En ny start for en ambitiøs folkeskole November 2012 Emil, Amalie, Ahmed og de 566.656 andre elever i folkeskolen skal lære mere og have en undervisning, som tilgodeser deres muligheder og behov. Alle elever har deres svagheder og styrker. Folkeskolens opgave er, at alle elevers potentiale bliver forløst fuldt ud både fagligt, socialt og personligt. Danmarks Lærerforening er enig med statsministeren i, at Danmark har en god skole, som vi skal være stolte af 1. Og foreningen støtter målet om, at Danmark skal have den bedst uddannede generation nogensinde. Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige og handlekraftige mennesker med tillid til og viden om egne muligheder. Det er et problem, at folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad bryder den negative sociale arv og at resursestærke forældre fravælger den kommunale folkeskole i en tro på, at de kan få bedre tilbud til deres børn i den frie skole. Folkeskolen er et spejl af samfundet. Valget af skoleform er afgørende for, hvilket samfund man udvikler i fremtiden. Målet er et samfund, hvor alle børn har lige muligheder, hvor alle børn møder hinanden i et forpligtende fællesskab, og hvor alle børn hver dag udfordres optimalt. Der er ingen lette veje til at opfylde visionen, men vi ved fra den pædagogiske forskning, hvad der kan hjælpe den på vej. Ved en kombination af de rette rammer og en forpligtende indsats, vil vi i fællesskab kunne komme langt med at skabe en ny start for en ambitiøs folkeskole. Fire indsatsområder På baggrund af den eksisterende viden anbefaler Danmarks Lærerforening, at en reform af folkeskoleloven tager udgangspunkt i fire indsatsområder under overskrifterne: Faglighed for alle Trygge rammer Kompetente lærere 1 Statsministerens åbningstale til Folketinget den 2. oktober 2012 Side 1 af 6
Bedre inklusion af elever med særlige vanskeligheder De fire indsatsområder bør indgå i de politiske forhandlinger om en reform af folkeskolen. Nedenfor vil en række aspekter og forslag blive diskuteret. Umiddelbart peger Danmarks Lærerforening på fire konkrete forslag, der som et minimum må være opfyldt for at skabe en ny start for en ambitiøs folkeskole: - Alle elever skal sikres et timetal, der mindst svarer til det nuværende vejledende timetal - Klassekvotienten må maksimalt være på 24 elever - Alle elever skal undervises af en linjefagsuddannet lærer i alle fag - Alle kommuner skal have en plan for inklusion Ny nordisk skole Børne og Undervisningsminister Christine Antorini har med projektet Ny Nordisk Skole vist vej for skoleudvikling i Danmark. Projektet danner en ramme for en faglig og forpligtende udvikling af folkeskolen, hvor alle elever lærer mere. Ny Nordisk Skole adskiller sig fra en række tidligere topstyrede tiltag, der har været sat i verden ud fra en forestilling om, at en bestemt metode eller et tiltag er en mirakelkur på folkeskolens komplicerede problemstillinger. Ny Nordisk Skole anerkender den lokalt forankrede tilgang. Skoleudvikling skabes af stadigt dygtigere lærere, der tager ansvar for deres valg og sammen reflekterer og evaluerer deres indsats 2. En refleksion og evaluering der også er bærende i samarbejdet med ledelsen, andre faggrupper og institutioner. En grundlæggende præmis for Ny Nordisk Skole er, at vi skal blive bedre til at forandre folkeskolen i fællesskab. God skoleudvikling forudsætter, at der nationalt og lokalt sættes retning og skabes rammer for den udvikling, der ønskes. Faglighed for alle Alle elever skal lære så meget som muligt. Ingen ved præcis, hvilke kompetencer og færdigheder der er nødvendige for, at eleverne kan begå sig efter folkeskolen senere i det 21. århundrede. Den økonomiske krise har understreget nødvendigheden af, at vi får en grundig diskussion af, hvad folkeskolen skal ruste eleverne til. Vi ved, at gode læse- og skrivefærdigheder er en forudsætning for at lære nyt. Sammen med en god matematisk forståelse er det grundlaget for, at vores børn er rustet til videre uddannelse og en god tilværelse. De børn, der klarer sig godt i en globaliseret verden, er dem, der har grundlæggende kompetencer, og som formår at bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Der er ingen modsætning mellem faglighed, innovation og dannelse. Tværtimod er en høj faglighed grundlaget for at kunne tænke kreativt. Innovation og kreativitet er en del af fagligheden. Vi har igen og igen fået bekræftet, at danske elever her har en særlig styrke, som ikke må udvandes med et snævert og forældet faglighedsbegreb. 2 How the World s most improved schoolsystems keep getting better, Mc Kinsey, 2009 Side 2 af 6
Faglighed og dannelse er meget mere end læsning og matematik, men læsning og matematik er forudsætninger for høj faglighed også i skolens øvrige fag. Det giver derfor god mening at satse på at styrke disse kompetencer hos eleverne. I 2006 havde danske elever i tredje klasse hævet deres læseresultater, så de læste på det niveau, som eleverne tidligere først gjorde i fjerde klasse 3. Den udvikling kom ikke af sig selv. Baggrunden for succesen var, at mange kommuner og skoler med afsæt i bl.a. Danlæs 4 i løbet af halvfemserne begyndte at arbejde med læsepolitikker og læsehandleplaner, der bl.a. indebar lokal efteruddannelse af lærerne, uddannelse af læsevejledere, systematiske evalueringer og faste læsekonferencer, så lærerne i højere grad blev i stand til at tilrettelægge en effektiv læseundervisning, der var målrettet den enkelte elevs behov. Næsten halvdelen af skolerne i landets kommuner er med afsæt i Danmarks Lærerforenings projekt Vi læser for livet 5 nu fokuseret på at skabe en lignende kvalitetsfremgang i de ældste elevers læseundervisning gennem en satsning på læsning og skrivning i alle fag. 97 % af de skoleledere, læsevejledere og tillidsrepræsentanter, der er blevet præsenteret for projektet finder, at det i nogle eller høj grad giver dem lyst og inspiration til at iværksætte tiltag på deres skole 6. Ideen med at etablere målrettet indsats, hvor der er fokus på, hvordan eksisterende uddannelsesforskning og praktikernes viden i en fælles forpligtende proces kan skabe resultater, har til alt held spredt sig. Børne- og Undervisningsministeriet lægger nu op til et lignende samarbejde indenfor matematik. Det er en sådan indsats, der øger elevernes læring, men det forudsætter naturligvis, at eleverne har tid til denne og anden læring. Når vi ved, at udfordringen i dag primært er på læseområdet, er det bekymrende, at flere ugers danskundervisning er forsvundet for eleverne i 4. til 9. klasse siden 2003. I al stilhed har eleverne i de klasser mistet 63 dansktimer siden 2003. Da elevernes bedsteforældre gik ud af skolen efter 7. klasse havde de fået langt flere timers danskundervisning end de nuværende elever får efter ni års skolegang. Samme tendens ses desværre på en række andre fag. Danmarks Lærerforening foreslår, at alle elever skal sikres et timetal, der mindst svarer til det nuværende vejledende timetal Trygge rammer Frygten for høje klassekvotienter er en væsentlig årsag til, at forældre fravælger folkeskolen. Klasser med over 24 elever opleves som uoverskuelige. Forældre der fravælger folkeskolen til fordel friskoler gør det primært som en protest de politiske og økonomiske prioriteringer, der foretages på statsligt og kommunalt 3 Jan Mejding og Louise Rønberg: PIRLS 2006, DPU 2008 4 Jan Mejding: Den grimme ælling og svanerne. DPI 1994 5 www.vilæserforlivet.dk 6 Endnu ikke offentliggjort evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut Side 3 af 6
plan, mens kun få tilkendegiver en utilfredshed med den lokale folkeskole 7. 42% af forældre peger således på antallet af elever som årsag til, at de har valgt folkeskolen fra. En række undersøgelser viser også, at lave klassekvotienter er en samfundsmæssig gevinst. En ny omfattende svensk undersøgelse 8 har fx kigget på betydningen af klassekvotienterne på 4. og 6. klassetrin og konkluderer, at de mindre klasser både forbedrer elevernes kognitive og ikke-kognitive formåen i 13 års alderen og deres resultater ved afgangsprøverne i svensk, engelsk og matematik i 16 årsalderen. Hertil kommer, at eleverne, der har gået i de mindre klasser opnår et højere uddannelsesniveau, når der måles på dem i 27 42 års alderen. Forskerne kan således konkludere, at løneffekterne og dermed den samfundsøkonomiske gevinst på sigt overstiger omkostningerne ved de mindre klasser Den svenske undersøgelse bekræfter viden, som vi også har fra bl.a. en række amerikanske studier 9. Fx viser det amerikanske Star-projekt, at elever fra klasser med lav klassekvotient i fjerde klasse opnår langt bedre akademiske resultater end deres kammerater fra klasser med høj klassekvotient. Elever fra klasser med lav kvotient i fjerde klasse har også en bedre opførsel end deres kammerater fra klasser med højt elevtal, hvad angår deltagelse i timerne, opmærksomhed og begrænsning af uro. Dette er som bekendt også parametre, der er afgørende for elevernes udbytte af skolegangen og forældrenes tillid til folkeskolen. Danmarks Lærerforening foreslår, at klassekvotienten maksimalt må være på 24 Dygtige elever kræver fagligt kompetente lærere International uddannelsesforskning peger entydigt på, at udfoldelsen læreres ekspertise i form af viden og kompetencer er den væsentligste enkeltfaktor til forklaring af elevers udbytte af undervisning 1011. Det er på den baggrund uacceptabelt, at der er enkelte fag, hvor elever i 78 % af klasserne i den danske folkeskole har lærere, som ikke har linjefag 12. Regering, KL og Danmarks Lærerforening bør sammen lave en efteruddannelsesplan, der sikrer, at dette kan ske inden for en femårig periode. Veluddannede lærere gør det naturligvis ikke alene. Dygtige skoleledere, som har fokus på kvaliteten i undervisningen, er afgørende for elevernes resultater. Det er blevet påpeget, at Finland opnår gode resultater med sit skolesystem, selvom de ifølge OECD s statistik bruger markant færre penge på skolen end 7 Ulrik Overggard: Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Aarhus Universitet 2009 8 Peter Fredrikson et al: Långsiktiga effekter av mindre klasser,. Instittutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitik utvärdering. 2012 9 Klassekvotienter rum til alle, Videnscenter om Fastholdelse og Frafald, 2012 10 Darling-Hammond and Brasford: Preparing Teachers for a Changing World: What Teachers Should Learn and Be Able to Do, 2005 11 Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole', som Clearinghouse udarbejdede sidste år Aarhus Universitet, 2009 12 Undersøgelse af linjefagsdækningen, UNI C 24. juni 2009 Side 4 af 6
Danmark. En af de ting, som kan overraske i det finske skolesystem, er, at stort set alle skoleledere har tid til at varetage egen undervisning og være i tæt sparring med lærerne om deres. Når vi samtidig ved, at elevernes timetal, lærernes undervisningstimetal og klassekvotienterne ligger på det danske niveau, kunne det være relevant at foretage en grundig analyse af økonomistyringen og ledelsen af de finske skoler for at udpege mulige forskelle mellem de to skolesystemer. Samtidig kan der være grundlag for en drøftelse af, hvordan ensartethed i vurderingen af elevernes faglige niveau kan understøttes. En mulighed kunne være at omfordele de resurser, der bruges på folkeskolen i centraladministrationen, så der kunne ansættes langt flere fagkonsulenter med evalueringskompetence og den nyeste forskningsbaserede fagdidaktiske viden på deres område. De kunne så i et samarbejde med fx undervisere fra professionshøjskolerne indgå i faglig sparring med lærerne og vejlede skolerne i en vurdering af elevernes faglige niveau. En sådan satsning vil sikre videnspredning og styrke de faglige miljøer på skolerne, og lærernes grundlag for en faglig vurdering af deres elever. Danmarks Lærerforening foreslår, at alle elever i alle fag får en lærer, der er linjefaguddannet i faget. Inklusion og trivsel 60 % af eleverne siger, at der ikke er den nødvendige ro, når der undervises 13, og at det går ud over læringen. Det kan skyldes en uhensigtsmæssig fysisk indretning af skolerne med manglende grupperum mv., men også dårlige rutiner og vaner. En grundlæggende forudsætning for, at skolen kan fungere, er et stærkt fællesskab med regler, der er accepteret hos elever og forældre. Erfaringer viser, at det hjælper, når hele skolen har en målrettet og fælles indsats mod uro og anden uhensigtsmæssig elevadfærd, som eksempelvis mobning 14. Systematisk indsats mod uro i skolen modvirker også mobning. En god og tæt lærer-elev-relation er afgørende for elevernes trivsel. Skolen bør derfor indrettes, så eleverne også uden for undervisningen kan være mere sammen med deres lærere. Det kan fx være i form af lektiecafeer, hvor eleverne kan få faglig hjælp og støtte, og hvor lærerne har mulighed for at snakke med de enkelte elever og elevgrupper om deres mål og resultater. I Danmark har alle børn ikke lige muligheder. Nogle børn er født med særlige behov eller har forældre, der ikke er i stand til at varetage deres behov. Disse børn har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse end andre børn, bliver oftere syge, har større risiko for at blive kriminelle m.m. Derfor skal folkeskolen fortsat styrke indsatsen for de udsatte børn og unge. En tidlig og helhedsorienteret indsats skal sikre, at der bliver skabt bedre muligheder for at handle, inden problemer omkring et barn eller en ung vokser sig 13 DCUMs termometertal 2009-10 14 Uro i skolen, Danmarks Lærerforening 2009 Side 5 af 6
store. Og styrke nye muligheder for det tværprofessionelle arbejde. Målet er, at få alle børn med. Børn der mistrives lærer dårligt. Undersøgelser viser gang på gang, at børn, der er udfordret socialt, intellektuelt eller følelsesmæssigt, har svært ved at klare sig i skolen. Fx viser en svensk undersøgelse at anbragte børn klarer sig markant dårligere end andre. Disse undersøgelser viser samtidig, at det som bedst hjælper denne gruppe er at opnå gode resultater i skolen. 15 Der er brug for en særlig indsats for at fastholde alle børns mulighed for at deltage i folkeskolens fællesskab og sikre alle udbytte af og deltagelse i undervisningen såvel fagligt som socialt. Der skal være tilgængelige resurser, som sikrer at der kan gives støtte ud fra den enkelte elevs behov fx ekstra lærerkræfter, specialpædagogisk resursecenter og tværfaglige samarbejder på såvel undervisnings-, sundheds- og socialområdet. Vellykket inklusion er afgørende for opbakningen til folkeskolen. Det er derfor dybt bekymrende, at hver tredje kommune ikke har en overordnet strategi for, hvordan man vil styrke almenundervisningen via forskellige indsatser, så skolerne bliver mere inkluderende 16. Der bruges ca. 13 milliarder kroner på specialundervisning, svarende til knap 30 procent af folkeskolens samlede udgifter 17. Af de 13 mia. er ca. 10 mia.kr. anvendt til specialundervisning, heraf 80 % på de specialiserede tilbud. De resterende ca. 3 mia. kr. er anvendt på øvrige opgaver i tilknytning til specialundervisningen (PPR, fritidstilbud og befordring). Målet med en vellykket inklusion i skolen er et højere fagligt udbytte for alle elever. Forældre og de ca. 49. 000 elever, der efter den seneste lovændring på området nu ikke længere er specialelever, har krav på tryghed og sikkerhed for, at de får den nødvendige støtte, så deres undervisning bliver kvalificeret. Og resten af eleverne i folkeskolen og deres forældre har krav på, at den øgede inklusion ikke sker på bekostning af kvaliteten af undervisningen i normalklassen. Det kræver, at kommuner og skoler tydeligt klarlægger, hvordan de resurser, der hidtil har været brugt på specialundervisning, nu kommer de inkluderede elever og deres klassekammerater til gavn. Danmarks Lærerforening foreslår, at alle kommuner skal have en plan for inklusion 15 Professor Bo Vinnerljung: Om samfundets ansvar for anbragte børn, Stockholms Universitet, 2011 16 Undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening, www.dlf.org, maj 2012 17 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring, Deloitte Business Consulting, juni 2010. Side 6 af 6