KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING

Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde

Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver vi oversvømmet? 3. Område 1 udfordringer og løsningsforslag 4. Område 2 udfordringer og løsningsforslag 5. Område 3 udfordringer og løsningsforslag 6. Samlet oversigt over løsningsforslag med økonomi 7. Den videre proces 2

OPDRAGET Hvorfor tale om stormflod og klima 3

Trusselsbilledet hvorfor bliver vi oversvømmet? Bølgers retningsspænd og fetch Vandstand: 4 forskellige scenarier/niveauer: 1. Vindstuvning ved østenvind 2. Storm og badekars-effekt 1872- storm 3. Storm 2 presser vand i Kattegat 4. Klimaændring og havstigning?

Område 1 udfordringer og løsningsforslag FREDNING OG NATURA 2000 5

Område 1 udfordringer Fredninger og tilstand

Område 1 udfordringer Morfologisk udvikling 1849-1899

Område 1 udfordringer Når stormfloden kommer

Område 1 Løsningsforslag Løsning 1: Højvandsmur/dige ved Københavnsvej

Område 1 Løsningsforslag Løsning 1: Højvandsmur/dige ved Københavnsvej Fordele: Stormflodssikring af baglandet Billigste løsning Ulemper: Ligger i Natura 2000 områdets randzone Boliger øst for højvandssikringen bliver oversvømmet Høj risiko for gennembrud via højvandsskot Forurening af naturområde ved stormflod Natura 2000 området bliver ikke hjulpet

Område 1 Løsningsforslag Løsning 2: Højvandsmur/dige havværts Københavnsvej

Område 1 Løsningsforslag Løsning 2: Højvandsmur/dige havværts Københavnsvej Fordele: Stormflodssikring af alle boliger Boliger øst for højvandssikringen bliver også sikret Ulemper: Dyreste løsning Ligger i Natura 2000 områdets randzone Natura 2000 området bliver ikke hjulpet

Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser

Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser Klæg-lers dige skjult i klitrække

Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser Fordele: Stormflodssikring og skybrudshåndtering af alle boliger Naturområdet får ilt og salt -> Biodiversitet Eneste synlige anlæg er de tre sluser Klimatilpasset anlæg nedbør og havstigning Natura 2000 området bliver hjulpet Ulemper: Ligger i Natura 2000 området

Område 1 Løsningsforslag Løsning 3B: Klæglersdige ved barriererarm og sluser 30

Område 1 Løsningsforslag Estimater på anlægsomkostninger med usikkerheder etc. 31

Område 2 udfordringer og løsningsforslag 32

Område 2 udfordringer Når stormfloden kommer - og høj vandstand med nedbør 34

Område 2 Løsningsforslag Lystbådehavnen beskyttes med højvandsmure/diger og -skot 37

Område 2 Løsningsforslag Erhvervshavnen beskyttes med højvandsmure, -skot og sluse 38

Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn 42

Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn 43

Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn SNIT A 44

Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn SNIT B 45

Område 3 udfordringer Når stormfloden kommer 48

Område 3 udfordringer Når stormfloden kommer 49

Område 3 Løsningsforslag Trafikseparator/dige ved Strandvejen 50

Område 1, 2 og 3 Løsningsforslag Samlet oversigt over løsningsforslag med økonomi 54

den videre proces Udgifter og opkrævning Kommunen skal beslutte, hvordan pengene til kystbeskyttelsen kommer til veje. 1. Kommunen kan optage lån 2. Kommune kan garantere for lån 3. Kommunen kan midlertidig afholde udgiften Pengene opkræves af kommunalbestyrelsen, der fastsætter bidraget. Det opkæves en gang årligt som ejendomsskat. I øvrigt bør staten også bidrage.

den videre proces Fordelingsnøgle 3, stk. 5 - Grundejere der opnår beskyttelse af foranstaltningen eller på anden måde opnår fordele heraf kan blive pålagt bidragspligt. Kystbeskyttelsen koster omkring: 200 mio. kr Der er 4850 direkte berørte matrikler og en yderligere en del, som kan få glæde af kystbeskyttelsen. Matriklerne ejes af private grundejere, virksomheder, kommunen, staten og regionen

den videre proces Fordelingsnøgle eksempel med pris pr m² Anvendelse Andel pr m² oversvømmet bygning Andel pr. m² oversvømmet grund --- - - Villa-beboelse 1,00 0,10 Etage-beboelse 1,50 0,15 Erhverv/virksomhed 2,00 0,10 Skov - 0,10 Landbrug 1,00 0,10 Park - 0,05 Natur - 0,05 Vej - 0,10 Jernbane - 1,00 Anden infrastruktur - 0,50 Der er 3.439.515 andele dvs. 58 kr pr. andel

den videre proces Fordelingsnøgle eksempel på anlægsudgifter Parcelhus Areal: 800 m 2 Bygning: 160 m 2 Udgift: 13.920 kr - fordelt over 25 år = 557 kr (+renter) Erhvervsvirksomhed Areal: 11900 m 2 Bygning: 4700 m 2 Privat: 88 m 2 Udgift: 620.000 kr fordelt over 25 år = 24.800 kr (+renter) Dertil skal lægges driftsudgifter

den videre proces Fordeling af omkostningerne (eksempel) Ejerforhold Total Pris Privat kr. 161.067.483 Stat kr. 7.015.842 Kommunale bygninger kr. 24.006.216 Regional kr. 346.683 Ukendt kr. 367.959 Kommunale veje kr. 7.195.818 kr. 200.000.000 Ifølge dette eksempel giver det en udgift på 24 + 7 = 31 mio. kr til kommunen Lovgivningen giver kommunen mulighed for at bidrage yderligere udover kommunens andel som grundejer

den videre proces De næste skridt 1. Forhandling med Kystdirektoratet om løsning på Revlen og efterfølgende ansøgning til EU-Kommissionen 2. Bearbejdning af løsningen gennem Køge Marina, Køge Havn, Havneforpladsen, Comwell og Strandvejen 3. Udarbejdelse af fordelingskriterier 4. Indarbejdelse i Køge Kommunes 10-årige investeringsoversigt

Afslutning Spørgsmål? 61