Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked - udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft frem til 2020. Maj 2011

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked - udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft frem til 2020 Maj 2011 0

Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 7222 3400 E-mail: brhs@ams.dk Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf.: 4820 5000 E-mail: regionh@regionh.dk Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Region Hovedstaden Region Sjælland Internetversion: www.brhovedstadensjaelland.dk www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Maj 2011 1

Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Analyserammen... 1 1.2 Arbejdsstyrke og ufaglært arbejdskraft... 2 1.3 Fokus på den ufaglærte arbejdskraft... 2 2 Resume og hovedkonklusioner... 4 2.1 Situationen på det ufaglærte arbejdsmarked i dag... 4 2.2 Balancen mellem udbud og efterspørgsel på det ufaglærte arbejdsmarked... 4 2.3 Udbuddet af ufaglært arbejdskraft... 6 2.4 Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft... 7 3 Perspektivering... 9 4 Situationen på det ufaglærte arbejdsmarked... 12 4.1 Ledighedsudviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked i Østdanmark... 12 4.2 Færre ufaglærte påbegyndte en erhvervskompetencegivende uddannelse under højkonjunkturen... 15 4.3 Produktiviteten stagnerede under højkonjunkturen... 16 4.4 Private virksomheders beskæftigelsesvurdering... 18 5 Udbuddet af ufaglært arbejdskraft frem til 2020... 19 5.1 Ufaglærte med en gymnasial uddannelse et uudnyttet potentiale... 22 5.2 Aldersbetinget udskiftning af den ufaglærte arbejdsstyrke... 23 6 Den geografiske fordeling af ufaglært arbejdskraft... 25 6.1 Geografisk fordeling af arbejdskraft med grundskole som højeste uddannelse eller en ukendt uddannelse... 25 6.2 Den geografiske fordeling ufaglært arbejdskraft med en gymnasial uddannelse... 28 7 Den erhvervsmæssige efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft frem mod 2020... 31 7.1 Den generelle udvikling i arbejdspladserne i Østdanmark... 31 7.1.1 Erhvervsstruktur og udvikling inden for brancher i Østdanmark... 32 7.2 Efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft... 33 7.2.1 Enkelte brancher anvender mere ufaglært arbejdskraft... 34 7.2.2 Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft med grundskole hhv. gymnasial uddannelse... 37 8 Balancen... 39 9 Bilag... 43 Bilag 1: Beskrivelse af SAM-K/LINE Bilag 2: Udvikling af ufaglært arbejdskraft fordelt på uddannelse, alder og Region Hovedstaden og Region Sjælland, 1996 og. Bilag 3: Udvikling af ufaglært arbejdskraft fordelt på uddannelse, alder og Region Hovedstaden og Region Hovedstaden, 1996 og. Bilag 4: Den ufaglærte arbejdsstyrke, opdelt på grundskole, gymnasial og ukendt uddannelse, Østdanmark,. Bilag 5: Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft med grundskole som højeste uddannelse eller ukendt uddannelse, opdelt på kommuner i Østdanmark, og 2020. Bilag 6:Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, opdelt på kommuner i Østdanmark, og 2020. Bilag 7: Antallet af arbejdspladser (erhverv efter arbejdssted) som ikke forudsætter en erhvervsrettet uddannelse, Østdanmark 1996 2020 Bilag 8: Andel af ufaglært arbejdskraft, fordelt på erhverv efter arbejdssted, Region Hovedstaden 1996,, 2020. Bilag 9: Andelen af ufaglært arbejdskraft, fordelt på erhverv efter arbejdssted, Region Sjælland, 1996, og 2020. Bilag 10: Udviklingen i ufaglært beskæftigelse efter arbejdssted, Region Hovedstaden 1996- og -2020. Bilag 11: Udviklingen i ufaglært beskæftigelse efter arbejdssted, Region Sjælland 1996 til og til 2020. Bilag 12: Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft opdelt på grundskole, gymnasial og ukendt uddannelse, Region Hovedstaden,. Bilag 13: Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft opdelt på grundskole, gymnasial og ukendt uddannelse, Region Sjælland,. 2

1 Indledning Analysen af den ufaglærte arbejdskraft er udarbejdet i det tværregionale analysesamarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med samarbejdet er at skabe viden om udviklingen inden for erhverv og arbejdsmarked frem til 2020, og dermed få et nærmere indblik i udbud af, og efterspørgselen på, arbejdskraft i Østdanmark. Nærværende analyse beskriver udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked frem til i dag, samt hvorledes det ufaglærte arbejdsmarked kan forventes at udvikle sig frem til 2020, med afsæt i de nuværende betingelser og rammer. Analysen vil dermed se nærmere på: Hvordan balancen mellem udbud og efterspørgsel har udviklet sig og forventes at udvikle sig fremover. Her ses på den historiske udvikling i udbud og efterspørgsel frem til i dag, og hvorledes udbud af, og efterspørgsel på, ufaglært arbejdskraft kan forventes at udvikle sig frem til 2020? Dermed bliver det muligt at vurdere: Hvilke udfordringer og potentialer der kan identificeres på det ufaglærte arbejdsmarked frem til 2020. Hvilken rolle den ufaglærte arbejdskraft spiller på arbejdsmarkedet, for at understøtte erhvervsudviklingen og substituere i de brancher, hvor der opstår mangel på bestemte typer arbejdskraft. 1.1 Analyserammen Analysen er afgrænset geografisk til Østdanmark. Fremskrivningerne af den regionale udvikling inden for erhverv og arbejdsmarked foretages ved hjælp af den regionaløkonomiske fremskrivningsmodel SAM/K Line. Modellen foretager trendfremskrivninger på regionsniveau på baggrund af den historiske udvikling fra 1996 til, i samspil med en række forskellige påvirkningsfaktorer 1. Den regionale udvikling i efterspørgselen i Østdanmark fremskrives med udgangspunkt i Finansministeriets ADAM prognose for udviklingen i efterspørgselen i den nationale økonomi og RAS virksomhedsdata fra ultimo 2008, som indeholder antallet af arbejdspladser. Udviklingen i udbuddet fremskrives med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra, omkring udviklingen i arbejdsstyrken. Det skal påpeges, at fremskrivningerne er en alt andet lige betragtning, der fremskriver de historiske trends og sammenhænge mellem regioner og kommuner i Østdanmark. Fremskrivningerne tager bl.a. udgangspunkt i velfærdsforliget fra 2006, men en yderligere mulig ændring i tilbagetræknings-mønstret er ikke medtaget i fremskrivningerne. 1 Grundet Danmarks statistiks overgang fra DB03 til DB07 er der databrud mellem 2006 og 2007. Dette er forsøgt udglattet, men netop derfor kan historiske data før 2007 være hæftet med en vis usikkerhed. 1

Analysen vil give en status over situationen i dag og struktureres omkring tre tidshorisonter. Den historiske udvikling fra 1996 til i dag Den aktuelle udvikling fra 2008 til 2011 2. Udviklingen frem til 2020 1.2 Arbejdsstyrke og ufaglært arbejdskraft I analysen anvendes en række begreber, som er defineret nedenfor. Ufaglært arbejdskraft; består af personer som enten har grundskole som højest fuldførte uddannelse, en gymnasial uddannelse eller ukendt uddannelsesniveau, heri kan også være indeholdt uddannelser, der ikke er anerkendt som dansk uddannelse. For disse personer kendes kvalifikationsniveauet ikke 3. Arbejdsstyrken; består af personer der er i beskæftigelse eller ledige, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer i uddannelser er som udgangspunkt ikke med i arbejdsstyrken. Personer der er under uddannelse medregnes alene såfremt disse personer har arbejde under studiet. Skulle de træde ud af beskæftigelse, vil de ligeledes træde ud af arbejdsstyrken, såfremt de stadig er under uddannelse. 1.3 Fokus på den ufaglærte arbejdskraft Allerede nu er der fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland fokus på den ufaglærte arbejdskrafts betydning for et velfungerende arbejdsmarked. I regionerne arbejder Regionsrådene og Vækstfora med at udforme tiltag i deres erhvervsudviklingsstrategier, mens Beskæftigelsesregionen især har fokus på de ufaglærte i forbindelse med beskæftigelsesrettede initiativer for at sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer tilbage i job, med henblik på at forebygge og bekæmpe langtidsledighed. Alle initiativer som sikrer en målrettet indsats, der kan være med til at løse udfordringen på bl.a. det ufaglærte arbejdsmarked. Strategierne fokuserer bl.a. på at; Den ufaglærte arbejdskraft får et uddannelsesløft, hvor de ufaglærte personer opgraderes gennem formel uddannelse, og således opnår en erhvervsrettet uddannelse, der giver øgede beskæftigelsesmuligheder. Ufaglærte får et kompetenceløft, hvor ufaglærte personer opgraderes og bliver i stand til at varetage jobmæssige funktioner, som forudsætter et øget kompetencebehov. Dermed bliver de ufaglærte bedre til at varetage de funktioner de allerede udfører, eller bliver i stand til at varetage andre jobs. Et eksempel på dette kan være et AMU kursus 2 I sommeren 2008 var beskæftigelse på det højeste niveau under højkonjunkturen. I 2011 forventes økonomien ifølge ADAM gruppen og Danmarks nationalbank, at være på vej ud af krisen igen. 3 Et eksempel på dette kan være indvandrere hvis uddannelse endnu ikke er overført til det danske system. Enten fordi den ikke er blevet formelt anerkendt, eller fordi den ikke opfylder de formelle krav der er til uddannelsen i Danmark. 2

Kommunerne ligeledes fastholder et fokus på de unge ledige, og aktivt er med til at løfte udfordringen, og sikrer, at unge mellem 18-25 år enten er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse Den ufaglærte arbejdskraft udviser en faglig og geografisk mobilitet for at imødekomme efterspørgselen på arbejdskraft 3

2 Resume og hovedkonklusioner 2.1 Situationen på det ufaglærte arbejdsmarked i dag I Østdanmark er bruttoledigheden steget kraftigt siden sommeren 2008. I begyndelsen af lavkonjunkturen havde både de faglærte, de ufaglærte, unge (16-29 år) og mænd den største stigning i ledigheden. Denne ledighedsudvikling er nu vendt, bl.a. fordi et stigende antal unge igen forventes at søge ind på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Fra 2004-2008 betød den positive udvikling på arbejdsmarkedet, at ufaglært arbejdskraft havde flere beskæftigelsesmuligheder i Østdanmark. Næsten alle i arbejdsstyrken kom i beskæftigelse under højkonjunkturen - også marginaliserede grupper opnåede en markant bedre beskæftigelses-situation. På trods af, at beskæftigelsen udviklede sig positivt, skete der imidlertid et reelt fald i produktiviteten. I den første fase af lavkonjunkturen fra 2008 indtil 1. kvartal 2010 steg ledigheden kraftigt for de ufaglærte. Den seneste ledighedsudvikling indikerer, at denne gruppe nu er ved at have lagt ledighedsstigningerne bag sig. Ændret uddannelsestilbøjelighed Konjunkturomslaget efter 2008 ser ud til at ændre de unges uddannelsestilbøjelighed. Under opgangsperioden fra 2004 til 2008 ses en tendens til, at færre med en gymnasial uddannelse påbegynder en kompetencegivende uddannelse. I steg antallet af ufaglærte med en gymnasial uddannelse, som startede på en uddannelse igen, og peger på en tilbagevending til de unges hidtidige uddannelsestilbøjelighed. Situationen for de ufaglærte med grundskole eller ukendt uddannelse, viser ligeledes tegn på at udviklingen er ved at vende. De private virksomheders forventninger til konjunkturernes påvirkning på beskæftigelse viser, at der nu er en vis forsigtig optimisme i Østdanmark 4. Ser man udelukkende på det ufaglærte arbejdsmarked, forventer 12 pct. af de adspurgte virksomheder i foråret 2011 at ansætte ufaglært arbejdskraft de næste 6 måneder, mens 6 pct. forventer at nedlægge ufaglærte arbejdspladser. 2.2 Balancen mellem udbud og efterspørgsel på det ufaglærte arbejdsmarked Balancen mellem udbud og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft angiver i hvor høj grad der er ligevægt mellem efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft og udbud af ufaglært arbejdskraft. Afdækningen af balancen mellem udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i Østdanmark viser, at ubalancen på det ufaglærte arbejdsmarked er mindsket markant frem til, hvor overskuddet af ufaglærte uden beskæftigelse var på 15.997 personer. 4 Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger i Østdanmark, Rambøll - april 2011 4

Tabel 2.1 Oversigtstabel: Udbud af og efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft, opdelt på højest fuldførte uddannelse, Østdanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, og 2020, balance og udvikling. Udbud Efterspørgsel Balance Uddannelses -niveau 2020 %-vis ændring 2020 %-vis ændring 2020 Grundskole 290.168 266.558-8,1 277.955 250.997-9,7 12.212 15.561 Gymnasial uddannelse 131.051 139.269 6,3 128.509 128.297-0,2 2.542 10.972 Ukendt uddannelse 35.544 45.436 27,8 34.301 41.668 21,5 1.243 3.768 Østdanmark Total 456.763 451.263-1,2 440.765 420.962-4,5 15.998 30.301 Grundskole 179.416 169.561-5,5 171.390 158.662-7,4 8.008 10.899 Gymnasial uddannelse 104.627 111.350 6,4 102.600 101.301-1,3 2.027 10.049 Region Ukendt uddannelse 28.395 37.273 31,3 27.445 33.759 23,0 950 3.514 Hovedstaden Total 312.438 318.184 1,8 301.435 293.722-2,6 11.003 24.462 Grundskole 110.752 96.997-12,4 106.565 92.335-13,4 4.184 4.662 Gymnasial uddannelse 26.424 27.919 5,7 25.909 26.996 4,2 515 923 Region Ukendt uddannelse 7.149 8.163 14,2 6.856 7.909 15,4 293 254 Sjælland Total 144.325 133.079-7,8 139.330 127.240-8,7 4.995 5.839 Anm: Endelig 2008; Foreløbig ; Prognose 2010- Overskuddet af ufaglært arbejdskraft i Østdanmark forventes at stige frem mod 2020. Baggrunden er, at efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft på kort sigt forventes at falde mere end udbuddet. På lang sigt forventes en stabilisering med et overskud af ufaglærte på 30.301 personer. Stabiliseringen skyldes, at overskuddet på kort sigt vil blive større, men falde på lang sigt i Region Sjælland. I Region Hovedstaden forventes ubalancen at blive forøget yderligere frem mod 2020, således, at 24.462 af de 30.301 ufaglærte, som er i overskud, vil komme fra Region Hovedstaden. I Region Sjælland forventes ubalancen at blive mindre, hvilket resulterer i et forventet overudbud på 5.839 personer i 2020. Der findes geografiske forskelle i udbud og efterspørgsel af ufaglært arbejdskraft i Østdanmark. Arbejdspladserne forventes at fordele sig anderledes end den fordeling vi har i dag, hvilket forventes at give udfordringer på lokalt niveau. Ubalancerne betyder, at udbuddet af ufaglært arbejdskraft ikke kan forventes at følge udviklingen i efterspørgselen. Disse forskelle vil aktualisere behovet for en øget geografisk mobilitet, med en øget pendling af ufaglært arbejdskraft fra begge regioner til arbejdspladser i Københavns-området. Ufaglært arbejdskraft spiller en vigtig rolle i understøtningen af et velfungerende arbejdsmarked. Ufaglært arbejdskraft anvendes i alle erhverv, og i enkelte erhverv udgør den 5

ufaglærte arbejdskraft en væsentlig andel. Billedet er ikke statisk, men har ændret sig over tid, hvilket vidner om, at der sker en nødvendig tilpasning på det ufaglærte arbejdsmarked. På trods af et overskud af ufaglært arbejdskraft, vil der stadig være ufaglærte arbejdspladser i fremtiden. 2.3 Udbuddet af ufaglært arbejdskraft Udbuddet af ufaglært arbejdskraft i Østdanmark er faldet fra 526.957 i 1996 til 456.763 i. Udviklingen i udbuddet har betydet, at andelen af ufaglært arbejdskraft i arbejdsstyrken er gået fra 40,9 pct. i 1996 til 35,6 pct. i. En stor del af den ufaglærte arbejdsstyrke har en gymnasial uddannelse. Andelen er størst blandt unge mellem 20-24 år. I Region Hovedstaden er andelen 60 pct., mens andelen i Region Sjælland er 42 pct. I aldersgruppen 25-29 år er andelen med en gymnasial uddannelse allerede faldet til 44 pct. i Region Hovedstaden, og til 32 pct. i Region Sjælland fordi de unge påbegynder en uddannelse. På trods af, at andelen med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse falder med alderen, vil der fortsat være en stor andel ufaglærte med en gymnasial uddannelse i de ældre aldersgrupper, særligt i Region Hovedstaden, hvor der i aldersgruppen 40-49 år er en andel på 32 pct. i. I Region Sjælland falder andelen med gymnasial uddannelse til 25 pct. i aldersgruppen 30-39 år. Baggrunden for, at andelen med en gymnasial uddannelse falder, er, at en stor del afslutter en videregående uddannelse og dermed træder ud af de ufaglærtes rækker. Andelen af ufaglært arbejdskraft med en gymnasial uddannelse forbliver høj i Region Hovedstaden, helt frem til 40-49 års alderen, hvor 32 pct. af de ufaglærte stadig har en gymnasial uddannelse. Region Sjælland har en andel på 20 pct., og den ufaglærte arbejdsstyrke i Region Sjælland udgøres i højere grad af personer med grundskole. Andelen af ufaglærte forbliver uændret frem til 2020 men sammensætningen ændrer sig Arbejdsstyrken i Østdanmark forventes at falde frem mod 2020. Dette skyldes en generel reduktion af arbejdsstyrken, der er et resultat af, at flere ældre de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet samtidig med, at færre unge træder ind på arbejdsmarkedet. Aldringen af arbejdsstyrken indebærer, at mange ufaglærte forlader arbejdsmarkedet de kommende år i Østdanmark. Fremskrivningerne peger på, at antallet af ufaglærte i arbejdsstyrke kan forventes at falde med 24.551 ufaglærte til 420.962 i 2020, og stabilisere sig på en andel af den samlede arbejdsstyrke på 35,0 pct. Udbuddet forventes at udvikle sig forskelligt mellem regionerne. I Region Sjælland forventes et fald i antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken på 7,8 pct., hvilket svarer til 11.246 ufaglærte fra til 2020, hvor Syd- og Vestsjælland med et faldt på 8,9 pct. eller 9.276 ufaglærte, vil have en stor del af regionens samlede fald. I Region Hovedstaden forventes udbuddet af ufaglært arbejdskraft at stige med 1,8 pct. fra til 2020. I Nordsjælland forventes udbuddet at falde 4,2 pct., mens en positiv udvikling i København på omkring 5,0 pct., vil medføre et øget udbud for hele Region Hovedstaden. 6

Færre faglærte med grundskole flere med en gymnasial uddannelse Udbuddet af arbejdskraft med grundskole som højeste uddannelsesniveau forventes at blive ved med at falde fra til 2020. I Region Hovedstaden forventes en stigning i det samlede antal ufaglærte. Dette hænger sammen med, at den del af den ufaglærte arbejdsstyrke, som udelukkende har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau, forventes at stige med 6.723 personer. I Region Sjælland forventes den ufaglærte arbejdsstyrke at blive reduceret med 11.246 personer. Antallet af ufaglærte med en gymnasial uddannelse forventes at stige med 1.495 personer, mens antallet af ufaglærte med grundskole som højeste uddannelse eller en ukendt uddannelse forventes at falde med 12.741 personer. Region Hovedstaden og Region Sjælland har forskelligartede udviklingstrends. Det skyldes bl.a., at de unge, især med en gymnasial uddannelse, flytter fra Region Sjælland til Region Hovedstaden for at tage en uddannelse. Resultatet er, at en mindre andel ufaglærte har en gymnasial uddannelse i Region Sjælland, fordi unge søger mod uddannelsesinstitutioner i København. For Region Hovedstaden betyder udviklingen et fald i antallet med grundskole, og en stigning i antallet med en gymnasial uddannelse og ukendt uddannelse. Det resulterer i en ufaglært arbejdsstyrke, der i højere grad end i dag har en gymnasial uddannelse som uddannelsesmæssig baggrund. I Region Sjælland forventes antallet med grundskole at falde og antallet med en gymnasial uddannelse at stige, dog i mindre omfang, hvorfor der ikke vil ske væsentlige ændringer i den ufaglærte arbejdsstyrkes sammensætning. Geografisk vil udbuddet af ufaglært arbejdskraft med grundskole i større grad koncentreres i udkantskommunerne i begge regioner, mens de med en gymnasial uddannelse vil være koncentreret i og omkring København. Vestegnskommuner i Region Hovedstaden kendetegnes ligeledes ved store andele af ufaglært arbejdskraft med grundskole, eller en ukendt uddannelse, mens de større kommuner i Region Sjælland omkring Roskilde, Slagelse og Næstved, samt flere af kommunerne i og omkring København, vil have de mindste andele ufaglærte med grundskole eller ukendt uddannelse. 2.4 Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft Efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft er i Østdanmark faldet fra en andel på 40,0 pct. eller 478.502 personer, til 35,2 pct. eller 440.765 fra 1996 til. Dette skyldes, at virksomheder har ændrede behov for arbejdskraft, og især ufaglærte arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskere samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, er blevet nedlagt i stort omfang siden 1996. Andelen af ufaglærte arbejdspladser inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er ligeledes reduceret, fra 25 pct. i 1996 til 23 pct. i, mens erhvervsservice i samme periode har øget andelen fra 7,1 til 11,3 pct. Handel og transport beskæftiger 158.154 ufaglærte, og er gået fra en andel på 29,4 til 35,6 pct. 7

Efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft stabiliserer sig Den økonomiske krise har betydet, at et stort antal ufaglærte arbejdspladser er nedlagt. Ifølge fremskrivningerne forventes 6,3 pct. at forsvinde fra 2008 til 2011 i Østdanmark, heraf 4,3 pct. i Region Hovedstaden og 11,4 pct. i Region Sjælland. Efter 2011 forventes økonomien at stabilisere sig, og på lang sigt forventes der igen vækst i antallet af arbejdspladser i Østdanmark. For de ufaglærte arbejdspladser alene forventes der derimod en yderligere reduktion i Østdanmark på kort sigt mens der igen forvente, at blive skabt ufaglærte arbejdspladser på lang sigt, hovedsageligt i Region Hovedstaden. Efterspørgselen på brancheniveau ændrer sig Branchernes behov for ufaglært arbejdskraft er forskelligt. Finansiering og forsikring og information og kommunikation, beskæftiger i begge regioner arbejdskraft med en gymnasial uddannelse, mens landbrug mm., industri mm. og bygge/anlæg beskæftiger ufaglært arbejdskraft med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Virksomhederne i Region Hovedstaden anvender i større grad ufaglært arbejdskraft med en gymnasial uddannelse end i Region Sjælland. Det hænger bl.a. sammen med at der er bedre adgang til denne type ufaglært arbejdskraft i Region Hovedstaden, samtidig med at erhvervsstrukturen har en anden sammensætning i Region Sjælland. Hvor den ufaglærte arbejdskraft tidligere fandt beskæftigelse inden for de industrielle fag, er det i dag inden for serviceerhvervene, de ufaglærte især skal finde beskæftigelse. En udvikling, der stiller krav til de ufaglærte om en øget omstillingsparathed og et højere generelt kompetenceniveau. Derfor anvendes ufaglært arbejdskraft med en gymnasial uddannelse ofte i virksomhederne. Flere arbejdspladser inden for handel, hotel og restauranter og transport Fremskrivningerne viser, at de gode beskæftigelsesmuligheder inden for det ufaglærte arbejdsmarked kan forventes at komme inden for brancherne hotel og restauranter, handel og transport. Branchen handel og transport forventes at øge andelen af ufaglærte med 5,7 pct. frem mod 2020. Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed forventes at reducere sin andel med 1,7 pct., og i offentlig administration, undervisning og sundhed forventes en reduktion på 1,9 pct. Forskydningerne illustrerer, at den ufaglærte arbejdskrafts beskæftigelsesmuligheder vil ændre sig i fremtiden, og indebærer en bevægelse over mod de private serviceerhverv inden for specielt handel og transport og hotel og restauranter. 8

3 Perspektivering Det ufaglærte arbejdsmarked i Østdanmark er stort. Flere ufaglærte arbejdspladser lukker ned, men der er samtidig mange jobåbninger. Denne dynamik blev tydelig i den mangelsituation der opstod under højkonjunkturen. Ufaglært arbejdskraft fandt beskæftigelse og substituerede i en hvis grad for faglært arbejdskraft, der hvor manglen var størst. Undersøgelsen af de private virksomheders beskæftigelsesvurderinger viser, at en række virksomheder fortsat forventer at udvide brugen af ufaglært arbejdskraft, men at der samtidig er virksomheder, som forventer at reducere i brugen af ufaglærte på kort sigt. Dette vidner om stor jobrotation og et dynamisk ufaglært arbejdsmarked, som er i stand til at følge den erhvervsmæssige udvikling og omstrukturering, og åbner samtidig beskæftigelsesmuligheder for de unge og ældre ufaglærte på arbejdsmarkedet. Situationen på det ufaglærte arbejdsmarked i dag peger i retning af, at vi er på vej tilbage til et forløb der ligner situationen inden højkonjunkturen startede i 2004. I lyset af det kan den skitserede situation nu og frem mod 2020 virke mindre faretruende. Det betyder ikke, at indsatsen skal nedprioriteres, men at der allerede nu kan tages højde for en række af de udfordringer, der kan ventes fremover. Fås en situation i 2020, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft forventes at stige, som fremskrivningen peger på, vil situationen i 2020 langt fra være optimal. Ud fra et vækstperspektiv kan udviklingen betyde, at virksomhedernes adgang til arbejdskraft med de rette kvalifikationer, f.eks. en faglig eller videregående uddannelse begrænses. Virksomhederne vil derfor være henvist til at tage den arbejdskraft, der er tilgængelig, således som det har været tilfældet under den seneste højkonjunktur. En del af den ufaglærte arbejdskraft vil substituere for faglært arbejdskraft, som forventes at blive det største mangelområde. Ubalancen kan derfor have vækstmæssige konsekvenser, hvilket også var resultatet under højkonjunkturen, hvor produktivitetsudviklingen var meget svag. Ubalancer på arbejdsmarkedet bidrager til produktivitetsudfordringen På 10 års sigt er der risiko for begrænsninger i produktivitetsudviklingen, som følge af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Selv om udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked synes som en mindre udfordring i sig selv, når det blot drejer sig om 30.300 personer ud af en samlet arbejdsstyrke på 1.288.515 personer, vil denne udvikling være en del af en væsentlig udfordring, der handler om at sikre de produktivitetsstigninger, der er en forudsætning for fremtidig vækst og velstand. Den ufaglærte arbejdskraft har historisk, og særligt under højkonjunkturen, været i stand til at substituere for andre typer arbejdskraft. Dette både opad, hvor ufaglært bliver beskæftiget i stillinger der forudsætter enten faglærte eller videregående kvalifikationer og nedad, hvor højt uddannede bliver beskæftiget i stillinger, der forudsætter et mindre kvalifikationsniveau. Denne dynamik muliggøres af arbejdsmarkedets fleksibilitet, men kan samtidig risikere at blive til et paradoks, når ønsket om produktivitetsstigninger skal opfyldes. Fleksibiliteten kan blive til en barriere for værdiskabelsen, fordi virksomheder ikke anvender den optimale 9

arbejdskraft. Dermed kan ubalancer på arbejdsmarkedet og manglen på arbejdskraft med specifikke kvalifikationer føre til en svagere produktivitetsudvikling. Fremskrivningerne af balancen mellem udbud og efterspørgsel peger på et overskud af ufaglært arbejdskraft, men at balancen fremover vil stabilisere sig i Østdanmark. Imidlertid vil der også ske tilpasning mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, som det f.eks. er sket under højkonjunkturen. Ubalancen vil således ikke nødvendigvis resultere i en tilsvarende stigning i ledigheden blandt ufaglærte, men kan, i tilfælde af at der igen kommer pres på udbuddet af arbejdskraft, blive mindre. Efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft forventes at falde kraftigere end udbuddet af ufaglært arbejdskraft. Faldet i udbuddet af ufaglærte dækker over et meget stort fald blandt de svagest uddannede, med grundskole som højeste uddannelsesniveau, men en stigning blandt dem med en gymnasial uddannelse. En stor del af faldet er begrundet i den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet, som primært påvirker gruppen af ufaglærte med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Dermed forventes en ændring i sammensætning og alment kompetenceniveau for den ufaglærte arbejdsstyrke frem mod 2020. At overskuddet stabiliseres skyldes den aldersbetingede afgang fra arbejdsstyrken, hvor en del af overskuddet af ufaglært arbejdskraft løses af den demografiske udvikling, fordi en stor del ufaglærte vil forlade arbejdsstyrken. Særligt i Region Sjælland er problemet stort, og et større antal ældre ufaglærte kan forventes at træde ud af arbejdsmarkedet frem mod 2020. Større ubalance fordrer en øget og mere fokuseret indsats Erfaringerne fra den netop overståede højkonjunktur viser, at der skal tilstræbes en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det indebærer, at der skal sættes særligt fokus på, at ufaglærte opnår de kvalifikationer, der efterspørges. - En vigtig forudsætning for at sikre ufaglærte beskæftigelse og understøtte den erhvervsmæssige udvikling bedst muligt. Den stigende andel af ufaglærte med en gymnasial uddannelse udgør i den sammenhæng et potentiale ift. overudbuddet af ufaglært arbejdskraft. Denne gruppe har for så vidt man ikke allerede er påbegyndt en uddannelse alt andet lige, en større uddannelsesparathed, og kan dermed være et potentiale for et løft i kvalifikationsniveauet, gennem en målrettet indsats, over for såvel de unge, som de voksne ufaglærte. Udviklingen giver således et grundlag for at finde en langsigtet løsning på de ubalancer, som forventes at blive uddybet på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Det er helt centralt, at der i planlægningen af uddannelsesindsatsen lægges vægt på brancher, hvor der kan forventes bedre beskæftigelsesmuligheder for ufaglært arbejdskraft. Det gælder handel, transport og hotel og restauration. Fremskrivningerne peger på, at indsatsen skal rettes mod unge nyuddannede, såvel som voksne ufaglærte. De unge skal tilbydes uddannelse på enten de erhvervsfaglige uddannelser, eller en videregående uddannelse for dem der allerede har en gymnasial uddannelse. Dem med grundskole skal sikres en gymnasial og/eller en erhvervsfaglig uddannelse. 10

Differentieret indsats skal løfte opgaven For at løse udfordringen og sørge for at flere ufaglærte opkvalificeres, er det centralt, at den langsigtede indsats skærpes yderligere og sikrer; Et uddannelsesløft, hvor den ufaglærte beslutter sig/erkender, at nuværende kompetenceniveau ikke slår til i konkurrencen om de fremtidige jobs for ufaglærte. Øget fokus på at fremme de unges motivation til uddannelse inden for især det faglærte område At den ufaglærte arbejdskrafts pendlingsmuligheder understøttes ved at fokusere på Østdanmark som et samlet arbejdsmarked, og skaffe viden om pendlingstilbøjeligheden for de ufaglærte grupper. Mere fokus på kompetenceløft for de ufaglærte voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem bl.a. ordinære efteruddannelsesprogrammer eller øget anvendelse af virksomhedsbaseret indsats. Som følge af den ufaglærte arbejdsstyrkes uensartede uddannelsesmæssige baggrunde kræves en differentieret indsats for kompetenceløft. Personer med grundskole kan mangle grundlæggende egenskaber som talforståelse eller skrive- og læse egenskaber, før de kan starte formel uddannelse, mens personer med en gymnasial uddannelse må forventes at have de basale egenskaber. Opgaven ift. denne gruppe er motivation til en erhvervskompetencegivende uddannelse på et relevant niveau. De ufaglærte udgør en stor andel af de ledige, der ikke umiddelbart kan finde et nyt job, og jobcentrenes centrale opgave er at bringe dem videre. Den ufaglærte gruppe der har den laveste tilknytning til arbejdsmarkedet, rammes oftere af langtidsledighed, og de udgør langt størstedelen på overførselsindkomst som kontanthjælp, med risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet eller overgang til førtidspension. På trods af, at trenden i uddannelsestilbøjeligheden viser en begyndende vending er ledigheden blandt de ufaglærte stadig høj. For at takle udfordringen har kommuner et særligt ansvar for at skubbe udviklingen i den rigtige retning og sætte de unge mellem 18-25 år i gang med en uddannelse, hvis de ikke er i beskæftigelse. 11

4 Situationen på det ufaglærte arbejdsmarked Den økonomiske krise har haft konsekvenser for arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituationen i Østdanmark. Endnu er det vanskeligt at sige præcist, hvilket udslag konjunktursvingningerne har medført. Den ufaglærte arbejdsstyrke udgjorde mere end en tredjedel, 35,4 pct., af den samlede arbejdsstyrke i i Østdanmark. Af dem havde 22,5 pct. grundskole som højest fuldførte uddannelse, 10,2 pct. havde en gymnasial uddannelse og 2,7 pct. af arbejdsstyrken en ukendt uddannelse. Aldersfordelingen i viser, at den ufaglærte arbejdsstyrke i højere grad består af unge med grundskole som højeste uddannelsesniveau end i 1996. Udviklingen har været stærkest i Region Hovedstaden, hvor andelen under 40 år er steget fra 56,8 pct. til 61,3 pct. I Region Sjælland var andelene i på 52,8 pct. og 52,0 pct. i. Se bilag 2 for en samlet opgørelse. Opdeles på køn, består den ufaglærte arbejdsstyrke nu af flere mænd end tidligere. I Region Hovedstaden er andelen af mænd med grundskole eller ukendt uddannelse fra 1996 til steget fra 52,3 pct. til 54,9 pct., og fra 54,4 pct. til 56,7 pct. i Region Sjælland. For ufaglærte med en gymnasial uddannelse er andelene ca. 50 pct. i region Hovedstaden, mens mændenes andel i Region Sjælland er steget fra 45,6 pct. i 1996 til 47,7 pct.. Se evt. bilag 3. Dette illustrerer, at den ufaglærte arbejdsstyrke i højere grad end tidligere består af mænd. Samtidig kan der identificeres en faldende gennemsnitsalder. 4.1 Ledighedsudviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked i Østdanmark I Østdanmark er bruttoledigheden steget kraftigt siden sommeren 2008. I begyndelsen af lavkonjunkturen havde de faglærte, ufaglærte og de unge (16-29 år) den største stigning i ledigheden. Denne udvikling er nu vendt, fordi bl.a. et stigende antal unge ufaglærte igen forventes at søge ind på de erhvervskompetencegivende uddannelser i større omfang 5. Figur 4.1 nedenfor viser ledighedsudviklingen blandt hhv. personer med en erhvervsrettet uddannelse og gruppen af ufaglærte. Historisk kan identificeres en strukturel ledighed blandt de ufaglærte, som ligger over ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har en erhvervsrettet uddannelse. 5 Arbejdsmarkedsoverblik i Østdanmark 1. halvår 2011 12

Figur 4.1: Udviklingen i ledighedsprocent for ufaglærte hhv. personer med en erhvervsrettet uddannelse i arbejdsstyrken, Østdanmark, 1996-. 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Med uddannelse Ufaglærte Grundskole + Ukendt uddannelse Gymnasial Anm: Endelig 2008; Foreløbig ; Prognose 2010- Anm: En erhvervsrettet uddannelse er enten en faglig eller en Kort- Mellem- eller Lang videregående uddannelse. Højere strukturel ledighed for de ufaglærte, betyder højere usikkerhed for den enkelte ufaglærte på arbejdsmarkedet, fordi det kan være vanskeligere at finde beskæftigelse. Ud over den strukturelle ledighed, har konjunkturerne stor indflydelse på de ufaglærtes beskæftigelses-muligheder, særlig i lavkonjunkturer er ledigheden højere blandt ufaglærte. Ser vi alene på ledighedsudviklingen for de ufaglærte med grundskole og ukendt uddannelse eller gymnasial uddannelse, viser data, at ledigheden i 1996 var 8,0 pct. for dem med grundskole og 5,7 for personer med en gymnasial uddannelse. I var 2,9 pct. af arbejdsstyrken med grundskole ikke i beskæftigelse, mens det for personer med en gymnasial uddannelse var 1,9 pct. Dermed tegner der sig et billede af, at dem med en gymnasial uddannelse gennem hele perioden har bedre muligheder for beskæftigelse end personer, som udelukkende har grundskole som højest fuldførte uddannelse 6. (Se bilag 3). I den første fase af lavkonjunkturen fra steg ledigheden kraftigst blandt bl.a. medlemmerne af Byggefagenes, Metalarbejdernes og 3F s a-kasser. 3F er den a-kasse hvor flest ufaglærte er tilmeldte, og her var udviklingen markant indtil 1. kvartal 2010. Næringsog Nydelsesmiddel-arbejdere, Handel- og Kontorfunktionærerne (HK), Fag og Arbejde (FOA) og Øvrige a-kasser, som også har et stort antal ufaglærte indmeldt, har ligeledes oplevet en kraftig stigning, som dog er begyndt senere i lavkonjunkturperioden. 6 Der vil altid være relativ lav ledighed når der alene ses på arbejdsstyrken med en gymnasial uddannelse. Dette hænger sammen med, at studerende i beskæftigelse indgår i arbejdsstyrken, men går ud af arbejdsstyrken når de ikke har et job længere. dvs. at man ikke kan være ledig og studerende. 13

Den seneste ledighedsudvikling, jf. tabel 4.1, viser nu mere moderate stigninger blandt disse grupper, og grupperne vil få en faldende ledighed fra 2. kvartal 2011, ifølge beregninger fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tabel 4.1: Udvikling i ledighed i forhold til samme kvartal året forinden, opdelt på a-kasser med mange ufaglærte tilmeldte, Østdanmark. KV1 KV2 KV3 KV4 2010KV1 2010KV2 2010KV3 2010KV4 Faglig Fælles a- kasse 17,1 % 26,7 % 25,5 % 5,0 % 1,4 % -6,0 % -2,7 % -5,2 % Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere -28,9 % -5,5 % 19,9 % 21,5 % 21,4 % 9,5 % 26,8 % 5,2 % Handels- og Kontorfunktionærer -29,2 % -25,8 % -5,6 % 10,4 % 15,9 % 9,3 % 6,0 % -3,0 % Fag og Arbejde -36,6 % -44,7 % -38,6 % -23,3 % 0,0 % 14,9 % 24,5 % 7,3 % Øvrige a-kasser 22,0 % 53,6 % 69,9 % 63,7 % 35,9 % 17,6 % 15,2 % 0,6 % Ikke forsikrede 2,6 % -18,6 % -31,4 % -35,3 % -29,1 % -15,2 % -15,8 % -5,6 % Kilde: Danmarks Statistik (faktiske tal), Finansministeriet samt egne beregninger Anm.: Kristelig a-kasser indgår i Øvrige a-kasser. I begyndelsen af lavkonjunkturen ramte ledighedsstigningerne primært den private sektor, mens den offentlige sektor ikke var påvirket af konjunkturomslaget på samme måde, hvilke ses af den beregnede ledighedsstigning i a-kassen Fag og Arbejde i første kvartal af. Denne udvikling er vendt, og en række af de grupper, som ofte er beskæftigede i den offentlige sektor, er nu begyndt at opleve stigende ledighed. At ledighedsudviklingen har påvirket antallet af langtidsledige, ses af figur 4.2. Figur 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige i udvalgte a-kasser, personer på A-dagpenge samt Kontant- og starthjælp, Østdanmark, januar 2008 til november 2010. 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 40-52 uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Varighed på ydelsen: Antal forløb på ydelsen er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på ydelsen. 14

Anm.: Data er for arbejdsmarkedsparate (Match 1) og forsikrede ledige for a-kasserne HK, 3F og FOA, Kristelig og NNF, da disse formodes at have det største antal ufaglærte tilmeldt. Anm.: Ydelser som sygedagpenge osv. er ikke medtaget her. Figuren viser et faldende antal langtidsledige frem til januar. Efter januar viser den blå kurve, at antallet af personer der har været ledige i 40-52 uger, stiger. Ser vi på den lilla kurve, der dækker gruppen af personer der har været langtidsledige mellem 1-2 år, sker der en brat stigning fra juli, ca. et år efter at den globale højkonjunktur toppede. Også på den gule kurve, der dækker personer der var været ledige mellem 2-3 år, kan der identificeres en stigende tendens fra juli 2010. Ledigheden steg mest i de traditionelle mandsdominerede brancher i starten af lavkonjunkturen, såsom bygge- og anlægsbranchen. Nu har stigningerne bevæget sig videre til brancher med flere kvindelige ansatte, og som følge heraf stiger ledigheden nu kraftigst for kvinder 7. Under højkonjunkturen var der gode muligheder for ufaglærte at finde beskæftigelse. Den generelle efterspørgsel på arbejdskraft steg, hvilket virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft også gjorde. Da højkonjunkturen toppede, var der kun få ledige hænder tilbage på arbejdsmarkedet, og en stor del af den ufaglærte arbejdsstyrke var i beskæftigelse. En del af dem varetog jobmæssige funktioner i virksomheder, som erstatning for faglært arbejdskraft. Mangel på denne type arbejdskraft gjorde, at man i stedet substituerede med ufaglært arbejdskraft. Udviklingen i antallet af langtidsledige giver flere tegn på, at den økonomiske lavkonjunktur har haft alvorlige konsekvenser for antallet af langtidsledige på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Figuren viser antallet af langtidsledige, med minimum en ledighedsperiode på 40 uger, som er medlem af a-kasserne HK, 3F, Kristelig NNF, og FTF og personer på varig ydelse. Dermed har den økonomiske krise påvirket antallet af langtidsledige ufaglærte markant, og fra det laveste niveau på 5.456 i november 2008, var antallet næsten fordoblet til 10.181 langtidsledige i juni 2010. 4.2 Færre ufaglærte påbegyndte en erhvervskompetencegivende uddannelse under højkonjunkturen Konjunkturomslaget efter 2008 ser ud til at have ændret de unges uddannelsestilbøjelighed. I Østdanmark var 42.161 ufaglærte med en gymnasial uddannelse i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse i jf. tabel 4,2. Det svarer til, at 32,2 pct. af den samlede ufaglærte arbejdsstyrke. I Region Hovedstaden var antallet 36.310 eller 34,7 pct. mens antallet i Region Sjælland var 5.851 eller 22,1 pct. Fra 1996 til 2004 er antallet af personer med en gymnasial uddannelse, som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget med 2,9 pct. i Østdanmark. Region 7 Arbejdsmarkedsoverblik i Østdanmark 1. halvår 2011 15

Hovedstaden har i denne periode haft fremgang på 3,8 pct., mens Region Sjælland har haft et fald på 2,3 pct. Under opgangsperioden fra 2004 til 2008 ses en tendens til, at færre med en gymnasial uddannelse påbegynder en uddannelse. Jf. tabel 4.2 nedenfor startede 43.832 med en gymnasial uddannelse på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2004. Antallet der startede en uddannelse toppede i 2006 med 45.933 personer, og faldt derefter relativt brat på 5,8 pct. til 41.856 i 2008. I steg antallet igen til 42.161 og indikerer dermed, at de unges uddannelsestilbøjelighed kan være vendt tilbage til niveauet før højkonjunkturen. Tabel 4.2: Udvikling i antallet af gymnasialt uddannede, der er i gang med en erhvervs-kompetencegivende uddannelse i forhold til året forinden, Østdanmark, 2004-. 2004 2005 2006 2007 2008 Startede en uddannelse 43.832 44.989 45.933 44.450 41.856 42.161 Udvikling ift. året før 2,6 % 2,1 % -3,2 % -5,8 % 0,7 % Anm: Endelig 2008; Foreløbig ; Prognose 2010- I henhold til tabel 4.3 var 31.703 ufaglærte med grundskole eller ukendt uddannelse som højeste uddannelsesniveau, i gang med en uddannelse i Østdanmark i. Det svarer til, at 10,7 pct. af den samlede ufaglærte arbejdsstyrke med grundskole eller ukendt uddannelse var i gang med en uddannelse i. I Region Hovedstaden var 20.206 eller 11,3 pct. i gang med en uddannelse, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland var 10.883 eller 9,8 pct. i. Dermed er der ikke væsentlig forskel mellem de to regioner. Tabel 4.3: Udvikling i antallet med grundskole eller ukendt uddannelse der er gang med en gymnasial eller erhvervskompetencegivende uddannelse, Østdanmark, 2004-. 2004 2005 2006 2007 2008 Startede en uddannelse 41.657 42.099 39.776 37.562 32.371 31.703 Udvikling ift. året før 1,1 % -5,5 % -5,6 % -13,8 % -2,1 % Anm: Endelig 2008; Foreløbig ; Prognose 2010- Tallene indikerer, at der under højkonjunkturen har været en tendens til, at gode beskæftigelsesmuligheder har mindsket de ufaglærtes incitament til at starte et uddannelsesforløb. Situationen i giver indikationer på, at denne udvikling er ved at vende, således, at antallet af ufaglærte med grundskole eller en gymnasial uddannelse, der starter en erhvervskompetence-givende uddannelse, er på vej tilbage til et niveau før højkonjunkturen. 4.3 Produktiviteten stagnerede under højkonjunkturen Der er en lang række faktorer, som har været medvirkende til, at produktiviteten under højkonjunkturen ikke steg så meget som forventet. En af forklaringerne er manglen på kvalificeret arbejdskraft til at sikre det optimale produktivitetsniveau i virksomhederne. 16

Under højkonjunkturen fra 2004-2008 medførte det økonomiske opsving, at virksomhederne efterspurgte mere arbejdskraft. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet betød, at næsten alle i arbejdsstyrken var i beskæftigelse under højkonjunkturen - selv de marginaliserede grupper. Da højkonjunkturen toppede, var der kun få ledige hænder tilbage på arbejdsmarkedet, og en stor del af den ufaglærte arbejdsstyrke var i beskæftigelse. En del af dem varetog jobmæssige funktioner i virksomheder som erstatning for faglært arbejdskraft. Mangel på denne type arbejdskraft gjorde, at man i stedet substituerede med ufaglært arbejdskraft. En række analyser af sammenhængen mellem uddannelse og produktivitet indikerer, at produktiviteten stiger i takt med medarbejdernes uddannelsesniveau 8. På trods af, at arbejdsstyrken udviklede sig positivt, skete der imidlertid et reelt fald i produktiviteten 9. Historisk har der været en tendens til, at produktivitetsudviklingen stagnerer, når en højkonjunktur, som den vi havde fra 2004-2008, når toppen. Dette skyldes bl.a.: At virksomhederne ikke kan få den tilstrækkelige arbejdskraft med de rette kvalifikationer, der kan sikre en optimal produktion. Derfor ekspanderer man ved at ansætte personer med andre kvalifikationer, så længe det kan lade sig gøre At mange svage grupper trådte ind på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen. Personer som enten mangler formelle kvalifikationer, eller har været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode. De har som udgangspunkt ikke samme kompetencer til at skabe produktivitet, som dem der allerede er på arbejdsmarkedet Da konjunkturerne vendte, og lavkonjunkturen med faldende efterspørgsel slog igennem, påvirkede det virksomhedernes indtjening. Lavkonjunkturen krævede, at virksomhederne iværksatte strukturændringer, i form af afskedigelser og effektiviseringer, der optimerede virksomheden og bevarede konkurrencedygtighed og overlevelse. Dette kan bl.a. ses på typen af varslinger, som tydeligt viser, at virksomheder i Østdanmark har tilpasset sig den nye økonomiske situation. Varslingerne peger på, at virksomhederne foretog en strukturændring i bl.a. sammensætningen af arbejdskraft mhp. at genetablere vækst og produktivitetsstigninger i virksomheden under lavkonjunkturen. En omstrukturering som påvirker det ufaglærte arbejdsmarked relativt hårdt. For det ufaglærte arbejdsmarkedet fremgår det af situationen i dag, at det ufaglærte arbejdsmarked rammes hårdt af konjunkturelle forhold - særlig i starten af lavkonjunkturen. 8 Produktivitet i Danmark, Den danske vækstudfordring, februar 2011. 9 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst 17

4.4 Private virksomheders beskæftigelsesvurdering Den skitserede udvikling i beskæftigelsessituationen understøttes af en analyse af virksomhedernes beskæftigelsesvurdering fra april 2011 10, der viser hvordan konjunktursituationen har påvirket bl.a. det ufaglærte arbejdsmarked. Lignende undersøgelser fra februar 2010 og september 2010 peger på, at virksomhederne her forventede et fald i antallet af ufaglærte medarbejdere. Undersøgelsen fra april 2011 viser derimod, at der i større grad er tale om en stabilisering af den konstaterede udvikling og forventningerne til den nærmeste fremtid. Den seneste undersøgelse viser, at der er sket store skift på arbejdsmarkedet for ufaglærte, og at der kan identificeres en svagt stigende efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft, især i Københavnsområdet. Analysen peger på, at der blandt de private virksomheder generelt er optimisme i Østdanmark. Ser man udelukkende på det ufaglærte arbejdsmarked, forventer 6 pct. af de adspurgte virksomheder at nedlægge ufaglærte arbejdspladser de næste 6 måneder, mens 12 pct. forventer at ansætte flere ufaglærte. 10 Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger i Østdanmark, Rambøll - april 2011 18

5 Udbuddet af ufaglært arbejdskraft frem til 2020 Den ufaglærte arbejdsstyrke udgør en stor andel af den samlede arbejdsstyrke i Østdanmark. Andelen af ufaglært arbejdskraft i Østdanmark er i dag på 35,6 pct. hvilket svarer til 456.763 personer. Region Hovedstaden har en andel på 35,6 pct., eller 312.438 personer, mens Region Sjælland har en andel på 35,4 pct. eller 144.325 personer. I 1996 var andelene på 40,9 pct. i Østdanmark, 40,4 pct. i Region Hovedstaden og 42,0 pct. i Region Sjælland. Dermed har andelen af ufaglærte i arbejdsstyrken været faldende i begge regioner fra 1996 til. Af figur 5.1 fremgår, at der frem til har været fald i antallet, bortset fra perioden 2004 til 2007. Fremskrivningerne viser, jf. tabel 5.1, at antallet af ufaglærte personer i Østdanmark, forventes at være på 451.263 i 2020. Andelen i Østdanmark forventes at stabilisere sig på ca. 35,0 pct., hvor Region Hovedstaden vil have en andel på 35,3 pct. eller 318.184 personer og Region Sjælland en andel på 34,3 pct., hvilket svarer til 133.079 personer. Figur 5.1: Udvikling i den ufaglærte arbejdsstyrke, Østdanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, 1996-2020. 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Anm: Endelig 2008; Foreløbig ; Prognose 2010- Anm: Arbejdsstyrken uden erhvervsrettet uddannelse dækker personer som enten er i beskæftigelse eller er til rådighed for arbejdsmarkedet og enten har grundskole, gymnasial eller en ukendt uddannelse. Udbuddet af ufaglært arbejdskraft forventes frem til 2020, at vokse med ca. 1,8 pct., eller 5.746 i Region Hovedstaden, mens der derimod kan forventes et fald på 11.246 personer i Region Sjælland, hvilket svarer til 7,8 pct. For et samlet østdansk arbejdsmarked bliver resultatet, at der forventes ca. 5.500 færre ufaglærte i Østdanmark i 2020 end i. De regionale forskelle slår igennem i fordeling af udbuddet af ufaglært arbejdskraft jf. tabel 5.1. København og Københavns omegn forventes at have et stigende udbud, mens Nordsjælland forventes at reducere sit udbud med 4,1 pct. På Bornholm ses en kraftig 19

reduktion i den ufaglærte arbejdsstyrke på 19,4 pct., som bl.a. skyldes, at en stor andel ufaglærte forventes at forlade arbejdsstyrken i de kommende år. Region Sjælland kan forvente et faldende udbud og særligt Syd- og Vestsjælland forventes at mindske sit udbud kraftigt, med 8,9 pct. eller hvad der svarer til 9.276 personer Tabel 5.1. Ufaglært arbejdsstyrke, efter bopæl, Østdanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, landsdele, og 2020 Arbejdsstyrke (antal) Arbejdsstyrke (andel) Arbejdsstyrke 2020 (antal) Arbejdsstyrke 2020 (andel) Udvikling i antal - 2020 Procentvis ændring Østdanmark 456.763 35,6 % 451.263 35,0 % -5.500-1,2 % Region Hovedstaden 312.438 35,7 % 318.184 35,3 % 5.746 1,8 % Region Sjælland 144.325 35,5 % 133.079 34,3 % -11.246-7,8 % København 139.337 37,5 % 146.920 35,9 % 7.583 5,4 % København omegn 93.787 36,2 % 96.315 37,2 % 2.528 2,7 % Nordsjælland 72.159 31,8 % 69.179 32,0 % -2.980-4,1 % Bornholm 7.155 37,1 % 5.770 35,4 % -1.385-19,4 % Østsjælland 40.383 33,1 % 38.413 32,8 % -1.970-4,9 % Syd- og Vestsjælland 103.942 36,4 % 94.666 35,0 % -9.276-8,9 % Anm: Endelig 2008; Foreløbig ; Prognose 2010- Anm: Arbejdsstyrken uden erhvervsrettet uddannelse dækker personer som enten er i beskæftigelse eller er ti rådighed for arbejdsmarkedet og enten har grundskole, gymnasial eller en ukendt uddannelse. Som tidligere nævnt, består den ufaglærte arbejdskraft af personer hvis højeste uddannelse er grundskole, gymnasial uddannelse eller en ukendt uddannelse. Andelen af arbejdsstyrken, som har grundskole eller en ukendt uddannelse fremgår af tabel 5.2 nedenfor. Fra 1996 til er antallet reduceret i begge regioner. Med 16,9 pct. eller 42.226 personer i Region Hovedstaden og 22,5 pct., eller 34.188 i Region Sjælland. Vi så tidligere, at hele den ufaglærte gruppe forventede en reduktion på 5.500 i Østdanmark frem til 2020. Antallet af ufaglærte med grundskole eller ukendt uddannelse som højest fuldførte uddannelse forventes at falde med 13.718 personer i 2020, fordelt på 977 personer i Region Hovedstaden og 12.741 i Region Sjælland. 20