Tillid og trivsel hånd i hånd SVENDBORG ANDELS- BOLIGFORENING
Indhold Tillid og trivsel hånd i hånd 3 Fra ord til handling 4 Hvad virker og hvordan 6 Nu ved den ene hånd, hvad de andre hænder laver 8 Menneskelige og økonomiske gevinster 9 Hvad skal en nøddeknækker kunne 9 Baggrund og udvælgelse af familier 10 Tillid og trivsel hånd i hånd er udgivet af Svendborg Kommune og Svendborg Andels-Boligforening. Januar 2011. Redaktion: FreelanceFyn Fotos: fagfotografen.dk Layout og print: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune 2
Tillid og trivsel hånd i hånd I det følgende gennemgås værktøjer og virkemidler, der har vendt mistillid og mistrivsel til tillid og trivsel i de familier, som nøddeknækkeren har arbejdet/arbejder sammen med i Udviklingsprojektet Nøddeknækkeren, som Svendborg Kommune og Svendborg Andels-Boligforening står bag. Sæt dig ned og lyt til hvad mennesket eller menneskene, der sidder overfor dig fortæller. I det øjeblik er der skabt kontakt. Og med den begynder tilliden langsomt at vokse. Og er der tillid, bliver det umulige muligt. Familier, både børn og voksne begynder at trives efter flere år, hvor forskellige kommunale tiltag og initiativer ikke rigtig er lykkedes. Nøglen er en nøddeknækker 3
Fra ord til handling I alt 10 familier har været/er inde i projektet i perioden 1.8.2008-1.11.2010. For fire af familierne er der fundet fremtidssikrede løsninger på deres problemer og de trives langt bedre. Andre fire familier er næsten nået i mål, mens der stadig arbejdes med de sidste to familier. Her et par eksempler på voksne og børn, der trods en række kommunale indsatser gennem længere tid hverken fungerede som familie eller individuelt. Nøddeknækkeren fik brudt den negative spiral. Familie 1 Dansk familie som har haft massiv indsats fra systemet i forhold til støtte til de to børn. Faderen har en psykiatrisk diagnose og moderen og faderen er stærkt knyttet til hinanden med manglende fokus på børnene. Familien følte ikke før at de blev forstået lyttet til. Der arbejdes meget med kommunikationen mellem fagpersonerne i kommunen og familien dette så familien synes de blev hørt og det er lykkedes at få familien til at deltage i samarbejdet. Der er arbejdet på at koordinere indsatserne på/ mellem voksen- og børnedelen. Der er forståelse for den løsning som p.t. er etableret for familien. Status: Sagen sluttet i Nøddeknækkerprojektet efter 1½ år Moderen kom sammen med børnene på døgninstitution til familieobservation. Faderen er flyttet i sin egen lejlighed. Moderen har opnået erkendelse af at hun på grund af sine psykiske vanskeligheder har behov for hjælp til at magte forældrerollen. Begge forældre er enige om at det skal være moderen, der plejer forældrerollen alene. Faderen magter det ikke på grund af sin psykiske lidelse. Familie 2 En grønlandsk mor med et barn som netop er flyttet sammen med ny kæreste. Drengen mistrives i børnehaven. Børnehaven oplever at mor har svært ved sætte grænser og være til stede i forhold til drengen og de er bekymrede for hans trivsel. De er også bekymrede for moderen, som har fortalt om sin egen barndom/ungdom med incest, vold og alkoholmisbrug. Familien oplevede til gengæld at de i børnehaven ikke passede godt nok på drengen. Der arbejdes med at skabe en tillidsfuld og god kommunikation mellem børnehaven og familien. Der arbejdes med at styrke moderen så hun bedre kan varetage voksenrollen overfor drengen. Dette gøres bl.a. ved at hun kommer i gang med at forbedre sine danskkundskaber, og efterfølgende starter uddannelse. Status: Familien var inde i projektet ¾ år. Trivslen i familien blev forbedret og de fik et godt samarbejde med daginstitutionen. Moderen gennemførte VUC kursus i dansk, engelsk og matematik. Familien har i en kort periode været tilbage i projektet, da 4
moderen havde kortvarigt behov for støtte på grund af mistrivsel (parforholdsproblemer). Dette at der var en livline, som kendte familien, da moderens traumer dukkede op gjorde at der kunne handles hurtigt i forhold til at få dem i trivsel igen. Familie 3 Enlig dansk mor med tre teenagere. Der har de sidste 10 år været bekymring i forhold til familien og der har været mange indsatser inde. Den yngste mistrivedes i skolen og var socialt isoleret. Der er bekymring i forhold til at man ikke synes moderen har forældreevne i at støtte og hjælpe sine børn. Det er svært at fastholde kontakten med moderen. Moderen oplyste at det var meget kaotisk i hjemmet, fordi de to ældste børn boede i lejligheden sammen med deres kærester og de var meget dominerende specielt den ældste. Den midterste gik på erhvervsforskole, men kom meget uregelmæssigt på skolen. Moderen ville ønske den ældste ikke boede hjemme mere. Der arbejdes på at den ældste kommer ud og bo for sig selv han støttes direkte i at finde bolig. Den midterste støttes i at fastholde uddannelse. Moderen støttes i at holde kontakten med systemet. Moderen støttes i at sige hvad hun mener og holde fast i det. Den yngste støttes i at få sociale kontakter og blive fastholdt i skolen. Status: Familien er i meget bedre trivsel. Den ældste bor for sig selv, og har netop afsluttet gymnasial uddannelse, og vil læse videre med det samme. Den midterste er i gang på pædagogseminariet og møder stabilt. Den yngste har støttekontaktperson, og der er søgt efterskole til hende. Moderen siger selv, at hun mere og mere siger fra i forhold til hvad hun synes er rimeligt, men hun synes fortsat det er svært. Moderen er meget åben og kommer til aftalte møder (næsten altid) og hun søger hjælp, hvis der sker noget. Den yngste er stadig meget ustabil. Har været med til kriminelle handlinger og trives ikke helt socialt. 5
Hvad virker og hvordan Nøddeknækkeren bygger derimod bro mellem familien og fagpersonerne og efterfølgende mellem fagpersonerne indbyrdes. Fundamentet til det første brofag lægges dog hos familien: I modsætning til den ofte store kreds af fagpersoner, der hver på deres fagområde forsøger at hjælpe en familie på fode igen, skal nøddeknækkeren ikke løse nogen defineret opgave. Jeg går ganske enkelt ud og ringer på familiens dør og fortæller dem, hvad jeg kan hjælpe med. Familien har forinden sagt ja til mit besøg. Og så sætter jeg mig ellers ned og lytter til det, som oftest bliver en hel livshistorie. Jeg hører om de krav og forventninger, som familien føler, de hele tiden bliver udsat for, og som de ikke kan leve op til. Det kan være fra forskellige kommunale sagsbehandlere eller det kan være fra pædagoger og lærere i børnenes børnehave og skole. Men jeg hører også om familiens ønsker og håb. Langt de fleste familier har et dybt ønske om at kunne få det bedre både med sig selv og med børnene. Og mange af dem har endda nogle forslag til, hvordan problemerne kan løses. Men hvor skal de henvende sig, når f.eks. deres sidste kontakt med sagsbehandleren resulterede i, at de følte sig misforståede eller henvist til en anden afdeling i kommunen, når problemet nu havde udviklet sig sådan og sådan. Efter at have lyttet til hvordan familien selv opfatter deres situation, er der opstået en kontakt og en tillid, der betyder, at familien er positive overfor samarbejde med kommunen/fagpersoner. Det kan 6
f.eks. være ved at deltage i et stormøde, hvor alle familiens problemer eksempelvis børn, økonomi, forsørgelse og sygdom kan tages op i fællesskab med de forskellige fagpersoner. Stormødet betyder, at alle fagpersonerne omkring familien, eksempelvis sundhedsplejerske, familierådgiver, børnehavepædagog, jobcenterkonsulent og misbrugskonsulent for første gang og sammen lytter til og taler med familien. Der skabes det uundværlige overblik og man begynder at se familien som en helhed. Først da kan det konstruktive samarbejde begynde. Et samarbejde, hvor familien og fagpersonerne i fællesskab sætter en række mål og delmål for at løse de problemer, der er grunden til, at familien ikke trives, hverken individuelt eller sammen. Nøddeknækkeren formår via sit dybe kendskab til familiens situation at formidle tunge indsatser/beslutninger til familien og samtidig bevare kontakten. Nøddeknækkeren bliver ikke afvist. Vi skal være opmærksomme på, at hver fagperson har sit mål med familien, men det er vigtigt i fællesskab at kunne prioritere, hvor indsatsen gør mest gavn i første omgang. F.eks. opstod kontakten til den unge grønlandske mor fordi hendes barn mistrivedes men nøddeknækkeren fokuserede ikke i første omgang på barnet men på moderen på vejen til målet blev barnets problem også løst, da moderen opnåede bedre trivsel. Nøddeknækkerens opgave er at få skabt eller genetableret kontakt og dialog mellem de to parter familie og fagpersoner. Og dernæst at få etableret et tættere samarbejde de enkelte fagpersoner imellem. Citater fagpersoner: Det er ikke kun familierne, der mister overskueligheden i systemet. Det gør behandlerne også. Det kan være svært at gennemskue, hvem der er omkring familien Nøddeknækkeren har altså en rolle i at gøre systemet mere gennemsigtigt for både familien og behandlerne omkring familien. 7
Nu ved den ene hånd, hvad de andre hænder laver Helhedstankegangen, der fordrer tæt kontakt og samarbejde på tværs af direktørområder, fagområder og -personer er essentiel i løsningen af de problemer, som de særligt udsatte familier har. Det tværfaglige samarbejde giver overblik og mulighed for at løfte i flok. Når den ene hånd ved, hvad den anden laver eller at der måske er behov for endnu en hånd, kan mistrivsel vendes til trivsel: Familie 1: Familie, hvor mor er alene med tre børn som alle mistrives. Fra kommunen (børne-unge) stilles der krav om, at mor skal yde en større indsats i forhold til børnene. Ved at være tæt på ses og opdages, at moderen på grund af psykisk handicap ikke er i stand til at udføre den opgave man forlanger. Moren får hjælp til at formulere, at hun ikke kan det, systemet beder hende om. Herefter sættes der hjælp ind, som ikke bindes op på moderens indsats, men som har fokus på ressourcer, der kan sættes ind fra den øvrige familie og kommunen. Børnene kan delvis støttes inden for familien og kommer i bedre trivsel, og det samme gør moderen. Familie 2: Familie med to børn. Hele familien mistrives og fungerer dårligt. Der er indsats i form af sundhedspleje og familierådgiver fra familiecentret i forhold til børnene, og team U er inde i forhold til de voksne. Hver fagperson har set en del af mistrivslen i familien, men der er ikke set samlet på familiens problematik. Nøddeknækkerindsatsen har i denne familie igangsat stormøder, hvor familien medvirkede. Gennem stormøderne fik fagpersoner og familien fælles syn/udgangspunkt, og der kunne laves fælles mål for udvikling i familien. Nøddeknækkeren, familien og fagpersonerne har en tæt kontakt og dermed bliver familiens ressourcer og problemer tydelige for alle, og dette har medvirket til målrettet handling hos fagpersonerne og ligeledes handling i familien. 8
Menneskelige og økonomiske gevinster Nøddeknækkerprojektet har nu været i gang i knap to år. At projektet indtil videre har været en succes, kan aflæses af de fremskridt, der er sket i de involverede familier, men også en større arbejdstilfredshed blandt fagpersonerne, når en indsats lykkes. På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at foretage en eksakt økonomisk opgørelse for nøddeknækkerens indsats. Al erfaring viser, at mislykkede indsatser koster menneskeligt og dermed også økonomisk. Hos familien betyder det endnu mere mistrivsel og øgede økonomiske udgifter for kommunen, når der skal sættes ind med yderligere støtte og nye tiltag. Fagpersonerne oplever de mange virkningsløse indsatser som frustrerende. En frustration, der ofte fører til udbrændthed, utilfredshed med ens arbejde og dårligt samarbejde og dermed en økonomisk konsekvens. Hvad skal en nøddeknækker kunne Nøddeknækkerprojektet har vist, at skal en sådan funktion lykkes, kræver det en kombination af en række faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Dette gælder først og fremmest evnen til at kigge på familien som en helhed, hvor der nok er problemer at løse, men også ressourcer at hente. Og lige så vigtigt, at viderebringe den forståelse til såvel familien som fagpersonerne omkring. Først da er der skabt et fælles fundament, som der kan skabes fælles løsninger ud fra. Andre væsentlige kvalifikationer er evnen til at kunne skabe kontakt, tillid, formidle, mægle, samarbejde og koordinere på tværs, styre processen samt besidde en stor portion vedholdenhed og tro på at indsatsen lykkes. Lige så vigtig er indsigt i forskellige livsstile, kulturer og personlighedsstrukturer. Nøddeknækkeren har været værdifuld til udvikling af en konkret metode til at håndtere familien som helhed. Denne metode kan med stor sandsynlighed være brugbar i andre sammenhænge. Ved videreudvikling af metoden anbefales støtte og sparring fra en udviklingsgruppe. Denne gruppe kan med fordel bestå af repræsentanter fra forskellige direktørområder og af forskellige fagpersoner. Herved sikres en helhedsorienteret tilgang, og endvidere vil en fremtidig implementering af lignende funktioner være afstemt med forskellige direktørområders aktiviteter og engagement. 9
Baggrund og udvælgelse af familier Svendborg Kommune kunne i 2005 konstatere, at en række særligt udsatte familier ikke profiterede af den indsats som kommunen ydede. Både børn og voksne trivedes dårligt. For at vende den negative udvikling, foreslås, at der bliver tilknyttet en særlig fagperson til familien. En person, der kan være bindeled mellem familie og kommune. Svendborg Kommune og Svendborg Andels-Boligforening søger på den baggrund om projektmidler til ansættelse af en casemanager (kaldet nøddeknækker) hos Landsbyggefonden. Fonden bevilliger økonomisk støtte til Udviklingsprojektet Nøddeknækkeren. Projektet startede 1.8.2008. Den i forvejen nedsatte styregruppe for helhedsplanen i boligområdet er også styregruppe for Nøddeknækkerprojektet. Gruppen består af repræsentanter fra forskellige direktørområder i Svendborg Kommune samt repræsentanter fra Svendborg Andels-Boligforening. Projektet procesevalueres hvert halve år af et eksternt konsulentfirma. I alt 53 familier bliver fundet egnede til at deltage i projektet. 10 familier, hvoraf halvdelen er danske og halvdelen med anden etnisk baggrund, bliver udvalgt. Andre kriterier som enlig forsørger, psykisk sygdom og alkoholmisbrug spiller også ind i udvælgelsen. Valget af familierne foretages af en tværfaglig visitationsgruppe, der består af den faglige leder i Familieafdelingen, en integrationskonsulent, begge Svendborg Kommune, en beboerkonsulent fra Svendborg Andels-Boligforening samt nøddeknækkeren. 10
Skole og SFO SSPkonsulent Sundhedsplejerske Rådgivningsog familiecenter Politi Daginst. Dagplejen Børne-Unge sagsbeh. Stendyssehaven Ungdomsklub Cosmos Værestedet Boligområdet Egen læge Familie Ungdomsrådgivning Socialfagligt center, handicap og psykiatri Økonomi Integration Aktiv Byhavegård Sygehuset Fritidsaktiviteter Arbejdsformidlingen PPR Jordemoder Familieamb. Alkoholbehandlingscenter Svendborg Behandlingscenter Svendborg Heldagsskole Fritidsfamilie Fritidshjem Støttekontaktperson Psykolog Distriktspsykiatrien Nogle familier samarbejder med rigtig mange forskellige fagpersoner. Og det betyder, at det ofte er svært for familien at finde rundt mellem de forskellige. Men også fagpersonerne selv kan nemt miste overblikket i dette komplekse system. 11
svb 2327