Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04



Relaterede dokumenter
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ORDLISTE. BILAG 5, side 1 af 6. Akkreditering. Anamneseark. Audit. Benchmarking. Brugere. Brugerinddragelse. Bias. Case-control study.

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Kontrakt mellem Aalborg Byråd og Beredskabscenter Aalborg/Parkeringskontrol Nord

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Resultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

(journal)audit. Audit:

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Internationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger. Politisk seminar april 2009

KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018

MED Konference 19. juni 2008

Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

Titel Nr. Udgave dato Svendborg Kommunes overordnede kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

DanRIS Ambulant behandling 2011

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Evaluering og dokumentation

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Kvalitetsudviklingsprojekt

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision

Driftsaftale Socialområdet

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne

Godkendt Organisation, ansvar og beføjelser Procedure C. Chef for Vognladning produktion (Ledelsens repræsentant)

Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne!

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Helhedsorienteret selvevaluering -Fra dokumentation til organisationsudvikling

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

begrebet akkreditering

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

TG S KVALITETSSYSTEM

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Modelskitse

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Evaluering og dokumentation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

Artikler

Vejledning til resultatrapportering

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Oversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Kvalitet. Dagens Mål

AKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Kvalitetsmodel som redskab

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring

Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Målbillede på socialområdet

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

IKAS. 4. december 2009

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Transkript:

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Omfatter bl.a. dataindsamling og kvalitetsvurdering på baggrund af specificerede standarder og evt. indikatorer.

Hvad er standarder? Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. En standard specificerer krav til strukturer, processer og resultater. Stadarder kan beskrives kvalitativt (f.eks. instrukser) eller kvantitativt (f.eks. indikatorer).

Eksempler på standarder Struktur Proces Resultat Kvalitativ Der gives information om behandlingsgar anti Medicininstuks en f lges Stofmisbruget reduceres Kvantitativ Alle ansatte gennemf rer behandlerkursus 80% af alle nyindskrevne scores efter ASI 40% af alle d gnanbragte gennemf rer planlagt

Overvejelser i Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere data skal bruges til læring data skal være relevante for behandlerne fokus skal til stadighed flyttes den systematiske indsats er afgørende for behandlingskvalitet

Erfaringer i Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Kvantitative standarder for processer og resultater: behandlingsgaranti, retention, gennemførelsespct. Forudsætning: IT - Elektronisk Klient Journal

Udskrivningsårsager 2003 Udskrevet til f?ngsel UoplystAndet Bortvist D d Fraflyttet Udskrevet mod givet rœd F?rdigbehandlet Udeblevet

Erfaringer i Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Næste step: omkostningsvægtet ydelsesstruktur samt ASI Forudsætninger: statistisk kompetence, organisatorisk forankring, personaleinddragelse, tid og ekstern bistand

Alle de ord Systemer: Akkreditering, Certificering (f.eks. ISO), EFQM Metoder: Audit, MTV, Benchmarking, Selvevaluering, Kvalitetsdeklarationer

Krav til amternes kvalitetsstandarder Standardernes rettes mod brugere, pårørede og samarbejdspartnere Kvalitetsdeklarationer om mål, aktiviteter, tilbud, procedurer, koordinering, regler, personalesammensætning, krav til eksterne institutioner, evaluering. Indsatsen evalueres i forhold til kvalitetsstandarden (kvalitative strukturstandarder)

Andre lande EMCDDA: årsberetning 2002: DK: Ingen formel kvalitetssikring Tyskland: Standarder for behandlingskvalitet Grækenland: akkrediteringsinstitut Sverige: Kvalitetssikring og evaluering af inst. beh. Finland: Kvalitetsstandarder for behandling

Betænkning 1434 Udsatteområdet er steget 7% pr. år uden viden om effekterne Effektmålinger kan muliggøre bedre ressourceudnyttelse Ingen evidens for sammenhæng mellem myndighedsstørrelse og faglig bæredygtighed/faglig kvalitet

Faglig bæredygtighed En enhed, der personalemæssigt, teknologisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt kan løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse. Decentral målfastsættelse vanskeliggør vurdering af målopfyldelse.

Sammenfatning Uklarhed om fælles mål Uklarhed om faglig bæredygtighed Uklarhed om bedste myndighedsstørrelse Uklarhed om effektivitet

Hvis kommunerne overtager myndighedsansvaret Større kommuner Specialiseret rådgivnings- og vejledningfunktion (til modvirkning af faglige tab) Fælles ensartede værkøjer og IT-løsninger om ydelser og rådgivning/vejledning Kommunerne ikke selvforsynende Fuld kommunal finansiering

Kvalitetssikring hvis kommunerne overtager myndighedsansvaret Vanskeligere betingelser Evt. kvalitetsdeklarationer Evt. eksternt fastsatte standarder for strukturer (certificering, akkreditering) Standarder og målinger for processer og resultater forudsætter nationalt kompetencecenter og lokal oprustning