Beretning v/henrik Kildegaard
Politisk dagsorden 2014 Ny Fødevareminister MRSA Antibiotikaforbrug Pattegriseliv Miljøteknologipulje Vækstplan fødevarer Fødevareminister vil bestemme hvordan detailkæder indretter sig Krisen mellem EU og Rusland Svinetransporter Dyresex Madkultur Nationalret Smittebeskyttelsesplan Oplagring af svinekød Flere tilskud til økologi EU`s Landbrugspolitik frem mod 2020
800 700 Foreløbige driftsresultater 669 600 500 400 369 300 200 185 2013 2014 100 0-100 -69-200 -300-181 -202 Alle Søer og smågrise Slagtesvin
Året der gik og seneste nyt indenfor bl.a. produktionsøkonomi og miljø Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent
Disposition Året der gik og E-kontrollens resultater 2014 v/ulrik Christensen, svinebrugskonsulent Økonomi i svineproduktionen 2014 v/søren Bækholm, virksomhedskonsulent Prognose for 2015 v/ulrik Christensen, svinebrugskonsulent Seneste nyt indenfor miljø v/lykke Pilegaard, miljøkonsulent Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15 v/ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
Året der gik og E-kontrollens resultater 2014 Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Året der gik 2014 Ruslands importforbud MRSA Stadig stigende eksport af smågrise UK tillæg udfases -20 øre det seneste år
Levendefødte og fravænnede pr. årsso
FE pr. kg tilvækst smågrise og slagtesvin
Daglig tilvækst Smågrise og slagtesvin Kødpct. 60,2 Kødpct. 59,9
Smågrisenoteringen 2014 Prognose basis 418 kr. Beregnet basis 377 kr. PRRS neg pulje 393 kr. NordWest 394 kr.
Slagtesvinenoteringen 2014 0 2 4 6 8 10 12 14 Uge 1 Uge 3 Uge 5 Uge 7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 31 Uge 33 Uge 35 Uge 37 Uge 39 Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge 47 Uge 49 Uge 51 Notering 10,35 kr. Prognose 11,56 kr.
Udvikling foderpriser
Søer med smågrise 2014 10 bedste 10 dårligste DB pr. årsso 6.370 3.550 Antal årssøer 635 557 Prod. grise pr. årsso 32,8 27,2 2.000 kr. forskel pr. so Pris pr. afg. 30 kg gris 404 386 FE pr. årsso inkl. polte 1506 1603 Poltefoder 2,8FE/foderdag 197 231 FEsv pr. kg tilvækst 1,88 2,01 Kr. pr. FE sofoder 1,61 1,71 Kr. pr. FE smågrisefoder 2,53 2,35 Foderomkostninger pr. so 6.091 6.071 Div. omkostninger pr. so 1.142 1.253 Sodødelighed i % 10 14
Slagtesvin 2014 10 bedste 10 dårligste DB pr. svin 143 63 Producerede svin 6.684 5.730 Tilvækst 1029 883 FEs/kg tilvækst 2,65 48 kr. forskel pr. gris 3,01 Foderpris, kr. 1,67 1,68 Indgangsvægt 30,9 31,1 Kr. pr. gris 416 408 Slagtevægt 84,2 83,6 Kr. pr. kg kød 10,2025 kr. forskel pr. gris 9,90 Døde og kasserede i % 2,2 4,7
Økonomi i svineproduktionen 2014 Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent
Afkast 4,5 4 3,5 3 2,5 2 2014 2013 1,5 1 0,5 0 1 2 3 4 5 6
Sohold Produktion Centrovice Sohold Hele landet Sohold 2014 2013 2014 2013 Antal 18 18 220 220 Årskøer 0 0 0 0 Producerede slagtesvin 843 915 1.517 1.598 Årssøer 878 818 796 764 Dyreenheder 354 341 337 326 Areal, ha 168 166 190 192
Resultatopgørelse Sohold Centrovice Sohold Hele landet Sohold 2014 2013 Udvikling 2014 2013 Udvikling Bruttoudbytte 11.484 12.162-678 10.937 12.031-1.094 Stykomkostninger -6.457-6.486 29-6.221-6.618 397 Dækningsbidrag 5.027 5.676-648 4.716 5.413-697 Kontante kapacitetsomkostninger -3.276-3.019-257 -2.780-2.708-72 Afskrivninger -1.030-1.009-21 -1.022-974 -48 Kapacitetsomkostninger i alt -4.264-3.920-344 -3.796-3.668-128 Resultat af primær drift 764 1.575-811 920 1.745-825 Afkoblet EU-støtte 407 400 7 400 402-2 Finansieringsomkostninger -1.657-1.702 45-1.542-1.550 9 Resultat efter finansiering -398 358-756 -169 636-805
Produktionsomfang - slagtesvin Produktion Centrovice Slagtesvin Hele landet Slagtesvin 2014 2013 2014 2013 Antal 13 13 168 168 Årskøer 0 0 0 0 Producerede slagtesvin 11.143 11.399 10.908 10.494 Årssøer 0 0 22 20 Dyreenheder 344 352 352 338 Areal, ha 223 198 199 197
Slagtesvin Resultatopgørelse Centrovice Slagtesvin Hele landet Slagtesvin 2014 2013 Ændring 2014 2013 Ændring Bruttoudbytte 7.913 8.783-870 7.859 8.440-581 Stykomkostninger -4.964-5.529 565-5.207-5.538 331 Dækningsbidrag 2.949 3.254-305 2.652 2.902-250 Kontante kapacitetsomkostninger -1.423-1.420-2 -1.474-1.446-28 Afskrivninger -822-783 -39-721 -684-38 Kapacitetsomkostninger i alt -2.146-2.158 12-2.147-2.081-66 Resultat af primær drift 803 1.096-293 505 821-316 Afkoblet EU-støtte 509 449 60 437 433 4 Finansieringsomkostninger -1.387-1.297-90 -1.125-1.080-45 Resultat efter finansiering 32 553-520 -83 285-368
Kapacitetsomkr. søer 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 Diverse kapacitetsomkostninger Forsikring Ejeraflønning Lønomkostninger Vedligehold Maskinstation mv. Energi 500 0 Kapacitetsomkostninger i alt
Kapitalomkostninger 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 Øvrige kapitalomkostninger Renteomk. af bundet kapital Leje af driftsbygninger Afskrivninger øvrigt Afskrivninger inventar Afskrivninger bygninger 400 200 0 Kapitalomkostninger i alt
Krav til DB - søer med 30 kg. grise
Kapitalomk. slagtesvin 70 60 50 40 30 20 Øvrige kapitalomkostninger Renteomk. af bundet kapital Leje af driftsbygninger Afskrivninger øvrigt Afskrivninger inventar Afskrivninger bygninger 10 0 Kapitalomkostninger i alt
Kapacitetsomk. slagtesvin 90 80 70 60 50 40 30 Diverse kapacitetsomkostninger Forsikring Ejeraflønning Lønomkostninger Vedligehold Energi 20 10 0 Kapacitetsomkostninger i alt
Hvad er kravet til DB slagtesvin
2015
Prognose for 2015 Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
Smågrisenotering 2015 Pulje 1. kv. PRRS neg. 324 kr. Basis 1. kv. 322 kr. Prognose 1. kv. basis 305 kr. Prognose 2. kv. basis 317 kr. Prognose hele året 317 kr. beregnet basis
Slagtesvinenoteringen 2015 Gns. 1. kv. 8,82 kr. Prognose 1. kv. 8,75 kr. Prognose 2. kv. 9,00 kr. Prognose hele året 9,00 kr.
Dækningsbidrag 2015 Søer med grise til fravænning Indkøbt Foder Fravænnede grise pr. årsso, stk 31,0 Hjemmeblandet foder 1571 fe/årsso, kr. 2.607 2.355 Kr. pr 7 kg, beregnet SPF+myc 204 Diverse udgifter pr. årsso, kr. 1.000 Dækningsbidrag pr. årsso, kr. 2.564 2.816 2014 Gns. 3.691 kr.
Dækningsbidrag 2015 Søer og smågrise Indkøbt foder Smågrise fe/kg tilvækst 1,89 Smågrise daglig tilvækst 7 30 kg, gram Hjemmeblandet foder 461 Smågrise døde, % 2,3 44 fe/produceret smågris, kr. 99 87 Kr. pr. smågris beregnet SPF+myc 354 Diverse udgifter pr. gris, kr. 9 Dækningsbidrag pr. prod. gris, kr. 24 2014 36 Gns. 4.982 kr. Dækningsbidrag pr. so inkl. smågr. 3.290 3.906
Indkøbt foder Slagtesvin fe/kg tilvækst 2,82 Slagtesvin daglig tilvækst, gram 954 Slagtesvin døde, % 3,3 Hjemmeblandet foder 229 fe/produceret slagtesvin, kr. 375 342 Slagtevægt, kg 84,5 Opnået salgspris pr. kg ved 9,00 kr. i notering, kr. + efterbetaling Dækningsbidrag 2015 Slagtesvin 30-111 kg 8,70 + 0,90 Diverse udgifter pr. gris, kr. 13 Dækningsbidrag pr. produceret gris 68 2014 95 Gns. 119 kr.
Dækningsbidrag søer og smågrise Prognose
Dækningsbidrag slagtesvin Prognose
Seneste nyt indenfor miljø Lykke Pilegård, Miljøkonsulent
Tilladt dyrehold Udnyttelsesfrist Revurdering af Kap. 5-godkendelser Status på anmeldeordninger Dyretrykskort Hvad udløser miljøgodkendelse, klimacontainer Lugtreduktion Opsummering Agenda
Tilladt dyrehold Dyreenhedsberegningen blev opdateret i august 2014 Vægtinterval Antal pr. DE Søer Smågrise til 7,2 kg 4,4 Smågrise 7,2-32 kg 208 Slagtesvin 32-107 kg 39 En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder
Udnyttelsesfrist Kan ikke længere søge om forlængelse af udnyttelsesfristen Udnyttelsesfrist 2 års udnyttelsesfrist (max. 5 år i særlige tilfælde) Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejde, eller ved at tage godkendelsen helt eller delvis i brug (øge dyreholdet) Kontinuitet Kontinuitetsfrist begynder, når godkendelsen er taget i brug. Hvis en tilladelse eller godkendelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år
Revurdering af Kap. 5-godkendelser Kap. 5-godkendelser skal revurderes efter 8/10 år Kommunerne er generelt bagud Fremadrettet skal 11-, 12- og 16-godkendelser givet efter 2007 også revurderes, de første kommer i 2015 Formål med revurdering: Sikre at virksomhedens indretning og drift er baseret på anvendelse af Bedste tilgængelige teknik (BAT) specielt ammoniakemission og fosfor ab lager Natur: Totaldepositionskrav Lugt: Skærpes ikke Arealerne: Vurderes ikke
Revurderingsprocedure
Status på anmeldeordninger Fulde stalde til slagtesvin udløb 1. januar 2015 En ny ordning er i høring, evt. fra april 2015 De andre anmeldeordninger er uændret: 25 Udskiftning af godkendte udspredningsarealer 27 Halmlade, maskinhal, kornlager og foderlager 29 Møddingsplads og gyllebeholder 30 Dyrevelfærdsmæssige krav (Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte) 31 Skift mellem dyretyper 33 Emissionsorienteret produktionstilpasning på husdyrbrug der har en 10-12 miljøgodkendelse 34 Miljøeffektive teknologier eller teknikker 37 Økologi
Udkast til Ny Fulde stalde Husdyrbrug som ikke har en 10, 11, eller 12-godkendelse Slagtesvin fra 25 kg (8/19 % ekstra) NYT: Søer (2,3 % ekstra) Lugt skal overholdes Afstand til natur: Kategori 1-natur: 325/650 m Kategori 2-natur: 250 m Kategori 3-natur: 100 m (uændret) Fosfor på arealerne skal vurderes. Strammet i forhold til tidligere, men flere løsningsmuligheder med den nye ordning Dyretryk: Kun muligt i oplande, hvor dyretrykket er faldet
Dyretrykskort Udvikling i dyreenheder opgjort pr. vandopland for årene 2007 til 2014 Faldet Steget Nyt: Under 1 % stigning betegnes nu som faldet Det Nordlige Lillebælt (nr. 94) Nummeret på kortet refererer til vandoplandsnummer
Hvad udløser miljøgodkendelse Når du finder betonhammeren frem Byggeri Udvidelser der indebærer, at produktionen forøges eller dyretypen ændres, er som udgangspunkt altid godkendelsespligtige, med mindre de er omfattet af en anmeldeordning Opsætning af klima-/fare - container/-pavilloner Også selvom dyreholdet ikke øges Kræver også byggetilladelse
Lugtreduktion Hyppig gylleudslusning (godkendt februar 2015) Kun slagtesvin på fulddrænet gulv Ugentlig tømning Reducerer lugt med 20 % Ingen ammoniakreduktion Kendte lugtreducerende tiltag: Biologisk luftrensning Centralafkast Høje skorstene (OML-lugtberegning) Miljøkryds
Opsummering En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder Vær opmærksom på udnyttelsesfrister Tager du betonhammeren frem, kræver det miljø-godkendelse Containere og pavilloner kræver tilladelse Inden revurdering overvej om der skal ske ændringer Ny Fulde stalde omkring 1. april i områder med faldende dyretryk Hyppig gylleudslusning hos slagtesvin på fulddrænet gulv reducerer lugt med 20 %
Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15 Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Foder 2014 Hestebønner Proteinindhold ca. 25% - korn 9%, sojaskrå 47% Mulighed for vanding høst primo/medio september 25% i en smågrise gav signifikant forbedring af resultater Roepiller fiber i sofoder Til drægtige søer god mæthedsfornemmelse Også i diegivningsblanding 2-3% Lavt protein indhold i korn høst 2014
Foder 2014 Nye normer til søer og polte Polte 725 gr. Daglig tilbvækst fra 30 kg til løbning Restriktiv fodring med reduceret protein Eller ad lib. fodring med reduceret FE - 0,90-0,95 FE/kg Søer 5 gr. St. fordøjeligt Lysin pr. kg i løbeafdelingen OBS normer er lave altid ca. 5,0 gr. st. fordøjeligt lysin pr. kg og 2,0 gr. st. fordøjeligt Methionin pr. kg i en drægtighedsblanding. Optimering af foder Hjemmeblanderi Besætninger søges til hjemmeblandertjek
Projekt -30 FE Besætning 1 1.100 søer 20.000 sl. svin Søer og smågrise -2 FE/gris Slagtesvin -18 FE/gris Besparelse i alt pr. år Besætning 2 1.000 søer 15.000 sl. svin Søer og smågrise -5 FE/gris Slagtesvin -5 FE/gris Besparelse i alt 2014 1. halvår 2. halvår 313 FE 293 FE +75.000 kr. +275.000 kr. +350.000 kr. 313 FE 303 FE +150.000 kr. +75.000 kr. +225.000 kr. Formaling, Foderkurver, Huldvurdering, Avl, vandforsyning, klargøring af stalde, management osv.
Stalde 2015 Polte og slagtesvin 1/3 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015 Smågrise 1/2 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015 Overbrusning >20 kg fra 01.07.2015
Løsgående søer og gylte i løbe- kontrolafdeling Nye stalde 01.01.2015 Undtaget nye stalde med ansøgning om miljøgodkendelse før 01.01.2015 Alle stalde 01.01.2035 Opboksning tilladt i 3 dage ved brunst Ikke englandsgrise
Svineproduktion 2015 Pres fra banker pga. dårlige budgetter Handlingsplaner Benchmarking Sæt det rigtige hold på bedriften Staldbestyrelse Rådgiver, dyrlæge, foderstoffirma, bank, kollegaer Motiverende og forpligtende
Effektivitets-kontr ollens resultater Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent Finn Rasmussen, Svinebrugskonsulent
Sohold 30 kg År Frav/ so Lev. født Frav/ kuld Pct. døde f/frav. Årssøer Spilddage Kuld/ so DB/ so 2009 471 27,9 14,3 12,3 14 14 2,26 3.690 2010 512 28,9 14,7 12,7 14 13 2,28 4.251 2011 533 29,7 15,0 13,0 14 13 2,29 3.983 2012 538 30,2 15,3 13,2 14 13 2,29 5.215 2013 504 30,1 15,4 13,3 14 14 2,27 5.075 2014 556 30,9 15,6 13,5 13 13 2,29 4.982 (6.100)
Sohold 7 kg År Frav/ so Lev. født Frav/ kuld Pct. døde f/frav. Årssøer Spilddage Kuld/ so DB/ so 2009 719 27,6 14,3 12,3 14 14 2,24 2785 2010 730 29,0 14,7 12,7 13 13 2,28 3373 2011 742 29,2 14,8 12,8 14 13 2,28 3085 2012 823 30,4 15,4 13,3 13 12 2,28 3925 2013 749 30,6 15,6 13,5 13 13 2,27 3667 2014 809 31,1 15,8 14,2 13 13 2,27 3691
Smågrise 7,0-30,6 kg År FE/kg tilvækst Pct. døde Tilvækst Vægt, fra-til DB Kr. / svin 2009 2,00 2,2 493 8,0-32,8 39 2010 2,02 2,2 472 7,9-31,7 36 2011 2,01 2,4 448 7,4-30,7 41 2012 1,96 2,2 455 7,3-30,6 59 2013 1,97 2,3 461 7,2-31,0 57 2014 1,88 2,3 461 7,0-30,6 52
Frats 8,1-110,8 År FE/kg tilvækst Pct. døde Tilvækst Vægt, fra-til DB Kr. / svin 2009 2,62 5,1 774 9,3-105,3 124 2010 2,55 4,8 767 8,6-105,8 128 2011 2,52 4,8 758 9,2-106,5 120 2012 2,56 4,4 736 7,6-106,8 186 2013 2,58 5,6 755 8,1-108,1 160 2014 2,63 4,8 764 8,1-110,8 151
Slagtesvin 31,3-110,7 År FE/kg tilvækst Pct. døde Tilvækst Vægt, fra-til DB Kr. / svin 2009 2,85 3,8 909 32,9-106,0 80 2010 2,86 3,9 904 32,3-106,8 118 2011 2,85 3,4 918 31,9-106,6 114 2012 2,83 2,9 929 31,9-106,6 136 2013 2,83 3,0 940 31,6-107,8 123 2014 2,82 3,3 954 31,3-110,7 119 (138)
Årets Højdespringere 2013 til 2014 Sohold - største fremgang: 566 årssøer 2013 nr: 48 :27,9 frav. 2014 nr: 24 :31,0 frav. +3,1 fravænnede grise Slagtesvin - største fremgang: 42.007 prod. slagtesvin 2013 nr: 68 : 931g/2,94FE 2014 nr: 22: 1020g/2,79 FE +89g / -0,15FE
Største effektivitetsfremgang sohold Team Peter Jacobsen Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Største effektivitetsfremgang Slagtesvin VG-Agro Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Kåring af Top 3 - Sohold (rangeret efter fravænnede grise pr årsso) 3. plads 35,0 frav. 2. plads 35,2 frav. 1. plads 36,6 frav.
Bedste effektivitet sohold 3. plads Team Bækgården Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Bedste effektivitet sohold 2. plads Team Vennersminde Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Bedste effektivitet sohold 1. plads Team Søren Melvej Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Kåring af Top 3 - Slagtesvin Sorteret efter indeks (Dgl. Tilv., foder/kg tilv., vægt ind/ud, kødprocent, dødelighed) 3. plads: 1.153 / 2,68 / 30,8 87,3 / 58,4 / 1,9 2. plads: 1.054 / 2,61 / 28,4 84,2 / 59,7 / 2,6 1. plads: 1.111 / 2,62 / 31,0 85,2 / 59,2 / 2,0
Bedste effektivitet slagtesvin 3. plads Ole Iglemose Larsen Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Bedste effektivitet slagtesvin 2. plads Peder Enggård Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Bedste effektivitet slagtesvin 1. plads Rune Rosager Mortensen Der ønskes tillykke på vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
I ønskes stort tillykke med de flotte resultater skabt af målrettet arbejde! På vegne af hele Team-Destek Robert & Jackie
Guldkorn til stalden Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent
Opfylder du grisenes varmebehov? For mange grise fryser
Når en gris fryser bruger den energien på at holde varmen, i stedet for at vokse
Den nyfødte gris Tid i minutter fra fødsel Kilde: Trine Sund Kammersgaard, Agronom PhD.
Opfylder du grisenes varmebehov? Optimaltemperatur i hvileareal hvis grisen ikke skal bruge energi på at holde varmen Alder i uger Ca. vægt i kg (gns.) Temperatur behov i C 0 (Faring) 1,5 36-38 1 2,7 32-34 2 4,1 32-34 3 5,5 30 4 (Fravænning) 7,0 30-31 5 8,0 29 6 12,0 28 7 15,0 27 8 17,0 26 9 21,0 25 10 25,0 24 11 30,0 22 OBS: Temperaturen bør tilpasses efter størrelse (vægt) og ikke efter alder.
Opfylder du grisenes varmebehov? Kig på grisen Brug laser-termometer - rigtigt Regulér rumtemperaturen Styr på gulvvarmen Brug varmelampen rigtigt Skab et trækfrit og tørt miljø Placér grisene rigtigt i sektionen Involvér alle medarbejdere
Fravæn efternølerne Fravæn hele ugeholdet på én gang Fravæn i særligt optimerede stier Udgift til opsamlingsso ca. dobbelt så høj Samme vægt efter 7 uger Nedsætter smitterisiko betydeligt Efternøler - > 5 kg - Tynd/mager - Langhåret - Svag
Miniseminar på Fyn den 20. april 2015 Afholdes på Centrovice Samarbejde mellem Centrovice og Patriotisk Selskab GRATIS! Afprøvningsvært - Motiveret for at yde en indsats - Mindst 3 medarbejdere i soholdet - Forløb over 9 mdr. opfølgning i 6 mdr. efter - 3 modeller - Fokus på management (farestaldsekspert og dyrlæge) Deadline 16. marts! Parallelt med Miniseminar: Kursus om Pattegriseliv på engelsk Praktisk relateret 200 kr. pr. deltager - Fokus på ledelse (farestaldsekspert og ledelsesrådgiver) - Fokus på overblik gennem mentorordning (svineproducent) - Tilskud til udgifter til rådgivning og mentorordning
Vand 4 liter vand = 1 liter mælk Ydelse pr. dag < 11 liter Vandbehov < 60 liter Drikkeventilen skal yde 4 liter I minuttet Let adgang Husk hygienen
Toksiner Høst og opbevaring det sidste korn i siloen
Toksiner Siloer og foderanlæg
Silo-rengøring til fornuftige priser www.silo-robofox.de
Toksiner - Foderrør og især hjørner - Foderkasser - Krybber - Omkring krybben - Nedfaldrør - Sidder for lavt, så dyrene kan sprøjte vand op i dem - Skæres af højere oppe
Faste rutiner Involvér alle medarbejdere
Ejer med i stalden Hvis ikke i det praktiske daglige arbejde, så Ved regelmæssig gennemgang af besætningen med de(n) ansvarlige Føling med hvad der sker Sparring med den ansvarlige Man viser interesse > anerkendelse Motiverer medarbejderne Meget mere fyldestgørende gennemgang end ved kaffebordet Fokus på mangler og vedligehold > ærgelser Ikke tænkt som kontrol > pisk
Svineforum 2015 D. 10. marts 2015 Antropolog Tenna Holdorff Christiansen Bedriftsledelse, kvæg ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN - SÅDAN GØR DE BEDSTE
FORSKELLEN KAN IKKE FORKLARES UD FRA: Bedriftsstørrelse Driftsform Mekaniseringsgrad Race Geografisk placering Farven på traktorerne Osv.
HVORDAN ER DE BEDSTE? De brænder for landbruget Overblik og planlægning På forkant Mavefornemmelse Handlekraftige Fleksible Tilstede på bedriften Perfektionistiske Pleje af lokalsamfundet
KLARE STRATEGIER MED FOKUS PÅ SUND ØKONOMI Et indre strategisk kompas Flere køer er ikke et mål i sig selv Harmoni og balance
DE HAR STYR PÅ ØKONOMIEN OG PRODUKTIONEN Uformel tilgang til økonomistyring De besidder købmandsskab Det skal kunne betale sig at investere Brug af pejlemærker Benchmarking motiverer de bedste
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE I en virksomhedskultur deler man skrevne, som uskrevne regler, guidelines, meninger og i en stærk virksomhedskultur arbejder både leder og medarbejdere efter samme mål og værdier, både bevidst og ubevidst.
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Leder Medarbejdere 95... 11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Holdninger, retningslinjer og mål Leder, guider og retter Flad struktur Tilstede på bedriften Fleksible Motivation gennem inddragelse Det sociale og personlige kommer før det faglige
ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN Feltarbejde Dybdegående interviews
ANTROPOLOGI PÅ BEDRIFTEN Sproglige, kulturelle og tidsmæssige udfordringer Værdierne systematiseres Virksomhedens værdier som indre vejviser
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Værdibaseret ledelse Systembaseret ledelse Værdibaseret ledelse Systembaseret ledelse
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Kulturen er fundamentet i virksomheder Flere blandt de bedste landmænd er bevidste om virksomhedskultur, men kalder det mavefornemmelse, omgangstone, kemi, team-ånd eller holdet Der er ikke én rigtig måde at drive virksomhed på og skabe gode resultater, men mange forskellige 100... 11. marts 2015
FRA KVÆG TIL SVIN 101... 11. marts 2015
ANTROPOLOGI PÅ SVINEBEDRIFTER Svinebedrift 1 Svinebedrift 2 Svinebedrift 3 Svinebedrift 4 Svinebedrift 5 Svinebedrift 6 Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Rådgiver) Feltarbejde (Dyrlæge) Feltarbejde (Dyrlæge) Interview Landmand 4 medarbejdere Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder Interview Landmand Medarbejder 102... 11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER Ejer og driftsleder er rammen, mens produktionsfor hold er sekundære Det er vigtig med stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne bruges i det daglige Jeg valgte en jobansøger fra, da jeg kunne høre, at han ikke var en team player, men meget individuel vi skal have det godt sammen og med humor Vigtigt at kende medarbejderne personligt for derved at udnytte styrker og svagheder At drive landbrug er 95% ledelse Virksomhedskulturen er det vigtigste for at få det til at fungere og 100% afgørende for resultatet. Det er både rammen, omgangstonen og rutinerne 103... 11. marts 2015
LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE Ledelsesstil karakteriseret ved uformalitet og ligeværdighed Konsensuspræget tilgang til beslutninger og forandringer Motiverer medarbejderne ved at inddrage dem i beslutninger og give medansvar 104... 11. marts 2015
LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE Det medfører blandt andet følgende fordele: Styrker solidariteten i organisationen Minimerer konflikter internt Fremmer dialog på tværs af faggrænser Opbakning bag vedtagne beslutninger Kilde: Management in Scandinavia, 2004 105... 11. marts 2015
FORSKEL MELLEM SVIN OG KVÆG Svineproducenter er pga. de fysiske rammer og organiseringen af arbejdsopgaver ikke meget til stede i farestalden Jeg render ikke rundt og holder øje. De har stor frihed, bare det bliver passet, så kan de styre deres timer selv Virksomhedskulturen skaber motiverede og selvledende medarbejdere, men også landmandens fravær i farestalden Selvledelse er medarbejderens evne og vilje til at tage ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden for accepterede rammer mellem medarbejder og virksomhed 106... 11. marts 2015
SLADREHANKEN Stor lokal variation i brugen af tavlerne Analyse af produktionen, status og guideline til forbedringer 107... 11. marts 2015
HVORDAN BRUGES SLADREHANKEN OGSÅ? Registrerer og dokumenterer medarbejdernes adfærd Jeg går ikke så meget ude i stalden og kigger på, hvad de gør. Det kan jeg se ud fra tallene (Landmand) Hvis to medarbejdere ikke fungerer sammen, så kan jeg se det i tallene eller fornemme det til kaffen (Landmand) Man får jo lynhurtigt et resultat. Hver 14. dag kan man jo se, om man har gjort en ekstra indsats (Medarbejder) De grønne tal giver arbejdsglæde og ro De røde tal kan skabe pres, konflikter og præstationsangst 108... 11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER Selvledelsens bagside: Tænk, hvis de opdager, at jeg slet ikke kan passe grise Jeg går næsten aldrig hjem med god samvittighed Det irriterer mig helt vildt, hvis jeg møder ind en morgen og ser en bunke døde grise i en efterbyrd. Så er min morgen ødelagt og det trækker meget ned i statistikken 109... 11. marts 2015
PARADOKSET PÅ SVINEBEDRIFTERNE Selvledelsen på svinebedrifterne opstår blandt andet gennem tillid til den enkelte medarbejder, men samtidig skaber tavlernes statistik både kontrol og overvågning, hvilket betyder, at landmanden må lede gennem en hårfin balance Performancekulturens skyggesystemer 110... 11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE Inddrag medarbejderne i mål og arbejdsrutiner Forklar både hvordan, men også hvorfor At være til stede for at lede, guide og rette ind
112... 11. marts 2015
OPTIMERING AF KLIMA OG ENERGI Seniorprojektleder Erik Damsted VSP, SEGES Svineforum 10. marts 2015
DISPOSITION Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger
ENERGIFORBRUG REGNSKABSTAL Produktionssystem Sohold årssøer Slagtesvin producerede Gns. antal 609 7.851 Forbrug, kwh 601 17 Forbrug, kr. (82 øre/kwh) 493 14 Kilde: Produktionsøkonomi & Data
SPREDNING: SOHOLD Besætninger Antal årssøer 25 % bedste 602 25 % dårligste 547 kwh pr. årsso 346 895 Kr. pr. årsso 284 734 Kilde: Produktionsøkonomi & Data
SPREDNING: SLAGTESVIN Besætninger Antal prod. 25 % bedste 7.678 25 % dårligste 6.933 kwh pr. prod. slagtesvin Kr. pr. prod. slagtesvin 9 27 7 22 Kilde: Produktionsøkonomi & Data
BENCHMARKING kwh pr. årsso kwh pr. smågris kwh pr. slagtesvin Ventilation 26 0,77 4 Opvarmning med el 41 0 0 Udfordring tør 2,0 0,1 0,3 Belysning 25 0,23 0,7 Udmugning 10 0,33 1,4 Gyllehåndtering 16 0,53 2,2 El forbrug i kwh 120 1,96 8,60 Opvarmning, i kwh 142 6,6 2,0 Udtørring efter vask, i kwh 53,1 1,05 2,10 Totalt forbrug pr. enhed kwh 315,1 9,6 12,7 Heraf el 38% 20% 68%
HER ER DER PENGE AT HENTE Ingen isolering af varmeforsyning 2 rør afgiver 120 W/m Besparelse ved isolering: > 50 l olie pr. meter rør pr. år.!
HER ER DER PENGE AT HENTE Med forkant Uden forkant 30 C 30 C 10 C 10 C 11.03.2015 12 0
MULIGHEDER FOR ENERGIBESPARELSER: VARME Smågrise ca. 20 W/stiplads 5 W via gulvevarme 15 W via rumvarme Overtemp., C Åbnings højde, cm 6-8 40-60 + forkant 4-5 70-80 + 2-4 80-100 Intelligente overdækninger 121 11.03.2015
BESPARELSE VED INTELLIGENTE OVERDÆKNINGER Beregnet forbrug: 29,4 kwh/stipl./år Målt forbrug: 7,4 kwh/stipl./år * Besparelse pr. stiplads 22 kwh = 75 % Besparelse ved 480 stipl. = 10.560 kwh eller 1.320 l olie * Kilde : AgroTech 122 11.03.2015
ØKONOMI Drift økonomi 480 stipladser Investering intelligente overdækninger, kr. 62.400 - Traditionel varmesystem, kr. 41.285 Merinvestering, kr. 21.115 Drift varmelamper, (7,4 kwh/stiplads a kr. 0,82) 2.913 - Drift traditionel varme (1.320 l olie a kr. 5,78) 7.630 Besparelse, kr. 4.717 Tilbagebetalingstid, år 4,4
ALTERNATIVE BESPARELSESMULIGHEDER Billed med papir på overdækning 124 11.03.2015
HVOR SKAL DER SÆTTES IND? Triakmotor Frekvensmotor Multistep Ny generation EC/LPC-motor 125 11.03.2015
UDVIKLING ELFORBRUG VENTILATION Type kwh/prod. sl kwh/stiplads Triak 10 35 Multistep* 5,7 20 Frekvens** 4,6 16 LPC/EC*** 2,9 10 * Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor ** Vurderet skøn på grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde *** Måling fra en igangværende test af energiforbrug
DRIFT TIMER
SIMULERING STALDVENT Dynamic Multistep = energibesparelse på ca. 45 pct.
TEST AF DYNAMIC MULTISTEP
JÆVNSTRØM/DYNAMIC MULTISTEP VS. MULTISTEP - SKOV A/S Energibesparelse 31 %
MULIG ENERGIBESPARELSE Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400 stipladser
ELFORBRUG Triak - motorer Jævnstrøms - motorer
ELFORBRUG PR. MÅNED/ÅR Triak - motorer Jævnstrøms - motorer Årsforbrug: 80.801 kwt 25.208 kwt
ENERGIBESPARELSE Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400 stipladser Nuværende forbrug 80.801 kwt pr. år Forventet forbrug 25.208 kwt pr. år Investering 18 ventilatorer a kr. 7.500 = kr. 135.000 Tilskud m.v.? Tilbagebetalingstid?
OG DE NEMMER LØSNINGER Kalibrering af fugtstyring Temperaturstrategi Korrekt minimumsventilation Rene skorstene 135 11.03.2015
MINIMUMSVENTILATION Betydning for energiforbrug Minimum vent. m 3 /t/gris Årlig forbrug kwh Årlig forbrug kwh/stipl 7 16.313 40 10 17.749 44 15 33.215 83 Slagtesvinestald: 400 stipl. Vægtinterval 30 105 kg Temperaturstrategi 20 18 C. Min. vent. 7 15 m 3 /gris 136 11.03.2015
INDSTILLET FUGT BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Rf % Årlig forbrug kwh Årlig forbrug kwh/stipl. 66-72 12.763 25 61-67 24.422 49 56-62 45.709 91 Fravænningsstald: 500 stipl. Vægtinterval 7 30 kg Temperaturstrategi 24 18 C
RENE SKORSTENE Beskidte = 20 % ekstra energi Ventilation % Energiforbrug, W Højtryksrenser Skorstensfejer 10 1.272 20 1.493 30 1.533 40 1.566 50 1.584 60 1.593 70 1.710 80 1.758 90 1.785 100 1.788
LED - BELYSNING
METODE Elmåler i stald Kontrol i laboratorium
RESULTATER Uge (relative uger) Traditionelle rør kwh LED rør kwh 0 0 0 8 566,4 168,7 22 1441,7 486,9 Lux, gns. 540 418 Besparelse v. LED-lys 66 % Husk: Sikkerheden
SPØRGSMÅL
Energirådgivning 2015 - fokusområder for energi Søren Warberg, Energirådgiver
Agenda Energirådgivning 2015 Strategi Tilskudsordninger Nye tiltag Spørgsmål og nye emner modtages gerne
Generelt Benchmarking af Centrovices kunder. Fokus på energiforbrug i forhold til produceret enhed. Energiscreening af landbrug og virksomheder med fokus på optimering og besparelse for kunden Rådgivning omkring VE Solceller, husstandsvindmøller Beregning af energiforbrug Fokus på tilskudsmuligheder
Energirådgivning - Svinebrug Eks. på indsatsområder Lavenergi ventilation. På LPC eller EC motorer er der en besparelsen på ca. 65-75 % i forhold til triacstyrede og ca. 60 % i forhold til frekvensstyrede motorer. Ventilationssystemer bør rengøres og kontrolleres mindst en gang om året. Brug affugter ved vask af stald. Besparelse på energiforbrug ved udtørring.
Energirådgivning - Svinebrug Eks. på indsatsområder Der kan opnås besparelse på belysning ved urstyring. Det er også muligt at etablere dagslysstyring, således at der ikke benyttes elektrisk lys, hvis dagslyset giver tilstrækkeligt lys. LED bruger mindre el end lysstofrør og har også en længere holdbarhed. Køb kvalitet! Vær opmærksom på RA-værdi og kelvin
Strategi Lave en strategi for nedbringelse af energiforbrug Strategi skal være for jeres energiforbrug og renovering af ejendom og vognpark for de næste 5 år Strategien giver mulighed for at få del i div. tilskudspuljer, miljøteknologiordning Indhent tilbud ved mindst 2 leverandør Få finansiering på plads i tilfælde af 20-40 % tilskud Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016
Tilskudsordninger Salg af energibesparelse VE til proces Miljøteknologiordning
Tilskudsordninger Salg af energibesparelse Der ydes energitilskud til næsten alt. Tommelfingerreglen er: konverterer man til noget som bruger mindre energi, så er der en besparelse og der gives tilskud. Energibesparelsen er forskellen mellem nuværende og fremtidig beregnet energiforbrug.
Tilskudsordninger Eksempel: Udskiftning af traktor 5.000 15.000 kr. i tilskud Ventilation af staldbygning 10.000 40.000 kr. Ny halmkedel 40.000 500.000 kr. Stor forskel i tilskud, fordi det er afhængigt af forbruget.
Tilskudsordninger VE til proces Hvem kan søge? Virksomheder der anvender fossile brændsler (olie, gas eller kul) til procesformål. Eks. udskift olie-/naturgasfyr til f.eks. et halmfyr Husstandsvindmølle til at dække elforbruget.
Tilskudsordninger Eksempel på VE-anlæg: Varmepumper - LED-belysning Vindmøller Solcelleanlæg - Flis- halm- og træpillefyr Tilskuddets størrelse 40 65 % af investeringen Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016
Tilskudsordninger Miljøteknologiordning strategisk samarbejde med KF Miljø Miljøteknologigruppe Centrovice 2015 - Jan Brockstedt Olsen Laurits Rasmussen - Mads Munkegaard Søren Warberg, tværfaglig projektleder
Energirådgivning nye tiltag Eks. på nyt arbejdsområde Elaftale for Centrovices kunder 0,600 øre pr. kwh + nordpool spot Løbende spot aftale uden binding Centrovice overvåger markedet. Markedsinfo og anbefalinger i hvert kvartal Undgå at blive fanget af uærlige elsælgere Abonnement 500 kr. pr. år til Centrovice
Energirådgivning Nye tiltag/ideer modtages spørg heller en gang for meget