Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater 4. Forslag mhp forandring og spørgsmål Bettina Hauge, CISBO 2013, dias 1
Department of Sociology Fokus på praksisser Antropologisk interesse bunder i 1. Anerkendelse af folks betydning mportance of people 2. Fokus på sociale aspekter ved teknologi og interaktion med teknologi 3. Fra sunde bygninger til sunde hjem 4. Vha. praksisstudier kunne bidrage til udvikling af Bettina Hauge, CISBO 2013, dias 2
Nye vaner kræver nye metoder Nye værktøjer & metoder Betræde nye veje Værdi Eksisterende værktøjer & metoder Status quo Værdi Eksisterende praksisser Nye praksisser Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 3
Metoder & informanter Undersøgelsen i alt: 29 familier* (familiestatus; livsfaser; by/land; ejer) Kvalitative, dybdegående interviews Observationer af frisk luft praksisser Fotos & video *: 7 i DK, 11 i Frankrig, 11 i England+Skotland Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 4
Hvad handler brugen af frisk luft udefra om? Funktionelle egenskaber (af praktiske grunde) Sociale egenskaber (omsorg og indtrykskontrol / kontrol) Æstetiske egenskaber (krops- og sanselighed) Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 5
Hvornår + hvorfor bliver frisk luft udefra brugt? Funktionelle egenskaber (af praktiske grunde) For at ventilere rum med en høj luftfugtighed Når der gøres rent Udluftningspraksisser gennem dialog med huset selv og med vejret Æstetiske egenskaber (krops- og sanselighed) For at regulere varmen i huset men også kropsligt For at få ubehagelige lugte ud af huset For at få en god, frisk lugt i hjemmet For at få en cirkulation og slippe af med stillestående luft For at kunne lugte sig selv, dvs. et identitets-aspekt, dit hjem er din lugt For at nyde brisen Sociale egenskaber (omsorg og indtrykskontrol /kontrol) Som et middel til at vise/sikre omsorg for familiens trivsel For at matche folks eventuelle kulturelle forestillinger om akceptable lugte For at bringe lyde og lugte fra omgivelserne ind i huset For at vise og føle kontrol og reducere faren for sygdom etc. For at få en følelse af frihed og åbenhed: frisk luft kan push the walls Et yderligere resultat: Frisk luft havde især betydning i overgangsfaser, hvor fravær + større rolleskift kunne ses Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 6
Hjemmet handler om komfort & kontrol + Høj grad af SIKKERHED - KOMPLEKSITET + KOMPLEKSITET - Lav grad af SIKKERHED Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 7
Frisk luft for kroppen & sanserne Anne siger: Luften må gerne gå gennem kroppen, synes jeg, og ikke stå stille. Det er også for at få søvnen ud af huset, ik, på samme måde som at få søvnen ud af kroppen. Udluftning er for mig både noget mentalt og fysisk. Det er en del af processen med at vågne op og blive klarere i hovedet. Elizabeth fortæller: Jeg bryder mig ikke om at føle mig indespærret, jeg har brug for at skubbe væggene. Det er også et spørgsmål om vaner. Da jeg flyttede fra Reunion, hvor jeg var udenfor hele tiden, og tilbage til Frankrig i små huse og lejligheder, fik jeg følelsen af at være indespærret. Så man har brug for den åbenhed. Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 8
Frisk luft aht sociale egenskaber At lufte ud defineres af rum og situation. Frisk luft er en måde at vise omsorg for dem, man elsker og har ansvar for. Charlotte, dagplejemor i en mindre by på landet: Der SKAL være et behageligt indeklima for de små. Det er også en af grundene til, at vi har tænkt meget over energien i huset, gulvvarmen f.eks. Der må heller ikke være sådan en gammel indelugt, vel, den sidder i tøjet og det vil jeg ikke have sker med børnene. Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 9 9
Frisk luft som lyde & lugte i omgivelserne LYDE virker bekræftende og kan være afslappende - vi mærker, at vi er til stede i verden - og lydene hjælper os med at navigere i hverdagen og gennem året. Lyde fra omgivelserne, der strømmer ind fra vinduer og døre, giver længsel. byens lyde: Bilerne, folk der snakker, fjerne lyde af socialt liv, der kommer ind i hjemmet gennem vinduet naturens lyde: Solsortens sang om aftenen, forårets fugle, vinden i træerne, havet i det fjerne Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 10
LUGTE bringer os tilbage i tid + fortæller os om det nuværende miljø, incl. potentielle risici i luften.. af varm asfalt i byen om sommeren, lugten af regn på fortovet.. af ens hjem og af ens venner og familie lugte, der er velkendte og afslappende, som giver olfaktoriske minder fra barndommen og oplevelser husket af næsen.. gør det muligt at følge sæsonen: Lugten i luften fra når landmændene høster eller vender jorden, lugten af naboens nyslåede græs, eller af en regnvåd skov Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 11 1
Frisk luft bygger bro Frisk luft transmitterer lyde og lugte og medierer mellem inde og ude, omgivelser og hjem. Frisk luft giver folk muligheden for at føle sig ude, når de er inde. Pernille fortæller om at føle sig i pagt med naturen: Jeg kan godt lide at åbne, det er som om, inde og ude bliver blandet. Når jeg står i mit køkken, er det næsten, som om jeg er udenfor. Jeg har tit min hoveddør åben, for jeg nyder at få solen ind. Jeg tror, det er fordi, du er lukket inde det meste af året, og så er det bare så skønt at åbne og blive et med naturen. Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 12
Folk lufter især ud ved rolleskift koblet med fravær, dvs. brugen af frisk luft = et overgangsritual i hverdagen Frisk luft er ligesom at tage et glas vin. (Anne) Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 13
Opsummering Frisk luft udefra og ind i boligen er meget mere end et spørgsmål om ventilering eller tilpasning dens værdi er socio-kulturelt bestemt, forankrer os i verden (lugte/ lyde fra omverdenen) og har betydning for vores identitet. Vi får viden om vores omgivelser gennem frisk luft-praksisser. For at forstå betydningen af frisk luft må vi gå bagom hjemmets betydning og hverdagens forskellige praksisser, der involverer brugen af frisk luft udefra. På den måde ses frisk luft som en social, ritualiseret praksis. TAK til Velux A/S for at finansiere undersøgelsen rapport kan downloades fra http://www.soc.ku.dk/ansatte/publicationdetail/?id=eda2e055-4072-45b3-b5ef-e7eee542aa51 Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 14 1 14
Forslag + evt. spørgsmål Brug hverdagspraksisser i udvikling af best practices og Diskuter med beboerne hvornår de selv mener, de har bedst mulighed for at lave eventuelle praksisser om Foretag observationer! Brug overgangsfaser strategisk kan være et godt afsæt for at ændre paksis INDDRAG BEBOERNE Participatory design kontakt: behau@dtu.dk Bettina Hauge, CISBO 2013, slide 15