Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11



Relaterede dokumenter
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

2. maj Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

Københavns fængsler '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

12. april Kriminalforsorgen '11

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Affald Plus Samlet

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015

Trivselsundersøgelse Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

1A. Kommer du bagud med dit arbejde?

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Nørre Snede Gymnasium

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TAP. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC

Nykøbing. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC - HF-lærer

31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse

Vordingborg Gymnasium & HF

Administration. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC

Nakskov Gymnasium og HF

Frederiksværk Gymnasium og HF

Nørre Snede Erhvervsskole

Sønderborg. Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018) VUC Syd. Bestående af: AVU, FVU og OBU HF

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

VUF. Afdækning af Professionel Kapital (efterår 2018) Professionel kapital 2018 efteråret. Bestående af: ADM_TAP AVU GYM Ledelse

1. november 2017 TAP. Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Nakskov Gymnasium og HF

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC

THY-MORS HF & VUC. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) Professionel kapital 2019 forår. Bestående af:

Trivselsmålingen 2013

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Trivselsundersøgelse

1. november Herning HF & VUC. Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Bestående af: - AVU - HF-AM - HF-DW - HF-SR - TAP

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Trivselsmålingen 2013


Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

Campus Bornholm. Afdækning af Professionel Kapital efteråret oktober Bestående af:

Kommer du bagud med dit arbejde?

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016


Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Åkanden. Medarbejderrapport

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

APV - Afdækning af TAP-gruppens psykiske arbejdsmiljø 2018

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Århusbo. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Trivselsrapport. Børn og unge. Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Totalrapport

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

Psykisk arbejdsmiljø

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Tilst dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Trivselsrapport. Børn og unge. Hasle skole. Medarbejderrapport

Arbejdsforhold og trivsel

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSMÅLING CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Arbejdsforhold og trivsel

23. mart s Afdækning af Professionel Kapital 2015

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Albertslund Kommune Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

Transkript:

13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved arbejdsmiljøet, for eksempel "indflydelse i arbejdet". I de fleste tilfælde er der stillet 2 spørgsmål om hver dimension, men i nogle tilfælde er der kun anvendt 1 spørgsmål. Besvarelserne på spørgsmålene er sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit. Landsgennemsnittet er baseret på en landsdækkende undersøgelse af danske lønmodtagere. For hver dimension er svarmønsteret illustreret ved hjælp af en eller flere søjler. På større arbejdspladser er der flere søjler, hvilket gør det muligt at foretage interne sammenligninger. I alle tilfælde kan man sammenligne sine egne tal med benchmarket. Allerforrest i rapporten er der to opsummerende oversigter, hvor man kan se resultaterne for den afdeling eller gruppe, som rapporten handler om. Den første oversigt, Udvikling siden sidst, er sammenlignet med resultatet for den forrige undersøgelse, Arresthusinspektør for Syd- og Resultaterne fra begge undersøgelser er sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit. I de tilfælde, hvor man ligger mindst 7.5 point bedre end benchmarket, er dette vist ved hjælp af en grøn farve. Hvis man ligger mindst 7.5 point dårligere end benchmarket, er der anvendt en rød farve. I alle andre tilfælde er der brugt en gul farve. Generelt set indikerer dimensioner markeret med grøn ressourcer, mens rød indikerer punkter, som man bør tillægge ekstra opmærksomhed. For kolonnen længst til højre, Udvikling, angiver en grøn farve en positiv udvikling og en rød farve en negativ udvikling. Der er anvendt en grøn eller rød farve uanset, hvor stor en udvikling der er tale om. Den anden oversigt, "Sammenligning med resten af Kriminalforsorgen", er sammenlignet med Det samlede resultat for Kriminalforsorgen. Farverne ændres også her ved en forskel på 7.5 point, og betydningen er den samme som beskrevet ovenfor. For de fire dimensioner omhandlende krænkende adfærd i bunden af oversigten er der anvendt procent i stedet for point. Her er der i ingen tilfælde anvendt en farve. Den sidste dimension, en såkaldt superdimension, er Virksomhedens Sociale Kapital, som er et gennemsnit af de to dimensioner "Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere" og "Retfærdighed og respekt". Disse findes også under dimensionsgruppen "Værdier". Læs nærmere om Virksomhedens Sociale Kapital på de to sidste sider bagest i rapporten. På denne måde skulle man ved hjælp af et enkelt blik kunne danne sig et første indtryk af resultaterne. De nærmere resultater om de enkelte dimensioner fremgår så af de følgende sider. Her kan man også se, hvilke spørgsmål de enkelte dimensioner er baseret på samt besvarelserne på de enkelte spørgsmål sammenlignet med Arresthusinspektør for Syd- og Det er vigtigt at være klar over, at der ikke er tale om nogen karakterbog eller dom over arbejdsmiljøet. Rapporten bør anvendes til inspiration og som basis for dialog og udvikling. Det er ikke rapporten, der kan afgøre, om en rød farve faktisk signalerer et problem. Det kan kun afgøres af virksomhedens ansatte. 13. april 1

Udvikling siden sidst Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '09 Svarprocent: 79.5% (182 besvarelser, 229 respondenter) 66.8% (147 besvarelser, 220 respondenter) Tilfredshed med arbejdet: 87.3% er 'Tilfreds' eller 'Meget tilfreds' 83.0% er 'Tilfreds' eller 'Meget tilfreds' Landsgennemsnit point (0-100) point (0-100) point (0-100) Udvikling point (0-100) Krav i arbejdet Kvantitative krav 41.3 38.9 37.2-1.7 Arbejdstempo 59.0 56.3 54.8-1.5 Følelsesmæssige krav 40.9 54.3 56.4 2.2 Arbejdets organisering og indhold Indflydelse 51.6 47.4 46.5-0.9 Indflydelse (Kriminalforsorgens) - - 51.5 - Udviklingsmuligheder 64.4 53.6 51.5-2.1 Udviklingsmuligheder (ekstra) 75.6-65.9 - Mening i arbejdet 75.2 62.6 62.9 0.3 Involvering i arbejdspladsen 60.4 52.4 54.4 2.0 Kvalitet i arbejdet (Kriminalforsorgens) - - 65.2 - Ledelse og samarbejde Forudsigelighed 57.7 50.0 45.6-4.4 Anerkendelse 64.5 57.5 57.5 0.0 Rolleklarhed 70.9 60.0 61.2 1.2 Ledelseskvalitet 56.8 53.2 55.0 1.8 Social støtte og feedback fra overordnede 69.6 62.4 66.0 3.5 Social støtte fra kolleger 56.7-74.6 - Social støtte og feedback fra kolleger (Kriminalforsorgens) - - 59.9 - Socialt fællesskab i arbejdet 77.3-74.4 - Person-arbejde Tilfredshed med arbejdet 69.3 69.4 69.8 0.4 Arbejde-familie konflikt 34.8 33.1 28.8-4.3 Andre job (Kriminalforsorgens) - - 53.6 - Værdier Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere 67.8 57.8 55.8-2.0 Retfærdighed og respekt 59.5 53.3 51.9-1.5 Helbred og velbefindende Selvvurderet helbred 66.0 64.1 65.7 1.7 Udbrændthed 30.8 31.9 30.1-1.8 Stress 29.0 34.9 29.6-5.2 Krænkende adfærd Sexchikane 2.9% 5.4% 3.3% -2.1%-point Trusler om vold 7.8% 55.2% 53.3% -1.8%-point Fysisk vold 3.9% 16.4% 12.7% -3.7%-point Mobning 8.3% 20.5% 13.9% -6.7%-point Superdimensioner Virksomhedens Sociale Kapital 63.6 55.6 53.8-1.7 13. april 2

Sammenligning med resten af Kriminalforsorgen Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11: 79.5% (182 besvarelser, 229 respondenter). : 78.9% (3670 besvarelser, 4654 respondenter). Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 point (0-100) Kriminalforsorgen '11 point (0-100) Difference point (0-100) Krav i arbejdet Kvantitative krav 37.2 39.5 2.4 Arbejdstempo 54.8 55.6 0.7 Følelsesmæssige krav 56.4 54.8 1.6 Arbejdets organisering og indhold Indflydelse 46.5 50.4 3.9 Indflydelse (Kriminalforsorgens) 51.5 53.9 2.4 Udviklingsmuligheder 51.5 60.8 9.4 Udviklingsmuligheder (ekstra) 65.9 71.3 5.4 Mening i arbejdet 62.9 70.2 7.3 Involvering i arbejdspladsen 54.4 58.3 3.9 Kvalitet i arbejdet (Kriminalforsorgens) 65.2 65.4 0.2 Ledelse og samarbejde Forudsigelighed 45.6 49.5 3.9 Anerkendelse 57.5 57.2 0.3 Rolleklarhed 61.2 61.9 0.7 Ledelseskvalitet 55.0 55.9 0.9 Social støtte og feedback fra overordnede 66.0 68.5 2.5 Social støtte fra kolleger 74.6 76.3 1.7 Social støtte og feedback fra kolleger 59.9 61.6 1.6 (Kriminalforsorgens) Socialt fællesskab i arbejdet 74.4 75.8 1.4 Person-arbejde Tilfredshed med arbejdet 69.8 70.9 1.1 Arbejde-familie konflikt 28.8 34.3 5.5 Andre job (Kriminalforsorgens) 53.6 46.3 7.2 Værdier Tillid og troværdighed mellem ledelse og 55.8 57.4 1.6 medarbejdere Retfærdighed og respekt 51.9 52.6 0.7 Helbred og velbefindende Selvvurderet helbred 65.7 62.0 3.7 Udbrændthed 30.1 33.0 2.9 Stress 29.6 31.5 1.9 Krænkende adfærd Sexchikane 3.3% 6.6% 3.3%-point Trusler om vold 53.3% 32.9% 20.4%-point Fysisk vold 12.7% 9.9% 2.8%-point Mobning 13.9% 16.4% 2.5%-point Superdimensioner Virksomhedens Sociale Kapital 53.8 55.0 1.2 13. april 3

01 Kvantitative krav Kvantitative krav handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde. I skemaet handler de to spørgsmål om et muligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende. Hvis der konstant er høje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man har indflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har udført opgaven tilfredsstillende. Øvrige arbejdspladser i Danmark 41.3 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 37.2 38.9 39.5 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? (180 svar) 6.1% 52.8% 30.6% 8.9% 1.7% (8.8%) (44.9%) (29.3%) (14.3%) (2.7%) Kommer du bagud med dit arbejde? (181 svar) 0.6% 10.5% 38.7% 39.2% 11.0% (2.7%) (15.6%) (30.6%) (34.7%) (16.3%) 13. april 4

02 Arbejdstempo I det anvendte skema har man valgt at adskille spørgsmålene om arbejdstempo fra de øvrige spørgsmål om kvantitative krav. Det skyldes, at der i en række jobs lægges entydigt vægt på højt tempo, og at højt tempo kan have andre konsekvenser for de ansatte end fx stor arbejdsmængde og mange deadlines. Højt tempo kaldes også intensivering af arbejdet, og har historisk især været kendt i fag med samlebåndsarbejde, tidsstudier osv. I de senere år har man set nye fag, hvor der også er stor vægt på intensivering fx hjemmehjælp og forskellige serviceydelser. Øvrige arbejdspladser i Danmark 59.0 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 54.8 56.3 55.6 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? (180 svar) 2.2% 38.9% 53.3% 4.4% 1.1% (4.1%) (41.5%) (50.3%) (4.1%) (0.0%) Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? (181 svar) 0.6% 23.8% 53.6% 21.0% 1.1% (2.0%) (23.8%) (51.7%) (21.8%) (0.7%) 13. april 5

03 Følelsesmæssige krav Følelsesmæssige krav opstår, når man arbejder med mennesker. Især hvis der er tale om mennesker med store problemer, meget voldelige eller vanskelige personer eller problemer, som det er vanskeligt at finde en løsning på. Det vil tit være sådan, at høje følelsesmæssige krav er et vilkår, når man arbejder med mennesker. Når det er tilfældet, er det vigtigt, at de ansatte er klædt på til at tackle de følelsesmæssige krav. Øvrige arbejdspladser i Danmark 40.9 3648 besv, 4654 resp: 78.4% 56.4 54.3 54.8 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? (181 svar) 0.6% 19.9% 37.0% 34.8% 7.7% (1.4%) (16.3%) (34.7%) (38.8%) (8.8%) Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde? (181 svar) 14.9% (10.2%) 57.5% (59.2%) 22.7% (25.2%) 3.3% (2.7%) 1.7% (2.7%) 13. april 6

04 Indflydelse Indflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. I skemaet spørges der om indflydelse på en række forhold af umiddelbar betydning for den enkelte ansatte. Der sigtes ikke mod at måle indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder især, hvis der er tale om høje krav i arbejdet. Øvrige arbejdspladser i Danmark 51.6 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 46.5 47.4 50.4 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? (180 svar) 5.6% 43.9% 27.8% 20.0% 2.8% (8.9%) (37.7%) (37.7%) (12.3%) (3.4%) Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? (181 svar) 2.2% 11.0% 26.0% 49.7% 11.0% (2.8%) (12.4%) (24.1%) (46.9%) (13.8%) 13. april 7

05 Indflydelse (Kriminalforsorgens) Kriminalforsorgens eget spørgsmål om indflydelse. Øvrige arbejdspladser i Danmark 0.0 51.5 0 besv, 220 resp: 0.0% 3640 besv, 4654 resp: 78.2% 53.9 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Bliver du inddraget i relevante beslutninger vedrørende dit arbejde? 5.0% 29.8% 39.8% 17.1% 8.3% (181 svar) 13. april 8

06 Udviklingsmuligheder Et udviklende arbejde indeholder kvalitative krav, der er lidt for store, også kaldet udfordringer. Den slags arbejde skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos de ansatte. Manglende udviklingsmuligheder skaber apati, hjælpeløshed og passivitet. Øvrige arbejdspladser i Danmark 64.4 51.5 53.6 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 60.8 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? (181 svar) 2.8% 38.1% 47.0% 9.4% 2.8% (4.8%) (34.0%) (50.3%) (8.8%) (2.0%) Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 1.7% 19.3% 47.0% 24.3% 7.7% (181 svar) (2.0%) (20.4%) (54.4%) (19.7%) (3.4%) 13. april 9

07 Udviklingsmuligheder (ekstra) Et ekstra spørgsmål om udviklingsmuligheder udvalgt fra en længere, mere omfattende version af det anvendte skema. Øvrige arbejdspladser i Danmark 75.6 65.9 0 besv, 220 resp: 0.0% 3643 besv, 4654 resp: 78.3% 71.3 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbejde? 9.9% 50.3% 33.7% 5.5% 0.6% (181 svar) (6.8%) (48.3%) (40.1%) (4.1%) (0.7%) 13. april 10

08 Mening i arbejdet Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng. Formålet er lodret, dvs at arbejdet eller produktet har relation til et mere alment formål som for eksempel at helbrede syge eller at producere nyttige produkter. Sammenhæng er vandret, dvs at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samlede produkt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde. Øvrige arbejdspladser i Danmark 75.2 62.9 62.6 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 70.2 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? (181 svar) 6.6% 35.4% 49.2% 7.2% 1.7% (2.1%) (39.7%) (51.4%) (6.8%) (0.0%) Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? (181 svar) 11.6% 50.8% 29.8% 6.6% 1.1% (11.1%) (47.9%) (34.7%) (6.3%) (0.0%) 13. april 11

09 Involvering i arbejdspladsen Denne dimension handler om, hvor involveret man føler sig i sin arbejdsplads. Det er altså ikke faget, jobbet eller gruppen, der er i fokus her, men den samlede virksomhed, man er ansat på. Øvrige arbejdspladser i Danmark 60.4 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 54.4 52.4 58.3 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads? 7.8% 28.9% 35.6% 15.0% 12.8% (180 svar) (8.2%) (25.2%) (31.3%) (18.4%) (17.0%) Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? 8.3% 38.7% 33.1% 16.6% 3.3% (181 svar) (6.9%) (37.2%) (38.6%) (13.1%) (4.1%) 13. april 12

10 Kvalitet i arbejdet (Kriminalforsorgens) Kriminalforsorgens egne spørgsmål om kvaliteten af arbejdet. Øvrige arbejdspladser i Danmark 0.0 65.2 0 besv, 220 resp: 0.0% 3650 besv, 4654 resp: 78.4% 65.4 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Er du selv tilfreds med kvaliteten af dit arbejde? (180 svar) 7.2% 63.9% 26.1% 1.7% 1.1% Får du tilbagemeldinger på kvaliteten af dit arbejde? (181 svar) 2.8% 17.7% 46.4% 23.2% 9.9% Meget god God Neutral Dårlig Meget dårlig Hvordan vil du beskrive din personlige kontakt med de indsatte/klienterne? (Bemærk: Svarene for svarmuligheden 'Ikke relevant spørgsmål' er taget ud.) 38.1% 52.3% 9.7% 0.0% 0.0% (176 svar) 13. april 13

11 Forudsigelighed Forudsigelighed drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Dette opnås ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. At give relevante informationer er en central ledelsesopgave. Der er altså ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen. Tværtimod det er de store linier, der betyder noget. Øvrige arbejdspladser i Danmark 57.7 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 45.6 50.0 49.5 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? (181 svar) 2.2% (1.4%) 19.9% (22.6%) 41.4% (45.2%) 23.2% (26.0%) 13.3% (4.8%) Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? (181 svar) 1.1% 24.3% 48.1% 16.6% 9.9% (2.0%) (27.9%) (51.0%) (15.0%) (4.1%) 13. april 14

12 Anerkendelse De ansatte kan belønnes på en række måder for deres indsats. De vigtigste former er løn, karrieremuligheder og anerkendelse. Denne dimension fokuserer på den daglige anerkendelse for at have udført et godt stykke arbejde. Belønning er en central dimension i det psykiske arbejdsmiljø, fordi den handler om oplevelsen af retfærdighed. Ansatte, der ikke modtager en rimelig belønning for deres indsats, vil ofte reagere med at sætte indsatsen ned. På den måde får virksomheden mindre produktive og engagerede medarbejdere. Øvrige arbejdspladser i Danmark 64.5 3650 besv, 4654 resp: 78.4% 57.5 57.5 57.2 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? (180 svar) 5.6% 48.3% 32.2% 7.8% 6.1% (6.2%) (45.9%) (36.3%) (9.6%) (2.1%) Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 9.4% 35.6% 30.6% 15.6% 8.9% (180 svar) (6.8%) (30.6%) (40.8%) (15.0%) (6.8%) 13. april 15

13 Rolleklarhed Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide, hvad arbejdet går ud på. Manglende rolleklarhed er en kilde til stress, forvirring og gnidninger mellem forskellige medarbejdere og faggrupper. Rolleklarhed er både lodret (Hvor meget har jeg at skulle have sagt?) og vandret (Hvad skal jeg lave, og hvad skal de andre lave?). Øvrige arbejdspladser i Danmark 70.9 3650 besv, 4654 resp: 78.4% 61.2 60.0 61.9 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 8.3% 53.0% 33.7% 2.2% 2.8% (181 svar) (7.5%) (48.6%) (34.2%) (8.9%) (0.7%) Er der klare mål for dit eget arbejde? (181 svar) 2.2% 37.0% 49.2% 9.4% 2.2% (3.4%) (38.6%) (44.1%) (11.0%) (2.8%) 13. april 16

14 Ledelseskvalitet Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som dette opleves af de ansatte. Ledelseskvalitet anses for at være en central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Øvrige arbejdspladser i Danmark 56.8 3640 besv, 4654 resp: 78.2% 55.0 53.2 55.9 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 5.5% 42.5% 34.8% 7.7% 9.4% (181 svar) (6.8%) (37.7%) (39.7%) (13.7%) (2.1%) Er din nærmeste leder god til at planlægge arbejdet? (181 svar) 3.9% 33.7% 40.9% 14.9% 6.6% (1.4%) (23.1%) (52.4%) (14.3%) (8.8%) 13. april 17

15 Social støtte og feedback fra overordnede Social støtte fra den nærmeste overordnede fokuserer på hjælp, feedback og villighed til at lytte hos den nærmeste leder. Vigtige egenskaber ved hjælp og støtte er timing (Kommer støtten, når der er brug for den?) og form (Er det den rigtige form for støtte?). At give gode råd, når den ansatte ikke har bedt om det eller føler behov for det, kan være værre end ingenting. Øvrige arbejdspladser i Danmark 69.6 3637 besv, 4654 resp: 78.1% 62.4 66.0 68.5 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Hvor ofte er din nærmeste leder villig til at lytte til dine problemer med arbejdet, når du har brug for det? (181 svar) 24.3% (24.0%) 42.5% (43.2%) 19.3% (17.8%) 10.5% (13.7%) 3.3% (1.4%) Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? (181 svar) 18.8% (11.6%) 38.1% (28.6%) 27.6% (36.1%) 8.8% (21.1%) 6.6% (2.7%) 13. april 18

16 Social støtte fra kolleger Denne dimension har samme indhold som den foranstående vedrørende lederstøtte, blot er der her tale om støtte fra kolleger. Øvrige arbejdspladser i Danmark 56.7 74.6 0 besv, 220 resp: 0.0% 3643 besv, 4654 resp: 78.3% 76.3 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kollegaer, når du har brug for det? (181 svar) 26.5% 48.1% 23.2% 1.7% 0.6% 13. april 19

17 Social støtte og feedback fra kolleger (Kriminalforsorgens) Kriminalforsorgens egne spørgsmål til social støtte og feedback fra kolleger. Øvrige arbejdspladser i Danmark 0.0 59.9 0 besv, 220 resp: 0.0% 3644 besv, 4654 resp: 78.3% 61.6 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af dine kollegaer? 5.0% 43.1% 40.3% 9.9% 1.7% (181 svar) 13. april 20

18 Socialt fællesskab i arbejdet Denne dimension handler om, hvorvidt de ansatte indbyrdes har et godt samarbejde og en følelse af fællesskab. Det sociale fællesskab har stor betydning for trivslen og stemningen på en arbejdsplads. Øvrige arbejdspladser i Danmark 77.3 74.4 0 besv, 220 resp: 0.0% 3647 besv, 4654 resp: 78.4% 75.8 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Er der en god stemning mellem dig og dine kollegaer? (181 svar) 30.4% 55.8% 11.0% 2.2% 0.6% Er der et godt samarbejde blandt kollegaerne på din arbejdsplads? 17.1% 52.5% 26.5% 3.3% 0.6% (181 svar) 13. april 21

19 Tilfredshed med arbejdet De ansattes tilfredshed med deres arbejde er selvfølgelig en meget vigtig dimension. Man skal være opmærksom på, at der godt kan være stor tilfredshed og samtidigt mange problemer. Øvrige arbejdspladser i Danmark 69.3 3641 besv, 4654 resp: 78.2% 69.8 69.4 70.9 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (181 svar) 22.1% (27.2%) 65.2% (55.8%) 12.7% (15.0%) 0.0% (2.0%) 13. april 22

20 Arbejde-familie konflikt Disse spørgsmål belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familieliv/privatliv. Vi fokuserer især på to former, nemlig konflikt vedrørende energi (psykisk og fysisk overskud) og tid. Øvrige arbejdspladser i Danmark 34.8 3649 besv, 4654 resp: 78.4% 28.8 33.1 34.3 Ja, helt sikkert Ja, til en vis Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? (181 svar) 6.1% (6.1%) 21.5% (25.2%) 36.5% (42.2%) 35.9% (26.5%) Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? (181 svar) 3.3% (4.8%) 15.5% (16.3%) 34.3% (40.8%) 47.0% (38.1%) 13. april 23

21 Andre job (Kriminalforsorgens) Disse spørgsmål er Kriminalforsorgens egne, som er anvendt i tidligere undersøgelser. Øvrige arbejdspladser i Danmark 0.0 53.6 0 besv, 220 resp: 0.0% 3650 besv, 4654 resp: 78.4% 46.3 Har du et bijob? (181 svar) 34.3% Ja Nej 65.7% Har du inden for det sidste års tid overvejet at søge ansættelse uden for Kriminalforsorgen? (181 svar) 2.8% (9.2%) 23.8% (24.8%) 25.4% (27.7%) 48.1% (38.3%) Ja, jeg har søgt job uden for kriminalforsorgen Ja, jeg har overvejet det alvorligt Ja, jeg har overvejet det, men ikke alvorligt Nej 13. april 24

22 Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere Tillid er et nøgleord til forståelsen af kulturen på en arbejdsplads. Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt man tror på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man frit kan give udtryk for holdninger og følelser uden at være bange for negative reaktioner. Det modsatte af tillid er kontrolsystemer og overvågning. Øvrige arbejdspladser i Danmark 67.8 3642 besv, 4654 resp: 78.3% 55.8 57.8 57.4 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 11.0% 37.0% 34.8% 9.9% 7.2% (181 svar) (6.1%) (42.2%) (37.4%) (12.2%) (2.0%) Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 5.0% 37.0% 33.1% 14.4% 10.5% (181 svar) (4.8%) (36.7%) (40.8%) (13.6%) (4.1%) 13. april 25

23 Retfærdighed og respekt Retfærdighed og respekt er centrale værdier på arbejdspladsen såvel som i resten af samfundet. Retfærdighed handler både om proces og resultat. Altså både om den måde, tingene bliver afgjort og besluttet på, og det resultat, der kommer ud af det. Hvis medarbejderne ikke føler sig behandlet retfærdigt og med respekt, vil det have en lang række negative virkninger for både virksomheden og de ansatte. Øvrige arbejdspladser i Danmark 59.5 3641 besv, 4654 resp: 78.2% 51.9 53.3 52.6 I meget høj I høj Delvist I ringe I meget ringe Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? (180 svar) 2.2% 33.9% 40.6% 15.0% 8.3% (2.1%) (35.6%) (46.6%) (12.3%) (3.4%) Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 2.2% 27.6% 52.5% 11.6% 6.1% (181 svar) (1.4%) (25.5%) (57.2%) (10.3%) (5.5%) 13. april 26

24 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at denne vurdering hænger meget kraftigt sammen med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samlet dødelighed. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. Øvrige arbejdspladser i Danmark 66.0 144 besv, 220 resp: 65.5% 3637 besv, 4654 resp: 78.1% 65.7 64.1 62.0 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (181 svar) 18.2% 35.9% 37.6% 7.2% 1.1% (14.6%) (37.5%) (37.5%) (10.4%) (0.0%) 13. april 27

25 Udbrændthed Denne dimension handler om en af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos den ansatte. En høj af udbrændthed hænger sammen med højt fravær, arbejdsophør, søvnbesvær og risiko for hjertesygdom. Øvrige arbejdspladser i Danmark 30.8 3647 besv, 4654 resp: 78.4% 30.1 31.9 33.0 Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du følt dig udkørt? (181 svar) 0.0% 9.4% 24.3% 48.6% 17.7% (0.7%) (11.6%) (29.9%) (40.1%) (17.7%) Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? 0.6% 8.8% 21.5% 43.6% 25.4% (181 svar) (0.7%) (9.0%) (22.1%) (42.1%) (26.2%) 13. april 28

26 Stress Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Kort-tids stress kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjertesygdomme, mavetarmlidelser, depression og lidelser i bevægeapparatet. Øvrige arbejdspladser i Danmark 29.0 3647 besv, 4654 resp: 78.4% 29.6 31.5 34.9 Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Hvor tit har du været irritabel? (181 svar) 1.1% 9.4% 21.0% 50.3% 18.2% (1.4%) (15.1%) (26.0%) (45.2%) (12.3%) Hvor tit har du været stresset? (181 svar) 0.0% 8.3% 20.4% 46.4% 24.9% (1.4%) (11.0%) (22.6%) (47.9%) (17.1%) 13. april 29

27 Sexchikane Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? (181 svar) 0.0% (0.0%) 0.0% (0.7%) 0.0% (0.0%) 3.3% (4.8%) 96.7% (94.6%) Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) (7 svar) 28.6% (50.0%) 0.0% (10.0%) 0.0% (0.0%) 71.4% (40.0%) Kolleger Leder Underordnede Klienter / Kunder / Patienter 13. april 30

28 Trusler om vold Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? (180 svar) 0.0% (0.0%) 0.0% (1.4%) 9.4% (6.9%) 43.9% (46.9%) 46.7% (44.8%) Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) (96 svar) 1.0% (0.0%) 0.0% (0.0%) 0.0% (0.0%) 99.0% (100.0%) Kolleger Leder Underordnede Klienter / Kunder / Patienter 13. april 31

29 Fysisk vold Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? (181 svar) 0.0% (0.0%) 0.0% (0.0%) 1.1% (0.0%) 11.6% (16.4%) 87.3% (83.6%) Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) (25 svar) 0.0% (4.0%) 0.0% (0.0%) 4.0% (0.0%) 96.0% (96.0%) Kolleger Leder Underordnede Klienter / Kunder / Patienter 13. april 32

30 Mobning Ved mobning forstår man, at man gentagne gange bliver udsat for ubehagelige eller nedværdigende behandling, som det er svært at forsvare sig imod. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? (180 svar) 0.6% (0.7%) 0.0% (0.7%) 0.0% (1.4%) 13.3% (17.8%) 86.1% (79.5%) Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) (32 svar) 53.1% (53.8%) 31.3% (28.2%) 0.0% (2.6%) 15.6% (15.4%) Kolleger Leder Underordnede Klienter / Kunder / Patienter 13. april 33

31 Virksomhedens Sociale Kapital Siden 2008 har der i Danmark været meget stor interesse for virksomhedernes sociale kapital. Det har nemlig vist sig, at høj social kapital i en virksomhed har en dobbelt effekt. Dels giver høj social kapital mindre stress, lavere fravær og lavere personaleomsætning. Ansatte på virksomheder med høj social kapital trives simpelthen bedre. Og dels har virksomheder med høj social kapital bedre tal på bundlinjen og producerer varer og ydelser af højere kvalitet. Den bedre og højere produktivitet på virksomheder med høj social kapital skyldes tre ting: For det første er man bedre til at samarbejde og til at skabe netværk. Det giver bedre videndeling og bedre hjælp og støtte indbyrdes mellem kollegerne. For det andet er ledelsen bedre til at lytte til forslag om forbedringer i arbejdsgange og procedurer fra de ansatte. Og for det tredje er de enkelte medarbejdere mere motiverede og engagerede. Det samlede resultat er bedre medarbejderskab på virksomheden, hvilket kort sagt indebærer, at de ansatte gør mere, end de strengt taget er ansat til. Det er vigtigt at gøre sig klart, at social kapital ikke er en egenskab ved en person eller ved et job. Social kapital er en egenskab ved hele virksomheden eller arbejdspladsen. For eksempel en skole, et byggemarked, et universitetsinstitut eller et slagteri. På meget store virksomheder kan man godt tale om social kapital i de lokale enheder og i hele organisationen. For eksempel kan man både tale om Irma s sociale kapital og om de enkelte supermarkeders sociale kapital. Social kapital hænger næsten altid sammen med ledelseskvaliteten, og en række projekter tyder på, at tillidsbaseret og anerkendende ledelse er en vigtig forudsætning for at opbygge høj social kapital. Der findes en række bøger og artikler om dette emne, som kan virke som inspiration, hvis man vil arbejde på at øge virksomhedens sociale kapital. Øvrige arbejdspladser i Danmark 63.6 0 besv, 229 resp: 0.0% 0 besv, 220 resp: 0.0% 0 besv, 4654 resp: 0.0% 53.8 55.6 55.0 Om måling af social kapital 13. april 34

Om måling af social kapital Ifølge hvidbogen om virksomhedernes sociale kapital fra 2008 består social kapital af tre komponenter, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. I en række projekter har man arbejdet med at udvikle gode mål for virksomhedens sociale kapital, og man er nået frem til, at det bedste mål er at anvende gennemsnittet for de to dimensioner: Tillid (lodret) og retfærdighed. Principielt skulle man også have et mål for samarbejdsevnen, men det har vist sig at være umuligt at måle denne dimension ved hjælp af et såkaldt generisk spørgeskema (dvs. et spørgeskema, der skal kunne anvendes i alle brancher og på alle typer af virksomheder). Dette skyldes, at virksomheder er meget forskellige med hensyn til størrelse, struktur, virksomhedskultur, ledelsesformer, faggrupper osv. I praksis plejer de to dimensioner tillid og retfærdighed at følges ad. Gennemsnittet af disse to dimensioner er altså et godt og robust mål for social kapital, som har vist sig yderst anvendeligt. Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere Øvrige arbejdspladser i Danmark 67.8 3642 besv, 4654 resp: 78.3% 55.8 57.8 57.4 Retfærdighed og respekt Øvrige arbejdspladser i Danmark 59.5 3641 besv, 4654 resp: 78.2% 51.9 53.3 52.6 13. april 35