Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Hvad er viden?
Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden: Viden om verden(epistémé) Viden om hvad der kan gøres med verden (techne).
Hvad vil det egentlig sige at vide noget? Hvad skal være opfyldt for, at en person, S, ved x? X skal være sand noget usandt kan ikke være viden S tror på, at x er sand viden forudsætter mindst én, der ved S har gode grunde til at tro, at x er sand.
Viden er også et fænomen 1. Transparent viden: kan beskrives og formidles i fx en professionsuddannelse. 2. Tavs viden: kan ikke uden videre beskrives og formidles.
I professionstilgangen til viden indgår.. Viden som et fænomen båret af og lært af en enkelt professionsudøver, den enkelte konsulent, samt Viden som kollaborativt fænomen båret af og skabt i arbejdsfællesskaber.
Grundlag for konsulenters handlinger Erfaring Tradition, dvs. den sædvanlige måde at forholde sig på til sit arbejdsfelt Dannelse, dvs. de særlige forestillinger, der måtte være om sigte og proces Frihed, selvbestemmelse og metodefrihed Værdier, politik og normer, dvs. at praksis er baseret på visse forestillinger, som anses for gode Love og regler, dvs. forskrifter om, at praksis skal have en bestemt karakter Beslutninger fra fx byråd Økonomiske bevillinger. Dvs. de økonomiske ressourcer, der er til rådighed.
Evidens
Evidens Evidens betyder vished, klarhed, tydelighed og bevis. Ordet har fra sin latinske oprindelse flere betydninger, og når det anvendes i dag inden for de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige områder er der tilsvarende forskellige opfattelser af, hvad der tæller som evidens.
Evidens er den aktuelt bedste viden på et område.
Evidens den bedste aktuelle viden Almen betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller informeret af evidens, vil sige, at den understøttes af den bedste, mest pålidelige, relevante og tilgængelige viden.
Evidens kan være mange ting
Evidens den bedste aktuelle viden Snæver betydning: Anden ordens viden, der tilbydes i form af forskningskortlægninger eller systematiske reviews med syntese af, hvad der fra forskningen vides om et spørgsmål om uddannelse.
Evidensbaseret og evidensinformeret praksis
Udfordringerne Forskningen er: øget voldsomt i antal projekter/publikationer forskningsmetodisk øget voldsomt øget voldsomt indholdsmæssigt set det er blevet meget vanskeligt at finde al relevant og god forskning det er blevet meget vanskeligt for alle at besvare spørgsmål om, hvad forskningen viser.
John Hattie. Hvad af nedenstående er mest effektivt? Oversidning Aldersintegreret undervisning Opdeling efter evner Gruppeinddeling i klassen Lille klassestørrelse IT-støttet læring Cooperative learning Elevformidling Stærkt lærerstyret undervisning Acceleration for de dygtigste Feedback Selvrapporterede karakterer/elevforventninger.
Effektstørrelserne er: Oversidning - 0,13 Aldersintegreret undervisning 0,04 Opdeling efter evner 0,12 Gruppeinddeling i klassen 0,18 Lille klassestørrelse 0,21 IT-støttet læring 0,37 Cooperative learning 0,42 Elevformidling 0,55 Stærkt lærerstyret undervisning 0,59 Acceleration for de dygtigste 0,68 Feedback 0,75 Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : *
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet (2006) Empirisk forskning et center, der Indsamler Sorterer Analyserer Vurderer Syntetiserer, og Distribuerer
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Udgiver systematiske reviews og forskningskortlægninger med svar på de spørgsmål, politikere og praktikere stiller. Det kunne for eksempel være: Hvilke lærerkvalifikationer fremmer elevlæring? Hvordan inkluderer man elever med særlige behov i almenskolen? Hvilken forskning er der gennemført om 0-6 årige?
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Spørgsmålene vil ofte dreje sig om virkningen af specifikke metoder, der allerede anvendes på det pædagogiske område, men hvor vi ikke kender virkningen med sikkerhed. Svarene vil hvile på den bedst underbyggede indsigt fra forskning og udviklingsarbejde. Målet er at bidrage til god undervisning og pædagogik.
Evidens kan også findes ved at spørge.
Inklusionspanelet Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Mette Lausten, seniorforsker SFI
Fokuspunkter i interview 2014 Specifikt læringsrelaterede fokuspunkter Generelt trivselsrelaterede fokuspunkter Segregeringsproces Inklusionsproces.
Skolestart to temaer Den gode skolestart Det var spændende at komme i skole og skulle lære en hel masse. Det var ikke så svært, og der var ingen lektier. Jeg var dog lidt bange for, om der var nogen, jeg kunne blive venner med Den problematiske skolestart Jeg havde det meget svært dér. Jeg gik tit ud fra timerne et sted hvor jeg lige kunne dampe af. Jeg rullede mig nærmest ind i et gardin, så ingen kunne se mig, så jeg havde mit eget lille rum, hvor jeg ikke havde alle de der ting omkring mig. Jeg følte mig tit provokeret over meget lidt og blev let sur.
Segregeringsprocesen to temaer Usikkerheden om det ukendte Jeg blev rigtig ked af det og ville ikke derover. Jeg ville virkelig ikke derover. Så ville jeg hellere tage kampen op, for jeg gad bare ikke derover, fordi at mine klassekammerater havde jeg været sammen med i så lang tid, så havde jeg det rigtig dårligt med ikke at skulle se dem igen, når jeg kom derover, fordi så gik vi ikke i klasse sammen mere. Jeg ville hellere i stedet for at gå derover og ikke sådan have nogen venner, altså på den måde ville jeg hellere tage kampen og kæmpe lidt hårdere det ville jeg hellere. Jeg ville virkelig ikke, men det var bestemt, og min mor og far sagde, at jeg skulle. Det var jo nok en god ide på en eller anden måde, for så kunne jeg lære blive bedre til dansk, så jeg ikke var så langt bagud Mere tid til den enkelte En af de bedste ting ved at skifte var, at vi fik bedre tid med lærerne og kunne få bedre undervisning, når vi var færre, og mine venner var stadig på samme skole.
Tiden efter inklusion tre temaer Social trivsel Jeg føler mig glad, men det kan godt være, at jeg bliver sur, når nogen fra de højere klasser driller mig. Det er aldrig sådan, at det går for galt ja måske skændes vi sådan lidt nu, men så går jeg bare fra. Da jeg var lille begyndte jeg lige med det samme at komme op og slås. Det har jeg lært ikke at gøre mere Nye faglige udfordringer Jeg føler, at jeg er kommet bagud i matematik jeg prøver at følge med, men det bliver sværere og sværere Manglende undervisningsdifferentiering og støtte Pennen (tekstscanner) og computeren er på skolen. Det jeg synes var vildt åndssvagt, da jeg startede her, lærerne, alle dem der fik os, de vidste godt, at jeg var ordblind. Det, jeg så synes var lidt underligt, det var, at de skulle lære at bruge det der digitale, det gjorde de så først det har de altså stadig ikke lært.
En ting er sikkert Intet bliver som før! 30
Professionelle læreprocesser
Hvorfor gør vi det så ikke bare? Fordi det kræver mere end viden at omsætte evidens til praksis!
Evidensinformeret pædagogisk praksis
Forandringselementer Resultat MANGLER Praksis Operationelle En hurtig start som Strategier første skridt. ebber ud. Evaluering. Fælles værdier MANGLER Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Nervøsitet, frustrationer. MANGLER Operationelle Lav prioritet. Fælles værdier Strategier første skridt. Evaluering. Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg, falsk start. Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Godt på vej! 34
Evidensinformerede professionelle samtaler Earl, L.M. (2008). Professional learning conversations. London: Springer
Opsamling Fra deltagelse til engagement Fokus på at fremhæve professionel vurderingsevne og det den er funderet i Fokus fra teori eller praksis til fokus på teori OG praksis Fokus på den rolle evidens kan spille Konsulenter skal ikke blot modtage viden fra andre, men selv være aktivt vidensproducerende og lærende.