Innovativ Skole. i Helsingør. Fra Byråd til elever til Byråd. V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen

Relaterede dokumenter
BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR KOMMUNE

BOOST INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Intro til Design to Improve Life

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Folkeskolens Fremtidsfond

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

KÆRE ELEVER OG FORÆLDRE

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Bygaden Linjevalg 2018/19

Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Hornbæk Skole Randers Kommune

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

IT og digitalisering i folkeskolen

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Om Videncenter for velfærdsledelse

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Håndværk og design KiU modul 2

Børne- og familiepolitikken

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Lasse Hønge Flarup. Kompetenceløft af Helsingør Kommunes skolesystem

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

UDDANNELSESHUSET. Montebello - Gurrevej Helsingør

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

Nyhedsbrev DECEMBER 2014

Den Digitale Døttreskole

Forord. og fritidstilbud.

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

DIA (Direktion og Koncernledelse den 5. oktober) Billeder ala sidste års DIA sættes ind

DIA Direktionens idé- og arbejdsgrundlag

Indledning. Side 2 af 6

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Børn & unge Godkendt den

2018 UDDANNELSES POLITIK

GG strategi 17. august Forord

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Talentudvikling og innovation på Øregård. For dig, der vil have ekstra udfordringer

SKOLERNE I SNEKKERSTEN

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Resultataftale for

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

INNOVATIONSFABRIKKEN

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Digital Dannelse på Køge Gymnasium

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Lasse Hønge Flarup og Hanne Søndergård Pedersen. Kompetenceløft af Helsingør Kommunes skolesystem. Midtvejsmåling

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Micki Sonne Kaa Sunesen

Undervisningsbeskrivelse

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

I forløbet arbejdes der med danskfagets færdigheds- og vidensmål inden for kompetenceområderne fremstilling og kommunikation.

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Favrskov læring for alle

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Vision og pejlemærker

Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

strategi for Hvidovre Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Transkript:

Innovativ Skole i Helsingør Fra Byråd til elever til Byråd V/Skoleleder Tanja Steffe Nøhr og Skoleleder Kari Jørgensen

BOOST Innovativ skole i Helsingør Mål: at styrke elevernes innovative kompetencer, så de bliver rustet til fremtidens job, teknologier og globale udfordringer. Metode: De innovative arbejdsformer tager udgangspunkt i Design to Improve Life Kompasset, som alle medarbejdere har modtaget kurser i at anvende. Deltagere: Elever, lærere/pædagoger og ledelse alle Helsingør Kommunes skoler på alle trin og i alle fag. Projektet fremmer endvidere samarbejdet med erhvervsliv, foreninger og andre institutioner uden for skolens mure, så eleverne bruger deres viden i det omgivende samfund. Økonomi: Helsingør Kommune med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Kompasset en designmodel

Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af skoleledere Kompaskurser for 810 lærere og pædagoger Undervisningsfag

Byrådet stiller eleverne udfordringer Alle elever i Helsingør Kommunes skoler skaber i samme uge bæredygtige lokale løsninger på globale udfordringer. Byrådet har besluttet en ny udfordring hvert år: Fra flygtning til medborger skoleåret 2015/2016 Sunde borgere skoleåret 2016/2017 Verdens bedste børne- og ungekommune skoleåret 2017/2018 En by i balance skoleåret 2018/2019

Projektets tilblivelse Borgmester og direktion i Helsingør Kommune har i samarbejde med Index Design to Improve Life og Professionshøjskolen Metropol udarbejdet projektansøgningen til A.P. Møller Fonden. Centerchef for Dagtilbud og Skoler, Staben for Læring, skoleledelser og medarbejdere har haft implementeringsopgaven.

Paradoks Hvordan kan man topstyre et innovationsprojekt?

Implementeringsopgaven Målet har været klart og tydeligt: At styrke elevernes innovative kompetencer, så de bliver rustet til fremtidens job, teknologier og globale udfordringer. Ledelsesopgaven har været at skabe en forståelse for, hvorfor det er et vigtigt mål, som vi derfor skal arbejde for at indfri.

Den mening, som læreren har svært ved at koble sig på Boost er skolens vigtigste udviklingsprojekt de næste tre år Det er en politisk bestilling A.P. Møller Fonden ønsker at se en udvikling Vi skal finde ud af en måde, vi kan måle og dokumentere udviklingen på Vi skal bruge samme metode

Den mening, som læreren kan koble sig på Fremtiden har brug for at mennesker kan samarbejde om at finde løsninger på verdens komplekse problemstillinger. Eleverne oplever, at forløbene er meningsfulde, når de skaber værdi for andre end eleverne selv. Eleverne oplever, at forløbene er meningsfulde, når de relaterer sig til elevernes interesser, når de ikke blot skal lytte og læse sig til viden og når løsningen reelt skaber forandring.

Lærerne udvikler elevens innovative kompetencer i forvejen Kreativitet Samarbejde Navigation Handlekompetencer Formidling eleven har selvstændig tilgang til problemstillingen eleven kan individuelt eller i fællesskab generere idéer eleven kan bearbejde og kritisk vurdere idéer eleven kan tage ansvar for og bidrage til, at et samarbejde opfylder de satte mål og krav eleven kan være flexibel og inkluderende eleven kan håndtere viden og informationer på en funktionel måde eleven kan mestre komplekse arbejdsprocesser eleven kan nå til en faglig forståelse af opgaver og problemstillinger eleven kan være risikovillig og sætte sig selv og andre i spil eleven kan foretage informerede valg af handlinger eleven kan søge viden og informationogså uden for klasserummet eleven kan foretage en kommunikationsanalyse og træffe kommunikationsmæssige valg eleven kan mestre alsidige kommunikationsteknikker eleven kan kommunikere engagerende og overbevisende

Motivation er den bedste forandringskraft Menneskelig motivation forudsætter understøttelsen af tre almenmenneskelige og iboende psykologiske behov: selvbestemmelse, kompetence og tilhørsforhold (Ryan, Richard M. og Deci, Edward L. )

Bliv meget konkrete sammen Bryd modellen ned i mindre dele Tilpasning til alder Progressionstrapper

Eksperimentér Kompasset hele vejen rundt i udfordringsuger/fordybelsesuger Brug enkeltdele løsrevet, når det giver mening Turde prøve uden at være helt stringent på modellen Turde fremhæve fejl undervejs og lære af dem

Hvorfor innovation i skolen? Innovation og entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, de skabes, kan være af økonomisk, social eller kulturel art. Citat: Vejledning for Innovation og entreprenørskab, EMU stk. 1.1

Et praksiseksempel Innovationslinjer med følgende læringsmål: Personlig indstilling Omverdenforståelse Kreativitet Handling