ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE



Relaterede dokumenter
Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Interaktiv Whiteboard og geometri

Cykel Design Kost Motion

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Bedømmelseskriterier Naturfag

Videnskab & Teknologi

Opgave 1 -Tages kvadrat

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

LEGO Education WeDo. Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

Hvad synes du om indholdet af kurset?

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Kreativitet og design.

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til klasse

I det følgende beskrives, hvad der er foregået i modulerne. Undervisningsmaterialet/ beskrivelserne af de to case findes i bilagene

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Mål for forløb På tur i vildmarken

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

3 naturvidenskabelige projekter

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan for matematik i 4. klasse

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.

Svendborg Gymnasium og HF

Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet. Elektronisk portfolio

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Undervisningsbeskrivelse

Kodning i Scratch. Kodning og programmering for 3. klasserne på Frederiksberg

Mælkeby, matematik, klasse

Fysik B stx, juni 2010

Møde med Uddannelsesansvarlige

Progressionsplan for digital dannelse

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever Engelsk FS kl Salen

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Guide til lektielæsning

Matematika rsplan for 6. kl

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Transkript:

ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE

Introduktion: Vi er tre 9 klasser på Virum Skole, der alle er deltagende i MAT-NAT verdensklasse. Vi havde bl.a., med baggrund i andre erfaringer med Robolab, besluttet os for at afviklingen af dette projekt måtte ligge i nogle af skolens Flex-uger. Det er uger, hvor få lærere er på klasserne, og hvor man har eleverne mange timer sammenhængende. Afviklingen af vores Robolab-projekter har ligget i ugerne 2, 3 & 4 2002. Virum gymnasium, som vi samarbejder med, havde afviklet deres i efteråret 2001. Vi havde derfor gode forudsætninger, idet førstehåndserfaringer med materialet mellem unge mennesker kunne diskuteres med lærergruppen derfra. Overordnede mål for forløbet: Eleverne skal udvikle matematiske-fysiske kompetencer. Evnen til at samarbejde skal udvikles. Eleverne skal kunne systematisere og rapportere en problemløsningsproces på en simpel og letforståelig måde, hvor kun de væsentligste aspekter blev belyst. Eleverne skal opleve matematik og fysik på en ny måde. Eleverne skal opleve en glæde ved de naturvidenskabelige fag. Overvejelser over undervisningens gennemførelse: Vi lærere holdt et forberedende møde, hvor vi drøftede forskellige forhold, så som: hvor længe, i timer og dage, forløbet skulle vare, hvorledes fordelingen af lærer-imput og elevarbejde skulle være, de enkelte delforløbs varighed hvilke forudsætninger eleverne skulle have, grupperingerne, hvordan elevrapporteringen skulle være. For alle tre klasser blev organisationsstrukturen nogenlunde således : En introduktion i form af lærer-gennemgang, der var mundtlig og praktisk funderet med støtte fra bærbar PC og dataprojektor. Varighed : 2 lektioner. Indhold : Gennemgang af vores selvproducerede materiales introsider, RCX, tårn, programmel, rapportering, materiale og praktisk håndtering af dette. Derpå 3 sammenhængende tidsperioder af 4 timers varighed hver gang. Disse tidsforløb var inddelt i en række delprojekter, der indeholdt følgende Mette Højberg, Michael Garde, Allan Ramsby, Niels Peter Hansen / 2

overskrifter : Afkodning af program (teori), Øvelser og klods ( 5 bundne opgaver), Konkurrence 1 (Kør én meter), Konkurrence 2 (kør x meter), Bedste fart og acceleration, Konkurrence 3 (Træk du stærke), Oprydning og sortering. De fleste delforløb havde karakter af : en meget kort lærerintroduktion, hvorefter elevernes selvvirksomhed var omdrejningspunktet. Konkurrenceelementet mente vi nok ville have en positiv effekt, og som en kuriøs indslag havde vi udfærdiget diplomer til bedste hold i hver konkurrence. Total tid 14 timer. En af de mere åbne forhold var tid til rapportering. Vi havde, pga. en meget stram tidsstyring på vore flexuger, ikke de store muligheder for i den efterfølgende tid at afsætte skrivetid. Vi mener, at en rapportering bør foregå, medens arbejdet pågår eller lige umiddelbart efter. For nogle af vore hold vidste vi, at en god arbejdsdeling sikkert ville muliggøre en del skrivearbejde, medens arbejdet stod på for andre måtte vi henviste til hjemmearbejde. Denne antagelse viste sig at holde stik! Vi drøftede længe, hvilket redskab rapporteringen skulle foregå i. Vi kom til den konklusion, at Logbogen ikke ville være velegnet i denne sammenhæng. Af flere grunde : Softwaren var ny for eleverne, og vi mente at koncentrationen skulle være om Robolab-Inventor. Vi havde et generelt tidsproblem mht. rapporteringen, og ville derfor ikke med indførelse af nyt værktøj skabe yderligere forhindringer for eleverne. Endelig havde vi brug for, at eleverne kunne tage digitale billeder og klip fra Robolab-Inventor og sætte disse ind i deres rapporter. Det kan Logbogen ikke! Der blev rapporteret i Word. Overvejelser over undervisningsmateriale i form og indhold: 7 bærbare Pc er samt et tilsvarende antal legokasser. Klassestørrelser på omkring 23 elever. Brug af eget klasselokale og gange! Vi måtte efter nogen afsøgning af Internettet for lærer-produceret materiale til Robolab konstatere, at specielt gymnasierne havde lagt materiale ud, men at dette ofte var af en sådan sværhedsgrad, at vi ikke umiddelbart kunne bruge det på vores elevgruppe. Vi ville ikke bare køre efter det vejledningsmateriale, der fulgte med vore Robolabkasser. Og vi ville gerne sikre os rimelige faglige enkle problemstillinger, som eleverne ville kunne forholde sig til eller gøre brug af i øvelserne og konkurrencerne. Materialet skulle gerne have en karakter i indhold og opsætning, så det forekom let at gå til, og ikke ville give anledning til en byge af spørgsmål til Mette Højberg, Michael Garde, Allan Ramsby, Niels Peter Hansen / 3

læreren. Faktisk var det et forhold, vi gjorde en del ud af! Det, at vi lærere ikke kendte alle de rigtige svar på de løsninger, der måtte være. Materialet skulle have en rimelig ensartet fremtoning. Kør 1 meter : Her var mange muligheder for try and error og/eller enkel matematisk beregning af deres variables indstilling. Kør x meter : Her var der igen mulighed for try and error men måske mere oplagt enkel matematisk beregning af deres variables indstilling, så de ramte det ønskede på den korte tid, der var afsat til gennemførelse af denne konkurrence. Fart og acceleration : Her lå dels et fysisk-matematisk begreb, som eleverne kender til bevægelse over tid, dels muligheden for at inddrage fysiske måling enkelt (timeren) uden at skulle være i fysiklokalet. Endvidere kunne kurveforløb, stigende, faldende og jævne drøftes. Proportionalitetsbegrebet. Træk du stærke : Denne konkurrence nåede ikke alle hold at gennemføre. Ideen var at beskæftige sig med få/enkle problemstillinger/begreb kraft. Kraftmåleren let at bringe i brug (også uden for fysiklokalet). Her ville såvel udveksling som konstruktion kunne betyde meget for resultat. Der skulle være en fælles introduktion til forløbet og til programmet især ikoner/programmeringssprog/download/fejlsøgning/. Evaluering (lærer-betragtninger) : Meget stor grad af arbejdsiver. Stort set alle grupper var ivrige efter at komme i gang. Mange havde store forventninger til projektet og viste stor entusiasme. Præsentationsmaterialet blev modtaget godt og skabte et godt startgrundlag. Mange grupper havde en fin arbejdsdeling og kunne forholdsvis hurtigt gå i gang med at løse en given opgave. Der var lagt op til, at alle skulle prøve både at bygge på robotten og at programmere den. Mange grupper havde problemer med at lave holdbare robotter og brugte således uforholdsvis meget tid på at få tingene til at sidde ordentligt sammen. Skuffende få løste opgaverne matematisk, men benyttede trial and error i stedet. Mange grupper gav udtryk for, at tiden gik for hurtigt. De havde næsten ikke tid til pauser. Måske var der for mange opgaver i forhold til den tid, vi havde sat af? Konkurrenceelementet var uden tvivl motiverende, men flere grupper kunne godt tænke sig at pusle med en opgave alene. Måske ville det også fremme større fordybelse og større kreativitet hos eleverne. Mette Højberg, Michael Garde, Allan Ramsby, Niels Peter Hansen / 4

Mange af eleverne gav udtryk for, at forløbet godt kunne have været længere. Et typisk spørgsmål var: Hvornår skal vi have om Robolab igen? Mange elever gav udtryk for i deres rapporter, at projektet havde været spændende og lærerigt. En elev skriver: Jeg mener, at dette var et sjovt og lærerigt projekt, som gav adgang til mange ideer og tanker, beregninger med videre. Det var både lærerigt og spændende, og det var samtidig en stor udfordring f.eks. med tandhjul! Rapporteringen i word viste sig at være en god måde for os. Der er kommet nogle ganske udmærkede rapporter ud af det. Rapporterne bliver straks mere spændende for eleverne både at lave og læse bagefter, hvis de også har mulighed for at sætte billeder ind. Det er jo forhåbentlig nogle rapporter, eleverne vil gemme. Mette Højberg, Michael Garde, Allan Ramsby, Niels Peter Hansen / 5