?mad frisk børnemadsvalg 2012 www.børnemadsvalg2012.dk
Hvor for skal jeg læse det her? FOA, Forældrenes Landsforening, Kost & Ernæringsforbundet, BUPL, 3F og Københavns Madhus er gået sammen om en kampagne for fælles måltider i daginstitutionerne. Læs mere på www.børnemadsvalg2012.dk eller kontakt info@bornemadsvalg2012.dk for flere oplysninger om samarbejdet og kampagnen. Skal dit barn og de andre børn i institutionen spise madpakker eller fælles måltider? Folketinget har besluttet, at det valg er op til forældrene i de enkelte institutioner. Loven siger, at den enkelte kommune skal give et frokosttilbud, og at forældrebestyrelsen kan fravælge dette, hvis det ikke falder i deres smag. Denne beslutning tages ved såkaldte madvalg. Og i de fleste kommuner vil der være madvalg i 2012. Madvalget er tæt på i mange af landets daginstitutioner. Og det er vigtigt, interessant og komplekst, fordi det handler om privatøkonomi, kræsenhed, hensyn, viden, ernæring, følelser, fællesskab og dit barns fremtid. En temmelig stor mundfuld, og alt sammen noget, der kan få forældresind i kog. På de næste sider tager vi fat om roden og prøver at skille skidt fra kanel.
mad Er der noget galt med pakken? Der er mange følelser på spil i debatten om madpakker eller ej. Men uanset om du hader madpakker, elsker at lave dem, har svært ved ar finde på, hvad der skal i eller faktisk, synes at du laver en madpakke, der er lige i øjet så kan de fælles måltider noget mere og noget andet, som er værdifuldt for børn. Forskning: Når madordning og pædagogik kombineres, bliver børn i daginstitutionen klogere på mad. Børnehuset Fuglsang deltog i forskningsprojektet Projekt Dagmar. Vi sætter et aftryk i børnene fremadrettet i den måde, de ser mad på. Vi gi r madvaner og holdninger. Mad handler om så meget mere end at blive mæt og smage. Børn skal dufte, røre, se og mærke og det kræver også pædagogisk arbejde. Mette, vores ernæringsassistent og jeg ser sådan på det, at som udviklingen er, skal vi ikke tilbyde ture til zoologisk have. Det gør familierne selv! Vi skal skrælle æbler og plukke bær og give en forståelse for, at maden ikke kun er det, vi køber halvfærdigt i Brugsen. Institutionsleder Ella Møller, Børnehuset Fuglsang, Nørresundby Gode fælles måltider kan: Sørge for, at alle børn får den mad, de har behov for. Garantere frisk mad, der er tilberedt lige før servering. Grundlægge gode kostvaner ved at præsentere en større alsidighed og variation, både i råvarer og i menuen. Inspirere børn til at smage, fordi de andre børn gør det. Skabe liv, nysgerrighed og glæde om bordet. Sprede duften af dejlig mad, der vækker appetit. Give børnene indsigt i madlavning. Børn, der spiser sundt, har lettere ved at koncentrere sig og lære. Det er sund fornuft, bevist i videnskabelige undersøgelser. Vi ved, at gode madvaner, som så meget andet, skal grundlægges tidligt i livet. Fælles måltider i vuggesten og i børnehaven kan lære børn, at det er dejligt at spise sund mad sammen, og at mad kan variere, uden at det er farligt. Den børnelærdom kan være med til at sikre dit barn et langt og sundt liv. Læs mere om forskningsprojektet Projekt Dagmar på www.kost.dk/børnemad.
ælles Hvad kan måltider? Måltidet skal være lystbetonet, frit og socialt forstået på den måde, at man skal kvitte stive regler, og lade børnenes åbenhed komme til udfoldelse. Børnene kan eksperimentere, og måltidet kan blive en helt enestående chance for en konstruktiv pædagogisk aktivitet. Søren Gundelach, børnehavepædagog, cand. pæd., chefkonsulent og partner i Udviklings-Forum Der skal stilles høje krav til de fælles måltiders ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet krav, som en madpakke får svært ved at opfylde. Brug nedenstående som en tjekliste i forhold til din kommunes madtilbud lever de op til målsætningerne? Maden skal laves af råvarer uden usunde tilsætningsstoffer Maden skal være sund og passe til børnenes ernæringsmæssige behov. Maden skal have en høj kvalitet og passe til børnenes smagsløg. Børnene skal ikke bare spises af de skal have en god oplevelse rundt om bordet. Varme måltider mindst et par gange om ugen, der hvor det kan lade sig gøre. Det giver mulighed for større variation og flere grøntsager. Maden skal passe til børnegruppens sammensætning og kan for eksempel tage særligt hensyn til børn med allergi er halal-spisende eller er vegetarer. Maden skal så vidt muligt laves i institutionen. Dette kræver en model med køkkener og køkkenfaglige medarbejdere. Det bedste madtilbud indeholder også morgenmad, eftermiddagsmad og mælk. Kun på denne måde kan man helt lade madpakken blive hjemme. Det er dog kun frokosttilbuddet der er på valg.
Hvad koster maden? OBS Principperne for økonomien. Hvem betaler for hvad? Forældrene betaler selv for maden, der hvor maden ikke er en del af kerneydelsen. Kommunen dækker fripladser og søskenderabatter, samt betaler for anlægsudgifter som engangsbeløb. De steder, hvor forældrene i 2010 valgte maden til, kostede frokosttilbuddet den enkelte forælder i gennemsnit 515 kr. om måneden, dvs. 25,75 om dagen med mindre det var en del af kerneydelsen. Betalingen dækker typisk både råvarer og løn. For at beregne din reelle merudgift til det fælles måltid, skal du fratrække omkostningerne ved selv at lave en madpakke hver dag. Sådan en helt flad én med økologiske rugbrødsmadder koster anslået 270 kr. pr. måned. Det viser Københavns Madhus madpakkeundersøgelse fra efteråret 2010. Måske koster den lidt mindre, hvis den ikke er økologisk. Når du trækker madpakkeprisen fra, kommer de fælles måltider i dit barns daginstitution til at koste dig ca. 300 kr. Om friplads og søskenderabat Hvis du har hel eller delvis friplads til dit barn, gælder denne også for kommunens madtilbud. Søskenderabat følger på samme måde med i betalingen for maden.
OBS Det tager tid at indarbejde gode vaner De vuggestuer og børnehaver, der er mest tilfredse med deres fælles måltider, er de institutioner, der har tradition for at lave mad og spise sammen. Når det bliver en naturlig del af hverdagen at spise fælles måltider, så opfatter hverken medarbejdere eller børn det som en belastning. Tværtimod! Det fælles måltid og aktiviteten omkring det bliver et gode, de for alt i verden ikke vil undvære. tid Bliver der mere til børnene hvis vi dropper maden? Sådan bør det ikke at være. Et nej tak bør udelukkende være et fravalg af maden ikke et tilvalg af tid eller penge. Når en kommune tilbyder fælles måltider, er betingelserne som regel klare: De midler, som institutionen får tilført fra kommunen til den fælles mad, skal dække alle udgifter til løn til køkkenpersonale og råvarer i forbindelse med madlavningen. Institutionen behøver altså ikke selv bidrage med midler, medmindre den vil noget ekstra. Institutionen kan som udgangspunkt ikke spare penge ved at droppe maden, men pengene som kommunen får fra staten, er dog ikke øremærket til madordningen og kommunen kan derfor beslutte at anvende pengene til andre formål. De fælles måltider er en god måde at bruge tiden på. Der er masser af pædagogiske muligheder i at forberede og spise fælles måltider. Det at anrette maden på fade, servere den for sine kammerater, række maden videre, vente, smage og hjælpe hinanden under måltidet er på ingen måde spild af tid for et barn.
Hvorfor øk er det så vigtigt med kener? Det er ikke bare, fordi det er hyggeligt og hjemligt, at der dufter af mad. Det er det naturligvis! Men når institutionerne er glade for at have deres eget køkken, er det, fordi både børn og voksne oplever mad med mange sanser. Følesansen, lugtesansen og synet spiller en mindst lige så stor rolle, som smagssansen gør. Og de sanser kommer i spil, når de: Ser råvarerne komme ind i huset. Får lov til at være med til at lave maden engang imellem. Får appetitten vækket af duften, der breder sig i løbet af formiddagen. Holder af ham eller hende, der står i køkkenet. Når maden bliver lavet i institutionens eget køkken, er det også let at servere den sådan, som den er tænkt og at tage en snak med det samme om særlige ønsker. Dem, der laver maden skal naturligvis være fagligt rustet til at sikre velsmag, men de skal også have viden om børns forhold til mad, kravene til ernæring og de officielle kostråd. Og den der laver maden i daginstitutionen bliver tit en vigtig voksen for børnene. OBS I Lomborg børnehave har vi gennem de seneste år haft en rigtig god madordning, som fortsætter i de kommende år. Kokken René laver mad i vores åbne køkken, og børnene er med fra jord til bord. Fx køber René fisk som børnene er med til at rense, forarbejde og tilberede. At børnene er med i hele processen, og at det fælles måltid er en integreret del af børnehavens pædagogiske arbejde, betyder, at børnene har en god oplevelse. De smager på rigtig mange ting og er ikke bange for nye retter. De lærer at give maden en chance, og de er rigtig glade for det så glade, at vi hjemme ofte hører sætningen: Det smager godt, men ikke helt så godt, som når René laver det! Og det selvom retterne er fuldstændig identiske. Heine Juul Warming, formand for forældrebestyrelsen i Lomborg Børnehave i Lemvig
k at servere Er det cateringmad for børnene? Cateringmad vil typisk være et tilbud til de institutioner, der ikke har egnede køkkener og derfor ikke har mulighed for at lave maden selv. Cateringmad dækker over mange forskellige slags madtilbud. Maden kan leveres mere eller mindre færdig. Nogle steder kan den sættes direkte på bordet, mens man andre steder skal færdigbage boller, anrette på fade og skrælle gulerødder. Erfaringerne fra børnemadsvalget i 2010 viste, at cateringmad var en løsning mange forældre fravalgte. Men der er også institutioner, der har sagt ja tak. I kommuner, der satser på lokal madproduktion, vil der være institutioner, der har brug for, at maden kommer færdig udefra. Hvis en kommune tilbyder cateringmad til børnene, skal konceptet leve op til en lang række kvalitetskrav, så det før en forældrebeslutning er tydeligt, hvad maden består af, og hvem der laver den. Ligeledes bør der være klare og gennemskuelige retningslinjer for leverancerne: Menuerne skal være sammensat, så de passer til og udfordrer børnene, og de skal efterleve en lang række krav til ernæringen, når man laver mad til børn. Maden skal være så frisklavet som muligt og bestå af friske og gode råvarer. Leverandøren skal kunne dokumentere, at de har høj kulinarisk faglighed i køkkenet. Cateringmad eller anden mad, der helt eller delvist er færdiglavet i et centralkøkken, kan med den rette leverandør være et både godt og kulinarisk attraktivt tilbud. Cateringmad giver ikke de samme muligheder for at involvere børnene i madlavningen, men man kan sagtens inddrage børnene i måltidet. Den del er også dannende. OBS FOA s undersøgelse af sidste børnemadsvalg viste, at forældrene sagde ja til frokostordning, der hvor institutionen allerede havde god frokostordning. Der hvor man ikke allerede havde en god frokostordning, var det afgørende for forældrenes ja, at: Maden skulle produceres i institutionen. Personalet støttede en frokostordning, fordi de så pædagogiske muligheder i det fælles måltid. Læs hele FOA s undersøgelse på: www.foa.dk/pædagogisk/undersøgelser
Passer maden til mit barn? De fælles måltider skal laves for børn og deres smagsløg og skal tilpasses den børnegruppe, der er i den enkelte institution. Men at måltiderne er fælles, betyder at individuelle hensyn bliver begrænset til det nødvendige, og at børn vænner sig til at spise andet end deres egne livretter. OBS: Kort om økologi på landsplan Økologien fik en kraftig vitaminindsprøjtning, da regeringen i november vedtog en national målsætning om at gøre 60 % af det offentlige fødevareforbrug økologisk inden 2020. Samtidig blev der afsat midler til kommunernes omlægning af deres køkkener. Det er derfor oplagt, at kommunerne tænker økologi ind i børnemaden, som en del af det tilbud, de giver institutionerne. Børnemad er den del af den offentlige mad, der er mest økologisk, og mange børnemadstilbud har økologi som en naturlig del af tilbuddet. Økologi betyder, at maden er fri for unødige tilsætningsstoffer, at frugt, grønt og korn ikke er sprøjtet med pesticider, og at råvarerne er nænsomt produceret og forarbejdet. Det er godt for dit barn og hensigtsmæssigt for vores miljø. Mange småbørnsforældre ser det som en klar fordel, at deres børn via økologien bl.a. kan undgå unødige tilsætningsstoffer. Måltiderne skal være i tråd med fødevarestyrelsens anbefalinger for børnemad: Børnene skal blive mætte, og maden skal dække deres energibehov. Fedtenergien i maden matcher de officielle anbefalinger. Maden er varieret og alsidig, og børnene præsenteres for et rigt udvalg af råvarer. Der er rigeligt med frugt og grønt. Med fokus på nærende basisgrønt som kål og rodfrugter. Kød begrænses til det nødvendige. Der serveres indmad, og fisk er på menuen flere gange om ugen. Det søde begrænses, men gøres til en naturlig del af madlavningen eller måltiderne, når det passer i menuen. Brød, gryn, ris og pasta bliver også serveret i de grove og fiberrige udgaver. Og rugbrød fastholdes som en naturlig del af madkulturen. De fælles måltider er altså med til at dække dit barns daglige behov, fx for varieret frugt og grønt, som madpakker har svært ved at byde på. Læs mere om anbefalingerne til børns mad på www.altomkost.dk Se Madhusets menuplan og siderne om børnemaden www.kbhmadhus.dk/boernemad
Hvad med får mit barn videre? At lave mad og spise er at være æstetisk skabende og bruge sine sanser: nyde, føle, dufte og smage det føjer kvalitet til livet og er grundlaget for gode madvaner, sundhed og trivsel. Katrine Klinken, kogebogsforfatter, kok og formand for Slowfood København Fremtiden er svær at spå om. Men der er ingen tvivl om, at børn, der spiser sammen, lærer af hinanden. Hvis min ven spiser fisk, vil jeg også gerne smage. Derfor er der en god chance for, at dit barn får smag for at prøve nyt af under de fælles måltider. Og den anden vej rundt, kan fælles måltider styrke netværket af gode venner, fordi det skaber samhørighed at spise fælles måltider frem for hver sin madpakke. Det fælles måltid åbner også op for at tale om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, hvordan den føles, og hvordan den smager. Den slags samtaler om mad skaber et større kendskab til forskellige retter og råvarer, en nysgerrighed efter gode smagsoplevelser og en kritisk sans for madens kvalitet. Det kan alt sammen være med til at give dit barn et naturligt forhold til at spise. Alt det, som børnene får med sig fra det fælles måltid, ud over sund mæthed, kalder vi for maddannelse. Og den er god at have i rygsækken, når dit barn om nogle år på egen hånd skal vælge mellem gadens fast food, supermarkedets færdigretter, hjemmelavet mad og hvad fremtiden ellers byder på af kulinariske muligheder.
Selvfølgelig lærer børn noget, mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater, der sidder med ved bordet og for sig selv. Per Schultz Jørgensen, cand. psych, dr. phil og professor i socialpsykologi Hvorfor skal kommunen vores blande sig i mad? Børnemaden er en kommunal beslutning og en satsning på at gøre en indsats, der rækker ind i fremtiden. For eksempel er hvert femte barn overvægtigt, udgifterne til at behandle livsstilssygdomme eksploderer, og den sociale slagside bliver mere og mere markant. Tilbuddet om sunde og bæredygtige fælles måltider for alle børn hver dag bidrager til: Bedre kostvaner, der kan hjælpe den enkelte til at tage ansvar for sig selv, sit helbred og sin trivsel og få en sund og glad madkultur. Bedre maddannelse, der lærer den opvoksende generation at smage forskel på god og dårlig mad og at vælge det brændstof, som kroppen og hjernen skal bruge for at udvikle sig, koncentrere sig og lære. Øget bevidsthed om at bruge sæsonens råvarer, vælge dem med kort vej fra jord til bord, fremme økologi og servere mere grønt kort sagt: et fornuftigt forbrug af vores fælles ressourcer, så vi belaster miljøet mindst muligt. Investeringen i forebyggelse og folkesundhed kan vise sig at komme tifold igen på lang sigt. Men vejen frem er lige så vigtig. Den skal være fuld af madglæde og livslyst. Vi håber, at du vil med den vej.
Mad valget Kost & Ernæringsforbundets 7.800 medlemmer er uddannet til at arbejde med mad og sundhed. Vi hjælper med: Rådgivning af forældre, forældrebestyrelser og kost-, ernærings- og sundhedsfagligt personale. Læs mere om ernæringsassistenters kompetencer, maden, måltidet, sundhed, økonomi, menuplanlægning, sensorik, det pædagogiske og sociale samspil mv. på www.kost.dk/børnemad eller kontakt os på post@kost.dk. Forældrenes Landsforenings medlemmer er forældreråd og forældrebestyrelser i dagtilbud samt forældrenævn på kommunalt plan. I forbindelse med Børnemadsvalget 2012 kan Forældrenes Landsforening tilbyde debatoplæg på forældemøder og stormøder for forældrebestyrelser, hvor maden er på dagsordenen. Kontakt fola@fola.dk og se mere på www.fola.dk. Københavns Madhus er et projekt- og forandringshus, der er sat i verden for at højne kvaliteten i de offentlige måltider. Madhuset rådgiver bl.a. de knap 450 daginstitutioner i Københavns Kommune, der i dag har valgt at tilbyde mad i institutionen. I forbindelse med Børnemadsvalget 2012 kan Københavns Madhus (efter aftale) hjælpe med: afholdelse af lokale informations- eller debatmøder, foredrag til forældremøder, kurser om børnemad, inspiration og rådgivning i den enkelte institution eller forvaltning om alt fra økonomi, køkkenindretning til rekruttering og faglig sparring. Madhuset har desuden udviklet et elektronisk menuplanlægningsværktøj til daginstitutioner, der vil gøre planlægningen af de daglige måltider nemmere, og samtidig sikre, at den mad, der kommer på tallerkenen, er ernæringsrigtig og appetitvækkende. Kontakt os på kontakt@kbhmadhus.dk eller klik ind på www.kbhmadhus.dk for yderligere oplysninger. BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) har 54.000 medlemmer, ansat som ledere og pædagoger i daginstitutioner, SFO er, klubber, private institutioner m.v. Kontakt bupl@bupl.dk og se mere på www.bupl.dk. FOA Fag og arbejde har 27.000 medlemmer i daginstitutionerne, ansat som køkkenmedhjælpere, husassistenter, pædagogmedhjælpere, ledere og pædagoger. Se mere på www.foa.dk. FOA deltager gerne i lokale møder i forbindelse med Børnemadsvalget. Kontakt bist001@foa.dk. 3F Den offentlige gruppe har 30.000 kommunalt ansatte medlemmer, og på daginstitutionerne er rengøringsassistenter, kokke og catere beskæftiget. Se mere på www.3f.dk eller kontakt os på den.offentlige. gruppe@3f.dk. Vi deltager gerne i lokale aktiviteter. Børnene nyder madordningen og har stor lyst til at prøve ny mad, når de sidder sammen ved et pænt dækket bord. Vores køkken er åbent, så børnene hele dagen kan følge med i, hvad vores kok Bibi laver. Det dufter i hele huset, og børnene kan være med til fx at bage eller skrælle kartofler og gulerødder. Personalet bakker op. Og når alle børnene får den samme mad, kan vi tale om, hvor maden kommer fra, og hvad det er, vi spiser, hvordan det smager og meget mere. Det fælles måltid sikrer, at børene trives og har energi til hele dagen. Al mad bliver lavet fra bunden, også pålæg og marmelade, så de ikke får en masse tilsætningsstoffer, de ikke har brug for. Forældre og personale har sammen udarbejdet en kostpolitik. Det har givet mange gode pædagogiske diskussioner, og vi har meget positive reaktioner på madordningen fra forældrene. Jeg er ikke i tvivl om, at forældrene vil stemme ja til madordningen igen. Daginstitutionsleder Birgit Svendsen, Børnegården Søndervang i Give
Det er konsekvent omsorg, interesse og kærlighed børnene har brug for. Og dejlig mad! Hold da op, hvor dejlig mad betyder meget. Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening i forordet til Zornig vrede er mit efternavn af børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen. Det er vores intention at bidrage til madvalget med en god portion sund fornuft og sagkundskab, men også med store forhåbninger. Nu er valget dit. Vi håber, at din kommune har givet dig et tilbud, du har lyst til at sige ja til. Du er efter læsning af denne avis forhåbentlig klar over, at vi synes, at børn fortjener: Frisklavet mad hver dag. Nærkontakt med forskellige råvarer. En glad fælles madkultur. Gode kostvaner at spise videre på. Held og lykke med valget Venlig hilsen Layout og grafik: Black Network. E: info@boernemadsvalg2012.dk Den offentlige gruppe FORÆLDRENES LANDSFORENING