Opskalering og potentiale for implementering

Relaterede dokumenter
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Velkomst og introduktion til TReNDS

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Nitrat retentionskortlægningen

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Velkomst og introduktion til NiCA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Nitratreduktion i geologisk heterogene

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Oversigt over opdatering

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Udfordringer ved målrettet regulering af kvælstof og hvordan projektet TReNDS vil bidrage til en løsning

Modellering af strømning og varmeoptag

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Modelanvendelser og begrænsninger

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Notat om Nitratklassekortet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Økonomi, regulering og landbrugspakke

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Grundvandskort, KFT projekt

Opsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Bedre viden om uvedkommende vand

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

GEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen

Kapitel 1. Sammenfatning

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Transkript:

TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Resultater og anvendelighed Vi har ikke kunnet nå at præsentere alt mundtligt i dag Fokus på elementer der er tæt på operationelle Men de bygger på de detaljerede studier

Projektets formål Forbedre det faglige grundlag for en målrettet: National regulering: ID15 skala Lokal indsat: Sub-ID15 skala - Transport og omsætning af nitrat fra rodzone til vandløb - Lokalbaseret forvaltning

Mindre usikkerhed National regulering/id15 skala Bedre differentiering mellem ID15 oplande Nationale retentionskort, 2015 Retention (%) Retention (%) 100 80 100 80 60 60 40 20 40 20 GEUS, AU

Hyppighed Hyppighed Lokal indsats Beskrivelse af variabilitet indenfor ID15 opland N-reduktion i grundvand Figur der illustrere heterogenitet indenfor ID15 opland Stor variation mellem arealer = stor potentiale for differentiering 30% 25% 20% 15% 10% 5% Middel N-reduktion: 56 % 0% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% N-reduktion i grundvand Middel N-reduktion: 56 % N-reduktionsklasser i procent Lille variation mellem arealer = lille potentiale for differentiering N-reduktionsklasser i procent

Studier af processer på lille skala TReNDS tilgang Forbedring af grundlag for national regulering Metoder og koncepter Redox Lavbund GPR Opskalering Repræsentation af effekten af småskala processer på en relevant skala Input til lokal indsats Nationale retentionskort, 2015 GEUS, AU

Opskalering og operationalisering Opgave: Find en metode der kan beskrive variationen i effekten af lokale processer OG som er understøttet af eksisterende data på national skala Vil ofte medføre en simplificering/generalisering Metode/ koncept Data Opskalering Behov for Metoder der kan opdateres (udnytte ny viden) kvantificering af usikkerheder

Redox i undergrunden Operationelt baseret på eksisterende data Kan opdateres på basis af Nye målinger redox probe Forbedret hydrologisk modellering national eller detailmodel Bedre rumlig opløsning af data Ekspert viden Nye datatyper geofysisk?

Redox i undergrunden Usikkerhed Estimering af usikkerhed på redoxdybde Baseret på lokale informationer Kan opdateres på basis af nye målinger Øvrige forhold ikke analyseret i TReNDS Strømningsveje/hydrogeologi Terrænnær reduktion (over dræn)

Dræn - indsats Lokalisering af dræn netværk Regulering/anvendelse af virkemidler Opgørelse af areal/afløb for dimensionering GPR: ét værktøj til værktøjskassen Lokale målinger Muligt at inddrage lokale målinger til forbedring af beregnet drænafstrømning Værdifuldt datasæt til forståelse af Processer Småskala variation Udvikling af koncept

Dræn afstrømning Effekt af dræn opdeling mellem drænvand og infiltration til grundvand Rumlige variation Iversen, 2018 Stor rumlig variation i dræning Stor variation i dræn effektivitet Møller et al., 2018

Dræn afstrømning - opskaleret Regionalisering Arealanvendelse Naturgivne forhold Udfordring Få data til at verificere om samlet dræning og rumlig variation er korrekt Opskalering Typologier Konceptualisering/repræsentation i oplandsskala model Testes i national vandressource model (DK-model) Hydrograf signatur (Future Cropping) Schneider, 2018

Lavbundsområder Lavbundsområder kan potentielt fjerne store mængder nitrat Feltundersøgelser underbygger GOI koncept Reaktor Strømningsveje Ingen eksisterende operationel opskalering pga. stor kompleksitet i strømningsveje Ingen differentiering mellem oplande på basis af lavbunde i retentionskort Foto: Charlotte Kjærgaard GOI = Grundvands Overfladevands Interaktion

Variation i hydrauliske egenskaber af lavbund TReNDS tilgang Lavbundsområder Strømningskomponenter i lavbund: Vandbalancemodel

Lavbundsområder Oplandsmodel Tilstrømning fra bagland

Lavbundsområder Vandbalancemodel Hydrologiske parametre i lavbund er holdt konstant Input til lavbund varierer pga. arealernes beliggenhed i landskabet

400 Sum_in (m3/d) Lavbundsområder 2000 Sum_in (m3/d) 300 200 100 0 Balance på del-lavbundsareal 1500 1000 500 0 50 40 30 20 10 0 Dout (m3/d) 100 80 60 40 20 0 Dout (m3/d) OL (m3/d) OL (m3/d) 200 1600 150 1200 100 800 50 0 400 0

m3/d m3/d Lavbundsområder Balance for samlet lavbundsareal FENSHOLT ODDER 1600 8000 1400 7000 1200 6000 1000 5000 800 4000 600 3000 400 2000 200 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Dag Sum_in ET Gout Dout OL 1000 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Dag Sum_in ET Gout Dout OL

Lavbundsområder -udfordringer Regionalisering af lavbunde (reaktor) N-fjernelse N-produktion Betydning for samlet transport ikke for udnyttelse i målrettet regulering Kjærgaard, C. & Hørfarter R., 2018 Parameterisering af hydrology (geologi i lavbund) Omsætningsrater i forskellige flowkomponenter N-reduktion? N-produktion? N-reduktion?

Nye vandforvaltningsstrukturer Målrettet tilgang generel enighed om princip Størst effektivitet ved udnyttelse af variationer på lille skala Usikkerheden stiger for faldende skala Hvor langt ned i skala kan vi komme via regulering (hvilken usikkerhed er acceptabel)? Kan vi udnytte variationer på mindre skala via lokal inddragelse? Hvem skal bære ansvaret for usikkerheden

Opsummering Dræn Kan lokaliseres ved GPR + DualEM Forbedret kvantificering af dræns betydning for N- transport på basis af data, tracer test, model Redox Nyt instrument til kosteffektiv måling af redox i undergrund Ny metode til forbedring af nationalt kort over redoxdybde Lokal inddragelse Ny lokal vandforvaltningsstruktur Lavbund Kost-effektive metode kan anvendes til forbedret forståelse af strømningsveje Forbedret forståelse af omsætningsrater på basis af data og modeller Integreret model Nye koncepter og metoder til repræsentation af dræn og lavbund

Er vi i mål? TReNDS har bidraget med ny viden, instrumenter og metoder, der har skabt et væsentligt forbedret grundlag for : Den målrettede regulering fra 2019 (ID15 skala) Forståelse af processer og variationer på sub-id15 skala, som basis for En lokal indsats En fremtidig målrettet regulering på mindre skala

Er vi i mål? TReNDS har haft fokus på væsentlige videns huller, men dækker ikke alt Andre projekter har andre fokusområder I takt med ønsket om regulering på mindre skala vil der være øget behov for lokal procesforståelse og data