Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole

Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Virksomhedsplanen er gældende for året 2015 Udarbejdet og senest revideret den 18. februar 2015 af André Gremaud, forstander Side 1

Navn Odder Produktionsskole Adresse Rønhøjvej 28 8300 Odder Telefon 86544200 Fax 86543831 E-mail ops@odderpro.dk Hjemmeside www.odderpro.dk Kommune Odder SE Nr. 12 14 23 90 Skolekode 727 350 Odder Produktionsskole er en selvejende undervisningsinstitution jfr. lov om produktionsskoler nr. 456 af 26.5.2012 Odder Produktionsskole blev oprettet af Odder Kommune i 1987 Indhold side 1 Målsætninger 2015 3 2 Årselever 3 3 Formål og virksomhed 4 4 Målgruppen 4 5 Undervisning og produktion 5 6 Almen undervisning 6 7 Ekskursioner og andre aktiviteter 6 8 Værkstedsundervisning 6 9 Sikkerhed og arbejdsmiljøet 7 10 Undervisningsmiljøet 8 11 Værkstederne 8 12 Optag, vejledning og udslusning 10 13 Praktik 11 14 EGU og STU 11 15 Kombinationsforløb 12 16 Projekter, konsortiet 12 17 Fysiske rammer 13 18 Energi (vand, varme, el) 13 19 Regler 13 20 Madordning 14 21 Uddannelse 14 22 Organisation og ledelse 14 23 Samarbejdspartnere 15 24 Organisationer 16 25 Økonomien 16 26 Lovgrundlaget 17 Appendiks A: Forklaringer af forkortelser 18 Side 2

1 Målsætninger for 2015 Hvert år formulerer skolens ansatte, lederen og bestyrelsen specifikke områder, der søges kvalificeret ved en særlig indsats. I en omskiftelig verden, kan vilkårene ændre sig hurtigt og dermed også forudsætningerne for de mål skolen har sat sig for det kommende år. 1.1 Erhvervsskolereformen 2014 Den 1. august 2015 træder erhvervsskolereformen i kraft. Herefter kan unge kun optages på grundforløb 1, hvis de som minimum har opnået karakteren 02 i fagene dansk og matematik. En ung som vil optages på G1 skal senest til august året efter afslutningen af 9. eller 10. klasse søge optagelse. Såfremt en ung ikke senest efter et år søger optagelse på G1 (og opfylder kravene for at kunne gøre det), skal vedkommende søge optagelse til grundforløb 2, G2. Optagelse til G2 sker ved en anvendelsesorienteret, skriftlig prøve, hvor den unge skal vise færdigheder i dansk og matematik, der svarer til karakteren 02. Produktionsskolerne er tiltænkt en væsentlig rolle i opkvalificeringen af de unge, der søger ind på G2. 1.2 Den kombinerede ungdomsuddannelse, KUU I udbudsregionen Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder har kommunerne besluttet at lægge hele KUU i regi af erhvervsskolen Learnmark i Horsens. Man har valgt en central model, hvor alle elever samles et sted. På den baggrund er hverken Odder Produktionsskole eller nogen af de andre produktionsskoler blevet en del af denne uddannelse. Et afklaringsforløb på produktionsskolen kan føre frem til at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan indstille en ung til KUU. 1.3 Antal deltagere i 2015 Andet halvår 2014 har været kendetegnet ved et massivt fald i elevtallet, hvilket har medført at der er blevet skåret ned i medarbejderstaben. Træværkstedet er lukket med udgangen af 2014. Vi håber, at kunne genåbne det i løbet af 2015. Med mindre der kommer en markant forbedring mht. antal elever, lukker også musikværkstedet i løbet af foråret 2015. Det er en selvstændig målsætning at opnå et stabilt elevtal for at kunne tilbyde et kontinuerligt og kvalitativt højtstående tilbud. Det er vigtigere at udsvingene ikke er for store end at elevtallet bliver så stort som muligt med efterfølgende nedgang til følge. Året 2015 vil på ovenforstående baggrund blive et år med fokus på økonomisk konsolidering og fokusering på de følgevirkninger EUD reform 2014 får for produktionsskolerne. Jfr. pkt. 1.1. Udviklingen i elevtallet vil være udslagsgivende om/hvornår skolens træværksted kan genåbnes, eller der evt. skal tænkes i et nyt og anderledes tilbud. 2 Årselever Gennemsnitligt har Odder Produktionsskole haft 40 årselever 1 (perioden år 2000 2014). I det seneste år, 2014, har årselevtallet været på 40,2. Året har været kendetegnet ved en noget uens fordeling, med væsentligt flere elever i det første end det andet halvår. Tendensen med et noget lavere gennemsnitligt elevtal forventes at fortsætte i 2015. 1 Se appendiks A, side 18, for beregning af en årselev Side 3

3 Formål og virksomhed Skolens formål bygger på lovbestemmelserne i lov om produktionsskoler og de dertil hørende bekendtgørelser. I loven beskrives formålet således: Produktionsskolen tilbyder kombinerede undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Der kan optages personer som led i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik og til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Produktionsskolen kan indgå aftaler med en kommune eller andre om indtægtsdækket virksomhed. Deltagerne skal have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark (have opholdstilladelse og være tilmeldt folkeregistret) for at tælle med som årselever, og dermed udløse statstilskud. Deltagere kan kun optages med statstilskud efter forudgående afklaring hos en sektoruafhængig vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, herefter kaldet UU. Der kan for den enkelte deltager højst medregnes et års produktionsskoleophold. Indenfor en kvote, der udgør 10 % af skolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan der i særlige tilfælde medregnes ophold af længere varighed. Alle tidligere forløb på en produktionsskole, dog ikke som aktiveret deltager, skal medregnes. 4 Målgruppen Skolens målgruppe udgøres af unge op til 25 år, der har opfyldt undervisningspligten. Der må ikke hjemtages statstilskud, hvis en ung allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Unge optages som led i deres afklaring mht. valg af uddannelse eller arbejde og med det formål, at de kan erkende egne styrker og muligheder. Det er alene skolens ledelse, der kan afgøre om en ung optages eller får mulighed for at fortsætte på skolen. Skolens leder kan uddelegere afgørelsen til en medarbejder. Indenfor 14 Side 4

dage fra start skal en vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, gennem sin vurdering 2 sikre, at en ung, der ønsker optag på produktionsskolen, tilhører målgruppen. Produktionsskolen er primært et uddannelses- og erhvervsrettet afklarings- og kvalificeringstilbud. Skolens målgruppe forventes ikke at ændre sig væsentligt i løbet af 2015. Siden efteråret 2014 tilbyder skolen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, for unge under 25, som har fået bevilliget et sådant treårigt, individuelt forløb (pkt. 14.2). Vi tilbyder fortsat erhvervsgrunduddannelsen, EGU, til unge, der visiteres til denne toårige uddannelse. Odder Kommune har nedsat et visitiationsudvalg, der godkender unge til EGU (pkt. 14.1). Der udbetales skoleydelse til: Unge under 25 år, der optages under frit optag eller som led i aktivering i op til et år. Og unge, der efter 12 mdr. skønnes at have gavn af et forlænget ophold, hvortil skolen kan gøre brug af en særlig kvote. Denne kvote beregnes hvert år som 10 % af det foregående års elevtal (antal deltagere, der udløser statstilskud). Der udbetales ikke skoleydelse til: Unge i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik og til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (kan medregnes i årselevopgørelsen). Med henblik på refusion af statens udgifter indberetter skolen de aktiverende myndigheder kvartalsvis om aktiviteten. Deltagere, der er optaget som led i EGU modtager løn i hht. lov om EGU. Unge, der er i et STU forløb modtager forsørgelse fra bopælskommunen. 5 Den kombinerede undervisning og produktionsvirksomhed Produktionsskolens undervisnings- og produktionsaktiviteter skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, forudsætninger og personlige mål. Produktionen i værkstederne er det centrale omdrejningspunkt for produktionsskolens virke. Produktionen er såvel middel som mål. Produktion kan kun virke som et effektivt pædagogisk middel, hvis den samtidig er et mål for skolens virke. Værkstederne danner rammen omkring produktive arbejdsfællesskaber. Antallet af unge i hvert værksted (normeringen) giver mulighed for, at løsning af konkrete opgaver tilrettelægges som et individuelt kvalificerende forløb, hvor personlig udvikling, faglige kvalifikationer og almene færdigheder styrkes. Produktionen kan have form af varer eller tjenesteydelser, der sælges på ikke konkurrenceforvridende vilkår. Produktionsskoleforløbet er især kendetegnet ved at tage udgangspunkt i det praktiske arbejde. Deltagerne indgår i et forpligtende praksisfællesskab i værkstedet med det formål at udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Den teoretiske undervisning bygger på deltagernes praktiske erfaringer og foregår hovedsageligt i tilknytning til arbejdet i værkstedet. Undervisningen retter sig i størst muligt omfang mod de krav, der stilles på erhvervsuddannelsernes grundforløb (1 og 2). Løsning af praktiske opgaver, og det dertil knyttede praktiske arbejde, skal styrke den enkelte elevs personlige udviklingsproces. For mange vil læringsmålene orientere sig mod optagelse på grundforløb 1 eller 2 på en erhvervsuddannelse. 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune udsteder en målgruppevurdering Side 5

Eleven skal inddrages i udformningen af sin uddannelsesplan og tilskyndes til aktivt at arbejde for at nå de mål, der er udstukket i planen. Almen dannelse, demokratiske værdier med rettigheder, pligter og ansvar skal være en naturlig del af denne proces. Produktionsskolens deltagere skal i hverdagen kunne møde et bredt spektrum af synspunkter, holdninger og udfordringer med det formål at gøre dem åbne overfor nye ideer og anderledes tanker, der kan få positiv indflydelse på deres nuværende situation og fremtiden. Produktionsskoledeltagerne gives medbestemmelse og medansvar i dagligdagen i anliggender, som de berøres af, og hvor der reelt kan gives dem et råderum (i henhold til love og vedtægter mm). Gennem medbestemmelse søges ansvarlighed og engagement øget. 6 Undervisning i dansk og matematik Skolen tilbyder undervisning i fagene dansk og matematik på skolen. Der er ansat en underviser på deltid til denne opgave. Undervisningen er tilrettelagt sådan, at emner og opgaver i størst mulig omfang tager udgangspunkt i de produktioner, deltagerne beskæftiger sig med i værkstederne. I samarbejde med Odder Ungdomsskole kan produktionsskolens elever gå op til afgangseksamen på hhv. 9. eller 10. klasses niveau. Det er dog en forudsætning, at en elev følger undervisningen over længere tid og rettidigt kan tilmeldes til eksamen. Deltagelse i almen undervisning er frivillig. Vi forlanger dog, at nye elever deltager i dansk og matematikundervisningen i mindst to lektioner, således at hver enkelt får mulighed for at stifte bekendtskab med en anden form for undervisning end den, de fleste har været vant til fra folkeskolen. 7 Ekskursioner og andre aktiviteter udenfor skolen Ekskursioner og ture kan arrangeres for deltagerne. Der er oftest tale om endags ture med et fagligt indhold, fx en fagmesse, besøg på en uddannelsesinstitution etc. Højskoleaktiviteter er integreret i skolens hverdag og gennemføres efter ideer og fælles drøftelser; f.eks. kulturelle arrangementer, temadage, foredrag, idræt, ekskursioner m.v. Skolen tilbyder deltagelse i fysisk træning (fx fitness). Det er frivilligt at deltage. 8 Værkstedsundervisning Det centrale omdrejningspunkt for den enkelte deltager er det praktiske arbejde og opgaveløsning i et af produktionsskolens værksteder. Lærerne skal stille relevante krav til deltagerne ud fra de tilbud og muligheder, der kan skabes. En kundeorienteret produktion er det primære pædagogiske middel og udgør et selvstændigt mål (jfr. pkt. 5). Produktionen er skoleformens helt særlige kendetegn og kan kun virke hensigtsmæssigt, hvis den foruden middel også er et selvstændigt mål. Med udgangspunkt i deltagerens valg af værksted, tilrettelægger produktionsskolelæreren rammerne således, at deltageren kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt i den retning, som er mest hensigtsmæssigt i forhold til den unges fremtid. For unge, der stræber mod en erhvervsuddannelse, vil målet være optagelse på et af grundforløbene. Side 6

Elementer fra den praktiske undervisning og opgaveløsning beskrives i deltagerens forløbsplan i registreringssystemet Nordplaner (nyt fra 2014). Såfremt en deltager har opholdt sig på skolen i mindst tre måneder, skal skolen udstede et kompetencebevis. Kompetencebeviset er siden august 2012 lovpligtigt (se pkt. 12.5). Læreren drager omsorg for, at de teoretiske læringsmuligheder, der opstår ved det praktiske arbejde, bruges til konkret faglig læring. Det praktiske arbejde, med læring som vigtigste formål, skal fremmes mest muligt, fx gennem opgaver med varierende indhold og sværhedsgrad. Tilbud og muligheder skal stå i forhold til relevante krav, der udfordrer den enkelte deltager og i videst mulig omfang understøtter læringsmålene på eud grundforløbene. Omgangsformen i værkstederne skal være fremmende for arbejdslyst, faglig glæde og ansvarsbevidsthed. Deltageren kan efter aftale med skolens ansatte skifte mellem flere værksteder. De enkelte værksteder kan samarbejde på tværs af faggrænser, fx i fælles projekter. Afsætning af produkter i form af varer eller serviceydelse kan for alle værksteders vedkommende ske på normale betingelser til private kunder såvel som til institutioner, virksomheder og foreninger. Produktionen må ikke give urimelig konkurrence til erhvervsdrivende. Det er et mål for skolen, at værkstedernes indtægter fra produktionen kan dække de direkte omkostninger i værkstederne. Når produktionen opleves som nødvendighed i hverdagen, virker den som et befordrende pædagogisk redskab. Produktionen er skolens vigtigste pædagogiske drivkraft. Det tilstræbes, at en evt. manglende egen motivation kompenseres af værkstedets og produktionens nødvendighed. Det er faglærerens ansvar at tydeliggøre denne nødvendighed, så den opleves umiddelbart af hver enkelt deltager. Skoleydelsen reguleres efter den enkelte elevs tilstedeværen og indsats. Eleven trækkes i lønnen, når vedkommende ikke yder det, der kan forventes, fx ved manglende deltagelse i arbejdsopgavernes løsning. Målet om balance mellem indtægter og udgifter kan erstattes af andre mål indenfor visse fagområder, fx uddannelsesmæssig kvalificering indenfor musik eller det pædagogiske område, hvor det er svært at skabe salgbare ydelser i tilstrækkeligt omfang. Det skal dog altid tilstræbes at skabe salgbare produktioner, også på disse områder. 9 Sikkerhed og arbejdsmiljø Forstanderen og sikkerhedsrepræsentanten har det overordnede ansvar for sikkerheden. Alle ansatte og deltagere skal overholde sikkerhedsbestemmelserne. På de enkelte værksteder er det lærerens opgave at sørge for den nødvendige instruktion i sikker brug af maskiner og redskaber samt anvendelse af sikkerhedsudstyr. Det er den enkelte værkstedslærers ansvar at gøre sikkerhedsrepræsentanten eller skolens leder opmærksom på sikkerhedsmæssige problemer. Odder Produktionsskole har i 2012 modtaget godkendelser fra Arbejdstilsynet, således at unge under 18 år fortsat kan bruge værkstedernes maskiner og eldrevne værktøj. 10 Undervisningsmiljøet Side 7

Produktions- og undervisningsvirksomhed skal foregå på en sådan måde, at et godt undervisningsmiljø sikres. Der skal jfr. lov nr. 166 af 14.3.2001 udarbejdes en vurdering af undervisningsmiljøet på skolen, det sker i samarbejde mellem skolens ansatte og deltagere. Undervisningsmiljøvurderingen er første gang udarbejdet i efteråret 2003. I 2006, 2008, 2011 og senest i 2014 er der lavet en undersøgelse, som er offentlig tilgængeligt på skolens hjemmeside. Næste vurdering skal senest udarbejdes i 2017. 11 Værkstederne 11.1 Grafisk værksted Værkstedets omdrejningspunkt er opgaver for eksterne kunder. Værkstedet har kunder, der kommer og får lavet alt fra logo og layout til færdigt tryk. Dvs. der bliver produceret tryksager som f.eks. visitkort, flyers, brochurer, plakater, medlemsblade og mindre bogproduktioner. Vi tilbyder også foto til tryksager i mindre omfang og kan tilbyde skæreplot til vinduer, skilte og tekstil. Kundeopgaverne vil ofte afspejle både det at være kreativ og finde på, men også det at arbejde systematisk og vedholdende med tingene, idet der arbejdes ud fra et fagligt omdrejningspunkt, så eleven kan se, at bag det at arbejde på computer ligger der også en faglighed, som f.eks. normer og sprogbrug. Værkstedet færdiggør det meste på en printer, men sender også til tryk. Gennem produktionen og oplevelser med kunder, møder eleven de krav, der stilles til tryksager, f.eks. at der skal rettes tekster til (også kunder kan stave forkert), og processen med at rette til, så kunden er tilfreds. Gennem arbejdet opnår eleverne kendskab til de professionelle programmer, der benyttes indenfor både kontor og grafiske virksomheder, da vi bruger Adob InDesign, Illustrator og Photoshop. Grafisk værksted arbejder desuden med (lettere) teoretiske med emner,som farvelære og brug af typografi og læsbarhed, layout, målgrupper og hvad der passer ind i flowet på værkstedet. Vi bruger email til kommunikation internt og til eksternt kommunikation med kunder. Hvis det er overskueligt for eleven, arbejder vi også med dokumentation af eget arbejde via blogportfolie og ideudvikling. I perioder starter dagen fx med tegneøvelser. Tegneøvelserne skal ses i forlængelse af metoder til ideudvikling og træning i at SE, mere end at blive god til at tegne. Hvor der er mulighed for det, samarbejder grafisk værksted med almen undervisning, og forsøger at tænke grafisk faglighed ind, hvor det er muligt. Fx. har vi udviklet stavehæfter med henblik på, lavet et tema om skriftbrug og typografi, arbejdet med formulering i fht. emails. osv. Værkstedet er velegnet for unge, der gerne vil forberede sig til f.eks. mediegrafiker, digital medie, handel og kontor, HF, HTX, men de fleste elever vil have god brug for at få arbejdsrutine på en computer. Der er mulighed for at arbejde med portfolie ifht. evt. optagelsesprøve på kvote-eud uddannelserne. Typiske situationer fra hverdagen: fotografering af nye elever til opslagstavlen, fremstille indbydelse til et arrangement, lave en PowerPoint for en ekstern kunde, opsætte et foreningsblad med fotoredigering og tekstredigering, lave tekst til et skæreplot til vinduer eller T-shirt. Side 8

Værkstedet tager også på ture i løbet af året, som f.eks. besøg på uddannelsessteder, kunstudstillinger eller hvad der nu kan passe ind. To gange om ugen dyrker vi fitness, som en del af værkstedstilbuddet. Formålet er at vi gør noget sammen ude af huset, og at vi får fokus på at træne kroppen i forhold til stillesiddende arbejde. 11.2 Køkkenet Køkkenet et selvstændigt værksted, der primært tilbyder unge undervisning i madlavning. Skolens køkken fremstiller den daglige kost for skolens deltagere og personale. Hovedsageligt til formiddagspausen og frokost, hvortil der tilberedes et egentligt måltid. Skolen har en sund kost politik, der har som formål at fremme god og varieret kost. Der kan lejlighedsvis leveres mad ud af huset afstemt efter deltagernes formåen. Deltagerne og personalet betaler for forplejningen. I undervisningen indgår hygiejne, korrekt behandling af madvarer og sikkerhed i omgang med redskaber og maskiner, i overensstemmelse med kravene herom. I deltagernes opgaver indgår også rengøring, vask af arbejdstøj og kontrol af fødevareleverancer. Køkkenet er underlagt løbende tilsyn af levnedsmiddelkontrollens smiley ordning. Egenkontrollener indført som sikring af gode standarter mht. hygiejne og sund kost. Odder Produktionsskole har siden 2009 opretholdt sin Elite smiley status for god køkkenhygiejne. 11.3 Metal/håndværk Metal/håndværkstedet udfører en bred vifte af kundeopgaver, hovedsageligt indenfor metalområdet. Den primære produktion retter sig mod private kunder eller som underleverandør til lokale virksomheder. Deltagerne oplæres i sikker betjening af værktøj og maskiner, der anvendes i de grundlæggende bearbejdningsteknikker indenfor metalfagene, fx skære, bukke, slibe, file, svejse etc. Produkter, der fremstilles orienterer sig efter kundernes behov. Der fremstilles typisk trapper, altaner, gitterlåger, grille, stålborde etc. Eleverne kan tilegne sig et svejsecertifikat hos skolens faglærer. Deltagerne instrueres i sikker brug af maskiner, der forefindes i værkstedet og i at forstå og overholde de arbejdsmiljøkrav, der stilles. Metalværkstedet er i 2011/12 flyttet ind i totalrenoverede lokaler. Den tidligere lagerbygning blev revet ned i 2011 og et nyt værksted blev opført i 2011/12. I 2015 udvider metalværksteder sin opgaveportefølje til at også at omfatte opgaver indenfor træfaget. På baggrund af nedgang i elevtallet blev træværkstedet lukket ned ultimo 2014, nogle af de opgaver, som træværkstedet hidtil at udført varetages derfor af metal/håndværk. Der indledes drøftelser med Reno Syd om istandsættelse af cykler til genbrug/salg. 11.4 Det pædagogiske værksted Formålet med dette værksted er, at unge kan stifte bekendtskab med fagretningerne pædagog og social- og sundhed. Størst vægt lægges på pædagogfaget, hvorimod SOSUdelen mest foregår som en praktikdel. Deltagerne er på skift i praktikforløb og korte forløb af nogle timers varighed på daginstitutioner og plejehjem. Værkstedet har et godt samarbejde med lokale institutioner, der giver skolens unge mulighed for at stifte bekendtskab med deres fagområde og afprøve deres tillærte viden. Side 9

Det er af stor betydning, at der, sammen med de unge, skabes handlemuligheder, og at hverdagen præges af aktivitet. Der foregår aktiviteter med børn her på skolen, ude på institutioner eller andre steder, fx i naturen. Skolens deltagere kommer i praktikforløb på institutioner, i skolefritidsordninger og plejehjem. På den måde får eleverne mulighed for at arbejde med alle aldersgrupper. Der laves projekter for og med børnene, fx at male ansigter, lave dukketeater, udendørs projekter, håndarbejde, syning etc. I sommerhalvåret bruges udearealerne på skolen og de nærliggende naturområder. Fitness indgår som en del af værkstedet faste aktiviteter. På det pædagogiske værksted tilstræber vi at få generel viden om arbejdet for og med mennesker. Fx diskuteres ud fra TV programmer eller artikler. Læringen omfatter også at lave en ansøgning, lære at lave en opringning, arbejde med at lave et budget og ikke mindst at være en aktiv deltager i hverdagen. 11.5 Musiklinjen Musiklinjen tilbyder undervisning i enkelte instrumenter og sammenspil. Der undervises i guitar, bas, trommer, keyboard, sang, hørelære og musikteori. Formålet er at fremme den enkelte deltagers individuelle evner og færdigheder til at spille sammen med andre. Når der er et tilstrækkeligt elevgrundlag, dannes et egentligt skoleorkester, der tilstræber at kunne tilbyde optræden ved offentlige og private arrangementer. Afhængig af sammensætningen af elever spiller holdet typisk til børnearrangementer eller optrædener på Efterskoler, i anledning af sidste skoledag eller andre arrangementer. Musiklinjen kan tilbyde forløb, der kvalificerer til at opnå færdigheder, der retter sig imod de kompetencegivende uddannelser indenfor musikområdet. At være elev på musikværkstedet kræver et vidst grundlæggende kendskab og færdigheder i mindst et instrument eller til det at synge. Hvis man er helt nybegynder bliver det for svært at følge med de andre. Vi har som et vigtigt mål at komme ud at spille for publikum. I lighed med træværkstedet er musik ramt af nedgang i elevtallet. I løbet af foråret 2015 vil udviklingen af elevtallet vise, om tilbuddet bliver bæredygtigt, således at det fortsat kan opretholdes. 12 Optag, vejledning og udslusning 12.1 Optagelse. Siden 2005 har landets UU-centre kompetencen til at vurdere og afgøre, hvorvidt en ung tilhører målgruppen for produktionsskolen eller ej. Alle unge skal ved optagelse igennem en samtale på et UU-center i deres bopælskommune. UU-vejlederne skal forud for optaget udfylde og underskrive et målgruppevurderingsskema. Skemaet tilsendes produktionsskolen. Kriterierne for optagelse på produktionsskolerne blev ændret i forbindelse med Ungepakke II med ikrafttræden fra 1. januar 2011 se under Målgruppen. For unge under 18 gælder, at ændringer i deres uddannelsesplaner skal meddeles UU. 12.2 Den primære, situationsbestemte vejledning af den enkelte deltager foregår i sammenhæng med arbejde og undervisning i hverdagen. Side 10

12.3 Den planlagte vejledning sker typisk ved periodiske samtaler, hvor der bl.a. aftales delmål for den kommende periode. Der er afsat fire hele dage i løbet af året udelukkende til individuelle vejledningssamtaler. For hver deltager udarbejdes en skriftlig plan for forløbet. Denne plan indeholder delelementer, som revideres i forbindelse med de periodiske samtaler (mindst hver 3. måned). Forløbsplanen består af tre dele: 1. samtale - fortsættelse... - afslutning. I sidste delen registreres, hvortil deltageren udsluses (uddannelse, arbejde, andet). Der sendes meddelelse til en vejleder i den respektive kommunes UU-center med oplysninger om, hvor den unge fortsætter efter produktionsskolen. Fra 2014 har skolen indført et databaseret system Nordplaner, der bruges til forløbsplaner og andet registrering af deltagernes forløb: praktik, samtalenotater, kombiforløb, kompetencebevis etc. Vejledning foregår i et samarbejde mellem den enkelte faglærer og skolens vejleder. Vejledningen af den enkelte elev skal rette sig mod realistiske mål, både erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Med baggrund i bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (kapitel 5) udvides kontakten og samarbejdet med UU. Al vejledning skal ske under hensyntagen til god etik og respekt for kravene om fortrolighed mht. udveksling af personfølsomme oplysninger. Alle unge, der indskrives på skolen, bedes godkende en aftale om at skolen må udveksle relevante oplysninger med andre myndigheder, UU, kommune, andre institutioner etc. Den enkelte elev forventes at være aktiv i planlægningen af sit eget videre forløb i forlængelse af produktionsskoleopholdet. I det omfang det er muligt, bør den vejledningsansvarlige lærer eller vejlederen følge eleven i opstartsfasen af det efterfølgende forløb. For unge under 18 år, kan forældre inddrages, såfremt det skønnes at være gavnligt. Forældre til unge over 18 år kan inddrages med samtykke fra den unge. Skolens vejleder understøtter faglærerne og varetager kontakten til UU, uddannelsesinstitutioner og andre aktører. 12.4 Udslusningsstrategi Jfr. Lovbestemmelse af 27. december 2003 er en strategi for udslusning af deltagerne formuleret og godkendt af bestyrelsen. Udslusningsstrategien fornys efter behov. 12.5 Kompetencebevis Siden marts 2012 skal produktionsskolerne udstede kompetencebeviser til deltagere, der har været på skolen i mindst 3 måneder. Jfr. lov nr. 270 af 27. marts 2012. Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb og dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Det forventes, at kompetencebeviset vil kunne forbedre de unges chancer for efterfølgende at opnå merit i forbindelse med påbegyndelse af en erhvervsuddannelse eller for eventuelt at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed, fordi beviset dokumenterer, hvad eleven har lært på produktionsskolen. Kompetencebeviset udarbejdes med baggrund i værkstedernes kompetencetavler og de samtaler, der holdes med hver enkelt deltager. Det it baserede registreringssystem Nordplaner understøtter udarbejdelsen af kompetencebeviset. Side 11

13 Praktik I forbindelse med vejledningen oplyses deltagerne om mulighed for praktik i private virksomheder eller offentlige institutioner, samt tilbud om evt. supplerende anden undervisning. Vi bruger praktikmuligheden i stort omfang, da den bidrager væsentligt til elevernes afklaring mht. valg af uddannelse. Skolen tilsender praktikstedet et skema til vurdering af praktikantens indsats under opholdet. Praktikophold er uden lønomkostninger for arbejdsgiveren. Udtalelser fra praktiksteder kan vedlægges kompetencebeviset. 14 Erhvervsgrunduddannelse, EGU og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU 14.1 EGU. Det er aftalt med Odder Kommunes jobcenter, at visiteringen til EGU foregår via et visitationsudvalg, der mødes efter behov. Deltagere med bopæl i Århus Kommune visiteres til EGU Århus; det sker efter aftale med den unges UU vejleder. Der er behov for at iværksætte flere EGU forløb, men adgangen begrænses af manglen på pladser i private virksomheder. Der er en betydelig udgift for en virksomhed forbundet med en EGU elev, idet elevlønnen skal afholdes af praktikvirksomheden. Hidtil er aftaler hovedsageligt indgået med offentlige institutioner. Tilskuddet til elevlønnen bortfaldt i 2014, hvilket gør det endnu sværere at finde private praktiksteder. 14.2 STU. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, er et treårigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge med særlige behov. Det er den unges bopælskommune, der bevilliger uddannelsen. Siden 2014 tilbyder vi denne uddannelse som et dagtilbud med følgende fagretninger: servicefag indenfor mad og ernæring det pædagogiske område, omsorg og børn og håndværk. 15 Kombinationsforløb Almindeligvis skal unge tilbydes et kombinationsforløb på en erhvervsskole indenfor tre måneder fra start. Et kombinationsforløb aftales med en erhvervsskole (teknisk skole, handelsskole, SOSU etc.), varigheden er mindst to og højst fem uger. De timer, der anvendes til kombinationsforløb, skal medregnes i 1/3 regel (max. 1/3 af den ugentlige undervisningstid må anvendes til undervisning efter anden lovgivning). Et evt. fravalg af kombinationsforløb skal begrundes (særligt skema skal udfyldes). 15.1 Samarbejdsaftaler om kombinationsforløb Vi har et formaliseret samarbejde med flertallet af erhvervsskoler i området, særligt med henblik på kombinationsforløb. Der er indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med alle erhvervsskoler, der er relevante; herunder Aarhus Tech, Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder, Aarhus Social- og Sundhedsskole, Sansestormerne i Risskov. 16 Projekter, jobtræning, praktiksteder, konsortiet Side 12

Der kan igangsættes nye projekter der er forenelige med deltagernes behov, skolens udvikling i øvrigt, samt lokale interesser. Kursusaktiviteter kan i projektform udbydes som indtægtsdækket virksomhed. Produktionsskolen tilbyder jobtræningsforløb, praktikforløb for elever fra 9. eller 10. klasse og praktikforløb for studerende. Produktionsskolen tilbyder ansættelse i job på særlige vilkår m.v. (socialt kapitel). 16.1 Særlige projekter. Siden 2010 samarbejder vi med den tyske WerkstattSchule i Hannover om et udvekslingsprogram, IdA 3. Formålet er at give især tyske deltagere mulighed for et to-fire ugers ophold hos os. Vi har igen indgået en aftale om ophold på vores skole, et i foråret og et i efteråret 2015. I april måned deltager et hold elever og en lærer i et EU støttet projekt i byen Corleone på Sicilien. Formålet er kulturel udveksling med unge fra byen og et konkret projekt hvor de unge skal etablere en legeplads. Projektet er kommet i stand som en del af samarbejdet i konsortiet, jfr. næste afsnit. 16.2 Konsortiet af danske Produktionsskoler. Odder Produktionsskoler har i 2009 indgået et formaliseret samarbejde, som er beskrevet i en egentlig samarbejdsaftale for de fem skoler, der tilsammen danner Konsortiet af Danske Produktionsskoler. Disse skoler er Korsør, Randers, Kalundborg, Nykøbing-Falster og Odder. Odder Produktionsskole kan som medlem af Konsortiet indgå i projekter, der omhandler skoleudvikling, international udveksling mm. Projekterne gennemføres i samarbejde med andre danske og udenlandske produktionsskoler. 17 De fysiske rammer og infrastrukturen Odder Produktionsskole ejer sine bygninger der ligger på Rønhøjvej 26 og 28 i Odder by. Odder Produktionsskole købte 1. april 2003 bygningerne af Odder Kommune. Indtil da lejede skolen de samme bygninger af kommunen. Postadressen er Rønhøjvej 28, 8300 Odder. Bygningerne er velegnede til produktionsskoleformål. Bygningerne renoveres løbende og tilpasses til evt. nye formål. Fx blev det tidligere tekstilværksted i 2008 indrettet som til grafisk værksted. I 2010-11 blev den tidligere lagerbygning (vinkel på hovedbygningen) brudt ned til sokkel og genopbygget som nyt metalværksted. På den måde er det samlede værkstedsareal forøget med 145 m2. I 2013 har skolen investeret i et nyt, tidssvarende telefonsystem, der gør den centrale omstilling overflødig. Al telefoni er digital og baseret på mobiltelefoni. Skolen er blevet opkoblet på det fiberoptiske datanet i efteråret 2013. 3 Integration durch Austausch Side 13

18 Energi (vand, varme, el) Skolen bestræber sig på at spare på el, vand og varme. Varme: Der spares på varmen ved at sænke rumtemperaturen i weekender og ferier. El: Der spares på el ved at overvåge tørretiden på vasketøjet og ved at slukke unødvendig belysning og udsugninger. Almindelige glødepærer er blevet erstattet af lavenergipærer. Ældre armaturer med lysstofrør er udskiftet indenfor de seneste på grafisk, metal og pædagog/sosu værkstederne. Senest er konventionelle lysarmaturer på kontorerne erstattet med højfrekvente lysstofrør. I sommeren 2012 har skolen etableret et 6 KW solcelleanlæg på den nye, sydvendte tagflade på metalværkstedet. Samtidig blev et større energirenoveringsarbejde sat i gang: træværkstedets loft på 236 m2 blev isoleret med yderligere 200 mm og er desuden blevet beklædt med lyddæmpende loftsplader og nye lysarmaturer. Ejendommen Rønhøjvej 26 blev i efteråret 2010 tilsluttet til fjernvarmenettet. Alle bygninger er herefter tilsluttet fjernvarme. 19 Regler på skolen Skolen har et regelsæt, der løbende vurderes og justeres. Dette regelsæt omhandler bestemmelser om god opførsel, orden, sikkerhed, pauser, spisetider, udlån af skolens lokaler og udstyr etc. I skolens velkomstpjece er de vigtigste regler formuleret. Alle deltagere får udleveret en sådan pjece forud for optagelse på skolen. Det er skolens politik at regler dannes i et forpligtende samvær mellem deltagere og skolens personale. Det tilstræbes at have så få regler som muligt og fremme elevernes evne til at begå sig uden stram regelstyring. 19.1 Rygepolitik: rygning tillades kun udendørs. De enkelte værksteder administrerer selv, hvornår der må ryges. 19.2 Alkoholpolitik: det er ikke tilladt at indtage alkohol på skolen. Siden 2014 er al indtagelse af alkohol også til festlige lejligheder ophørt. På ture og ekskursioner ud af huset er al konsum af alkoholiske drikke forbudt. Skolens leder kan ved særlige lejligheder dispensere fra reglen. 19.3 Narkotikapolitik: Skolen har et nul tolerance i forhold til narkotika. Hvis vi har en mistanke om misbrugsproblemer hos en ung, henviser vi den unge til en misbrugskonsulent. Såfremt en ung har et erkendt misbrugsproblem eller vi vurderer at han/hun har et, så forlanges at vedkommende deltager i et behandlingsprogram. Opbevaring, handel med eller konsum af narkotiske stoffer nogen steds på skolen medfører bortvisning fra skolen. 20 Madordningen Alle deltagere og medarbejdere er med i skolens madordning. Betalingen reguleres i forhold til omkostninger og prisstigninger. Ordningen reguleres således, at den balancerer økonomisk. Ansatte og deltagere over 18 år betaler fuld pris, deltagere under 18 år betaler en reduceret pris, der gradueres efter om en ung er ude- eller hjemmeboende. Der lægges vægt på ernæringsrigtig og alsidig kost. 21 Uddannelse af medarbejdere Side 14

De ansatte kan efter forudgående aftale med forstanderen og under hensyntagen til skolens budget deltage i relevante efteruddannelseskurser af faglig og pædagogisk art. Skolens ansatte bør i videst mulig omgang deltage i de faglige kursustilbud, som udbydes af skoleforeningen, PSF. Det er fx introduktionskursus for nye medarbejdere, grundkurser i pædagogik, vejledning og psykologi. Deltagelse i disse og andre kurser aftales med skolens forstander og under hensyntagen til skolen drift. 22 Organisation og ledelse Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Der henvises til skolens vedtægter og forretningsorden. 22.1 Bestyrelsen Bestyrelsen konstituerer sig efter hvert kommunevalg, dvs. hvert 4. år. Efter det seneste kommunalvalg, den 19. november 2013, er skolens bestyrelse sammensat på følgende vis: Rie Ramsdal Jensen Hans Hammann Elsebeth Bertelsen Ole Stounbjerg Anette Pedersen Bent Jochumsen Uffe Beck Christensen Gitte Soelberg formand, udpeget af Odder Kommune næstformand, udpeget af Odder Kommune udpeget af LO Leder, Jobcenter Odder, udpeget af skolens bestyrelse udpeget af Odder Kommune udpeget af DA Medarbejderrepræsentant UU og Odder Ungdomsskole, udpeget af skolens bestyrelse som medlem uden stemmeret 22.2 Skolens ansatte Uffe Beck Christensen Faglærer metal og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen Bente Asbjørn Jørgensen Faglærer IT/grafisk Jakob J. Nielsen Jeppe W. Christensen Rikke Kring Kirsten Dahl Marianne Tellerup Faglærer musik (20 timer/uge) Faglærer musik (20 timer/uge) Faglærer pædagog/sosu Administrativ medarbejder, bogholder Faglærer køkken Side 15

Annette Bondesen Pernille Andersen Vejleder, deltid Underviser, deltid Skolen har pr. 1. april 1997 indgået organisationsaftale med LC/DPL og finansministeriet. Uffe Beck Christensen er sikkerhedsrepræsentant. 22.3 Skolens ledelse André Gremaud er skolens leder siden 2002. 23 Samarbejdspartnere Produktionsskolen tilstræber et godt og aktivt samarbejde med relevante lokale myndigheder og instanser; særligt med henblik på unge indenfor skolens målgruppe. Odder Kommunes sagsbehandlere, Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Odder/Skanderborg og vejlederne fra de tilstødende kommuners UU, Aarhus, Skanderborg, Samsø og Horsens er vigtige samarbejdspartnere. SSP er rammen om det kommunale samarbejde mellem de sociale myndigheder, skolerne og politiet. Odder Produktionsskole er i løbende kontakt med SSP konsulenten, som deltager i udvalgte møder sammen med skolens ansatte. Formålet er at skabe en tæt kontakt mellem de ansatte og konsulenten, der bl.a. har som opgave at koordinere det kriminalpræventive arbejde. Medarbejderne fra Ungdomsskolen og Produktionsskolen er repræsenteret i hinandens bestyrelser (som bisiddere). Vi samarbejder med SSP koordinatoren og misbrugscentret i Odder Kommune. Kalundborgegnens Produktionsskole, Korsør Produktionshøjskole, Randers Produktionsskole, Multi-Center Syd i Nykøbing Falster og Odder Produktionsskole har tilsammen dannet Konsortiet af Danske Produktionsskoler, jfr. pkt. 16.2. 24 Produktionsskolernes organisationer i Danmark: Produktionsskoleforeningen, PSF Uddannelsesforbundet, sektionen for ansatte ved produktionsskoler Forstanderkredsen, FK Ledernes organisation for produktionsskoler, LP 25 Økonomien Side 16

Odder kommune yder et årligt grundtilskud (lovbestemt jfr. finansloven). Grundtilskuddet udbetales hvert år i januar måned. Staten yder taxametertilskud til de deltagere, der ikke har mere end 12 måneders produktionsskoleophold bag sig (frit optag). Undtagen er de deltagere, der indgår i 10 % kvoten efter særlige regler herfor. Desuden medregnes ikke ophold, hvor eleven er aktiveret (i henhold til Lov om aktiv social- eller arbejdsmarkedspolitik) i optællingen. En årselev beregnes som en deltager med 30 timer pr. uge i 40 uger, dvs. 1200 timer. Finansieringsomlægningen betyder at produktionsskolen hvert år skal underrette deltagernes bopælskommune pr. 5.9. om varigheden af opholdet for de unge, der på skæringsdagen havde bopæl i kommunen. Kommunerne skal orientere produktionsskolen forud for optagelsen om en elev er aktiveret. Revisionsfirma: Dansk Revision, v/per Laursen, reg.revisor, Viby J. Bank forbindelse: NORDEA BANK, Odder afdeling. For at sikre skolens kontante indestående bedst muligt (statsgaranti for indskud) har skolen desuden indeståender i Spar Nord Bank og Jyske Bank i form af rentegarantikonti med en fast løbetid på 3 år (aftalerne udløber i september 2015). Realkreditinstitut: Nordea Kredit Skolen udbetaler skoleydelse til deltagerne. Undtaget er de i bekendtgørelse om statstilskud, skoleydelse m.v. 13 nævnte deltagere. Skoleydelsen refunderes med 100 % af staten. 26 Lovgrundlaget LBK nr. 456 af 23.5.2012 om produktionsskoler LBK nr. 298 af 30.4.2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv LBK nr. 166 af 14.3.2001om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr. 737 af 28.8.2002 om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering mm. LBK nr. 270 af 27. marts 2012 om udstedelse af kompetencebeviser 26.1 Bekendtgørelser Nr. 1274 om sociale klausuler Nr. 1237 om revision og tilskudskontrol Nr. 1236 om regnskab Nr. 1473 om kommunalt bidrag Nr. 1247 om statstilskud Side 17

Nr. 12 om ophævelse af BEK om kommunale bidrag for deltagere Nr. 545 om ophævelse af BEK om indtægtsdækket virksomhed Nr. 725 om deltagerråd Nr. 683 om indhold og tilrettelæggelse 26.2 Skrivelser SKR nr. 9188 om ændring af reglerne for ekskursioner og udvekslingsophold i BEK 683 Appendiks A: Forklaringer af forkortelser og begreber, der anvendes i teksten UU SU EUD G1 G2 EGU STU KUU PSF SSP Årselev Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den kommunale, sektoruafhængige vejledningsinstans for kommunens unge Statens Uddannelsesstøtte. SU er for unge over 18 år i uddannelse. Erhvervsuddannelse Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse, 20 uger Grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse, 20 uger Erhvervsgrunduddannelsen. Toårig ungdomsuddannelse med fortrinsvis praktisk indhold. Elevløn, ikke SU berettiget. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. En treårig ungdomsuddannelse, der kan iværksættes af bopælskommunen. Er ikke SU berettiget. Den kombinerede ungdomsuddannelse er ny med opstart 1.8.2015. KUU er SU berettiget. Der er i alt 2500 pladser fordelt over hele landet. Produktionsskoleforeningen. Skoleforeningen er fællesorganisationen for landets 83 produktionsskoler Samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet Et teknisk begreb, der er udtrykt for beregninsgrundlaget for statens bidrag/taksameter. 1 elev - 30 timer pr. uge - i 40 uger = 1200 undervisningstimer = 1 årselev Side 18

Side 19