% 61% 15 måneder, 2013 15 måneder, 2012 15 måneder, 2011 93% 88% 94% 90% 95% 90% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15
4.4 Øvrige resultater 4.4.1 Læsekompetencer, stavekompetencer og læsefærdigheder 4.4.1.1 Fordelingen af elevernes læsekompetence i 1. klasse. Opgjort for skolen for 2015 De bedste læsere De usikre læsere Skolen 79,5% 1,3% Lyngby-Taarbæk Kommune 82,1% 1,4% Landstal 41,4% 10,8% Kilde: Kommunens egen indberetning. 4.4.1.2 Fordelingen af elevernes læsekompetence i 3. klasse. Opgjort for skolen for 2015 De bedste læsere De usikre læsere Skolen 51,9% 2,5% Lyngby-Taarbæk Kommune 59,8% 5,5% Landstal 40,8% 18,6% Kilde: Kommunens egen indberetning. 4.4.1.3 Elevernes stavekompetencer i 5. klasse. Opgjort for skolen for 2015 Elever som staver over gennemsnit Svage stavere Skolen 75,9% 1,3% Lyngby-Taarbæk Kommune 47,7% 2,0% Kilde: Kommunens egen indberetning. 4.4.1.4 Elevernes læsefærdigheder på 7. klassetrin. Opgjort for skolen for 2015 Elever, som ikke viser læseusikkerhed Usikre læsere Skolen 98,5% 1,5% Lyngby-Taarbæk Kommune 92,7% 7,3% Kilde: Kommunens egen indberetning. 16
5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel 5.1.1 Trivsel i 0.-3. klasse 5.1.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, 2015 17% 81% Kommunen, 2015 19% 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 2015 5% 47% 48% Kommunen, 2015 5% 38% 58% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, 2015 8% 36% 56% Kommunen, 2015 6% 43% 51% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 2015 16% 83% Kommunen, 2015 13% 86% Nej Ja, lidt Ja, meget 17
Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 2015 19% 79% Kommunen, 2015 17% 81% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 2015 5% 33% 62% Kommunen, 2015 34% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 2015 47% 45% 8% Kommunen, 2015 48% 46% 6% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18
5.1.2 Trivsel i 4.-9. klasse 5.1.2.1 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,2 4,2 Faglig trivsel 3,8 3,9 Støtte og inspiration 3,4 3,4 Ro og orden 3,7 3,8 0 1 2 3 4 Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19
5.1.2.2 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, 2015 29% 67% Kommunen, 2015 30% 66% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 2015 5% 59% 36% Kommune, 2015 6% 55% 39% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, 2015 27% 60% 11% Kommunen, 2015 27% 58% 12% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 2015 12% 63% 24% Kommunen, 2015 12% 58% 29% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20
5.2 Fravær 5.2.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,7 1,4 Skolen, 2013/14 3,0 1,5 Skolen, 2012/13 3,1 1,8 Kommunen, 2014/15 3,1 1,4 0 5 10 15 Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21
6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 22
7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning 7.1.1 Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 90% 91% 94% 90% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23
7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 89% 100% 98% 98% Historie 70% 74% Kristendomskundskab 47% 53% Samfundsfag Matematik 90% 100% 100% 98% Natur/teknik 72% 94% Geografi 63% 85% Biologi Fysik/kemi 87% 90% 100% 99% Idræt Musik Billedkunst 74% 74% 84% 85% 89% 83% Håndværk og design 64% 83% Madkundskab 87% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24
7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 89% 87% 87% 89% 88% 84% 86% 97% 5. Klasse 6. Klasse 94% 87% 87% 87% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 85% 94% 93% 93% 96% 97% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7.1.4 Vikardækkede og aflyste lektioner. Opgjort i antal og procent for skoler og for Lyngby-Taarbæk Antal lektioner i 8 uger (september, 2014 og marts Antal lektioner vikardækket Lektioner vikardækket i pct. Antal lektioner aflyst Lektioner aflyst i pct. 2015) Skolen 10.491 877 8,4% 26 0,2% I alt i LTK 78.062 6.911 8,9% 279 0,4% Note: Antal vikardækkede og aflyste lektioner er gjort op for 4 uger i september 2014 og 4 uger i marts 2015. Kilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune 25
7.2 Forældretilfredshed 7.2.1 Forældrenes samlede tilfredshed, skoleniveau Skolen, 2015 Kommunen, 2015 4,0 4,0 0 1 2 3 4 5 Samlet tilfredshed Note: Figuren viser forældrenes gennemsnitlige tilfredshed på baggrund af spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Kilde: Kommunens forældretilfredshedsundersøgelse 2015 7.2.2 Forældrenes tilfredshed opdelt på temaer, skoleniveau Undervisningen Barnets trivsel Samarbejdet mellem skole og hjem Skolens fysiske rammer Skolens ledelse 3,7 3,8 3,8 3,9 3,8 3,8 3,8 3,6 3,6 3,8 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Figuren viser forældrenes gennemsnitlige tilfredshed på baggrund spørgsmålene under hvert tema. Kilde: Kommunens forældretilfredshedsundersøgelse 2015 7.3 Øvrige kvalitetsoplysninger 26
7.3.1 Medarbejdere og ledere 7.3.1.1 Antal ansatte pr. leder. Opgjort pr. august, 2015 2015 Skolen 22 Gennemsnit Lyngby-Taarbæk Kommune 21 Kilde: Kommunens egen indberetning. 27
8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Der er ikke udarbejdet en handlingsplan for skolen jf. 40a, stk. 2 i Folkeskoleloven 28
9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse om resultaterne af kvalitetsrapporten 2014/2015 Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole synes først og fremmest, det er en kvalitetsrapport, vi med rette kan være stolte af. På bestyrelsesmødet den 28. januar 2016 har vi drøftet rapporten og har desuden følgende kommentarer: Resultater nationale tests Skolens elever har i overvejende grad et højt niveau i dansk læsning og matematik vurderet ud fra resultaterne i de nationale tests. Andelen af de allerdygtigste elever i de nationale tests er steget på alle testede klassetrin med undtagelse af 2. klasse i dansk læsning. Det hænger flot sammen med det høje faglige niveau, vi som skole gerne vil være kendetegnet ved. Samtidigt hæfter vi os ved, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik på 4.- og 6. klassetrin ikke er faldet siden 2012/2013, og at udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning er stigende for 4. og 8. klasse. Generelt set er vi dog meget tilfredse med det faktum, at vi på Kongevejens skole har et meget lille antal usikre læsere. Skolebestyrelsen ønsker fortsat opmærksomhed på, hvordan vi bedst muligt fastholder og forbedrer niveauet i såvel dansk læsning som matematik fremadrettet. Vi ønsker ligeledes fokus på skolens fortsatte implementering af den læringsmålstyrede undervisning, så både top og bund løftes og alle elevers maksimale potentiale udnyttes. Fagligt niveau Skolebestyrelsen noterer sig, at karaktergennemsnittet, når eleverne forlader 9. klasse, er stigende og håber, det er udtryk for, at der på Kongevejens Skole er en god udvikling i elevernes faglige niveau. Vi er desuden glade for at læse, at der ingen nævneværdig forskel er på kønnene, når det drejer sig om karakterniveau og vurderingen af uddannelsesparathed. Trivsel Vi er i skolebestyrelsen særligt glade for, at så mange elever oplever, at de har en meget god klasse. Vi mener, at læring og trivsel går hånd i hånd, og at trivsel er grundlag for læringsparathed. 8 % oplever dog, at de bliver drillet, så de bliver kede af det, og en stor andel føler sig tit eller nogle gange alene. Også på kommunalt niveau ser dette ud til at være en udfordring. Det understøtter ifølge skolebestyrelsen behovet for fortsat fokus på robusthed og trivsel både på kommunalt og lokalt niveau. Fx kan der med fordel arbejdes med opgradering af lærere og pædagogers kompetencer inden for området, og dialogen med elever og forældre, om hvordan man opfører sig i fællesskabet, bør fortsætte. I den sammenhæng opfordrer vi skolens ledelse til, at indikatoren støtte og inspiration, som har en relativ lav score (3,4), bliver udforsket yderligere som en del af trivselsindsatsen fremadrettet. Vikardækning og aflyste timer Dette punkt af undersøgelsen er afdækket i en periode på 4 uger i henholdsvis september og marts og giver indtryk af en lavere vikardækning og aflysning af timer, end der generelt opleves på skolen. Vi er derfor i tvivl om, hvorvidt det giver et reelt og retvisende billede. 29
1