Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla



Relaterede dokumenter
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Alsidig personlig udvikling

Forord. og fritidstilbud.

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

9 punkts plan til Afrapportering

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Rapport for Herlev kommune

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Introduktion til MIO Aarhus

Tema Mål Metoder Handleplan

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Tema Mål Metoder Handleplan

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Fokus på det der virker

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Kan man generalisere fra 18 til alle dagtilbud? -Udvælgelse og generalisering i kvalitative undersøgelser

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Marte Meo-metoden. Indhold

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Børn og voksne i aktiv læring -

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Forord til læreplaner 2012.

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Indledning Pædagogiske overvejelser:

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Guldsmeden en motorikinstitution

Fælles læreplaner for BVI-netværket

DAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Konkrete indsatsområder

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Samling i børnehaven

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Evaluering af indsatsområder2014/15

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Transkript:

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver troen på, at alle har iboende potentialer til at udvikle kommunikationen i samspil med andre Metoden er ressourceorienteret og har sit værdisæt i den humanistiske tankegang, hvor mennesket betragtes som søgende efter at opnå et meningsfuldt samspil med andre. Derudover er det en central tanke i Marte Meo, at adfærdsproblemer oftest er en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. Marte Meo har sit teoretiske tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, som har lært os, at samspillet er af afgørende betydning for, at et barn udvikler sig til et psykisk sundt individ, og at det er igennem samspillet med andre, at barnet udvikler sig til at blive et kompetent og socialt menneske. Kilde: Pernille Roug, Marte Meo i praksis - Bedre samspil ved egen kraft.

Vores mål: at hvert barn bliver den bedste udgave af sig selv Vi er professionelle voksne, der har fokus på, hvad der skal til for at opnå et udviklende samspil hvert barn. Så for at vi kan indleve os i barnets perspektiv og rette vores opmærksomhed mod de ting, som børnene er interesserede i, gør vi følgende: Vi ser de initiativer barnet tager. Dette giver os mulighed for at se, hvad der optager barnet og vide, hvor i deres udvikling de er. Vi er sikre på at støtte deres udvikling der, hvor barnet er.

Hvad er meningen? Børn lærer kun nyt, når indholdet giver mening for dem og passer ind i deres erfaringsverden Vi følger barnets initiativer. Det er en stor anerkendelse for mennesket at blive fulgt i initiativet. Barnet opnår bedre selvværd og ønsker at tage flere initiativer. Vi bekræfter barnets initiativ. Vi lærer barnet gode adfærdsmodeller, når vi bekræfter deres initiativer. Barnet oplever glæde og stolthed samt opnår større selvregistrering. Vi benævner barnets initiativer. Her lærer barnet sproget, det øger koncentrationen, og barnet opnår bedre selvregistrering. Barnet lærer at præsentere sig selv. Vi udvælger barnets initiativer. Vi fortæller og viser barnet, hvad det må i stedet for, hvad det ikke må. Vi hjælper barnet med at lære, hvilke initiativer er passende at tage.

Børn ønsker at lære! Vi sætter ord på os selv som voksne. Vi hjælper barnet til at lære os at kende som voksne. Barnet oplever forudsigelighed og giver mulighed for at lære at holde fokus. Vi sætter ord på andre børn og omgivelserne. Vi giver barnet viden om andre børn og gør det muligt for barnet at blive socialt opmærksom og inkluderende. Vi hjælper barnet med at lære sprog og forstå omgivelserne. Børn ønsker at lære og samarbejde med os, når dette foregår i et trygt og positivt miljø. Vi skaber et godt læringsmiljø ved at se, hvilke niveau barnet har brug for at blive trinvis guidet på. Dette betyder, at vi ikke over- eller understimulere barnet.

Aktiv lytning - og så et svar Vi bruger aktivt den del af U-teorien, hvor vi er opmærksomme på, at det vi mener, tror vi ved eller fortolker ikke altid er det, hverken børn eller voksne oplever eller mener. Derfor stiller vi udforskende, nysgerrige samt uddybende spørgsmål Pædagogisk vægter vi spontanitet højt, hvor vi tager udgangspunkt i enten det pædagogiske personales engagement i forhold til en aktivitet (det smitter) eller i børnenes initiativer, det der interesserer dem. Derved er børnenes motivation for læring høj Her er 3-5 årige børn i gang med at lege med en katapult. Personalet griber nuet, lytter til deres snak, benævner det de laver, stiller og får stillet spørgsmål samt indgår i en dialog, hvor børnene får sat ord på deres oplevelser og udfordret deres forståelsesramme.

Formelle (strukturerede) læringssituationer Det er vores ansvar, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaer. Derfor har vi også formelle læringssituationer både inde og ude, hvor vi definerer læringsrummet

MIO - (Matematikken, individet, omgivelserne) matematisk udvikling i alderen 2 5 år af Hilde Skaar Davidsen, Inger Kristine Løge, Olav Lunde, Elin Reikerås og Tove Dalvang Matematik 2-3 års alderen Skelner mellem 1 og mange Henter på opfordring to genstande Viser interesse for rytme og bevægelse Skelne mellem begreberne stor og lille Ved hvilket overtøj der er brug for i regnvejr Er begyndt at bruge talord Jeg har tusind biler Deler én ud til hver Skelne mellem forskellige former Pege hvor forskellige kropsdele er placeret Kan finde magen til Ved hvad der er op og ned Lægger legetøj på dets rigtige plads

Læring med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe

Formelle læringssituationer Vi bruger de korrekte matematiske begreber i sammenhænge, der giver mening for børnene. Det udvider børnenes indsigt i begreberne og dermed deres forståelse af omverden. Ex. Et barn kommer ind og siger: hvor er der mange rektangler i fællesrummet. Børnene får mulighed for den samme læring på forskellige måder via differenceriede læringsmetode. Ex. Opgaver, fysiske øvelser, IPads og lege. Vi tager udgangspunkt i det, vi kan se virker i forhold til det enkelte barn.

Formelle læringssituationer

Formelle læringssituationer En stor international undersøgelse af ikke mindre end 36.000 børnehavebørn i England, Canada og USA har vist, at tidlig forståelse for tal hos børn i femårsalderen er en af de væsentligste indikatorer på senere gode skolepræstationer, målt når de er 7 og 14 år gamle.

Formelle læringssituationer

Forældresamarbejde omkring læring Børnene får Spillefidus med hjem en uge af gangen. Den indeholder: En ugle Et matematisk spil med tal Et danskspil med bogstaver Et hæfte hvor de skriver, hvordan det har været at have spillefidus på besøg, samt hvad de har oplevet.

Formelle læringssituationer Vuggestuebørnene skal fange cirkler og ellipser. De voksne sætter ord på farverne Her er fokus på begreber som putte i baljen, sidde ovenpå pyramiden samt farver og mængder

Formelle læringssituationer Her er der fokus på mængder, farver og former i vuggestuen

Formelle læringssituationer

Formelle læringssituationer Aktiviteter der minder om hinanden kan justeres i sværhedsgraden (farver, mængde, størrelse og kombinationen af dette) alt efter børnenes alder samt udviklingsniveau. Til venstre 5 årige børn og nedenunder 3 årige børn.

Formelle læringssituationer Engagerede voksne skaber rammer for læring og styrker børnenes evne til problemløsning, logiske overvejelser og flere strategier, der giver god grobund for tidlig læring Vi sætter matematiske ord på aktiviteterne, således at børnene langsomt men sikkert bliver fortrolige med matematiske begreber og symboler.

Formelle læringssituationer Formelle læringssituationer inspirerer ofte børnene, så de selv laver uformelle læringssituationer, hvor de leger og udvikler på de ting, de har lært.

Uformelle (ustrukturerede) læringssituationer Leg der udvikler sig til læring omkring vægtfylde, ligevægt samt begreber som tung, tungere og tungest, fordi de voksne sætter ord på og udfordre børnene

Uformelle læringssituationer Konstruktionsleg flere steder

Uformelle læringssituationer

Uformelle læringssituationer Sådan kan man også konstruere sit navn

Uformelle læringssituationer