Årsplan for dansk i 2.klasse 2014-15 af Dorthe Duvander Zilinek



Relaterede dokumenter
Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan for dansk i 4.klasse

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Årsplan - dansk 3.a og 3.b

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Dansk 2. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for dansk 2. a

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Årsplan for dansk i

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan i fagene

Årsplan for dansk i 3. klasse Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Årsplan dansk 1. klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan for 3.kl. i dansk på Herborg Friskole

Årsplan dansk 2. klasse

Årsplan for 3. klasse dansk

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Dansk årsplan 1. klasse

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE

Dansk 1. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan dansk 1.kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Uge Emne Læremidler/materialer Metode/arbejdsform Færdigheds- og vidensmål Evaluering

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Dansk 1. klasse årsplan 2018/2019

Mandag den 19.8 Fællesspisning i fælleshuset hos Birgit. Leve-/klasseregler skolefoto. Eventyr. Eventyr-genren Skriv selv eventyr Dramatisere

Årsplan for dansk, billedkunst og 7-fagene i 1.klasse af Dorthe Duvander Zilinek

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Årsplan for 1. klasse

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for skoleåret

Evaluering af forløb Øvrige oplysninger materialer kl. overnatning torsdagfredag

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Årsplan for 4. klasse (dansk)

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Årsplan dansk 1. Klasse 2017/2018

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

3. Peter Tordenskjold. Årsplan (Dansk MVM)

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Årsplan for dansk 2017/ klasse

Årsplan for dansk 0. klasse Herborg Friskole

Årsplan for 4.klasse i dansk

Årsplan for dansk i 2. klasse Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

Undervisningsplan 0-2. klasse Dansk

Årsplan for 5.kl. på Herborg Friskole

Læringsmål Aktiviteter og materialer. Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Årsplan for dansk 3.-4.klasse

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Fredag: jubilæum. Skrive klasseregler. Klasseregler. Læse læselektie med hver enkel elev to gange om ugen. Klassens sociale sammenspil.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

Planlægning Fremstilling. Undersøgelse. Dialog

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Dansk 3. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for 4. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Årsplan dansk 1. Klasse 2015/2016

! Årsplan Team Asteroider 2014 / 2015

Dansk 3. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan 2018/ klasse dansk Friskolen for Hundelev & Omegn Anni Andersen Årsplan dansk klasse 2018/2019

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

Handleplan for læsning

Dansk på Viby Friskole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Dansk 4. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017

Transkript:

Status Klassen er generelt en fagligt godt funderet klasse, som fortsat er rigtig godt i gang med deres faglige udvikling. En god håndfuld af eleverne læser på nuværende tidspunkt over forventet niveau. Det betyder dog, at der er en stor faglig spredning at finde i klassen. Det er en arbejdsom klasse, der udviser lyst til at lære uanset udgangspunkt/forudsætninger. Dog er det til stadighed en udfordring at få ro ved gennemgang, klassesamtaler samt ved selvstændigt - og gruppearbejde. Evaluering / tests Formålet med alle de former for evaluering og tests vi benytter er, at dokumentere og følge elevernes faglige udvikling, for dermed bedst muligt at kunne støtte den enkelte i deres videre udvikling. Ugentligt, eller når det giver mening, selvevaluerer eleverne på eget udbytte af undervisningen ud fra periodens læremål og væremål, som løbende sættes op for undervisningen, og som synliggøres og italesættes for eleverne. Denne evaluering vil bl.a. foregår som logbogsskrivning. Jeg vil ligeledes løbende rette og give eleverne feedback i form af mundtlig anerkendelse og fokus på vækstpunkter samt anerkendelse i form af symboler, ved at markere arbejde, som udmærker sig; f.eks. hvor eleven har gjort sig særlig umage, eller hvor der er sket store forbedringer. Desuden vil vi i undervisningen arbejde på at udvikle elevernes evne til at give sig selv og hinanden feedback. Til dokumentering af elevernes læseudvikling, vil vi ligeledes med jævne mellemrum benytte Læsemåleren af Jørgen Frost. Formålene med disse læsemåler-tests er dels, at tjekke elevernes læseniveau; hvilket lix de pt læser med tilstrækkelig korrekthed og hastighed, så deres biblioteksudlån kan tilpasses deres niveau. Dels på en let sammenlignelig måde at kunne følge elevens læseudvikling. I oktober tages Mini SL1, som er en læse- og skrivetest, som ligeledes undersøger elevernes vurdering af egen læselyst. I efteråret gennemfører vi den frivillige nationale test for 2.klasse, og foråret 2015 den tilsvarende obligatoriske nationale test. 1

Hjemmearbejde Lektier Fra i år tilbydes 30 min. studiecafé 4 dage ugentligt, hvor eleverne kan arbejde med deres lektier eller andre fordybelsesopgaver. Det er dog fortsat forældrenes ansvar, at deres børn får lavet, det de skal, og at de udvikler sig. Derfor må forældrene fortsat holde sig helt opdateret på, hvad deres børn har for; kigge deres arbejde igennem sammen med børnene, læser det igen etc. Eleverne vil løbende få 3 typer af hjemmeopgaver: 1) Den daglige dosis af læsning (10-20 min.); læsebogslektier eller frilæsning Dette står IKKE i lektiebogen, men er obligatorisk. 2) Træningsopgaver, hvis formål det er at træne færdigheder, som kræver mere tid og opmærksomhed, end skoledagen giver; f.eks. skrivetræning, skriftsproglige formuleringsopgaver m.m. 3) Forberedelsesopgaver, hvis formål det er at klæde eleven på til at bidrage til fælles oplevelser og opgaver; f.eks. fortæl om din ferie, boganmeldelser m.m. Rutiner Som udgangspunkt indledes alle dansktimer med at de elever, som kommer først ind fra frikvarter, selvstændigt går i gang med deres frilæsningsbog; en bog de i samarbejde med mig har valgt på biblioteket, og som skal ligge fast i deres skuffe i klassen. Denne aktivitet afsluttes forholdsvis hurtigt, så det bliver ikke en aktivitet, alle får begyndt på, men en aktivitet, som skal sikre, at ingen elever spilder deres tid med at vente. Her efter gennemgås dagens/lektionens program, som er synlige for eleverne dagen igennem. Tilgange til læsning og skrivning Læse- og skriveudvikling hænger uløseligt sammen; de understøtter hinanden. Derfor er det alfa omega, at læsning og skrivning går hånd i hånd. Når man skriver, har man fokus på det skrevne sprogs mindste delelementer, hvilket styrker læsningen. Læsningen støtter ligeledes skrivningen ved bl.a. at give eleverne idéer til og viden om genre, sætningers opbygning m.m. Eleverne er i en proces, hvor de rykker fra primært brugt børnestavning; de skriver de lyde, de kan høre, til at kende flere og flere ord på rygraden, men ikke mindst til at blive opmærksomme på de mange hjælperegler der er for de svære ikke lydrette ord, som det danske sprog har så mange af. På dette stadie kan vi fortsat ikke forvente, at eleverne til fulde anvender (i voksenøjne) korrekt stavemåde, men de skal blive mere og mere sikre i deres stavning af eks.vis de 120 hyppigste ord, lydrette ord samt ord, de jævnligt støder på. Eleverne skal videreudvikle deres læsefærdigheder, og de vil fortsat benytte en bred vifte af strategier. De kan bl.a. kigge på billederne, de kan gætte, de kan lede efter ord/orddele, som de kender (Helhedsprincippet) og de kan sætte bogstavernes lyde sammen, undersøge ord ved 2

f.eks. at dele i stavelser (Elementprincippet). Vi vil benytte mange former for læsning; oplæsning, stillelæsning, fælles læsning, parlæsning, rollelæsning m.m. Alle disse måder at beskæftige sig med læsning på sikrer, at alle elever får den støtte og de udfordringer, de har brug for, for at udvikle deres læsefærdigheder. Vi vil have fokus på, om elevernes læsehastighed og sværhedsgrad øges jævnt i løbet af dette skoleår, hvor det er målet at eleverne læser lix 10-15 eller mere med en hastighed på 80-130 ord pr. min. Undervisningsmetoder Det tilstræbes så vidt muligt at undervisningen tilpasses de enkelte elevers evne til at koncentrere sig, men forventningen til koncentrationsevnen vil gradvist øges. Undervisningen strikkes sammen ud fra en bred vifte af forskellige undervisningsmetoder. Herved tilstræbes det, at den enkelte elev får optimale rammer for at udvikle sig fagligt med udgangspunkt i den enkeltes standpunkt. Variationen skal sikre, at elevens lyst til at lære mere, dennes mulighed for at lære på forskellige måder samt muligheden for at lære sammen med andre er til stede. Eksempler på undervisningsmetoder vi vil benytte: Fælles klasseundervisning; bl.a. modellering, hvor jeg viser, hvordan en opgave skal løses, hvorefter vi gør det i fællesskab, og sidst men ikke mindst eleverne selvstændigt eller i grupper selv gør tilsvarende. Individuelt arbejde Værkstedsundervisning Makkerarbejde i homogene/heterogene grupper alt efter formålet og opgavens karakter/sværhedsgrad Cooperative Learning (CL) Bevægelsesaktiviteter med faglig relevans Udnyttelse af pædagogressourcer tildelt klassens dansktimer Vi har Michael med i 5 ud af klassens 10 ugentlige lektioner. Denne ressource vil vi udnytte på forskellig vis. Qua klassens pt urolige natur, hvor nogle elever er udfordret på koncentration og evnen til at være en aktiv lytter, vil Michaels funktion ved fælles seancer på klassen, være at hjælpe disse elever. Vi vil ligeledes udnytte timerne til delehold, hvor jeg har mulighed for at undervise en mindre gruppe af elever med samme behov; behov for ekstra støtte såvel som ekstra faglige udfordringer. Timerne vil ligeledes give eleverne mulighed for mere hjælp, når vi arbejde med deres skriftlige formuleringsudvikling. Sidst, men ikke mindst, vil vi benytte os af muligheden for at lave alternativ undervisning samt tage ud af huset i disse timer. 3

IFU - Ikke Fagdelt Undervisning Vi har 30 min. IFU ugentligt. IFU er at ligestille med den tidligere klassens tid. Det er her, vi arbejder mere eksplicit med klassens trivsel. Vi formulerer klassens samværsaftaler og følger op på dem. Vi udveksler Ugens gode historier; hvor vi sætter fokus på, hvad der går god, gør os glade m.m. Vi gennemfører forskellige trivselsrelaterede forløb såsom Nice to be nice. Det er også i IFU, Inge Diernæs i år vil introducere klassen for Klassemødet; en rigtig god måde at strukturere snakke om svære emner/konflikter m.m. på. Materialer vi vil benytte Læsning: Den første læsning 2.klasse, Små Fakta og De små faktabøger med opgaver, div. biblioteksbøger med passende sværhedsgrad til læsning i klassen og hjemme med tilhørende boganmeldelser, div. hjemmesider; frilæsning.dk, superbog.dk, danske-dyr.dk m.f., højtlæsningsbøger samt tekster fra den Danske Kanon 0.-2. Skrivning: Daglig dosis; Sammenbunden skrift, Lyn-fingre; pc-program, som træner begyndende kendskab til fingerstilling på tastatur/tifingresystemet, Den første læsning Arbejdsbogen, De små bøger; små fortrykte bøger, hvor eleverne skriver historier om selvvalgte emner og laver illustrationer til. Stavning: Stav 2; grammatik og diktat, div. aktiviteter med de 120 hyppigste ord, ordlister og div. ordbøger, div. CL materialer, Tablet/iPad; Hop om bord, Ordjagt, Bogstavernes lyde, div. apps fra Skoletasken herunder 120 ord It og medier i danskundervisningen I år vil vi benytte it i danskundervisningen på flere planer. Dels skal eleverne introduceres til 10-fingresystemet, hvilket vi gør med onlineprogrammet Lyn-fingre. Det er vigtigt, at eleverne tidligt finder ud af, hvor på tastaturet de finder de forskellige bogstaver, men også at de allerede nu begynder at bruge mere end pegefingrene til at taste. Jo tidligere de får den vane ind, jo hurtigere vil de kunne blive til at skrive på computer i den sidste ende. Derudover vil eleverne blive præsenteret for brugen af elevintra, hvor de primært skal kende til beskedfunktionen. Eleverne skal ligeledes i det små have øjnene op for net-etik; Hvordan er det vi geberder os, når vi skriver på nettet (ansigtsløs kommunikation)? Hvad skriver vi til mennesker vi ikke kender, eller mennesker vi kender godt? Etc. Eleverne vil ligeledes blive introduceret til hjælpeprogrammet CD-Ord, som er et oplæsnings- og stavestøtteprogram, som de kan bruge, når de skriver i såvel Word som e-mails/beskedfunktion. 4

Foreløbig ugeplan Årsplan for dansk i 2.klasse 2014-15 af Dorthe Duvander Zilinek 2.kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00-8.25 Morgenbånd 8.25-9.10 Dansk Stavning - Stav 2 9.10-9.55 Dansk MA Ugens ordsprog Læsning - Læsebog Dansk MA Bibliotek 9.55-10.15 Bevægelse 10.15-10.35 Pause 10.35-11.20 Dansk MA Skriftlig formulering - Arbejdsbogen Dansk IT / Skriv / Læs Dansk MA Læsning- Læsebog 11.20-12.05 Dansk IT / Skriv / Læs Dansk MA Skriftlig formulering - Arbejdsbogen 12.05-12-35 Spisepause 12.35-13.20 Dansk Skriftlig formulering - Arbejdsbogen Dansk Ugen der gik og ugen der kommer - Logbogsskrivning 13.20-13.30 Pause 13.30-14.00 Studiecafé IFU (MA og DD) Studiecafé Studiecafé Studiecafé MA: Michael Andersen er med i undervisningen 5

Årsplan oversigt Hvornår Uge Hvad Emne / tema Hvorfor Hvilke færdigheds- og vidensmål ligger til grund for forløbet? Hvorhen Læringsmål eleverne i forløbet arbejder hen imod. Sådan Disse tegn viser, at eleverne er på vej mod målet. Hvordan Med hvad og hvordan skal vi arbejde i dette forløb? Hele året Mundtlig fremstilling Kommunikation - Dialog - Eleverne kan byde ind på skift med et mundtligt indlæg i en gruppedrøftelse. - Eleverne kan skelne mellem samtaler om hverdagsoplevelser og sagsrelaterede emner. - Du kan vente til det bliver din tur - Du lytter opmærksomt til dine kammerater - Du stiller nysgerrigt spørgsmål til det fortalte - Fortælle om fælles og individuelle oplevelser; weekendberetninger, frikvartersoplevelser, udflugter etc. Frilæsning og biblioteksbesøg Læsning - Finde tekst, forberedelse - Eleverne kan udvælge tekster, der er passende udfordrende i forhold til egne læsefærdigheder og læseinteresser. - Eleverne kan vurdere en teksts sværhedsgrad i forhold til egne læsekompetencer. - Eleverne kan søge efter og finde tekster på internettet af passende sværhedsgrad - Du er god til at finde bøger og tekster, som er tilpas (ikke for lette og ikke for svære) - Du er god til at finde bøger og tekster, som interesserer dig ved at kigge på billederne og læse på bagsiden. - Frilæsningsbøger i klassen - frilæsning.dk, superbog.dk - Div. opgaver til de læste bøger; boganmeldelse, handlingsbro, spørgsmål/svar-opgaver m.m. - Læsestund i morgenbånd - Hjemlånsbøger fra biblioteket - Ugentligt biblioteksbesøg - Låne bøger - Blive inspireret til læsning - Eleverne fremlægger på skift Boganmeldelser m.m. - Bibliotekaren læser uddrag/anbefaler aktuelle bøger 6

Oplæsning Kanontekster m.m. Skrivetræning Fremstilling - Håndskrift og layout, forberedelse, fremstilling - Eleverne kan skelne mellem forskellige bogstavfamiliers skriveveje, fx a, c, d, g, o, å og r, m og n. - Eleverne kan skrive ord med minuskler (små bogstaver) med indbyrdes korrekt højde. - Eleverne kan skrive med passende afstand mellem bogstaver og ord. - Eleverne kan bruge begge hænder ved skrivning på tastatur - Eleverne kan skrive en beskrivende eller opdigtet tekst på baggrund af egne stikord i handlingsbro og illustrere dem - Du skriver med store og små bogstaver i alt tekst du skriver - Du husker, at der er forskel på, hvor bogstaverne hører til (loftet, stuen, kælderen) - Du bruger flere fingre end pegefingeren og begge hænder, når du skriver på computeren. - Du bliver hurtigere, når du øver dig - Du digter historier eller skriver om emner, du interesserer dig for i de små bøger - Du staver flere og flere af de hyppigste ord korrekt Lynfingre på Elevunivers.dk (Kan bruges hjemme) Daglig dosis - Skrivebogen Den første læsning Arbejdsbogen De små bøger, som eleverne selv skriver 33 Velkommen i 2. * - Du kan skrive en tekst om den bedste dag i din ferie, hvor du beskriver, hvem var du samme med, hvor var I henne og hvad lavede I? Hvis du er rigtig god, fortæller du også hvorfor det var den bedste dag og hvordan den fik dig til at føle - CL med min sommerferiespørgsmål - Fortællerundte, vis på kort - Skrive om den bedste dag i din ferie * 7

34-40 Faglig træning Se under skrivetræning ovenfor Lynfingre på Elevunivers Læsning - Forberedelse, afkodning, tekstforståelse Fortolkning - Oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning, vurdering, perspektivering - Eleverne kan stille HV-spørgsmål til kapitlerne før og under læsningen - Eleverne anvender enkle afkodningsstrategier; lydering, stavelsesdeling/morfemdeling - Eleverne læser en alderssvarende tekst højt (omkring Lix 10-15) - Eleverne kan komme med bud på fortællingens videre forløb -Eleverne kan skelne realisme fra fantasi, udpege hoved- og bipersoner samt give bud på temaer i fortællingen - Eleverne kan finde passende tillægsord som udtryk for deres holdning til det læste og begrunde med eksempler fra teksten - Eleverne kan sammenligne tekstens temaer med egne og andres oplevelser - Du kan stille spørgsmål til teksten (Hvem, hvor, hvornår/ Hvad, hvor, hvordan/ hvorfor) - Du kan genfortælle teksten ved hjælp af handlingsbroen (kronologisk/ med tydelig indledning og afslutning/ indledning, tydeligt højdepunkt og afslutning) - Når du støder på ord, du ikke kender, lyderer, staver eller deler du ordet og genkender det - Du kan sætte ord på, hvad du synes om historien og fortælle hvorfor Den første læsning 2.klasse (opstart uge 37 - inden da gennemføres læsetest; Læsemåleren) - Udvalgte arbejdsgange fra lærervejledningen - Variation i uv.metoder; fælles, i mindre hold, makkerpar m.m. Fremstilling - Håndskrift og layout, korrektur Kommunikation - Dialog - Eleverne benytter små og store bogstaver korrekt, bogstaverne har korrekt højde og placering på linjen, og der er tilpas afstand mellem bogstaver og ord - Eleverne kan skelne mellem lydrette og ikkelydrette ords stavemåde - Eleverne kan stave til de 120 hyppigste ord - Eleverne besvarer spørgsmål med hele sætninger - Eleverne kan samarbejde med en makker om en opgave og tale om mulige løsninger - Eleverne kan skelne mellem samtaler om hverdagsoplevelser og sagsrelaterede emner - Du gør dig umage og skriver så pænt du kan; Du husker bogstavernes højde og placering på linjen, og du husker at bruge store og små bogstaver de rigtige steder - Du bruger ordlister, ordbøger og andre hjælpemidler, så du staver de hyppigste ord korrekt - Du skriver hele sætninger, når du løser opgaver (navneord og udsagnsord/ tillægsord/ stjæler fra opgaven ) - Du kan arbejde med en makker om at løse opgaver; Du kommer med forslag, og du lytter til din makkers forslag til løsning. I arbejder stille, så I ikke forstyrrer andre Den første læsning arbejdsbogen - Der vil blive differentieret rigtig meget i denne bog, da det er vidt forskelligt, hvor eleverne er i deres skriftsproglige udvikling - Udvalgte opgaver, f.eks. opgaver, der lægger op til makkerarbejde, vil være skalopgaver, andre opgaver skal eleverne selv vælger 1, 2 eller 3 af afhængig af evner og tid etc. Læsning - Afkodning Fremstilling - Fremstilling - Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet Stav 2 8

- Eleven har viden om sprogets opbygning i sætning er og om sammenhæng mellem skrift og billeder 41 Flexuge Skolen i 200 år/ Motionsdag 42 Efterårsferie 43-45 Faglig træning Se faglig træning uge 34-40 Vi gennemfører den valgfrie nationale test for 2.klasse 46-48 Trolde Læsning - Forberedelse, sprogforståelse, tekstforståelse Fremstilling - Fremstilling Fortolkning - Undersøgelse, fortolkning Kommunikation - Krop og drama - Eleverne kan forudsige en bogs handling ud fra billeder og titel - Eleverne kan anvende tankekort og andre redskaber til at arbejde med forforståelse - Eleverne kan finde positive og negative ord samt synonymer og antonymer - Eleverne kan få overblik over og genfortælle historier vha handlingsbro; indledning, midte, afslutning - Eleverne kan skrive en opdigtet historie på baggrund af egne stikord i handlingsbro og illustrere den - Eleverne kan genkende genretræk ved eventyr - Eleverne kan udpege sammenligninger ved de læste tekster - Eleverne kan arbejde med metoden Litteratursamtalen af Aidan Chamber - Eleverne kan dramatisere udvalgte tekststykker med indlevelse - Du kommer med bud på, hvad du tror historien kommer til at handle om - Du kan sortere ord to kasser positive og negative - Du kan sætte en historie ind i handlingsbroen og derefter fortælle den for andre - Du skriver en troldehistorie med en makker ud fra stikord i en handlingsbro, og I laver illustrationer til - Du kan spotte forskelle og ligheder mellem de tekster vi læser og de billeder vi ser på - Du kan svare på de 4 grundspørgsmål - Du tør at spille en rolle fra en tekst - Når du læser højt, gør du teksten spændende med din stemme; intonation Nordisk Biblioteksuge 10/11 Tid til dansk - Tror du på trolde De små bøger om trolde Tværfagligt med billedkunst Evaluering: s. 15 i sprogbog 2 9

49-52 Jul Dansk portal 0-2 Gyldendal Julehæfte Kalenderhistorie Vi skriver selv julehistorier og julekort 52-1 Juleferie 2-4 Faglig træning Se faglig træning uge 34-40 5 Flexuge - Skolefest Daglig dosis skrivebogen - sammenbunden skrift Læsetest opfølgning med Læsemåleren 6 Astrid Lindgren AL Læsning - Finde tekster, sprogforståelse, sammenhæng Fremstilling - Respons, præsentation Fortolkning - Undersøgelse, Perspektivering Kommunikation - Sprog og kultur Astrid Lindgren på elevunivers, Gyldendals danskportal 0-2.klasse Klassesæt fra fælles udlånssamling Bogkasse fra Faaborg og skolebibliotek Frilæsning af Als bøger, book trailers Portrætter af Als forfatterskab 7 Vinterferie 8-13 Astrid Lindgren fortsat --II-- 14 Påskeferie 15 Faglig træning Vi gennemfører den obligatoriske nationale test 10

16 Flexuge - Boligen 17-20 Faglig træning 20 Kristihimmelfartsferie 21-23 Drømme Fremstilling - Fremstilling, korrektur, præsentation Fortolkning - Oplevelse og indlevelse - Eleverne kan udtrykke en teksts handling i billeder og forklare, hvordan billeder og tekst hænger sammen - Eleverne kan skelne realisme fra fantasi samt give bud på temaer i fortællingen - Du laver et Power Point, som viser hvad du drømmer om, når du bliver voksen; du bruger både billeder og ord, her under f.eks. dit digt - Du deltager i klassesamtaler, hvor vi taler om drømme; du lytter til dine kammerater, du stiller undre spørgsmål, du fortæller om dine oplevelser og drømme Tid til dansk - Drømme Palle alene i verden (klassesæt fra faa.bib) Tværfagligt med billedkunst og kristendom Vi skriver drømmedigte 24-26 Faglig træning Ret til ændringer forbeholdes DDZ 11