EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved DGASPC SANITAS Gorj, om manglende gennemførelse af direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden (2003/88/EF) i den nationale lovgivning 1. Sammendrag Andrageren oplyser, at de medarbejdere, der har haft sygeorlov, har fået deres årlige ferie reduceret (nærmere bestemt mister medarbejdere, der har haft ti dages sygeorlov, en årlig feriedag). Andrageren påpeger, at artikel 145, stk. 2, i loven om arbejdsretlige forhold, i den nye udgave, er i strid med artikel 7 i direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden (2003/88/EF) og henviser i den forbindelse til EU-Domstolens domme i sagerne C-520/06 og C-350/06. Andrageren anmoder om en formel stillingtagen til sagen. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 12. november 2012). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 216, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 28. juni 2013 Andrageren klager over artikel 145, stk. 2, i den rumænske lov om arbejdsretlige forhold (Lov nr. 53/2011). Andrageren hævder, at de årlige ferierettigheder for medarbejdere i generaldirektoratet for socialrådgivning og børnebeskyttelse i distriktet Gorj som følge af denne bestemmelse reduceres med en dag for hver tiende dag med sygeorlov. Kommissionens bemærkninger CM\1052682.doc PE514.940v05-00 Forenet i mangfoldighed
Ved artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden fastsættes følgende: '1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis." EU-Domstolen har udtrykkeligt insisteret på, at en arbejdstager, som er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, stadig har ret til en årlig betalt ferie af fire ugers varighed i medfør af artikel 7 i ovennævnte direktiv og uanset perioden med sygeorlov 1 : " det følgelig er udelukket, at en arbejdstagers ret til en minimal årlig betalt ferie, som sikret i EU-retten, nedsættes i en situation, der er karakteriseret ved den omstændighed, at arbejdstageren ikke har kunnet opfylde sin forpligtelse til at arbejde på grund af sygdom i referenceperioden " (C-229/11, Heimann, præmis 26) " Domstolen har fastslået, at hvad angår arbejdstagere, som har fået tildelt lovlig sygeorlov, kan en medlemsstat ikke gøre retten til en årlig betalt ferie, som ifølge direktiv 2003/88 tilkommer alle arbejdstagere, betinget af, at den pågældende faktisk har arbejdet inden for den af denne medlemsstat fastsatte referenceperiode (jf. dommen i sagen Schultz-Hoff m.fl., præmis 41, og sag C-282/10, Dominguez, [2012] ECR I-0000, præmis 20)." (C-229/11, Heimann, præmis 24) Domstolen har desuden understreget, at der i direktivet ikke fastsættes nogen undtagelser eller udelukkelser i forbindelse med retten til årlig betalt ferie i henhold til artikel 7 2 : " hver arbejdstagers ret til årlig betalt ferie må betragtes som et særligt vigtigt princip i Fællesskabets sociallovgivning, der ikke kan fraviges, og som kun kan gennemføres af de kompetente nationale myndigheder inden for de udtrykkelige begrænsninger, der er fastsat af direktivet [om tilrettelæggelse af arbejdstiden]" 3. EU-Domstolen har også fastslået, at begrundet sygdomsbetinget fravær ikke kan betragtes som ferie, der skal opfylde retten til årlig ferie under nærværende direktiv: " formålet med retten til en årlig betalt ferie er at give arbejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid. Dette formål er forskelligt fra formålet med retten til sygeorlov, som er begrundet i, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over en sygdom" 4. I henhold til gældende fællesskabsret kan det overordnet konstateres, at i medfør af 1 Forenede sager C-350/06 og C-520/06, Schultz-Hoff m.fl., præmis 36-43. Domstolen henviste til betragtningerne i direktivet og til ILO s konvention nr. 132 (om ferie med løn), der fastsætter, at fravær fra arbejdet af grunde, som den beskæftigede ikke er herre over, såsom sygdom, medregnes beskæftigelsesperioden. Det bemærkes, at direktivet henviser til alle arbejdstagere uden på nogen måde at skelne mellem de, der er på arbejde og de, der er på sygeorlov. 2 Se for eksempel sag C-173/99, BECTU. 3 BECTU præmis 43. 4 Schultz-Hoff og Stringer, præmis 25. Domstolen tilføjede, at den nationale lovgivning kan tillade en arbejdstager, der ønsker dette, at afholde årlig ferie under fravær på grund af sygdom, men at dette ikke kan pålægges arbejdstageren (i lighed med sag C-277/08 Pereda, præmis 25). PE514.940v05-00 2/5 CM\1052682.doc
ovennævnte direktiv skal perioder med uarbejdsdygtighed som følge af berettiget sygdomsfravær med hensyn til minimal årlig betalt ferie af 20 dages varighed medtages i beskæftigelsesperioden, når retten til optjening af årlig betalt ferie beregnes. Ud fra ordlyden i den omtvistede bestemmelse, dvs. artikel 145 i loven om arbejdsretlige forhold, står det uklart, om Rumæniens nationale lovgivning overholder direktivet på dette punkt. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, fastslås det i artikel 145, stk. 2, i loven om arbejdsretlige forhold ikke udtrykkeligt, at årlig ferie (som i henhold til artikel 145, stk. 1, i loven om arbejdsretlige forhold skal udgøre mindst 20 arbejdsdage) reduceres med én dag for hver tiende dag med sygeorlov, men det fastslås, at "den faktiske varighed af årlig ferie må fremgå af den enkelte ansættelseskontrakt, i overensstemmelse med lovgivningen og gældende kollektive arbejdsoverenskomster, og tildeles i forhold til det arbejde, der er blevet udført i løbet af kalenderåret". Ordlyden i denne bestemmelse er tvetydig. På den ene side muliggør den en fortolkning, som er i overensstemmelse med direktivets, og som foreskriver, at perioder med sygefravær medtages til at beregne varigheden af årlig ferie. Den konkrete ordlyd, dvs. [ ] tildeles i forhold til det arbejde, der er blevet udført i løbet af kalenderåret lader imidlertid til at modsige dette. Andrageren tilkendegiver således, at den reelle praksis blandt de offentlige myndigheder er anderledes, selv om det ikke kan fastlægges, hvilke nærmere bestemmelser der gælder for de pågældende medarbejdere under national lovgivning og/eller kollektiv overenskomst. Under disse omstændigheder har Kommissionen registreret klagen vedrørende en mulig overtrædelse og agter at kontakte de nationale myndigheder og anmode om en afklaring af situationen. Kommissionen vil holde Parlamentet og andrageren underrettet om resultatet af sine undersøgelser. 4. Kommissionens svar (REV), modtaget den 19. december 2013 Kommissionen informerede med sin foregående meddelelse vedrørende dette andragende Parlamentet om, at den finder, at det er et spørgsmål om foreneligheden af national lovgivning og praksis med artikel 7, stk. 1 i direktiv 2003/88/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden, og at den derfor havde registreret en klage vedrørende en mulig overtrædelse og agtede at kontakte de nationale myndigheder og anmode dem om en afklaring af situationen. Det ser ud fra Kommissionens og de nationale myndigheders kommunikation inden for rammerne af EU-Pilotsystemet ud til, at der stadig er uklarhed for så vidt angår den nationale lovgivnings forenelighed med direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Kommissionen vil nu overveje de næste skridt i denne sag. Kommissionen vil holde Parlamentet og andrageren underrettet om alle eventuelle fremtidige CM\1052682.doc 3/5 PE514.940v05-00
skridt. 5. Kommissionens svar (II), modtaget den 31. marts 2014 Kommissionen informerede med sin foregående meddelelse vedrørende dette andragende Parlamentet om, at den finder, at der er et problem for så vidt angår foreneligheden af national lovgivning og praksis med artikel 7, stk. 1 i direktiv 2003/88/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden, og at den efter at have kontaktet de nationale myndigheder og anmodet dem om en afklaring af situationen var af den opfattelse, at spørgsmålet ikke var løst. Europa-Kommissionen besluttede i lyset heraf den 20.2.2014 at udstede en formel åbningsskrivelse til Rumænien. Rumænien har nu to måneder til at informere Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at bringe situationen i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen vil holde Parlamentet underrettet om alle eventuelle fremtidige skridt. 6. Kommissionens svar (III), modtaget den 31. marts 2014 Kommissionen informerede med sin foregående meddelelse Parlamentet om, at den finder, at der er et problem for så vidt angår foreneligheden af national lovgivning og praksis med artikel 7, stk. 1 i direktiv 2003/88/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden, og at den efter at have rettet henvendelse til de nationale myndigheder og anmodet dem om en afklaring af deres holdning var af den opfattelse, at situationen ikke var løst. Europa-Kommissionen besluttede i lyset heraf den 20.2.2014 at udstede en formel åbningsskrivelse til Rumænien. De nationale myndigheder angav i deres svar på åbningsskrivelsen af 20. juni 2014, at der er et lovforslag om ændring af lov nr. 53/2003 om arbejdsret med henblik på at sikre overensstemmelse med direktivet, som i øjeblikket gennemgår den lovgivningsmæssige procedure og forventes vedtaget ved udgangen af 2014. Kommissionen vil holde Parlamentet og andrageren underrettet om alle eventuelle fremtidige skridt. 7. Kommissionens svar (IV), modtaget den 28. februar 2015 Efter en forlængelse af fristen angav Rumænien i sit svar på åbningsskrivelsen den 20. juni 2014, at landet havde planer om at reformere den gældende lovgivning som en reaktion på de spørgsmål, som Kommissionen havde rejst. Som følge af en anmodning fra Kommissionen om yderligere oplysninger fremsendte Rumænien udkastene til ændringerne den 11. november 2014. En foreløbig analyse af disse ændringer tyder på, at de, når de er vedtaget, vil imødegå tilsidesættelsen. Kommissionen afventer nu resultatet af lovgivningsprocessen i Rumænien og vil holde PE514.940v05-00 4/5 CM\1052682.doc
Parlamentet orienteret om enhver udvikling i sagen. CM\1052682.doc 5/5 PE514.940v05-00