Tr ansportvaner og samkørselsmuligheer på samsø Boil PorsBøl JacoBsen Mette christiansen Januar 2010 aalborg universitet integrativ geografi 1. semester Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 1
2 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Titel: Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø Tema: Global flows, natural an human space Projektperioe: 23/10 2009-6/1 2010 Afleveringsata: 6/1 2010 Faggruppe: Integrativ geografi 1. semester Vejleer: Carla Smink Sieantal: 88 Oplagsantal: 4 Bilagsantal: 5 inkl. c-rom Synopsis: Rapporten har til formål at vurere potentialet for samkørsel på Samsø. Samkørsel kan birage til en mere miljøvenlig transport samtiig me at løse logistiske og økonomiske problemer forbunet me længere ture i privatbil. Potentialet for samkørsel vureres u fra unersøgelser af transportvaner og holninger til samkørsel. Rapporten tager ugangspunkt i kvantitative og kvalitative ata som er genereret i forbinelse me projektarbejet. Unersøgelserne viser at transportvaner ikke varierer markant på tværs af aler og køn. Ligelees er holninger til samkørsel ikke entyigt opelt. Dog fremgår et at flere kviner praktiserer samkørsel en mæn, mens ingen ælre finer samkørsel interessant. Det vureres at aglige rutiner samt afstan til forskellige gøremål, på baggrun af øens naturlige geografiske afgrænsning, ikke beforrer aglige samkørselsmuligheer på Samsø. Dog ses et potentiale for øget samkørsel til og fra fastlanet som normalt finer ste et par gange om måneen. I en forbinelse foreslås er en uarbejelse af et eller flere fora for brugere af samkørsel. Uarbejet af: Boil Porsbøl Jacobsen Mette Christiansen Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 3
4 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Foror Denne rapport er uarbejet som et 1. semesters projekt på kaniatuannelsen Integrativ Geografi, Instituttet for Samfunsuvikling og Planlægning på Aalborg Universitet, i perioen fra 1. september 2009 til 6. januar 2010. Rapporten me titlen Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø er uarbejet uner et overornee tema Global flows, natural an human space i henhol til stuieorningen for Integrativ Geografi, 1. semester. Rapporten er primært beskæftiger sig me samsingernes transportvaner og potentialet for øget samkørsel, henvener sig primært til vejleer, censor, Samsø Energiakaemi samt institutioner og enkeltpersoner, som har interesse i transportvaner og samkørselsmuligheer. Rapporten kan eruover benyttes som baggrunsmateriale til forståelsen af transportvaner i Danmarks minre byer. Efter foror er er velagt en begrebsafklaring. Kilehenvisningerne er i enne rapport sat op efter Harvar Metoen, hvor forfatterens efternavn og årstal er angivet som følger: (Jensen, 2009). I forbinelse me uarbejelse af enne rapport er er oprettet et samarbeje me Samsø Energiakaemi. I en forbinelse skal er rettes en særlig tak til projektgruppens kontaktperson Malene Lunén, som har biraget me stor hjælpsomhe og vien til projektet. Til sist vil vi gerne sige tak til vores vejleer, Carla Sminkw. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 5
6 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Summary The purpose of the report is to evaluate the potential of an expansion of riesharing among the inhabitant of the Islan Samsø, Denmark. Riesharing has the potential of contributing to a more environmentally frienly transport an the reuction of emission along with solving logistical an economic problems associate with longer trips in private cars. To evaluate the potential of riesharing on Samsø the report inclues surveys of travel behavior an attitues towars riesharing. The evaluation is primarily base on quantitative an qualitative ata generate in relation to the project work. The results of the surveys, along with aitional supplementary ata, shows that travel behavior o not vary significantly in regar to age an gener. Attitues towars riesharing vaguely iffer in regar to gener, where women have a tenency to practice riesharing more than men. Elerly people o not seem to appreciate the aspects of riesharing an fin little interest in practicing it. These result, however are base on a unersize representation of the elerly people an the inhabitants of Samsø in general, an shoul be evaluate with caution. It is expecte that aily routines as well as the rather short istance to various activities (as a result of the islan s natural geographic bounaries) o not enhance the aily use of riesharing. Nevertheless, it is conclue that there is a potential for increase riesharing to an from the islan, which normally takes place a few times a month. In this context, it is propose that one or more public user-frienly forum s for riesharing along with information on the subject is consiere. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 7
8 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Begrebsafklaring Afær efineres som en hanling er båe er viljebestemt og vanemæssig [1]. Vaner kan karakteriseres som en måe mennesker agerer på uen at foretage nærmere refleksion. Vaner er karakteriseret ve gentagene hanlinger [1]. I rapporten anvenes begreberne i henhol til transportafær og transportvaner. I rapporten tillægges begreberne ikke nogen større betyningsmæssig forskel. Der er og anvent litteratur, hvor begge begreber fremgår. I resten af projektet anvenes primært begrebet transportvane. Samkørsel efineres i rapporten til at ække over en situation, hvor to eller flere personer kører sammen i én bil til eksempelvis arbeje og erve ungår, at hver person tager hver sit transportmiel i brug. [1] Husby. I. (re.), og Stubgaar, K. (re.), 1998. Levnesmielsstyrelsens ernæringsoplysning en ekstern vurering. Sie 47f. Husby Reaktion. November 1998 ISBN: 87-90599-21-7 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 9
10 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Inholsfortegnelse 1 Inlening 13 2 Litteraturstuie 17 2.1 Valg af teori 17 2.2 Transportvaner og transportafær 18 2.3 Det sociale ilemma 19 2.4 Livsstilstyper, transportafær og holninger 20 2.5 Transportvaner i Danmarks minre byer 23 2.6 Samkørsel i Danmark 25 2.7 Problemformulering og problemafgrænsning 27 3 Metoe 29 3.1 Metoetriangulering 29 3.2 Kvantitativ metoe - spørgeskemaunersøgelse 30 3.2.1 Metoisk tilgang 30 3.2.2 Uarbejelse af spørgeskemaunersøgelse 31 3.2.3 Valiitet og reliabilitet af resultaterne 34 3.3 Kvalitativ metoe - telefoninterviews 36 3.4 Sekunær atainsamling 36 4 Befolkningstal og transport på Samsø 39 4.1 Uvikling i befolkningstal 39 4.2 Privatbilisme og penling på Samsø 42 4.3 Offentlig transport på Samsø 43 4.4 Samkørsel på Samsø 44 5 Resultater af unersøgelser 45 5.1 Transportmielvalg 45 5.1.1 Transportmielvalg forelt efter hyppighe 46 5.1.2 Transportmielvalg i tilknytning til færgesejlas 49 5.1.3 Begrunelser for valg af bil 50 5.1.4 Benyttelse af bil til forskellige gøremål 51 5.2 Samkørsel 52 5.2.1 Interesse i samkørsel 53 5.2.2 Barrierer for samkørsel 56 5.2.3 Forele ve samkørsel 57 5.2.4 Kenskab til samkørselsmuligheer 58 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 11
6 Analyse af transportvaner og samkørselsmuligheer 61 6.1 Transportvaner på Samsø 61 6.1.1 Hypotese 1 61 6.1.2 Hypotese 2 62 6.1.3 Hypotese 3 63 6.1.4 Sammenfatning 65 6.2 Samkørselsmuligheer på Samsø 66 6.2.1 Interesse i samkørsel 66 6.2.2 Holninger til samkørsel 67 6.2.3 Kenskab til samkørselsmuligheer 68 6.2.4 Sammenfatning 68 6.3 Vurering af potentialet for øget samkørsel på Samsø 69 7 Sammenfatning og konklusion 71 8 Perspektivering 73 9 Litteraturliste 75 10 Figur- og tabelliste 78 11 Bilag 81 12 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
1 Inlening Koncentrationen af rivhusgasser i atmosfæren er stigene i takt me en menneskelige ulening af uleningen af rivhusgasser (Plejrup, 2009: 12). Intil nu har e inustrialiseree lane stået for størsteelen af verens CO2 uslip (Fenger & Hansen, 2001). I fremtien vil uviklingslane formentligt blive e store synere, og isse tenenser ses alleree i eksempelvis Kina (Pinholt, 2009). I Uleningen stammer fra forskellige kiler, blant anet inustri, mobile kiler, lanbrug og affal. Den største ulening forekommer ve forbræning af fossile brænsler i forskellige forbræningsanlæg samt i transportsektoren (Plejrup, 2009: 18f). Om energiforbruget i transportsektoren skriver Energistyrelsen (2009): Energiforbruget i transportsektoren ækkes i ag hovesageligt me fossilt brænstof. Det gæler båe i lantransport (vejtransport og jernbanetransport), luftfart og søtransport. CO2-emissionerne fra transport ugør en stor og stigene anel af en samlee emission, båe i Danmark og globalt. Det gør transporten til en særlig uforring i forbinelse me løsning af klimaproblemerne Heraf fremgår et at transportsektorens energiforbrug har inflyelse på et samlee uslip af rivhusgasser, og et er erfor relevant at beskæftige sig me, hvorlees uleningen fra transportsektoren kan minskes. Energiforbruget i transportsektoren er steget fra at ugøre 28 % af Danmarks samlee energiforbrug i 1990 til 33 % i 2007 (Danmarks Statistik, 2009a). Vejtransportens ulening er steget me på 27 % fra 1990 til 2006 og ugjore i 2006 størsteelen af energiforbruget i transportsektoren, nemlig 94 % (Danmarks Statistik 2009b). I 2000 står personbiltransporten for 58 % af CO2 uleningen fra vejtransporten (Danmarks Statistik, 2002) og antallet af registreree personbiler er steget me knap 24 % fra 1993 til 2009 (Danmarks Statistik, 2009c). Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 13
Den stigene personbiltransport skyles blant anet menneskets stigene behov for at kunne transportere sig. Det moerne samfun er i høj gra karakteriseret af, at mennesker agligt flyttes sig længere og længere for at kunne eltage i forskellige aktiviteter uafhængig af lokaliteten (Sloth, 2000). Eksempelvis er afstanen mellem hjem og arbeje er steget fra 11,8 kilometer i 1982 til 15,6 kilometer i 2002 (Nielsen & Hovgesen, 2007). Me ugangspunkt i Regeringens energihanlingsplan fra 1996 hvor er blant anet var fokus på at gøre Danmark til forgangslan på områer inen for vevarene energi, uskrev Energiministeriet i 1997 en konkurrence om at blive kåret til Danmarks Vevarene Energi Ø (Miljøog Energiministeriet 1996: 5), (Jørgensen et. al., 2007: 7) Konkurrencens mål var uarbejelse af en hanlingsplan for at gøre øsamfun/lokalområer selvforsynene me vevarene energi over en årrække. Her var Samsø (primært gennem Samsø Energi- og miljøkontor) en af e eltagene øer og vant konkurrencen (Jørgensen et. al., 2007: 7). I 2005 var Samsøs selvforsyningsgra på 99,6 % og have erfor formåee stort set at blive 100 % selvforsynene me vevarene energi. Dette er sket ve opsætning 11 lanvinmøller, 10 havvinmøller, 3 fjernvarmeværker samt private vevarene energi anlæg (Jørgensen et. al., 2007: 43). Me hensyn til transportsektoren, var er forventninger om blant anet at inføre nye brænselstyper såsom el, men ette lykkees kun i et begrænset omfang (Jørgensen et. al., 2007: 47). En væsentlig faktor som ligger til grun for succesen på Samsø er borgerinragelse. Der blev åbnet for køb af anele i havvinmøller for øens beboere, og ette psykologiske aspekt meførte en bre forståelse for vinmøllernes tilsteeværelse blant samsingerne. Dette resulteree i to anelsmøller, hvor 1500 anelshavere gik sammen om at købe isse (Jørgensen et. al., 2007: 21f). Den bree forankring og rivkraft i lokalsamfunet beskrives af Informationschef Jesper Kjems fra Samsø Energiakaemi som et sjælent fænomen på globalt plan, men me en ganske særlig betyning for energiprojektets succes (Realania, ukent år). Samsø Energiakaemi blev oprettet i 2006, og huser Samsø Energy Agency, Energitjenesten og Samsø Energi- og miljøkontoret. På Energiakaemiet samles en vien, som Samsø har fået fra arbejet me alle øens vevarene energiprojekter, og er arbejes me lokale energiprojekter. I ag arbejes er blant anet me alternative transportløsninger på Samsø i forhol oprettelse af en mere miljøvenlig persontransport. I en forbinelse er projektgruppen ingået et samarbeje me Malene Lúnen fra Energiakaemiet om at unersøge samkørsel som et miljøvenligt alternativ til privatbilisme. 14 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Hvis er kan skabes et miljørigtigt transportalternativ på Samsø eksempelvis gennem samkørsel, kan enne succes anne forbillee for Danmark og resten af veren. Årligt strømmer er mere en 5.000 besøgene til Energiakaemiet i form af politikere, ambassaører, embesfolk, journalister, forskere, skoleklasser og privatpersoner (Samsø Energiakaemi, 2009). Via en verensomspænene opmærksomhe og interesse i Samsøs energiprojekter er er et ønske om, at rapporten kan birag til fremtiigt arbeje om samkørsel på Energiakaemiet, og erve birage me inspiration i projekter anre steer i Danmark og resten af veren. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 15
16 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
2 Litteraturstuie Dette kapitel har til formål at give teoretisk baggrunsvien som inrages i projektarbejet. I afsnit 2.1 følger en kort introuktion af e teorier som er inraget i projektet. Disse teorier fremgår af afsnit 2.2, 2.3 og 2.4. Teorierne birager til en forståelse af transportvaner og anner elvis baggrun for e gennemførte empiriske unersøgelser. I afsnit 2.5 og 2.6 følger stuier af statistiske ata og erfaringer om transportvaner og samkørsel i Danmark, som birager til fortolkning af e insamlee empiriske ata og resultater. Slutteligt følger projektets problemformulering og problemafgrænsning. 2.1 Valg af teori Ph.D-afhanlingen Mellem frihe og ufrihe - Strukturelle fortællinger om mobilitet i hveragslivet af Malene Freuenal-Peersen (2007). Afhanlingen bruges til at give inblik samt forståelse for, hvoran en historiske uvikling inenfor transportforskning har ænret sig. Enviere birager afhanlingen me vien om hvilke faktorer som i ag præger forskning inenfor mobilitet, transportforhol og afær. Artiklen The Tragey of the Commons af G. Harin (1968) me fokus på Det Sociale Dilemma. Det sociale ilemma paraigme kan anvenes til at beskrive en konflikt er ligger mellem iniviets egen nyttemaksimering og samfunets fællesinteresser. Mere konkret kan paraigmet i ette projekt bruges til at beskrive konflikten mellem iniviets transportafær og e (båe lokale, nationale og internationale) politiske planer mo en mere miljøvenlig transportafær, hvor privatbilismen i højere gra erstattes af mere miljøvenlige transportformer (fx kollektiv transport, cykling). Mo en sociologisk forskning i transportafær af G. Olrup (2000) og Holninger og trans- Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 17
portmielvalg en litteraturstuie af Berge & Amunsen (2001) omhanler livsstile og transportafær. Livsstile og afær kan beskrives u fra forskellige kontekster (fx økonomisk, sociale, kulturelle). Den valgte litteratur er inraget i projektet me en hensigt at opnå større teoretisk vien om livsstile i en transportmæssig kontekst. I Berge & Amunsen (2001) rettes litteraturstuiet esuen fokus mo noriske stuier af holninger til transportmielvalg. Dette er centralt for projektet, a er her ønskes at opnå kenskab til holninger og transportafær i et norisk områe: Samsø, Danmark. I Berge (1996) analyseres resultater fra en norsk livsstilsunersøgelse me fokus på transportvaner og transportmielvalg. Livsstilsunersøgelsen birager me to overornee imensioner til at forstå menneskers livsstile. Berge (1996) anvenes esuen i projektet som central litteratur til opstilling af hypoteser om sammenhænge mellem transportafær og emografiske forhol. 2.2 Transportforskning i historisk perspektiv I en traitionelle transportforskning har et centrale interesseområe ifølge Olrup (2000), som henviser til Beckman, 1999 Car custoians været: At komme me løsninger på velefineree samfunsmæssige problemer såsom sikring af mest muligt mobilitet, minske risici ve transportens sieeffekter, som for eksempel forurening, sunhe, støj osv. Forskningen tog ugangspunkt i menneskers anvenelse af infrastrukturer og transportmiler me en forusætning om at menneskers afær bygger på en rationel tankegang. Den rationelle og anvenelsesorienteree afær har og vist sig ikke at være tilstrækkelig til at kunne forklare menneskers transportafær (Olrup, 2000). Mobilitetsforskningen erimo, er en forholsvis ny forskning hvor nye opfattelser af, hvorfor mennesker flytter sig som e gør, tages op. Ifølge Freuenal-Peersen (2007:53) satte sociologen John Urry (1946-) for alvor gang i en sociologiske mobilitetsforskning me sin bog Sociology Beyon Societies Mobility for the Twenty-First Century fra 2000. Han beskriver hvorlees er er sammenhænge mellem sociale og kulturelle forhol samt menneskers mobilitet. Enviere fortæller Freuenal-Peersen (2007: 9f) som refererer til Hannam (2006) Mobilities, immobilities an moorings at er i mobilitetsforskningen ænres fokus fra en rationelle og anvenelsesorienteret tilgang til transportafær hen mo menneskers iniviualistiske og ofte irrationelle tankegang. Sociale, kulturelle og psykologiske faktorer har fået langt større inflyelse på, hvoran er forskes i mobilitet, transportforhol og transportafær. 18 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
2.3 Det sociale ilemma Det sociale ilemma paraigme blev som et af e første steer, introuceret i artiklen The Tragey of the Commons (1968) af biologen Garret Harin (1915-2003). I artiklen stiller Harin sig kritisk over for Aam Smiths teori om et styrene i iniviets hanlinger som han beskriver i The wealth of the Nations (1776). Aam Smith mente, at iniviets hanlinger blev styret af en usynlig hån (markeet), me en ubeviste konsekvens at gavne samfunet (Smith, 1776: 32). Tros menneskets selviske hanlinger, vil mennesket altså alligevel være styret af en samfunsorienteret (kollektiv) rationel unerbevisthe. Harin argumenterer imo enne teori, og anvener i sin argumentation fortællingen om The Tragey of The Commons (Fælleens trageie). På fælleen river flere hyrer eres kvæg. Den rationelle hyre ønsker at maksimere hans ubytte ve at købe flere kvæg. Hanler alle hyrerne ligeså, mefører hyrernes øgee kvægbestane overgræsning, som i siste ene kan fører til mangel på føe til kvæget. Harin afruner historien me at konkluere at: Each man is locke into a system that compels him to increase his her without limit - in a worl that is limite. (Citat: Harin, 1968). Ve hjælp af fortællingen falsificere Harin teorien om, at menneskets iniviuelle hanlinger alti har været u fra samfunets interesse og påpeger hvorlees menneskets stigene nyttemaksimering og/eller forbrug overgår e begrænsninger, som joren er unerlagt. Det kan for eksempel være brugen af begrænsee ressourcer så som olie og kul eller stigene forurening, som har fatale konsekvenser for jorens befolkning samt yre- og plantelivet. Ifølge Harin er et først når mennesket erkener, at hans/henes egennyttige hanlinger er til skae for samfunet, at hans/ henes afær kan ænres. Erkenelsesprocessen kan opstå gennem psykologisk regulering, vs. information/uannelse (Harin, 1968). Fra The Tragey of the Commons kan er trækkes paralleller til nutiige sociale ilemmaer, eksempelvis et grunlæggene ilemma som projektets problemstillingen uspringer fra; netop hvorlees øget privatbilisme ikke stemmer overens me samfunets (eller verens) interesse om minre forurening fra trafikken samt minsket brug af fossile brænsler. Til tros for at miljøet og en globale opvarmning alrig har været mere i fokus en en er i ag, samt et at bevisthe om trafikkens forurening er til stee hos e fleste mennesker, er en stigene privatbilisme alligevel en realitet. Det sociale ilemma kan bruges som reskab til at analysere menneskets ansvarlighe over for miljøet forbinelse me valg af transportmiel. Denne analyse er relevant for projektet, a et netop er valget af måen hvorpå mennesket transporterer sig samt villigheen til at skifte til en mere miljøvenlig transportform, som er i fokus. At ænre menneskets villighe vil ofte også betye en ænring i menneskets afær og livsstil. For at forstå menneskers afær og hanlinger, samt hvilke muligheer er er for at påvirke Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 19
isse, er et relevant at bevæge sig over i sociologiske stuier af livsstile samt e holninger, hanlinger og afær er kan knyttes i en transportmæssig kontekst. 2.4 Livsstilstyper, transportafær og holninger I neenståene ses er nærmere på afær og holninger. Dette me ugangspunkt i hvoran forskellige livsstilstyper påvirker menneskers transportafær og -holninger. Her inrages Berge (1996) og Berge & Amunsen (2001). Sociolog Guro Berge har mevirket til flere rapporter (Livsstil og Transportmielvalg, 1996 og Holninger og Transportmielvalg, 2001 mf.) fra bl.a. Transportøkonomisk Institut i Norge, om livsstil, holninger, afær og hvorlees isse faktorer påvirker menneskers valg af transportmiel. I følge Berge (1994: 11) kan Livsstil efineres generelt... som et sæt af hanlinger og væri- og afærsorienteringer. I litteraturstuiet Holninger og Transportmielvalg (Berge & Amunsen, 2001) nævnes nogle af e mest generelle faktorer som teorier om transportmielvalg fokuserer på: Lokalisering og arealbrug Infrastruktur Demografi Teknologi Politik og økonomiske faktorer Kulturelle faktorer I rækken af faktorer nævnes strukturelle rammebetingelser så som infrastruktur, teknologi, politik og økonomi. Disse har betyning for hvilke muligheer er er me hensyn til brug af forskellige transportmiler (kollektiv transport, cykelstier osv.) i forskellige geografiske områer og som påvirker vores valg af aktiviteter, og hvorlees vi transporterer os ertil (Berge & Amunsen, 2001: 2). En af e helt grunlæggene forskelle på menneskers transportafær er agangen til bil. Unersøgelse viser, at e mennesker som har agang til en bil ofte bruger en i alle transportsituationer. Det vil sige, at en langsigtet beslutning om investering i en bil påvirker en kortsigtee aglige transportafær (Berge & Amunsen, 2001: 2). Yereligere nævner Berge sammenhænge mellem holninger og hanlinger samt hvorlees isse influerer på menneskers afær: 20 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Det blir staig uttrykt et behov for holningsenringer for å enre afer. Teorien om kognitiv issonans sier at ersom et er uoverensstemmelse mellom holning og hanling, vil en av em enres. I lengen er et uholbart for en enkelte å hanle på tvers av sine holninger. Det er imilerti lettere å enre holning enn afer. Det letteste er erfor å tilpasse ens holninger til et en faktisk gjør. (Berge & Amunsen, 2001: III) Ønskes er en afærsænring i forhol til menneskets transportmielvalg, er et me ugangspunkt i ovenståene, essentielt at vurere om holningsænringer hos folk, kan mefører kognitiv balance (mosat en kognitive issonans) sålees at holninger bliver til hanlinger/ afær. I rapporten Livsstil og transportmielvalg fremlægger Berge (1996) resultater fra en livsstilsunersøgelse lavet af Norsk Gallup A/S (ukent år). Me ugangspunkt i over 13.000 besvaree spørgeskemaer er Gallup Kompass moellen blevet uarbejet (se figur 2.1). I moellen eles livsstile op i otte typer me ugangspunkt i to hoveimensioner; en moerne >< trai- Figur 2.1: Gallup kompas me ineling i ni grupper. Gallup Kompass, ukent år. Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 21
tionelle imension og en fællesskabsorienteret >< iniviorienteret imension (Berge, 1996). Det moerne menneske er karakteriseret ve at følge uviklingen, være impulsiv og aktiv i sin friti. Det traitionelle menneske er karakteriseret ve at være minre impulsiv, mere tryghesorienteret og holer sig til e hjemlige og vante omgivelser. Hos e fællesskabsorienteree er ansvarlighe, omsorg og soliaritet over for anre i samfunet essentielle emner. De har esuen fokus på miljø og e fremtiige generationer. De iniviorienteree lægger vægt på sin egen frihe og inflyelse i samfunet, samt at minske statens autoritet. Frem for et ybere stuie af konstruktionen af livsstilsmoellen, venes interessen mo e resultater som livsstilsunersøgelsen umuner i, og som kan birage til at forså konkrete sammenhænge mellem holninger, afær og transport. Moellen viser klare emografiske forskelle på tværs af livsstilsgrupperne. Det er særlig alers- og kjønnsforskjeller. Den horisontale imensjonen reflekterer kjønnsforskjeller, vs kvinner mot e fellesskapsorienterte og menn mot e iniviorienterte. Den vertikale imensjonen reflekterer alersforskjeller, vs e unge mot e moerne og e elre mot e traisjonelle. Sammenhengen mellom aler og livsstil er imilerti sterkere enn sammenhengen mellom kjønn og livsstil. (Berge, 1996). I unersøgelsen konklueres et, at mennesker me forskellige livsstile har forskellige transportafær, -vaner og holninger til transport. Personer i alersgrupperne 30-44-årige og 45-59-årige er em som oftest bruger bilen til agligt. Ses på forelingen blant livsstilsgrupper, er et e iniviorienteree mennesker, som er e mest uprægee bilbrugere. Særlig gæler et e 30-44-årige. De ælre iniviorienteree bruger bilen som et primære transportmiel, og benytter anre transportmiler minre en en til tre gange om måneen. De unge er primært repræsenteret i e tre moerne livstilsgrupper. I to af grupperne, en moerne/fælleskabsorienteree og moerne, er interessen for brug af kollektiv transport stor, og benyttes agligt. Det fremgår af unersøgelsen, at kviner er ominerene i e tre fællesskabsorienteree grupper, hvor interessen i kollektiv transport er stor. Der er mosat et flertal af mæn i grupper hvor interessen for bil er stor (en moerne/iniviorienteret gruppe og traitionel/iniviorienteret gruppe). 22 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
2.5 transportvaner i anmarks minre byer I ovenståene afsnit har er været fokus på bl.a. transportafær, transportvaner og livsstilsvalg set u fra teoretiske synspunkter. I et følgene unersøges transportvaner i anske småbyer me uner 2000 inbyggere, u fra statistiske analyser. Dette birager me information om transportvaner i Danmarks minre befolkee områer, som kan skabe en forståelse for hvilke karakteristika er gør sig gælene på Samsø. Til at anne et overblik over transportvaner i minre befolkee områer tages ugangspunkt i rapporten Bystruktur og Transportafær fra Danmarks Miljøunersøgelser af Christensen (2001). I rapporten er er reegjort for, hvoran transportvaner varierer inen for ni forskellige bystørrelser. Her er byer me 500-2000 inbyggere, byer me 200-500 inbyggere og lanistrikter me færre en 200 inbyggere særligt interessante for projektet, a e svarer til bystørrelserne på Samsø (jf. kapitel 4.1). Reegørelsen er baseret på en analyse og fortolkning af forskellige parameter fra Transportvaneunersøgelsen. Transportvaneunersøgelsen aministreres af Danmarks Tekniske Universitet Transport, og gennemføres årligt i et repræsentativt omfang i alersgruppen 10-84 år. I rapporten Bystruktur og Transportafær er er anvent ata fra perioen 1995-1999, hvor er foreligger interview fra 77.000 responenter som har foretaget 220.000 ture me forskellige transportmiler (Christensen, 2001: 23). I rapporten konklueres et, at et gennemsnitlige antal kilometer som hver person transporterer sig pr. ag (transportarbeje) afhænger af størrelsen på byen, som personerne bor i, se figur 2.2. Jo minre by, jo større afstan transporterer personer sig pr. ag. Figur 2.2: Transportarbeje (antal km. pr. person pr. ag) opgjort efter bystørrelser (Christensen, 2001: 27). Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 23
Dette er ikke begrunet i flere ture pr. ag, men pga. længere ture pr. ag (Christensen, 2001: 26). Enviere mefører bosættelse i minre byer samt lanistrikter, at er benyttes hurtige transportmiler. Det vil sige, at er i isse områer primært benytter privatbiler som transportmiler, og i minre gra kollektive transportmiler (bus, tog, metro mv.) samt cykel og gang. Eksempelvis ses et af figur 2.3, at kollektive transportmiler ugør 7-8 % af transportmilerne i lansbyer og lanistrikterne, hvor kollektive transportmiler til sammenligning ugør 23 % i Figur 2.3: Tisforbrug pr. person pr. ag efter transportmiler (Christensen, 2001: 27). hovestaen og ca. 15 % i byer me mere me 10.000 inbyggere. Denne forskel i valg af transportmiel mefører at er i lansbyer og lanistrikter er en gennemsnitsfart på 40-45 km/timen, hvorimo er fra hovestasstørrelse (cirka 1 mio. inbyggere) og ne til byer me 10.000 inbyggere foregår transport me gennemsnitlig 27-30 km/ timen, se figur 2.4. Den relative lave anvenelse af kollektive transportmiler i lanistrikterne kan forklares ve, at er i småbyer og lanistrikter forekommer lavere serviceniveau fra isse transportmiler. På grun af serviceniveauet fra e kollektive transportmiler, kan e erfor ugøre en urealistisk rejsemetoe for lansbybefolkningen, a e ikke ækker befolkningens faktiske trafikmønster 24 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
(Christensen, 2001 :29). I et næste afsnit unersøges hvilke betingelser som skal være tilstee for at samkørsel, en altenativ transportform til privatbilisme, kollektiv transport samt cykle og gang, ugør et interessant transportmielvalg. 2.6 Samkørsel i Danmark De betingelser som skal være tilstee for at samkørsel kan fine ste i Danmark, baseres på unersøgelserne Alternative transportløsninger i lanistrikterne (Anersen et Al., 1998) som er foretaget i 1997 samt Kollegakørsel (Cogita, 2004) unersøgt i perioen 2002-2004. Der anvenes unersøgelser fra 1997 og 2002-2004, a nyere unersøgelser ikke har været tilgængelige. Da er anvenes ata me enne aler, må er tages høje for, at unersøgelsernes konklusioner ikke nøvenigvis er i overensstemmelse me nutiens (2009/2010) forhol. Enviere bør et bemærkes, at unersøgelserne er lavet me ugangspunkt i samkørsel til og fra arbejsplaser (Bang & Olufsen A/S, Hvibjerg Vinuet A/S, Holstebro Centralsygehus, Struer Kommune samt Oense Universitetshospital) via tekniske løsninger (eksempelvis Penlernet.k og KRAKs PenlerTjek) i forbinelse me organisering af samkørsel. Det vil sige, at er ikke kigges på samkørselsmuligheer i anre anleninger en arbeje, og er er rettet fokus mo 4 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 25
samkørsel som ikke er privat arrangeret. I ette projekt bliver samkørsel ikke unersøgt i forbinelse me arbejsplaser, men erimo samkørsels potentiale for beboere på Samsø. Enviere unersøges samkørsel ikke me ugangspunkt i en valgt planlægningsmetoe, men metoer til planlægning af samkørsel ugør erimo en el af unersøgelsen. Frem for ybere stuier af unersøgelserne fremvises nogle af e væsentlige konklusioner om e betingelser som skal være tilsteet, for at samkørsel er et interessant transportvalg frem for eksempelvis bilen: En vis aglig transportlænge til arbeje Der forekommer en sammenhæng mellem en aglige transportlænge og interesse i at praktisere samkørsel. Jo længere afstan er er til arbeje, jo større interesse er er for samkørsel. Interessen i samkørsel stiger særligt når transportlængen mellem hjem og arbeje når over fem kilometer. Dette tolkes som en maksimale afstan som flertallet har interesse i at cykle. Enviere viser unersøgelsen at kun 5 % af unersøgelsespersonerne som årligt kører minre en 10.000 kilometer om året har interesse i samkørsel, hvorimo 35 % me mere en 30.000 kilometer om året har en interesse i samkørsel (Anersen et Al., 1998). Mearbejere har sammenfalene arbejstier Personer me forskellige, skiftene og skæve arbejstier fungerer som en barriere for samkørsel, a arbejstierne besværliggør matchning af mearbejerne som skal samkøre (Cogita, 2004: 56). Synliggørelse Synliggørelse af samkørsel er essentielt, a et vureres, at et ellers kun anvenes i begrænset omfang. Væsentlige faktorer som bør fremhæves er e forele er opstår for en enkelte person ve brug af samkørsel især økonomi (fælles ugifter om benzin samt at man beholer sit kørselsfrarag ve samkørsel mm.) og miljø (minsker påvirkningen af miljøet me eksempelvis CO2 og partikler) (Cogita, 2004:s 11, 58f). Organisering 26 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
I Alternative transportløsninger i lanistrikterne fremstår er et generelt ønske om at samkørsel skal organiseres iniviuelt evt. kan personaleafelinger/foreninger fungere som initiativtager til samkørsel (Anersen et Al., 1998). Hvis er skal oprettes et teknisk system til planlægning af samkørsel vureres et, at virksomheer skal være en vis størrelse, sålees e tilmelte i samkørselsorningen ingå i orentlig planlægning (Cogita, 2004: 57). Unersøgelserne viser at visse betingelser har inflyelse for at samkørsel ugør et attraktivt transportmielvalg. Her kan transportlænge, arbejstier, synliggørelse og organisering nævnes. 2.7 Problemformulering og -afgrænsning Me hensyn til transportsektoren på Samsø anbefaler Samsø Energiakaemi, som nævnt i kapitel 1, at er i fremtien bør rettes fokus omkring energibesparelser på transportområet, så befolkningen på Samsø i højere gra benytter sig af at; cykle eller tage bussen, organisere samkørsel, vælge bil me lavt energiforbrug, fravælge biler me stort energiforbrug samt at ungå tomgangskørsel. Gruppen har ingået i et samarbeje me Energiakaemiet me henblik på at lave en unersøgelse af potentialet for samkørsel på Samsø. Unersøgelsen har til formål at birage me informationer som kan bistå Energiakaemiet i viere arbeje me samkørsel. Samkørsel er en transportform som ubrees mere og mere, og hovesageligt gennem internetfora. Samkørsel er ifølge afsnit 2.6 er specielt relevant på længere ture og formoes erfor også have relevans i lanistrikter, hvor transportarbejet er størst (jf. afsnit 2.5), og hvor afhængigheen af bil er stor på grun af ringe offentlige transportmuligheer. Enviere er samsinger afhængige af færgesejlas til fastlanet, hvilket mefører yerligere omkostninger i form af pristillæg for e personer som ønsker at mebringe bil. Her kan samkørsel birage til økonomiske gevinster. Til sist mefører samkørsel en reuktion af forurening fra biler, så frem alternativet er at flere kører i hver sin bil. På baggrun af et overornee emne ovenfor, opstilles følgene formål for et viere projektarbeje: At vurere potentialet for øget samkørsel for beboere på Samsø Dette inebærer uførelse af e neenståene opgaver: At unersøge transportvaner på Samsø At unersøge samsingers brug af og holninger til samkørsel Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 27
Deruover afgrænser projektet sig til at inrage: Personer over 15 år, a fokus ligger på personer i en arbejsygtige aler samt personer me mulighe for at køre bil. Personer bosat i Samsø Kommune (frem for inpenlere) i henhol til at afgrænse et geografiske områe for e gennemførte empiriske unersøgelser. Projektet er bygget op efter en følgene struktur: Først unersøges transportvaner og erefter holninger til og interesse i samkørsel. Dernæst laves en vurering af potentialet for øget samkørsel som umuner i en besvarelse af problemformuleringen. Unersøgelsen af transportvaner samt holninger til og interesse i samkørsel på Samsø bygger på insamling af ata gennem kvantitative og kvalitative unersøgelser. Deruover inrages litteratur fra kapitel 2 og 4, som birager til en fortolkning af ata og resultater. Unersøgelsen af transportvaner struktureres ve at inrage tre hypoteser om e generelle transportvaner som ses i Skaninavien, og som formoes at have betyning for potentialet for samkørsel. Hypotese 1 og 2 er baseret på litteraturstuiet Holninger og Transportmielvalg (Berge & Amunsen, 2001) og hypotese 3 på rapporten Bystruktur og Transportafær fra Danmarks Miljøunersøgelser (Christensen, 2001). Hypoteserne er følgene: 1. Kønsforskelle, hvor kviner har en større interesse i brug af offentlig transport en mæn. 2. Alersforskelle i henhol til transportmielvalg, hvor en aglige brug af bil er størst i alersgrupperne 30-44 år og 45-59 år. 3. I beboelsesområer me uner 2000 inbyggere er hovetransportmilet bilen og et aglige transportarbeje i bil er gennemsnitlig 29 km pr person. Hypoteserne verificeres eller falsificeres u fra e foretagene unersøgelser samt ata fremvist i kapitel 4. Resultaterne af unersøgelsen af transportvaner inrages i unersøgelsen om holninger til og interesse i samkørsel. I følgene kapitel beskrives e metoiske tilgange til insamling af ata, som benyttes til at uføre e ovenståene opgaver er leer til en besvarelse problemformuleringen. 28 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
3 Metoe Dette kapitel har til formål er at klargøre e metoiske tilgange som er anvent i projektet. Kapitlet er struktureret i fire afsnit i henhol til e forskellige typer af metoer som anvenes. Afsnit 3.2 som omhanler metoe i henhol til en primære unersøgelse i projektet, ugør størsteelen af kapitlet og er yerligere inelt i unerafsnit. 3.1 Metoetriangulering Anvenelse af flere forskellige metoiske tilgange til at afække et problemfelt kales metoetriangulering. Helge Østbye et. Al. (1997: 101) beskriver metoetriangulering og ets forele som: En måte å styrke valiiteten i et prospekt på er metoetriangluering. Metoisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ve én metoe ve å bruke også anre metoiske tilnærminger... Slik triangulering kan innebære at en bruker båe kvalitative og kvantitative metoer..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoer for å analysere en problemstilling. Metoetriangulering kan bruges som metoe til at øge valiitet og reliabilitet. Valiitet henviser til unersøgelsens gylighe, et vil sige om unersøgelsesmetoen unersøger et som er hensigten me unersøgelsen samt troværigheen af resultaterne. Reliabilitet henviser til pålieligheen af en tekniske uførelse af unersøgelsen. Foretages anre unersøgelser af samme Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 29
emne og opnås er et lignene resultat, tales om høj reliabilitet. Reliabilitet hanler om hvorvit en unersøgelsesmetoe kan proucere præcise ata, fx at uformningen af et spørgeskema ikke påvirker responenternes svar i forskellige retninger (Elektronisk Møeste for Unervisningsverenen, ukent år). Metoetriangulering mevirker til at atainsamling fra e forskellige unersøgelsesmetoer kan kompenserer for hinanens svagheer. Dette opnås eksempelvis ve en kombination af kvantitative metoe, som umærker sig ve høj reliabilitet og repræsentativitet, og kvalitative metoe, som ofte birager ve høj valiitet (Østbye et. Al., 1997: 101). I projektet er er anvent kvantitative og kvalitative metoer. De kvantitative metoer består i en spørgeskemaunersøgelse, som ugør hoveparten af et insamlee ata samt insamling af sekunær statistisk ata. Desuen anvenes kvalitative metoer, hvilke er litteraturstuier samt kvalitative interviews til unerstøttelse af e kvantitative unersøgelser. 3.2 Kvantitativ metoe - spørgeskemaunersøgelse Den teoretiske tilgang til insamling af kvantitativt ata ve brug af en spørgeskemaunersøgelse, fremlægges i ette afsnit. Herefter følger esuen en fremlægges af uførelsen af spørgeskemaunersøgelsen i projektet, som yerligere er inelt i forarbeje, ufylningsperioen og efterbehanling. 3.2.1. Metoisk tilgang Benyttelse af spørgeskemaer er en metoisk tilgang til at insamle kvantitative ata. Spørgeskemaunersøgelser er en samfunsvienskabelig metoe til insamling af ata. Dataene kan birage til uformningen af statistik, hvorufra hypoteser kan testes og teorier kan afprøves (Boolsen, 2004: 3). Et grunigt forarbeje inen uformning af spørgeskemaet er relevant, a e valg er træffes i forbereelsesprocessen, har konsekvenser for e konklusioner som rages i analysefasen. Det er erfor nøvenigt at have overblik over hele atainsamlings- og analyseprocessen (Boolsen, 2004: 4). I e kvantitative unersøgelser hvor er ikke er en interviewer tilstee, har responenter ikke mulighe for at få uybene forklaringer på e stillee spørgsmål og et kan influerer på et 30 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
efterfølgene svar. Det er erfor vigtigt, at er er en entyig sammenhæng mellem e tanker som forskeren har gjort sig verørene spørgsmålene, og en forståelse responenterne har. I værste tilfæle kan misforståelser resultere i ubrugelige ata, som ikke kan anvenes (Boolsen, 2004: 28ff). I metoelitteraturen er er opstillet en række anvisninger som respekterer e vienskabelige krav til uformning af spørgsmål. Spørgeskemaer bør blant anet ikke inehole leene spørgsmål som ensretter alle responenternes svar, spørgsmål som forusætter særlig vien, tvetyige spørgsmål eller lange spørgsmål, a er opstår en risiko for, at responenten kun kan huske en enkel el af spørgsmålet, og besvarer erfor kun enne el. Spørgsmål me fagutryk bør esuen ungås, a tekniske termer kan resultere i forståelsesmæssige problemer for responenten. Derimo bør spørgsmål være formuleret me simple og korte or samt have en klar struktur, et vil sige at spørgsmålene bør følge en progressiv og logisk rækkefølge sålees responenten ikke bliver forvirret og misforstår spørgsmålene (Boolsen, 2004: 29ff). Uover uformning af spørgsmål, ugør formuleringen af svarmuligheer også en væsentlig el af spørgeskemaet. Arbejes er me lukkee, struktureree spørgsmål, hvor er skal vælges mellem på forhån valgte svarmuligheer, får valget af svarmuligheer en afgørene betyning for hvilke konklusioner er kan træffes u fra en pågælene unersøgelse. Hvis er er tvivl om hvoran responenternes vil besvare spørgsmålene kan et være en umærket ie at tilføje en åbne kategori anet blant svarmuligheerne. 3.2.2 Uarbejelse af spørgeskemaunersøgelse Forarbeje I forbinelse me projektet er er foretaget en spørgeskemaunersøgelse. Formålet me en kvantitative unersøgelse er at insamle ata som kan birage til en besvarelse af projektets problemstilling. Spørgeskemaet består af 14 spørgsmål og fyler en A4 sie me tryk på begge sier (se bilag 1). Spørgsmålene er struktureret i tre overornee grupper: Spørgsmål 1-6 er baseret på at insamle ata om personlige faktuelle oplysninger såsom aler, køn og job. Disse oplysninger giver mulighe for at unersøge, hvorlees e efterfølgene svar i spørgeskemaet varierer i forskellige alersgrupper og blant køn. Spørgsmål 7-10 omhanler responenternes brug af forskellige transportmiler efterfulgt af mere uybene spørgsmål om brug af bilen Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 31
i forskellige anleninger. Disse spørgsmål skal belyse samsingernes transportvaner. Slutteligt unersøges i spørgsmål 11-14 responenternes holninger og kenskab til samkørsel. Dette skal give et inblik i omfanget af eksisterene samkørsel på Samsø, samsingernes potentielle interesse i samkørsel, samt hvilke forele og ulemper e ser ve samkørsel. Målgruppen for spørgeskemaunersøgelsen er beboere på Samsø, som er i en arbejsygtige aler og har aleren til at køre bil. Desuen er er interesse at motage besvarelser fra personer som i eres aglige rutiner er afhængige af transportmiler til forskellige gøremål, som for eksempel at transporterer sig til og fra arbeje eller bringe og hente børn til og fra institutioner. Det har været svært at forusige hvor mange besvarelser spørgeskemaunersøgelsen ville resultere i. På baggrun af inbyggertallet på øen (4003 inbyggere jf. kapitel 4.1), samt en ti er var til råighe til at uføre unersøgelsen, har gruppen sat et mål om at insamle 70-80 besvarelser. For at øge muligheen for en høj svarprocent, er er gjort forskellige tiltag for at gøre beboerne på Samsø opmærksom på unersøgelsen. Gruppen har skrevet en pressemeelelse, som Malene Lunén fra Energiakaemiet har været behjælpelig me at inrykke i Samsø Posten lørag. 5. ecember 2009, to age før selve unersøgelsen (se bilag 2). Pressemeelelsen ineholte blant anet en beskrivelse af interessen for Samsø som unersøgelsesområe samt unersøgelsens formål. Meelelsen have til formål øge samsingernes interesse og forståelse for unersøgelse, og erme opnå større villighe i at eltage i unersøgelsen. Deruover var Malene Lunén behjælpelig me at tage kontakt til tre børnehaver (Rumlepotten i Tranebjerg, Børnehuset i Onsbjerg og Skovbørnehaven Mårup) samt Samsø Kommune i Tranebjerg me henblik på at give gruppen tillaelse til at ele spørgeskemaer u på arbejsplasen. Her fik gruppen mulighe for at aflevere spørgeskemaerne om formiagen, og hente e ufylte spørgeskemaer om eftermiagen. Denne orning gav e ansatte på arbejsplaserne samt forælre i børnehaverne mulighe for at ufyle spørgeskemaerne i løbet af formiagen, miagsperioen eller en el af eftermiagen. I børnehaven Rumlepotten blev er ingået aftale om eftersenelse af ufylte spørgeskemaer me posten. Deruover kontaktee gruppen Samsø Sygehus, Tranebjerg Skole, Samsø Friskole og Nor-Samsø Efterskole efter ankomst til Samsø, og fik ingået samme aftale som i børnehaverne og på kommunen. Ufylningsperioen Spørgeskemaunersøgelsen blev foretaget manag. 7. ecember 2009 fra kl. 7.15 til kl. 18.00. U over e nævnte lokaliteter, har gruppen uelt spørgeskemaer på færgeoverfarten til Samsø, foran Super Brugsen i Tranebjerg mellem kl. 12.00-12.30 samt på Samsø Energiakaemi. Der er hovesageligt lagt vægt på at uele og afhente spørgeskemaer på e uvalgte arbejsplaser på 32 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Samsø. Dette skyles, at er på arbejsplaserne forventes at være en forholsvis høj koncentration af er enten arbejer på eller besøger steet. Desuen er er en forventning om at er på arbejsplaserne kan opnås en højere eltagelse fra responenter i alersgruppen 18-66 år en for eksempel i butikker, på gaen eller i hjemmet. Figur 3.1viser antallet af ufylte spørgeskemaer på e forskellige lokaliteter samt antallet af kasseree spørgeskemaer. Der er i alt besvaret 136 spørgeskemaer, hvoraf e 127 er inraget i rapporten. Svarprocenten ligger erve på 3,2 % i forhol til et samlee antal beboere på Samsø (4003 inb.) og på 5,3 % i forhol til beboere i aleren 15-64 år (2392 inb. jf. figur 4.2) i kapitel 4. Denne alersgruppe er, som nævnt i ovenståene, målgruppen for unersøgelsen og er som følge eraf overrepræsenteret sammenlignet me alersforelingen på Samsø. Det gæler specielt alersgrupperne 31-45 år samt 46-65 år (se tabel 3.1). U af e 127 besvarelser er 74 % (N=94) af kviner og 26 % (N=33) af mæn. Den markante kønsforskel kommer specielt til utryk i besvarelserne foretaget i børnehaverne, ve Super Brugsen, på sygehuset og på kommunen, hvor over 70 % af responenterne er kviner. Kønsforelingen askiller sig fra en faktuelle kønsforeling på Samsø hvor 51 % er kviner og 49 % er mæn (se figur 4.1). I analysen af resultater baseret på kønsforskelle er et relevant at tage enne afvigelse i betragtning. Samsø Kommune S Samsø S Sygehus h 14 9 6 Samsø Energiakaemi 22 17 14 Nor-Samsø efterskole 16 13 7 10 Samsø Friskole 5 T Tranebjerg bj skole k l Børnehuset Skovbørnehaven 3 Rumlepotten Super Brugsen På færgen Kasseret Figur 3.1: Oversigt over antal spørgeskemaer som er ufylt på forskellige lokaliteter samt antal kasseree spørgeskemaer. Efter egen ata, 2009. Aler, år DST %* Spørgeskemauersøgelse %** 18-30 31-45 31 45 46-65 66< 5 15 35 25 8 41 46 5 Tabel 3.1: Alersforeling af samsingerne og responenterne i spørgeskemaunersøgelsen. Efter Danmarks Statistik, 2009e* og egen ata, 2009**. Bopæl og beskæftigelse i Samsø Kommune Upenling 1728 191 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø Inpenling 33 196
Efterbehanling I efterbehanlingen af spørgeskemaerne, er ni spørgeskemaer kasseret på grun af manglene besvarelser i hoveparten af spørgeskemaet og fremgår ikke i resultaterne. Resultaterne fra spørgeskemaunersøgelsen er ført in i et svarskema i Microsoft Excel (se bilag 3) hvor er er lavet utræk på tværs af svarmuligheer, køn og aler. Hertil benyttes funktionen If-statement, som kan sortere i ata sålees at et svar kun metælles hvis et lever op til en kommano er er inkoet. Hertil er e fleste ata inskrevet i svarskemaet me en koe, et vil sige et tal mellem 1 og 5. Dataene fremvist i procent for at fremme muligheen for at sammenligne resultaterne på tværs af køn, aler og i henhol til anre ata, som er hentet fra anre kiler. Enkelte spørgsmål er ikke inraget i rapporten, a informationen ikke har vist sig at have relevans for projektet. Det rejer sig om spørgsmål 3, 4, 5 og 6 om samlever, børn i hjemmet, job/stilling og personbiler i husstanen. Besvarelserne har og mevirket til en generel opfattelse af hvilke typer af personer spørgeskemaunersøgelsen omhanler, og ette kan muligvis have en ubevist inflyelse på gruppens fortolkning af ataene. 3.2.3. Valiitet og reliabilitet af resultaterne Gennem kommunikation me responenter og i behanlingen af resultaterne, er et erfaret at er kan sættes spørgsmålstegn ve valiiteten og reliabiliteten af besvarelserne af enkelte spørgsmål. Nogle or er tolket forskelligt, hvilket kan meføre at er over ti ikke kan opnås konsistente resultater og erve påvirker reliabiliteten i en negativ retning. Besvarelser som er tolket forskelligt kan enviere betye at resultaterne ikke afspejler en information som spørgsmålet skulle umune i, og erve kan valiiteten forringes. I ét tilfæle - spørgsmål 6 - har en lav valiitet og reliabilitet meført at resultaterne ikke benyttes i rapporten. Ve samtale me nogle af responenterne uner eller efter ufylningen af skemaerne, er et kommet frem at op mo 5 responenterne har fejllæst sætningen Antal personbiler i husstanen som Antal personer i husstanen. Antallet af personbiler i husstanen blev erfor fejlagtigt højt. Yerligere fremgår et af øvrige resultater, at flere personer, som gruppen ikke har været i personlig kontakt me, sansynligvis også har fejllæst sætningen. Dette fremgår af resultaterne som lyer på op mo seks personbiler i husstanen, hvilket ikke er gælene på Samsø, ifølge tal fra Danmarks Statistik hvor i husstane er op mo 2 personbiler (Danmarks Statistik, 2009). 34 Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø
Betegnelsen Bil (chauffør) i spørgsmål 7 om transportmielvalg har ligelees ikke været fortolket ens af alle responenter. Dette fremgår af samtaler me responenter i Super Brugsen, hvor to ikke var klar over, at er blev spurgt om, hvor ofte e selv kørte bilen og ikke om e have en chauffør som kørte em. Her kunne til forel være valg et mere sigene or så som Bil (fører). Besvarelserne er og metaget i resultatopgørelserne, a gruppen ikke har hørt anre responenter omtale spørgsmålet og at resultaterne er i overensstemmelse me, hva er kunne forventes. Valiiteten formoes erfor ikke at være på et kritisabelt niveau. I spørgeskemaet har responenterne ikke haft mulighe for at benytte en kategori i form af ve ikke til e hanlingsorienteree spørgsmål. Forelen ve at fravælge enne svarmulighe er, at man tvinge responenten til at tage stilling til situationen i højere gra en hva man ellers vil gøre, og på en måe ungår man ovne responenter, som ofte anvener ve ikke-muligheen, a e vil besvare spørgeskemaet hurtigst muligt og uen at skulle tænke for meget over spørgsmålene (Boolsen, 2004: 35). Ulempen ve enne fravælgelse er at nogle responenter muligvis føler sig nøsaget til at sætte krys ve en eller flere valgmuligheer, selv om responenten ikke kan svare på spørgsmålet. Det er valgt at unlae enne svarmulighe, a gruppen mener, at er er minre risiko for at fremtvinge forkerte svar, en e problemer som kan opstå ve at have kategorien me. I fem af spørgsmålene er svarmuligheen anet metaget, hvor responenterne har haft mulighe for at notere yerligere kommentarer. Denne svarmulighe har været metaget for at give plas til uforusete besvarelser som har biraget i rapporten til mere nuanceret svar en, hvis kategorien ikke var metaget. Denne svarmulighe forventes erve at øge valiiteten af besvarelserne. En høj valiitet og reliabilitet kunne være opnået ve at foretage yerligere spørgeskemaunersøgelser som kan øge valiiteten og reliabiliteten på e områer, hvor en uførte spørgeskemaunersøgelse ikke har været tilstrækkelig. Efterfølgene spørgeskemaunersøgelser kunne birage til at minske responenternes fortolkningsfejl/fejllæsning af spørgsmålene og er kunne enviere være tilføjet eller fjernet nye spørgsmål i spørgeskemaet i takt me erfaringer fra e ufylte spørgeskemaer. Reliabiliteten af spørgeskemaunersøgelsen er forstærket gennem insamling af ata om samsingers transportvaner fra en transportvaneunersøgelse på Danmarks Tekniske Universiet og Danmarks Statistik (se kapitel 4). Yermere er er foretaget telefoninterviews af fire re- Transportvaner og samkørselsmuligheer på Samsø 35