Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden RAR Hovedstaden Strategi- og handlingsplan 2019-2022 Februar 2019
Indholdsfortegnelse Forord 1. Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer 2. Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter og videreuddannelse 3. Indsatsen for udsatte grupper af ledige Bilag: 1. Oversigt over RAR Hovedstadens mål resultatmål for det aktuelle år 2. Beskæftigelsesministerens mål for det aktuelle år 2
Forord Udviklingen på arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden er fortsat præget af stigende beskæftigelse og arbejdsstyrke samt fald i ledigheden. Det skærper udfordringen med at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men giver samtidig historisk gode muligheder for at inkludere de udsatte grupper på arbejdsmarkedet. RAR Hovedstadens strategi- og handlingsplan tager udgangspunkt i de centrale udfordringer på arbejdsmarkedet i Hovedstaden. Rådet vil i den kommende periode have fokus på indsatser, der medvirker til at afhjælper rekrutteringsudfordringerne og sikrer plads til alle på arbejdsmarkedet. RAR Hovedstadens fokusområder frem til udgangen af maj 2022 er derfor: Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter og videreuddannelse Indsatsen for udsatte grupper af ledige Under de enkelte fokusområder har rådet fastlagt mål med tilhørende handlinger, der skal medvirke til at nå målene. Rådet vil løbende følge op på indsatsen inden for fokusområderne i form af en kort status på aktiviteter og resultater kvartalsvist. Den overordnede ramme for RARs plan er beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, der udmeldes hvert år. Målene for det aktuelle år fremgår af bilag til denne plan. Vi vil hvert år tage planen op til overvejelse med udgangspunkt i en status på udviklingen på det regionale arbejdsmarked, den nationale beskæftigelsespolitik samt status på de fastlagte mål. Rådet vil løbende formidle viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til samarbejdspartnere. Vi ser frem til de kommende års samarbejde og dialog om beskæftigelsesindsatsen, herunder koordination med relevante politikområder. Formandskabet for RAR Hovedstaden Leif Elken, formand Per G. Olsen, næstformand Ole Bjørstorp, næstformand Læs mere om Det regionale Arbejdsmarkedsråd på rådets hjemmeside Abonnér på Nyheder fra RAR 3
1. Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer Målsætning: RAR Hovedstaden vil medvirke til, at antallet af mangel- og paradoksproblemer begrænses i perioden 2019-2022. Region Hovedstaden oplever stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Jobomsætningen er ligeledes stigende og den seneste rekrutteringssurvey peger på rekrutteringsudfordringer inden for en række brancher. Rådet følger udviklingen nøje og vurderer på hvert rådsmøde, om der er behov for at ændre fokus eller igangsætte nye aktiviteter. RAR Hovedstadens indsats skal medvirke til, at antallet af mangelog paradoksproblemer begrænses Rådet fastlægger derfor for hvert af årene 2019-2022 konkrete målsætninger om: Udviklingen i forgæves rekrutteringer i RAR Hovedstaden (målt ved forgæves rekrutteringsrate sammenlignet med samme periode året før) Udviklingen i antallet af stillingsbetegnelser på Arbejdsmarkedsbalancen med paradoksproblemer sammenlignet med samme periode året før. Handlinger og aktiviteter Kvartalsvis opfølgning på rekrutteringssituationen med særlig fokus på: Identifikation af stillingsbetegnelser/brancher med særlige udfordringer og vurdering af behov for initiativer Anbefaling om etablering af branchenetværk og løbende vurdering af om de etablerede netværk fortsat er relevante Dialog med aktører, hvis indsatser skaber resultater, med henblik på opsamling og deling af viden VEU indsatsen, herunder: Kortlægning af efterspørgslen efter udækkede specialiserede arbejdskraftbehov - f.eks. akademiske kompetencer - hos en klynge af virksomheder. Kortlægningen skal samtidig pege på konkrete tiltag, der kan understøtte faglig og geografisk mobilitet også på tværs af RAR-områder. Årlig beslutning om VEU strategi, herunder vægtningen ift. VEU-indsatsen både for ledige og beskæftigede, og hvilke brancher, der skal fokuseres særligt på. Samarbejde på tværs af RAR-grænser med fokus på akademikerledigheden Opfølgning og igangsættelse af aktiviteter i branchenetværk, hvor der er deltagelse af alle relevante aktører, fx jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Aktiviteterne kan være etablering af fælles kursuskøb for ledige, kvalitetssikring af lediges CVere mv. Formidling af viden om udviklingen på arbejdsmarkedet via hjemmeside og nyhedsbreve 4
2. Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efterog videreuddannelse (VEU) Målsætning: Rådet vil medvirke til, at uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen styrkes, målrettes og koordineres. For at sikre et velfungerende arbejdsmarked er det afgørende at have fokus på den målrettede opkvalificering ift. områder med mangel på arbejdskraft. Som led i Trepartsaftalen fra oktober 2017 har RAR fået til opgave at sikre bedre koordination og aktørsamarbejde på VEU-området. Indsatsen på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet skal være rettet mod både ledige og beskæftigede. RARs VEU indsats ift. de beskæftigede og virksomhederne fokuserer både på at håndtere meldinger fra virksomheder med udækkede kompetencebehov og i kontakten med virksomheder at drøfte og synliggøre mulighederne for efteruddannelse af medarbejderne. Overfor de ledige er der primært fokus på, at der gennemføres målrettede kursusforløb på tværs af kommuner og jobcentre i tæt dialog med relevante aktører på området. Rådet fastlægger for hvert af årene 2019-2022 konkrete mål om: Arbejdsmarkedskontor Øst/RARs medvirken til iværksættelse af fælles kursusforløb inden for VEU-strategiens indsatsområder. Andelen af deltagere i fælleskøb i RAR Hovedstaden/AMK Øst-regi, som er i job 3 mdr. efter kursets afslutning. Udviklingen i virksomhedernes tilfredshed med RAR/VEU indsatsen set ift. året før (årlig survey) Handlinger og aktiviteter Årlig beslutning om VEU-strategi: Hvilke brancher/stillingsområder der skal fokuseres særligt på herunder vægtningen ift. VEU-indsatsen både for ledige og beskæftigede, Hvilke aktiviteter, der skal medvirke, til at succeskriterierne for VEUindsatsen opfyldes samt hvilke analyser, der skal iværksættes Opfølgning og igangsættelse af aktiviteter i branchenetværk, hvor der er deltagelse af alle relevante aktører, fx jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Aktiviteterne kan være etablering af fælles kursuskøb for ledige, kvalitetssikring af lediges CVere mv. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje, herunder udvikling af metode til afgangs-/effektopgørelse som grundlag for rådets løbende målretning af puljen 5
Håndtering af meldinger fra virksomheder med udækkede kompetencebehov. Inddragelse af relevante interessenter i rådets beslutningsprocesser vedr. VEU og Positivlisten, fx Positivlisteudvalg og VEU Koordinationsgruppe Dialog med aktører, hvis indsatser har gode resultater, med henblik på opsamling og deling af viden Temakonferencer, herunder årlig Vejlederkonference 6
3. Indsatsen for udsatte grupper af ledige Målsætning: Rådet vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres og flest muligt skal være en del af arbejdsmarkedet. Den nuværende situation på arbejdsmarkedet giver god mulighed for at sikre de udsatte grupper af ledige en plads på arbejdsmarkedet. De udsatte grupper af ledige har imidlertid mange forskellige problemstillinger ud over ledighed. Rådet prioriterer en særlig indsats for at fastholde dem/bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det er afgørende med en håndholdt indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige. Samtidig er der evidens for, at ordinære timer i en virksomhed eller virksomhedsrettet aktivering virker for disse målgrupper. Rådet har særlig fokus på: Personer med handicap Langtidsledige Ledige med sprogbarrierer, herunder især kvinder Unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Rådet fastlægger for hvert af årene 2019-2022 konkrete mål, om Brugen af virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær uddannelse for målgrupper langt fra arbejdsmarkedet At flere personer med handicap skal i beskæftigelse antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap skal ind på arbejdsmarkedet (ordinært arbejde eller fleksjob) Udviklingen i antallet af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Handlinger og aktiviteter Rådet drøfter løbende indsatsen for de udsatte grupper og vurderer mulige initiativer, herunder: Anbefalinger til Arbejdsmarkedskontor Østs indsats og understøtning af kommunerne ift. indsatsen for målgrupperne De enkelte delmålgrupper blandt de udsatte tænkes ind i rådets konkrete initiativer ift. mangel- og paradoksproblemer samt VEU indsatsen. Rådet vil have fokus på sammenhæng mellem efterspørgsels- og udbudssiden. Videndeling, bl.a. via rådets hjemmeside, nyhedsbreve Særlig fokus på handicapindsatsen, bl.a. via Understøtning af indsatsen, herunder særlig fokus på handicappede i udvalgte aktiviteter/projekter 7
Rådets nyhedsbreve, hvor konkrete aktiviteter på området kan synliggøres (fx initiativer i den nationale handicappolitiske handlingsplan, jf. satspuljeaftalen) Synliggørelse af muligheder og problemstillinger på området Dialog med specialfunktionen Job og Handicap samt aktører, hvis indsatser - bl.a. på ovenstående mål - har gode resultater mhp. opsamling og deling af viden. Særlig fokus på langtidsledige, ledige med sprogbarrierer samt unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, bl.a. via Temadrøftelser hvor den konkrete indsats drøftes Rådets løbende opfølgning på indsatsen og årlig fastlæggelse af mål Rådets nyhedsbreve 8
Bilag 1: RARs fokusområder, mål og handlinger og opfølgning 2019 Målsætning Mål Opfølgning 1.RAR Hovedstaden vil medvirke til at antallet af mangel og paradoksproblemer begrænses 1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer skal nedbringes. Den forgæves rekrutteringsrate skal nedbringes fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Baseline: Forgæves rekrutteringsrate i RAR Hovedstaden 4. kvartal 2018: 22 pct. 1.2. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer skal nedbringes fra 2. halvår 18 til 2 halvår 19. Baseline 2. halvår 2018: Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer i RAR Hovedstaden: 20. 1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer (+ den forgæves rekrutteringsrate) opgøres kvartalsvis via STARs rekrutteringssurvey og sammenlignes med samme periode året før 1.2. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer på Arbejdsmarkedsbalancen opgøres hvert halve år og sammenlignes med samme periode året før. 2. RAR Hovedstaden vil medvirke til, at uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen styrkes, målrettes og koordineres 2.1. AMK Øst/RAR skal medvirke til, at der iværksættes fælles kursusforløb indenfor VEUstrategiens indsatsområder. 2.2. Mindst 60 pct. af deltagerne i fælleskøb i AMK Øst er i job 3 mdr. efter kursets afslutning. 2.3. Virksomhedernes tilfredshed med VEU-indsatsen skal stige set i forhold til december 2018. Baselinemåling 2018: Tilstrækkeligt udbud: 3,2 - Relevant udbud: 3,3 Timing: 3,1- Tilgængelighed: 3,1 2.1. Der følges op på antallet af afholdte kursusforløb - koordineret af VEU-koordinatorerne hvert halve år. I den halvårlige status redegøres der også for igangsatte fælles kursusforløb i andre regi, fx rekrutteringssamarbejderne. 2.2 Opgøres via opfølgning på borgerene lige efter samt 3 måneder efter kursets afslutning. 2.3. Opgøres på baggrund af en særlig survey blandt virksomhederne ult. 2019. Der måles på tilstrækkelig og relevant udbud, timing og tilgængelighed. Skala fra 1-5. (Figur 13 i VEU-baselinerapport) 3. RAR Hovedstaden vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres og flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet 3.1. En større andel af målgruppen langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær indsats. Baseline 2. kvartal 2018. Gennemsnit på 20,3 pct. 3.2. Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob skal øges. 3.3. Antallet af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal falde fra dec. 2018 til dec. 2019. Baseline november 2018: 4.845 (fald fra nov17-18 på 7 pct.) 3.1. Opgøres kvartalsvist og sammenlignes med samme kvartal året før. Udsatte grupper i denne måling = alle aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse (uden for program) samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk samt særkørsel fra STAR 3.2 Der tages udgangspunkt i ministerens udmeldte mål på området. Afventer central metode til opfølgning. 3.3.Kvartalsvis opfølgning. Kilde: Jobindsats.dk 1
N O T A T Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 22. november 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik (I) MLD 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres uændret beskrivelse) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres uændret beskrivelse) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.
3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres uændret beskrivelse) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres uændret beskrivelse) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der 86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt 26.000 og 13.000 er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Udsatte ledige skal have en indsats (videreføres uændret beskrivelse) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end 27.000 borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne 2
mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. 6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (nyt mål) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser SFI (i dag VIVE) seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af ti blandt personer uden handicap. Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap. Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15 procent af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap, ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at cirka 13.000 personer kommer i beskæftigelse. 3