Miljøministeriet samt Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket Sammenfatning af samfundsøkonomisk analyse Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 200 Kongens Lyngby Telefon 45 9 22 11 Telefax 45 9 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Forord 1 1.2 Generelt om analysemetoden 2 1.3 Metode 4 1.4 Kilder og følsomhed 5 2 Økonomiske og miljømæssige effekter 6 2.1 Økonomiske effekter 6 2.2 Miljøeffekter 14 2.3 Yderligere effekter 1 3 Analyseresultater 19 3.1 Samfundsøkonomisk værdi 19 3.2 Konklusioner 20 1 Indledning Tange Sø 1.1 Forord I 1921 var Tangeværket bygget færdigt. 13 km af Gudenåen blev opstemmet og Tange Sø dannet. Herved blev der skabt en spærring, der forhindrede Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Koncessionen (tilladelsen) til at udnytte vandkraften for en periode på 0 år blev den. januar 1921 meddelt ved lov og givet til Gudenaacentralen, der ejer Tangeværket. Folketinget har vedtaget at forlænge koncessionen med 2 år. Permanent løsning Det betyder, at der inden 2003 skal træffes beslutning om værkets fremtidige drift og en permanent løsning på Gudenåens passage ved værket. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har undersøgt forskellige løsningsmodeller til en faunapassage ved Tangeværket og Tange Sø. Alle løsningsmodeller forudsætter, at Tange Sø bevares. Resultatet af arbejdsgruppens undersøgelser er sammenfattet i et skitseprojekt, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om en løsning af Gudenåens passage ved Tangeværket og Tange Sø. Dokument nr. 53531-A-4-SØKOSAM Revision nr. -01 Udgivelsesdato 15. marts 2002 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt AEJ, HL -EB -HL
2 / 21 Samfundsøkonomisk analyse Som supplement til skitseprojektet er der udført en samfundsøkonomisk analyse, hvis mål er at beskrive projektets effekter, positive som negative over for samfundet. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse er sammenfattet i denne rapport og indgår herved som en del af grundlaget for den politiske beslutningsproces. Der henvises generelt til følgende rapporter: "Gudenåens passage ved Tangeværket - Sammenfatning af skitseprojekt", dateret februar 2002. "Gudenåens passage ved Tangeværket - Samfundsøkonomisk analyse", dateret marts 2002, som sammen med nærværende sammenfatning udgør bind 13 i bilagsmaterialet til ovennævnte rapport. Målbare effekter 1.2 Generelt om analysemetoden En samfundsøkonomisk analyse kaldes også en cost-benefit analyse. Analysens formål er at sammenligne samfundsrelaterede nytteeffekter og omkostninger af et givent tiltag. Analysen tager udgangspunkt i skitseprojektets modeller og alternativer. For hver af disse beskrives både økonomiske effekter såvel som de effekter, der knytter sig til andre emner, f.eks. miljøforhold. Ikke-målbare effekter Der findes dog en række parametre, der ikke lader sig måle økonomisk. Som regel vil det være muligt at beregne de fleste samfundsøkonomiske omkostninger, hvorimod det vil være særdeles vanskeligt at kvantificere alle nytteeffekter og værdier i et miljøprojekt. Som eksempler på ikke-målbare nytteeffekter eller værdier af et projekt, der løser passageproblemet ved Tangeværket, kan nævnes: Større artsdiversitet i Gudenåsystemet mellem Tangeværket og Silkeborg. Eksistens- og optionsværdier forbundet med viden om, at miljø- og naturforholdene i og omkring Gudenåen er blevet forbedret. Forøget ejendomsværdi for arealer langs Gudenåen og dennes sidetilløb som følge af tilstedeværelse af laksefisk. Værdi af ændret næringsstofsammensætning i Randers Fjord Rekreativ værdi som følge af et forøget antal turister i området. Der vil også være tilfælde, hvor der er stor usikkerhed om de reelle fysiske konsekvenser af projektet. I disse tilfælde vil de skønnede værdier typisk være sat lavt for at være på den sikre side i effektopgørelsen, vel vidende at den faktiske effekt måske vil blive større.
3 / 21 Politisk målsætning En samfundsøkonomisk analyse tager ikke hensyn til de overordnede politiske målsætninger for projektet, i det omfang disse ikke er netop økonomisk betingede. Det er vigtigt, at man ved tolkning af analysens resultater holder sig for øje, at ikke alle de undersøgte modeller lever op til de politiske målsætninger, som er opstillet for projektet. Eksempelvis er det ikke alle de undersøgte modeller, som rent faktisk sikrer fri passage forbi Tangeværket. Det er derfor en afvejning af disse politiske målsætninger sammenholdt med vurderingerne af fysiske, miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som offentligheden skal forholde sig til i forbindelse med det endelige valg af løsning for faunapassagen ved Tange Sø. Afvejning af effekter Analysen søger, hvor det er muligt, at sammenholde de forskellige effekter i pengemæssige termer. Herved skabes et grundlag for at kunne sammenligne og afveje de enkelte effekter over for hinanden. En samfundsøkonomisk analyse er en afvejning af fordele og ulemper ved projektet. Dette kan groft skematisk illustreres ved at betragte analysens omkostninger og nyttefordele, stillet op over for hinanden. Den ene kasse repræsenterer ulemperne (omkostninger, gener m.v.), mens den anden kasse indeholder nytteeffekter og værdier afledt af projektet. Begge kasser indeholder en komponent, som svarer til værdien af de målbare henholdsvis ikke-målbare effekter. Størrelsen af de ikke-målbare komponenter er i sagens natur ukendt. Når man sammenholder omkostninger med nytteværdier, må man
4 / 21 endelig iagttage, at beslutningstagerne kan tillægge opfyldelse af politiske målsætninger, som ikke er omfattet af den samfundsøkonomiske analyse, en værdi. Sammenligning med andre analyser Der er i dansk sammenhæng udarbejdet samfundsøkonomiske analyser for andre tilsvarende naturprojekter, herunder særligt for det store Skjern Å naturgenopretningsprojekt. Det er nærliggende at sammenligne de samfundsøkonomiske analyser for disse projekter. Det skal dog understreges, at den samfundsøkonomiske analyse, som er foretaget for faunapassageprojektet ved Tange Sø, er udarbejdet under helt andre forudsætninger end analysen for Skjern Å. Sidstnævnte analyse blev foretaget på et tidspunkt i processen, hvor den endelige løsningsmodel var kendt. Dette er ikke tilfældet for faunapassageprojektet ved Tange Sø. I denne analyse er der snarere lagt vægt på at muliggøre en sammenligning af alle de forskellige løsningsmodeller, som på nuværende tidspunkt stadig er i spil. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne det absolutte samfundsøkonomiske resultat for de to analyser. Fysiske konsekvenser 1.3 Metode Analysen er baseret på datagrundlaget for de enkelte modeller samt konsekvensvurderingerne af de fysiske forhold. Da projektet for nuværende er på skitseniveau, har beskrivelser og vurderinger derfor i sagens natur foreløbig karakter. I den samfundsøkonomiske analyse er der desuden foretaget yderligere vurderinger af fysiske konsekvenser, i det omfang disse ikke er beskrevet udtømmende andetsteds i skitseprojektet. Priser Alle omkostninger og nytteeffekter/værdier er for sammenligningens skyld søgt omsat til en økonomisk værdi. De sammenlignede parametre er opdelt i to kategorier: Parametre, hvor prissætning er sket på baggrund af kendte markedspriser. Parametre, der ikke er markedsomsatte, og hvor priserne derfor ikke umiddelbart kan aflæses af markedet. Prissætningsmetoder for ikke-markedsomsatte parametre (husprismetoder, rene omkostningsbetragtninger mv.) anvendes i analysen, hvor dette skønnes muligt og rimeligt. Der findes en række metoder til prissætning af ikke-markedsomsatte parametre. Disse metoder er typisk baseret på betalingsviljeundersøgelser. Herved forsøger man at afdække borgernes og dermed samfundets vilje til at betale for en hypotetisk markedssituation.
5 / 21 Der er ikke i forbindelse med den samfundsøkonomiske analyse for dette projekt foretaget betalingsviljeundersøgelser. Datagrundlaget for denne slags undersøgelser for sammenlignelige projekter er endvidere i en dansk sammenhæng særdeles sparsomt. Forsigtig vurdering Tidsdimensionen Der er store usikkerheder forbundet med den nuværende viden om de reelle fysiske konsekvenser af projektet. Usikkerheden drejer sig ikke mindst om de effekter, der vejer til fordel for projektets samlede samfundsøkonomiske værdi. Generelt kan det siges, at de samfundsøkonomiske analyseresultater er vurderet på den sikre side. Der må således forventes at være flere fordele (positive værdier og nytteeffekter) end de, der er direkte beregnet i analysen, idet kun kendte værdier er indarbejdet i analysen. Herved kan det samlede resultat overordnet set betragtes som et forholdsvist lavt - eller konservativt - skøn. De beregnede omkostninger og fordele er opgjort i perioden fra vedtagelsen af en eventuel anlægslov (antages 2003) og indtil 50 år efter, at anlægsarbejdet er sat i værk. Inden for dette tidsrum vurderes de vurderede effekter at være relativt sikre og stabile. En stor del af især de miljømæssige fordele vil dog fortsætte udover denne periode - i princippet til uendelig tid. Hvor det skønnes relevant, er opgørelserne derfor suppleret med beregninger gældende for en uendelig tidshorisont. Estimater udover den første 50-årige periode vil dog være særdeles usikre. Nutidsværdi Alle modellerne indebærer en forskellig fordeling af omkostninger og fordele inden for den 50-årige periode, som projektet vurderes ud fra. For nogle modellers vedkommende vil der eksempelvis være tale om en kort anlægsperiode og derved en tilsvarende længere driftsperiode. Når det endelige resultat for den samfundsøkonomiske analyse sammenfattes, skal der tages højde for disse tidsmæssige forskydninger, idet modellerne ellers ikke kan sammenlignes. Resultaterne for enkelte effekter angives derfor som nutidsværdi. En betaling, som forfalder i dag, vil alt andet lige have en højere værdi (vurderet i dag) end den samme betaling, som forfalder om 50 år (ligeledes vurderet i dag). Forskellen udtrykkes ved renten. Nutidsværdien er summen af effektbidragene for de enkelte år under og efter projektperioden, idet der justeres for den tidsmæssige forskydning ved anvendelse af en samfundsøkonomisk rentefod. Herved bliver modellerne sammenlignelige. Der anvendes i analysen en rentefod på 5% p.a. Kilder 1.4 Kilder og følsomhed Analysen er baseret på modelbeskrivelserne i skitseprojektet samt en række supplerende analyser, der ligeledes er foretaget på baggrund af skitseprojektet.
6 / 21 De supplerende analyser omfatter blandt andet en selvstændig kapacitetsvurdering af Tangeværket, en rapport vedrørende jorddeponeringsscenarier og grusindvinding mv. Derudover anvendes en række tidligere undersøgelser og analyser, herunder oplysninger om samfundsøkonomiske beregningspriser for elproduktion, luftforurening og tilsvarende. Følsomhedsanalyser Der er for hvert emne, der gennemgås i analysen, foretaget en følsomhedsvurdering af udvalgte parametre og beregningsantagelser. Følsomhedsvurderingerne omfatter dog ikke parametre (typisk fysiske konsekvenser), som stammer direkte fra den øvrige del af skitseprojektet. Endelig er der til foretaget følsomhedsberegninger på de overordnede beregningstekniske antagelser, herunder særligt af valgt rentefod og tidshorisont. 2 Økonomiske og miljømæssige effekter Projektets samfundsøkonomiske værdi vurderes på baggrund af en række økonomiske og miljømæssige effekter. En økonomisk effekt medfører en direkte eller indirekte konsekvens for den økonomiske aktivitet i samfundet, idet eksempelvis erhvervsdrivende eller privatpersoner berøres økonomisk af projektet. En miljømæssig effekt har ingen egentlig konsekvens for den økonomiske aktivitet. Disse effekter relaterer sig derimod i mere bred forstand til samfundets nytte af de miljømæssige ændringer, afledt af projektet. En miljøforbedrende effekt vil ikke nødvendigvis have en pris, som kan aflæses direkte af et marked. Forbedringen af miljøet har ikke desto mindre utvivlsomt en nytte - og derved en værdi - for samfundet. Anlæg 2.1 Økonomiske effekter Statens udgifter til anlægsinvesteringen dækker alle direkte udgifter forbundet med etablering af faunapassagen. Heraf udgør selve jordarbejderne langt den største enkeltpost på budgettet, men også etablering af øvrige anlæg (ristebygværk, veje og stier, broer mv.) er omfattende. Selve anlægsudgifterne er derudover justeret med værdien af den mængde brugbart - og derved salgbart - grus, som forventes opgravet i en del af omløbet. Den samfundsøkonomiske værdi af anlægsudgifterne indeholder ikke udgifter til opkøb af projekt- og deponeringsområder, idet disse opfattes som en pengeoverførsel, der ikke i sig selv er værdiskabende for samfundet. Anlægsperioden vil strække sig over et vist antal år. Anlægsperioden varierer kraftigt afhængig af, hvilken model der vælges.
/ 21 3. -5 Mio. kroner -10-15 -20-25 Figur 1 Samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med statens anlægsinvesteringer, nutidsværdi Udgifter til anlæggets etablering er den mest dominerende post i det samlede samfundsøkonomiske regnestykke. Det fremgår, at model 1, 2 og 9 er de dyreste løsninger målt i størrelsen af anlægsinvesteringerne, hvilket først og fremmest skyldes, at det er for disse modeller, der skal opgraves og håndteres relativt mest jord. Drift og vedligehold De løbende udgifter til drift og vedligehold af den færdige faunapassage dækker over vedligehold af de fysiske anlæg. Faunapassagen vil omfatte en række forskellige delanlæg (omløb, veje, broer mv.), og alle disse anlæg kræver fra tid til anden vedligeholdelsesarbejder. Derudover vil ristebygværket ved indløbet, som er nødvendigt for visse modellers vedkommende, kræve rensning. Ristebygværket etableres dog ikke i forbindelse med model 3 samt i forbindelse med de store og vandrige modeller, dvs. alle C-løsningerne samt model. 3. -0.5-1.0-1.5 Mio. kroner -2.0-2.5-3.0-3.5-4.0-4.5 Figur 2 Statens omkostninger til drift og vedligehold, nutidsværdi over 50 år Udgifterne til drift og vedligehold varierer kun i begrænset omfang mellem de undersøgte modeller. Ved valg af en løsning med ristebygværk bør man des-
/ 21 uden være opmærksom på, at valg af et bygværk med behov for manuel betjening kan få udgiftsniveauet for drift og vedligehold til at afvige fra det viste. C- modellerne samt model og 3 har ikke behov for et ristebygværk. Herved bliver disse modeller alt andet lige billigere i driftsfasen. Elproduktion Elproduktionen på Tangeværket afhænger entydigt af de vandmængder, som kan ledes gennem værkets turbiner. I det omfang de enkelte modeller medfører en ændret (reduceret) vandføring gennem Tangeværket, vil der altså være væsentlige driftsøkonomiske konsekvenser for elproduktionen som følge. Der vil tillige være en samfundsøkonomisk omkostning ved, at der ved projektets gennemførelse ikke længere vil blive gjort brug af den naturressource, som vandkraften udgør. Vandkraftressourcen vil for fremtiden forblive helt eller delvist uudnyttet. Tangeværket får i dag omtrent 45% af driftsindtægterne dækket via statens elproduktionstilskud (grøn el). Det har budgetøkonomiske konsekvenser for staten, hvis produktionen på Tangeværket reduceres, idet staten derved skal udbetale et mindre beløb. I samfundsøkonomisk sammenhæng opfattes eltilskuddet dog som en pengeoverførsel, der ikke er forbundet med et egentligt ressourceforbrug. Derfor indgår forhold vedrørende eltilskuddet ikke i den samfundsøkonomiske analyse. 3. -5.0-1 -15.0 Mio. kroner -2-25.0-3 -35.0-4 -45.0 Figur 3 Samfundsøkonomisk værdi af reduceret elproduktion på Tangeværket, nutidsværdi over 50 år Udgifterne til elproduktionen har en vis indflydelse på det samfundsøkonomiske regnestykke. Værdien af den uudnyttede naturressource udtrykkes ved det, det vil koste samfundet at producere en tilsvarende mængde el på anden vis. Det er de mest vandrige modeller, dvs. C-løsningerne, som medfører den største samfundsøkonomiske omkostning i denne sammenhæng. Erhvervsfiskeri En forbedret passage forbi Tangeværket og Tange Sø vil skabe mulighed for, at et større antal vandrefisk når frem til de gyde- og opvækstområder, som ligger mellem Tange Sø og Silkeborg. Det vil blandt andet give anledning til forøgede fangstmuligheder for erhvervsfiskeriet i Randers Fjord og på Tange Sø.
9 / 21 Det er dog i erhvervsmæssig forstand ikke særligt store mængder af disse fiskearter, der er tale om, og derfor er den samfundsøkonomiske effekt af erhvervsfiskeriet tilsvarende begrænset. Udover i Randers Fjord, foregår der erhvervsfiskeri på selve Tange Sø. Der vil ved etablering af fri passage forbi Tangeværket og Tange Sø ske ændringer i fiskebestandenes sammensætninger i Tange Sø, men effekterne er dog for usikre til at kunne vurderes realistisk. Derved kan den samfundsøkonomiske værdi af ændringerne for Tange Sø heller ikke opgøres. 60 50 40 Tus. kroner 30 20 10 3. Figur 4 Samfundsøkonomisk værdi af ændret erhvervsfiskeri, nutidsværdi over 50 år Den samfundsøkonomiske effekt af ændringen i erhvervsfiskeriet er begrænset. Der er i dag i Randers Fjord beskæftiget 2 fuldtidsfiskere samt en fire-fem fritidsfiskere. På Tange Sø findes én erhvervsfisker. Skovdrift En gennemførelse af projektet vil nødvendiggøre opkøb af de arealer, hvor selve omløbet tænkes anlagt. Der vil desuden være behov for at opkøbe yderligere arealer, som skal bruges til at deponere de betydelige materialemængder, som udgraves i omløbet. Disse arealer er i dag skovdækkede, men må forventes at skulle ryddes i forbindelse med anlægsarbejdet. I forbindelse med rydning af fredskov inden for projektarealet skal dette enten retableres inden for fredskovarealet eller erstattes i henhold til Skovlovens bestemmelser. I alle modeller kan kravet omkring vederlagsskov imødekommes inden for projekt- og depotarealerne. Det er forudsat, at etablering af de nye skovarealer sker ved naturlig tilgroning. Der skønnes derfor ikke at være en samfundsøkonomisk effekt i forbindelse med ændringerne i skovdriften. Grusindvinding Undersøgelser i projektområdet, foretaget i forbindelse med skitseprojektet, har påvist brugbare grusfraktioner, som vil blive gravet op i forbindelse med udgravning af selve omløbet. Forekomsterne findes særligt i den nordlige del af projektområdet, som løber fra et par kilometer nord for Ans dæmningen op til omløbets udløb neden for Tangeværket.
10 / 21 Afhængig af grusets sammensætning vil dette kunne anvendes som tilslag til asfalt og beton, stabilt grus samt i andre tilsvarende produkter. Indtægten fra grusindvindingen vil skabe en mindre reduktion af udgifterne til udgravning (altså en reduktion af anlægsbudgettet). Den salgbare andel af det opgravede materiale kan desuden opfattes som en naturressource, der bliver realiseret ved projektets gennemførsel, og som derved får en samfundsøkonomisk værdi. Forholdene vedrørende grusforekomsterne er dog særdeles usikre. 3 25.0 2 Mio. kroner 15.0 1 5.0 3. Figur 5 Samfundsøkonomisk værdi af grusudvinding, nutidsværdi over 50 år Værdien af grusindvindingen hænger nøje sammen med anlægget, idet der næppe vil kunne gives tilladelse til generel indvinding i områder, der er udlagt som fredskov eller til rekreative formål. En eventuel indtægt fra grusindvindingen hænger nøje sammen med grusets kvalitet. Det bør understreges, at forøget udgravning med det formål at indvinde og sælge grus, på grund af grusets sammensætning, ikke forventes at være hverken rentabel eller gennemførlig. Turisme Det forudsættes, at en mulig turismeeffekt i forbindelse med gennemførelse af projektet vil være forbundet med forbedrede muligheder for lystfiskeri. Vilkårene for udøvelse af andre former for friluftsliv vil med projektets gennemførelse ændre sig, særligt lige ved og omkring selve omløbet. Det skønnes dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere om ændringerne reelt vil skabe bedre eller dårligere forhold for udøvelse af andre former for friluftsliv end netop lystfiskeri. Dette er ikke mindst fordi, der i forvejen eksisterer en betydelig trafik af gæster og andet publikum, som besøger elmuseet, går tur i skoven mv. Der er uklart, hvorvidt området efter etablering af faunapassagen vil kunne tiltrække de samme mennesker (blot måske med ændret adfærd), eller om nye og flere vil gæste området. Der fokuseres på strækningen mellem Tange Sø og Silkeborg samt tilløb til denne strækning over en vis størrelse i vurderingen af konsekvenserne for lystfiskeriet. Der eksisterer i dag intet væsentligt lystfiskeri efter laks og havørred
11 / 21 på denne strækning. Ved etablering af en faunapassage ved Tange Sø er det ikke mindst denne strækning og de større sidetilløb på samme strækning, som vil mærke de positive effekter. Det skal understreges, at kun et fåtal af modellerne skaber en passage forbi Tangeværket, som er tilstrækkelig til at sikre en selvreproducerende bestand af laks og havørred oven for Tange Sø. Øget turisme, eksempelvis i form af lystfiskeri, vil givetvis generere øget omsætning i lokalområdet i form af de varer og tjenesteydelser, som den enkelte lystfisker efterspørger. Det kan dreje sig om udstedelse af fiskekort, overnatninger på campingpladser og hoteller, forbrug af dagligvarer, benzin og andre fornødenheder. Denne øgede økonomiske aktivitet har en værdi for samfundet. En lystfiskerturist bruger dog typisk ikke særlig mange penge på overnatning, dagligvarer osv., hvilket er i modsætning til andre turisttyper. 3 25.0 2 Mio. kroner 15.0 1 5.0 3. Figur 6 Samfundsøkonomisk værdi af lystfiskerturisme, nutidsværdi over 50 år Modellerne varierer kraftigt i forhold til, hvor stor en samfundsøkonomisk effekt der kan skabes. Det hænger sammen med, at det kun er nogle få modeller og afstrømningsscenarier, som reelt kan forventes at skabe grundlag for en effektiv fiskepassage forbi Tangeværket. De lange og vandrige modeller vil alt andet lige give den største effekt. Lystfiskerturismen giver anledning til et af de væsentligste positive bidrag til det samlede samfundsøkonomiske regnestykke. Ejendomsværdier De ejendomme, som ligger i selve projektområdet, forudsættes eksproprieret eller på anden vis opkøbt. Fokus for analysen af ejendomsværdierne retter sig derfor kun imod de ejendomme, hvis værdi kan tænkes at ville blive indirekte påvirket af projektets gennemførsel. Det drejer sig først og fremmest om et antal ejendomme beliggende omkring Tange Sø. Der vil givetvis være gener for de omkringboende forbundet med de massive entreprenørarbejder i anlægsfasen, men da disse gener ophører i forbindelse
12 / 21 med færdiggørelsen af anlægget, skønnes der ikke at være nogen varig effekt på ejendomspriserne. Det færdige anlæg vil generelt set ikke være synligt fra den syd- og vestlige bred af Tange Sø, og det er først og fremmest på disse strækninger, der findes beboelsesejendomme. Visse af modellerne indebærer til gengæld en mindre sænkning af vandspejlet i Tange Sø. Nord og vest for Ans dæmningen vil de største konsekvenser ved model 5 og 6 således ske på søens vestlige bred på en strækning mellem 1 og 3 kilometer nord for Ans by. På denne strækning vil bredden trække sig op imod 30-40 meter tilbage i forhold til den nuværende sølinje som følge af vandspejlssænkningen. Det afvandede areal vil med tiden sandsynligvis kunne udvikle sig til rørskov eller eng. Der ligger på denne strækning op imod 10 huse, som vil blive påvirket. Der er dog kun tale om begrænsede ændringer, idet det vurderes, at det generelle indtryk af søudsigten næppe vil forsvinde. Omfanget er tilsvarende for model, idet det vanddækkede areal her dog kun reduceres øst for Ans dæmningen. Det vurderes på baggrund af erfaringer fra tidligere undersøgelser, at der vil ske et samlet fald i vurderingerne af ejendommene omkring Tange Sø på omtrent 1000 kr. i tilfælde af, at enten model 5, 6 eller vælges.
13 / 21 Figur Ændret søareal som følge af model 5, 6 og Analysen inddrager kun værdien af den for visse modellers vedkommende forringede søudsigt, men der vil utvivlsomt være andre forhold, som kan spille positivt ind på ejendomspriserne i området. Nogle af modellerne giver anledning til renere vand i Tange Sø og Gudenåen nedstrøms. Det kan sagtens tænkes, at dette vil have en positiv virkning på priserne for de ejendomme, som ligger tæt på. Det har dog ikke i analysen været muligt at opgøre omfanget af denne effekt. I forhold til de forudsætninger, som konsekvenserne for ejendomsværdierne er beregnet ud fra, vil effekten heraf i den samfundsøkonomiske analyse under alle omstændigheder være særdeles ringe. Effekt af landvinding Flere af de undersøgte modeller vil betyde en ændring af Tange Søs vandspejl. Herved vil en del af de i dag vanddækkede arealer blive blotlagt, svarende til mellem 30 og 65 ha. Disse arealer repræsenterer en værdi som naturarealer eller som ekstensivt dyrkede arealer med græsning eller høslæt. Det må understreges, at valg af fremtidig anvendelse af disse blotlagte arealer ikke foretages som en del af projektet. Det er i sagens natur op til de enkelte lodsejere at gøre dette valg. Jordrenteberegningen er derved et forsøg på at op-
14 / 21 gøre, hvilken værdi disse områder potentielt vil kunne tilføre samfundet, såfremt de i en fremtidig situation inddrages i landbrugsproduktion. Tus. kroner 20 1 16 14 12 10 6 4 2 3. Figur Samfundsøkonomisk værdi af indvundne arealer, nutidsværdi over 50 år Der er i analysen taget udgangspunkt i, at de blotlagte arealer anvendes til ekstensiv græsning. Den årlige samfundsøkonomiske gevinst (jordrente) er meget begrænset. Vandkvalitet 2.2 Miljøeffekter En gennemførelse af projektet vil have konsekvenser for vandkvaliteten i Tange Sø, Gudenåen nedstrøms Tange samt Randers Fjord. Vandkvalitet er ikke en entydig parameter i sig selv, idet den vil afhænge af en række enkeltstående faktorer, såsom indholdet af diverse stoffer (næringsstoffer og organisk materiale mv.), temperaturer, ph-værdier, sigtedybder og lignende. De enkelte faktorer er tillige indbyrdes afhængige. I den samfundsøkonomiske analyse er det dog valgt at fokusere snævert på vandets indhold af næringsstoffer og organisk materiale. Dels fordi netop disse faktorer antages at være kritiske i forbindelse med vandkvaliteten, dels fordi det for disse faktorer er muligt at kvantificere og prissætte konsekvenserne. Tange Sø tilføres i den nuværende situation væsentlige mængder af kvælstof og fosfor fra Gudenåen. En betydelig andel af disse stoffer ophobes i søen, hvor de giver anledning til forøget algevækst. Algevæksten medfører bl.a. forringet sigtdybde i selve Tange sø samt i Gudenåen nedstrøms søen. Ved etablering af en faunapassage vil store andele af næringsstofferne derimod blive ført udenom Tange Sø. I de modeller, der indebærer, at størstedelen af Gudenåens vandføring føres uden om søen, vil algevæksten i Tange Sø blive reduceret betragteligt til fordel for Tange sø såvel som for Gudenåen nedstrøms søen.
15 / 21 Den samfundsøkonomiske værdi af de reducerede mængder af næringsstof kan opgøres ud fra en betragtning om, hvor meget det ville have kostet at fjerne disse stoffer kunstigt (i et renseanlæg, fx). 6 Mio. kroner 5 4 3 2 1 3. Figur 9 Samfundsøkonomisk værdi af reduceret næringsstoftilbageholdelse i Tange Sø, nutidsværdi over 50 år Værdien af den forbedrede vandkvalitet i Gudenåen og Tange Sø ved at lede vandet uden om Tange Sø udgør et betydeligt, positivt bidrag til det samlede samfundsøkonomiske resultat. Det er grundlæggende i analysen et udtryk for, at det er dyrt for samfundet at rense vand kunstigt, fx i et renseanlæg. De miljømæssige konsekvenser for Randers Fjord vil formentlig være meget små, idet der vil ske en lille forøgelse af tilførslerne af fosfor og kvælstof, men samtidig en lille reduktion i tilførslen af organisk stof. Det er usikkert om den samlede virkning i Randers Fjord bliver positiv eller negativ. Det er de lange og vandrige modeller (model samt alle C-modeller på nær model og ), som giver den største positive effekt for vandkvaliteten. Luftforurening Luftforurening dækker udledning af en række stoffer til atmosfæren, idet de reelle skadesvirkninger på mennesker og miljø varierer meget fra stof til stof. CO 2 -forurening har således primært en betydning i forhold til de globale klimaeffekter, hvorimod eksempelvis partikelforurening har stor betydning for den menneskelige sundhed. Der skabes ved projektet særligt luftforurening i forbindelse med jordarbejderne, som vil kræve en betydelig anvendelse af gravemaskiner, lastbiler og tilsvarende. Det brændstof (særligt diesel), som anvendes i denne sammenhæng, udleder en lang række forurenende stoffer til omgivelserne. Etablering af faunapassagen vil derudover indebære, at en del af den el, der i dag produceres som CO 2 -neutral el på Tangeværket, skal erstattes af anden elproduktion. Denne mængde strøm vil alternativt blive produceret på konventionelle elkraftanlæg, i hvert fald i en overgangsperiode indtil udbygningen af produktionsanlæg for vedvarende energi (vindkraft mv.) har nået et vist niveau.
16 / 21 Der vil således i en overgangsperiode komme et bidrag til luftforureningen fra den elproduktion, som erstatter den reducerede produktion på Tangeværket. Værdien af luftforureningen er værdisat på baggrund af de skadesvirkninger, som de enkelte udledte stoffer har for miljø og mennesker. 3. -2.0-4.0-6.0 Mio. kroner -.0-1 -12.0-14.0-16.0 Figur 10 Samfundsøkonomisk værdi af luftforurening, nutidsværdi over 50 år Der vil altså være en vis negativ effekt i forhold til den samfundsøkonomiske analyse i form af øget luftforurening, dels fra selve arbejdsprocessen i anlægsfasen, dels fra den elproduktion, som i hvert fald i en overgangsperiode skal erstatte den reducerede produktion af grøn el på Tangeværket. Det skal dog bemærkes at luftforureningen kun forventes indenfor de første år af projektets levetid. Forurening fra maskinarbejdet vil naturligvis ophøre, idet anlægsarbejdet afsluttes. Tilsvarende må luftforureningen fra den alternative elproduktion forventes at aftage i takt med, at udbygningen af vedvarende energi i samfundet i øvrigt tiltager. De største negative bidrag til luftforureningen kommer ved de lange og vandrige modeller, idet disse modeller dels vil indebære relativt mere grave- og andet jordarbejde, dels vil give anledning til en relativt stor reduktion i Tangeværkets elproduktion. Rekreativ værdi Tange Sø med tilliggende arealer udgør et attraktivt naturområde, som er til gavn, både for de fastboende og for de mange besøgende. Fastboende og besøgende drager nytte af områdets natur- og kulturværdier, hvadenten det foregår ved vandreture, smukke udsigter, sejlads på sø og å, lystfiskeri, museumsbesøg eller tilsvarende. Området er med andre ord attraktivt på grund af de rekreative værdier, som brugerne (fastboende såvel som besøgende) her kan realisere. Den rekreative værdi er et udtryk for den nytte, som det enkelte individ og derved samfundet har af at bruge området til friluftsaktiviter.
1 / 21 En rekreativ værdi har ikke egentlig betydning for menneskers og virksomheders økonomi. Værdien kan dog vurderes på baggrund af, hvor meget folk i gennemsnit vil betale for at få adgang til området. Ideen er, at hvis der hypotetisk blev opkrævet entre til området, så vil der være en overgrænse for, hvor meget folk i gennemsnit ønsker at betale. Hvis prisen for adgang til området blev for høj, ville de søge til andre områder og aktiviteter, hvor de kunne få tilfredsstillet deres rekreative behov til en billigere pris. Herved kan man i princippet finde ud af, hvordan mennesker vurderer områdets rekreative værdier i sammenligning med andre tilsvarende områder. Det skal understreges at en sådan betalingsviljeundersøgelse er en ren beregningsteknisk metode, og der er således på ingen måde tale om at der rent faktisk vil blive opkrævet entre for at få adgang til området. I dag er der 55-600 besøgende i området ved Tange Sø og Tangeværket. Hertil kommer et betydeligt antal kano-sejlere, museumsgæster og tilsvarende. Det er reelt umuligt at afgøre på nuværende tidspunkt om publikum vil opfatte ændringerne i anlægsområdet positivt eller negativt. Meget afhænger af udformningen og tiden fra afslutning af anlægsprojektet. Der eksisterer i dag under alle omstændigheder en betydelig publikumsaktivitet i området, og det bedste skøn på nuværende tidspunkt er derfor at projektet i hvert fald ikke vil indebære at publikumsantallet reduceres for plantage og skov. Det er muligvis et meget konservativt skøn. Den eneste sikre effekt, som kan opgøres på nuværende tidspunkt, er ændringen i antallet af lystfiskere. Ændringen i lystfiskeriet vedrører som tidligere nævnt i særlig grad Gudenåen opstrøms Tange Sø. Den ekstra betalingsvilje (dvs. udover det, som rent faktisk betales i form af fiskekort mv.), som lystfiskerne har at udøve deres fiskeri, er opgjort i tidligere undersøgelser og kan overføres til situationen under en række forskellige antagelser. Denne ekstra betalingsvilje svarer reelt til den rekreative værdi af lystfiskeriet. 3 25.0 2 Mio. kroner 15.0 1 5.0 3. Figur 11 Rekreativ værdi af lystfiskeri, nutidsværdi over 50 år Opgørelser af rekreative værdier er af natur meget usikre. Størrelsen af effekten afhænger i høj grad af hvor mange mennesker (lystfiskere, vandretursgæster,
1 / 21 museumsgæster mv.), som kan forventes at ville besøge området efter etablering af en faunapassage. Den eneste publikumstype, som på nuværende tidspunkt med sikkerhed kan forventes at ville stige, er gruppen af lystfiskere. Området vil dog givetvis have potentiale til at tiltrække også mange andre typer af gæster, men omfanget er altså særdeles svært at skønne, ikke mindst fordi der i forvejen er en betydelig publikumsaktivitet. Den rekreative værdi som opgjort i denne analyse må derfor antages at være et endog meget forsigtigt skøn over den effekt, der reelt kan forventes. Hvis der således kan tiltrækkes eksempelvis 5.000 eller 100 ekstra gæster på årsbasis udover de omtrent 600, der i forvejen besøger området, så vil den samlede rekreative værdi for projektet kunne øges betragteligt. Sådanne effekter er ikke indregnet i analysen. Under de forudsætninger, som anvendes i analysen, vil den største rekreative værdi være knyttet til de modeller, som rent faktisk sikrer en effektiv passage for fisk forbi Tangeværket, dvs. model samt de fleste C-modeller (dog på nær model samt ) 2.3 Yderligere effekter I den samfundsøkonomiske analyse af projektet er der taget udgangspunkt i alle de fysiske konsekvenser, som med rimelig sikkerhed kan måles og værdisættes på nuværende tidspunkt. Derudover er der en række effekter, som af forskellige årsager ikke er medregnet i analysen. Det kan skyldes manglende viden eller usikkerhed om projektets fysiske konsekvenser, men det kan også skyldes stor usikkerhed om værdifastsættelsen af de enkelte effekter. Fysiske konsekvenser En række af effekterne baserer sig på et meget forsigtigt skøn over de fysiske konsekvenser. Det gælder eksempelvis den samfundsøkonomiske værdi af turismen, som i analysen reelt kun omfatter lystfiskerturisme på Gudenåens strækning opstrøms Tange Sø. Analysen inddrager således ikke alle de gæster, som vil komme til området af andre årsager end netop for at fiske på denne strækning. Begrundelsen for at udelade værdien af disse øvrige gæster er, at der i forvejen eksisterer en betydelig trafik i området af disse gæster, og det er svært at afgøre om projektet vil ændre dette antal i væsentlig grad. Analysen fokuserer på forskellen i forhold til den nuværende situation. Det er dog på ingen måde utænkeligt at projektet rent faktisk vil kunne tiltrække yderligere gæster, også udover lystfiskere, og derved er der altså en måske betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved projektet, som ikke er opgjort. Det samme forhold gør sig gældende for rekreative værdier, der på tilsvarende vis baserer sig på hvor mange mennesker, der kan tiltrækkes ekstra i forhold til i dag. Options- og eksistensværdier Der er derudover en række effekter, som slet ikke er inddraget i analysen, dels fordi det er vurderet at være for usikkert at opgøre omfanget, dels fordi der ikke eksisterer tilstrækkeligt gode metoder til at prisfastsætte effekten. Det drejer sig blandt andet om de såkaldte options- og eksistensværdier. Den rekreative værdi svarer til den nytte, som de mennesker, der rent faktisk forventes at ville besøge
19 / 21 og anvende området til rekreative formål, har. Options- og eksistensværdier vedrører derimod nok så meget de mennesker i samfundet, som ikke nødvendigvis besøger eller på anden måde benytter sig af direkte af området. For nogle mennesker vil det således have en værdi i sig selv at vide at muligheden for at besøge området findes. Tilsvarende vil det for nogle mennesker have en værdi alene at vide at området og dets naturværdier eksisterer, uden nødvendigvis at have intentioner om at besøge området. Der er dog væsentlige metodemæssige problemer i opgørelsen af disse værdier, og de er derfor udeladt af analysen, igen ud fra et princip om forsigtighed, idet analysen kun omfatter de effekter, som med rimelig sikkerhed vil kunne måles. Erfaringer fra tidligere undersøgelser af tilsvarende projekter viser dog, at der kan være tale om endog meget væsentlige værdier, som på denne vis ville tale kraftigt til fordel for gennemførelse af projektet. 3 Analyseresultater Samlet resultat 3.1 Samfundsøkonomisk værdi Der er i analysen generelt anvendt forsigtige (konservative) skøn dels i vurderingen af de fysiske konsekvenser, dels i prissætningen. Der vil givetvis være en del effekter - ikke mindst af de, som potentielt indvirker positivt på det samlede resultat - som er vurderet lavt. Det medfører at resultatet af analysen i realiteten kan og bør opfattes som en nedre grænse for den samlede samfundsøkonomiske effekt af projektet. Det medfører også at resultatets absolutte størrelse næppe er helt så interessant som det forhold, at resultatet kan anvendes til at sammenligne de enkelte modeller indbyrdes. Der er i gennem analysen anlagt de samme antagelser og forudsætninger for samtlige modeller. 4 3. Mio. kroner -4 - -12-16 Figur 12 Samlet samfundsøkonomisk vurdering af modellerne, nutidsværdi over 50 år
20 / 21 Tolkning af analysen Projektets samfundsøkonomiske omkostninger kan fastsættes med rimelighed sikkerhed på nuværende tidspunkt. Helt så sikker er opgørelsen af projektets samfundsøkonomiske fordele (benefits) derimod ikke. Der er i opgørelsen af projektets fordele anlagt en særlig forsigtig tilgang i de tilfælde, hvor effekterne er vurderet at være usikre. Analysens resultat forventes derfor at ligge noget lavere, end den faktiske samfundsøkonomiske værdi. Det er en skævhed, som er indbygget i analysen på baggrund af den trods alt ret begrænsede viden om projektets fremtidige fysiske konsekvenser, som eksisterer på nuværende tidspunkt. Når resultatet af den samfundsøkonomiske analyse vurderes, er det således afgørende, at man tager højde for denne indbyggede skævhed. Analysens karakter 3.2 Konklusioner De undersøgte parametre i den samfundsøkonomiske analyse for Gudenåen er udvalgt udfra den forudsætning, at det på baggrund af analyseresultaterne skal være muligt at sammenligne modellerne indbyrdes. Det er også vigtigt at understrege, at en række parametre ifm. turisme, biodiversitet, bevidsthedværdi m.v. kun delvist er undersøgt, fordi datagrundlaget for disse værdier kun er til stede i begrænset omfang. Dette forhold medfører, at en række af de opgjorte effekter givetvis er vurderet forholdsvist lavt i forhold til det niveau, som reelt kan forventes. De tungeste parametre I analysen er undersøgt en lang række emner og disses effekt i forhold til samfundsøkonomien. Mange af effekterne har vist kun at påvirke det samlede resultat med en meget begrænset værdi. Under de forudsætninger, som er lagt til grund for analysen, er de tungeste parametre i samfundsøkonomisk henseende således: Anlægsudgifterne (alle modeller) Grusindvinding (især for model samt alle C-modellerne) Lystfiskerturisme (kun for model samt C-modellerne på nær model og ) Vandkvalitet (kun for model samt C-modellerne på nær model og ) Luftforurening (særligt for model samt alle C-modellerne) rekreativ værdi (kun for model samt C-modellerne på nær model og ) Heraf kan også konkluderes, at emner som inddragelse af søareal, erhvervsfiskeri, skovdrift, ejendomsværdier nok påvirkes, men ikke tæller afgørende i det samlede regnskab. Opfyldelse af de politiske målsætninger Det må understreges, at de politiske målsætninger ikke kan aflæses af resultaterne for den samfundsøkonomiske analyse. En samfundsøkonomisk analyse
21 / 21 tager ikke hensyn til overordnede politiske målsætninger for projektet. Det er grundlæggende et udtryk for, at politiske målsætninger ikke altid er økonomisk betingede. I forbindelse med det endelige valg af løsning for faunapassagen ved Tange Sø bør offentligheden derfor nøje afveje de politiske målsætninger over for vurderingerne af fysiske, miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Den samfundsøkonomiske analyse omfatter de effekter, som det på det nuværende grundlag er muligt at fastsætte. Dertil kommer en række effekter, som ikke er medtaget i analysen, fordi datagrundlaget er for dårligt, men som ikke desto mindre bør tænkes ind i den endelige overvejelse om valg af løsning. Det, at en effekt ikke kan måles og vejes, er ikke ensbetydende med, at den er betydningsløs i sammenhængen. Det resultat, som for hver model således fremkommer i analysen, svarer altså til den værdi, som samfundet groft sagt skal betale for at få de politiske målsætninger realiseret. Valg af løsning Ved valg af løsning bør man således sammenholde de enkelte modellers samfundsøkonomiske værdi, som opgjort i analysen, med en vurdering af, hvilket omfang de ikke-målbare effekter kan antage for hver model sammenligne modellerne indbyrdes med henblik på at få så mange fordele som muligt, uden at prisen herfor bliver for høj, samt endelig sammenveje disse overvejelser med de politiske målsætninger, det være sig etablering af fri passage for laksefisk, særlige lokale hensyn eller tilsvarende.