Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen
Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde FriSe, frivilligcentre og selvhjælp
Hvorfor er der så store forventninger til det frivillige arbejde..? Hvorfor samskabelse..?
1. Kommunerne mangler ressourcer Frivilligt Forum
2. Kvaliteter, som det offentlige system ikke selv kan levere - bæredygtighed gennem borgernes engagement - nærvær og tryghed gennem borgernes fællesskaber - sundhed gennem borgernes medansvar for eget helbred - omsorg og inklusion gennem borgernes frivillige deltagelse - innovation gennem borgernes deltagelse og engagement
3. Som borgere søger vi nye former for fællesskaber og nye former for indflydelse - Udvikling af lokalsamfund - Deltagelse i institutionernes liv - Brugerindflydelse
4. Kommunerne har brug for at forvalte/lede på en ny måde
Forvaltningssystem: New public management
Bivirkninger : - For meget bureaukrati og kontrol - Mangel på tillid og åbenhed - Mangel på faglighed - Mangel på sammenhæng og helhedsorientering - Manglende inddragelse af civilsamfundet
Paradigmeskifte: Samskabelse Samproduktion Eva Sørensen, Jakob Torfing m.fl.: En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Eva Sørensen og Jakob Torfing: Offentlig ledelse af frivilliges samproduktion af velfærdsservice
Kommunernes Landsforening (KL): Investér før det sker.. Hovedtemaer: - Socialpolitikken begynder i familien - Borgeren er som udgangspunkt fremmeste ekspert i eget liv - Fremskudte indsatser - Helhedsorienterede indsatser
Regeringen, kommunerne, de frivillige organisationer og de faglige organisationer: Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige
Temaer i nyt charter: 1. Vi vil demokrati, dannelse og livsudfoldelse 2. Vi vil gensidig forståelse, tillid og respekt 3. Vi vil medborgerskab og mangfoldighed 4. Vi vil arbejde sammen
VISION: Visionen for Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver retningsanvisende, så både den frivillige verden og det offentlige kan anvende det til at skabe, sikre og udvikle samspillet.
1. VI VIL DEMOKRATI, DANNELSE OG LIVSUDFOLDELSE Det offentlige skal aktivt medvirke til at skabe relevante rammer for den frivillige verden og understøtte den enkelte borgers frivillige indsats og foreningernes organisatoriske arbejde. Det offentlige bør inddrage organisationerne, foreningerne og de frivillige i alle relevante spørgsmål og sammenhænge.
2. VI VIL GENSIDIG FORSTÅELSE, TILLID OG RESPEKT Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige. Forudsætningen for, at vi for alvor i fællesskab kan bidrage til samfundsudviklingen er, at vi sammen analyserer udfordringer og muligheder på alle niveauer. Den fælles analyse er grundlaget for den nødvendige forventningsafstemning og fælles forståelse for, hvad vi i et ligeværdigt samspil kan opnå for at skabe nye løsninger.
3. VI VIL MEDBORGERSKAB OG MANGFOLDIGHED Den frivillige verden og det offentlige skal gennem dialog skabe rammer for den enkeltes og det fælles engagement, der motiverer til at løfte opgaver og møde udfordringer, så endnu flere bliver aktive medborgere.
4. VI VIL ARBEJDE SAMMEN Den frivillige verden er en engageret, kritisk med- og modspiller til det offentlige. Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte. Frivilligheden udfolder sig bedst, når der gives vide rammer. Vi vil arbejde for et enkelt og ubureaukratisk samarbejde, da det er en vigtig forudsætning for frivilligt engagement. Hvis foreningerne og de frivillige skal bidrage aktivt til udviklingen, er det en forudsætning, at der ikke lægges unødige administrative hindringer i vejen for foreningslivet og de frivillige.
Sluttekst Det er afgørende, at charteret ikke står alene, men at det omsættes til virkelighed og konkretiseres i en lokal sammenhæng. Det nationale charter bør danne udgangspunkt for dialog nationalt og lokalt. Lokalt med det formål fx at udarbejde lokale rammer for samarbejdet også på tværs af sektorer og organisatoriske grænser
Frivilligt Forum: Hvordan kommer vi videre lokalt..? Forslag til lokalt charter: 1. Værdimæssige aftalepunkter 2. Organisatoriske aftalepunkter
Værdimæssige aftalepunkter: 1. Selvstændighed Anerkendelse af organisationernes og foreningernes autonomi med egne værdier og fortaleret. Charteret: Foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden: Herigennem udvikles dannelse og demokratisk medleven. Et stærkt civilsamfund med aktive frivillige er forudsætningen for et bæredygtigt og demokratisk samfund
2. Dialog og kommunikation Anerkendelse og beskrivelse af nødvendige udvalg og kommunikationsveje for et godt samarbejde. Charteret: Forudsætningen for, at vi for alvor i fællesskab kan bidrage til samfundsudviklingen er, at vi sammen analyserer udfordringer og muligheder på alle niveauer Charteret: Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden og ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte
3. Åbenhed og gennemskuelighed Samarbejdet om den kommunale politikudvikling tilrettelægges som en åben og gennemskuelig proces, hvor borgere og organisationer har mulighed for at deltage i og kommentere på hele procesforløbet. Charteret: Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige.
4. Langsigtethed Samarbejdet baseres på langsigtede aftaler, som giver parterne mulighed for at planlægge, udvikle og gennemføre aktiviteter og projekter med de nødvendige tidsperspektiver. Charteret: Hvis foreningerne og de frivillige skal bidrage aktivt til udviklingen, er det en forudsætning, at der ikke lægges unødige administrative hindringer i vejen for foreningslivet og de frivillige
Organisatoriske aftalepunkter: 1. Ledelse 2. Faggrænser/spilleregler 3. Aktivt medborgerskab 4. Økonomi 5. Dokumentation 6. Efteruddannelse
Vigtige lokale diskussioner: 1.Anvendelighed 2. Ramme 3. Forankring 4. Proces
1. Anvendelighed, hvad kan det bruges til - Gennemskuelighed - Rollefordeling - Faglighed - Retssikkerhed - Innovation
2. Ramme, hvem deltager i aftalen - Politikere? - Alle forvaltninger? - Én forvaltning? - Alle frivillige organisationer? - Borgergrupper? - De faglige organisationer? - Kun organisationer fra særlige områder?
3. Forankring/opfølgning - særligt sekretariat - frivilligcenter - frivilligråd
4. Proces/initiativ - alle med fra starten - forhandlingsrepræsentanter/udvalg - sekretariatsstøtte - gentagne stormøder - afsluttende fejring
Rammesætning og gennemskuelighed Statsligt niveau: - Nationalt charter Styring, kommunalt niveau: - Frivilligpolitik, frivilligråd, frivilligcentre - Lokale charters..? Håndtering, institutionsniveau, spilleregler: - Hvem laver hvad - Hvem leder hvem - Efteruddannelse Den aktive borger, medborgerskab
Frivilligt Forum og de faglige organisationer: Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte medarbejdere - Dansk Socialrådgiverforening - Dansk Sygeplejeråd - FOA - HK-kommunal - Socialpædagogerne
Gåture samt køreture med borgere i kørestol Medhjælpere ved udflugter/arrangementer Afholder sommerfester, høstfester, julehygge og lign. Spiller spil/banko/lotto/kortspil med borgere, brugere, beboere og patienter Sangarrangementer/underholdning/café-arrangementer Gudstjenester/andagt Gymnastik/motion Socialt samvær og besøgsvenner (drikker kaffe, hyggesnakker)/besøg af patienter Bagning Stikker og nørkler Besøg af besøgshund og hundens ejer Cykelture Læser avisen højt/højtlæsning
Lektiehjælp Spisevenner Sælger varer fra en kioskvogn/frivillige i kiosk Passer cafeen Ledsager beboere til speciallæger, tandlæger, øjenlæge, sygehus mv. Ledsager borgere til frisør, tandtekniker og lign. Opvask, vasker tøj, stryger Ordner drivhus Pynter op til jul/dækker bord til jul og nytår Indkøb for borgere Køkkenhjælp Pasning af husdyr Ekstra hjælp i julen Frivilligt Forum
Computerhjælp Buschauffører/driver plejecentrers busser Hjælper ved bankbesøg Hjælp ved servering af eftermiddagskaffe og lign. Varme mad til borgerne i weekenden Dele mad ud Alt-mulig-mand Arbejdsweekender på skoler og i børnehaver Hjælp til praktiske opgaver i børnehaven Rengøring Havearbejde/ordner blomster Er ved beboerne, når det faste personale har personalemøde Følge patienter rundt på hospitaler (sygehusguider) Modtagelse af borgere og patienter i sygehusets forhal vise dem vej
Udfordringer: De ansatte: - Tab af ansættelse - Ekstra arbejde - Truet faglighed og retssikkerhed - Tab af menneskelighed og samvær Den frivillige sektor: - Tab af kritisk fortalerrolle - Tab af egne værdier - Frivillighed = gratis arbejde - På borgernes vegne: Tab af faglighed og retssikkerhed
Muligheder: De ansatte: - kan sammen med frivillige skabe øget trivsel blandt borgerne - kan koncentrere sig om faglige opgaver - kan udvikle nye former for faglighed - kan opnå bedre kontakt til lokalsamfundet Den frivillige sektor: - kan bidrage til god velfærd, bæredygtighed, fællesskab, omsorg m.m. - kan opnå kontakt til og bruge lokale institutioner - kan være med til at præge det sociale arbejde i en værdimæssig retning - kan bidrage til et mere spændende liv på institutionerne
Vurderer du, at det frivillige arbejde på din arbejdsplads forbedrer hverdagen for borgerne (de ældre, børnene, de unge, patienterne mv.)? (FOA) I høj grad 57% I nogen grad 32% I ringe grad 7% Slet ikke 1% Ved ikke 2%
Forudsætningerne for et godt samarbejde Frivillige respekterer ansattes faglige kompetencer Frivillige kender deres rolle som frivillige og respekterer, at de ansatte har faglige kompetencer, som de ikke skal udfordre, selvom de frivillige eventuelt har egne faglige erfaringer på området. Ansatte anerkender de frivilliges indsats Grænsen mellem den lovbestemte faglige indsats og aktiviteterne på de sociale tilbud og i institutionerne er flydende. Man kan derfor ikke adskille de om sorgsmæssige, sociale og rekreative aktiviteter fra det faglige for det ansatte personale. Derimod er den frivillige indsats kun på de ikke-faglige opgaver. Dette anerkender de ansatte. Det betyder, at den del af indsatsen, som ansatte ikke har mulighed for at udføre, i nogen grad udføres af frivillige. Der er her tale om mellemmenneskelige relationer og samværsaktiviteter borger til borger.
Principper for samarbejdet Hvem gør hvad? Ansatte løser opgaver nedfældet i lovgivningen Ansatte har ansvaret for, at opgaverne løses på en måde, der sikrer borgernes rettigheder. Arbejdet på de sociale tilbud og i institutionerne bygger på en lang dansk tradition udviklet gennem lovgivningen i mere end et halvt århundrede. Grundelementerne er faglighed, retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske. Øjeblikkelige og fremtidige udfordringer af vel færdssamfundet må ikke krænke disse grundprincipper.
Frivillige kan ikke overtage ansvar, der er nedfældet i lovgivningen (Skal - opgaver) At civilsamfundet skal mere på banen, betyder ikke, at ansvaret for de sociale tilbuds og for institutionernes lovbundne opgaver kan flyttes fra ansatte til frivillige. Tværtimod er det afgørende at fastholde alle lovbestemte opgaver fra det organisatoriske til det individuelle i relation til den enkelte borger hos fagligt uddannet personale, der er ansat til det. Frivillige udfører opgaver uden visitation eller registreringer (Kan - opgaver) Opgaverne, som de frivillige påtager sig, er opgaver, der ikke konkret er nedfældet i lovgivningen, men som defineres i samarbejde med det ansatte personale. Frivillige udfører opgaver, som ikke umiddelbart er ydelser, borgerne har retskrav på.
Frivillige kan ikke pålægges referatpligt Fortroligheden mellem borgerne og den frivillige må ikke krænkes ved at kræve referater eller rapporter i forbindelse med kontakten. Frivillige har naturligvis pligt til underretning i henhold til lovgivningen for eksempel i forhold til børn. Frivillige bør drøfte særlige problematiske situationer omkring svigt, misrøgt, overgreb eller lignende med ansatte, de er i kontakt med.
Samarbejdet med frivillige drøftes i MED-udvalgene Samarbejdet drøftes i det relevante MED-udvalg samt med tillidsrepræsentanter uden for MED-systemet. De overordnede retningslinjer for samarbejdet drøftes i det øverste MED-udvalg.. Aftaler for frivillige Der udarbejdes aftaler for frivillige på hver enkelt socialt tilbud eller institution, der passer til tilbuddets eller institutionens vilkår. Klare retningslinjer er afgørende for, om den frivillige indsats får den tilsigtede betydning. Derfor skal der udover en række almindelige retningslinjer udarbejdes konkrete regler for, hvordan det frivillige arbejde udføres på det konkrete sociale tilbud eller den konkrete institution. Reglerne aftales mellem ledelsen, de ansatte og den frivillige organisering på stedet.
Anbefalinger til samarbejdet Organisering af de frivillige Frivillige på et socialt tilbud eller i en institution arbejder sammen, udveksler erfaringer om arbejdet og medvirker i fællesskab til at udvikle det frivillige arbejde. Derfor organiseres de frivillige i en forening eller et netværk, hvilket også giver de frivillige tryghed i det daglige og en nødvendig koordinering af den frivillige indsats på det sociale tilbud eller i institutionen. Organiseringen kan ske efter mange modeller ved hjælp af én eller flere frivillige organisationer, der har erfaring i organisering af frivillige.
Gråzoner: - Samvær /ledsagerordninger/vågetjeneste - fysisk og psykisk støtte - personlig hygiejne - rengøring og opvask - medicin - indkøb - Vedligeholdelse - Fravær af hjælp
God samskabelse: De ansattes faglighed + frivillighed = Nye kompetencer 2 + 2 = 5 Og ikke 2 + 2 = 3 Polyfillafrivillighed