Pædagogisk assistentuddannelse

vejledning Pædagogisk assistentuddannelse - som GVU på det pædagogiske arbejdsområde

Indholdsfortegnelse Forord Forord...3 Bilag 1: Silkeborgmodellen... 14 Pædagogisk assistentuddannelse...4 Fakta om grundlæggende voksen uddannelse (GVU)...5 Overenskomstbestemmelser,...6 (vedrørende de ansattes adgang til at uddanne sig til Pædagogisk Assistent efter bestemmelserne om Grundlæggende Voksen Uddannelse, GVU) Lønforhold under uddannelse...6 Lønforhold efter endt uddannelse...7 KTO-aftalen...8 Hvordan søger man om orlov til uddannelse?...8 Motivation til uddannelse...9 Jobrotationsordninger... 10 Bilag 2: KTO-aftalen... 15 Bilag 3a: Økonomiske og praktiske forhold ved jobrotation med jobrotationsydelse... 16 Bilag 3b: Økonomiske og praktiske forhold ved jobrotation med løntilskud... 19 Bilag 4: Lovgivning om rotationsordninger...22 Bilag 5: TR-guide og udviklingsskema...24 Bilag 6: Realkompetencer og individuel kompetencevurdering...26 Nyttige links...28 FOA Vejledning Pædagogisk assistentuddannelse - som GVU på det pædagogiske arbejdsområde Politisk ansvarlig: Jakob Sølvhøj Redaktion & indhold: Gitte Vind, Jakob Sølvhøj, Finn Grønmar og Knud Røddik Grafisk tilrettelæggelse: Reklamebureauet Os Tryk: Pjec1heden/FOAs trykkeri 2. oplag, 2009 Den pædagogiske assistentuddannelse er et godt uddannelsestilbud til mange af Pædagogisk Sektors medlemmer. Uddannelsen kan bidrage til den enkeltes faglige og personlige udvikling, og der er med overenskomsternes nye selvstændige lønforløb for de pædagogiske assistenter udsigt til en betydelig lønstigning til de, der gennemfører uddannelsen. Overenskomsterne sikrer også mange mulighed for at gennemføre uddannelsen som en grundlæggende voksenuddannelse (GVU) med løn i hele uddannelsesforløbet. Den pædagogiske assistentuddannelse er blevet til i et tæt samarbejde mellem FOA og Kommunernes Landsforening (KL). Vi har lagt års uenigheder om uddannelsespolitikken på området bag os, og der er i dag enighed om, at den pædagogiske assistentuddannelse er et rigtig godt uddannelsestilbud til både unge og voksne. KL s positive medvirken til etableringen af uddannelsen giver god medvind i arbejdet. Det mærkes tydeligt i forhold til den ordinære uddannelse, hvor kommunerne i det store og hele følger KL s anbefalinger om at oprette elevpladser. Nu skal der arbejdes for, at kommunernes positive holdning til uddannelsen for alvor også slår igennem på voksenuddannelsesområdet. Kommunerne har i Trepartsaftalen fra sommeren 2007 forpligtet sig til en stærkere indsats på voksenuddannelsesområdet. Aftalen indeholder et punkt om etablering af 15.000 ekstra voksenuddannelsespladser i perioden frem til 2015. Der er ikke i aftalen øremærket penge til bestemte uddannelser, men i drøftelserne op til indgåelsen af aftalen har der været arbejdet med tal på 5-6.000 pladser på den daværende PGU. Det har altså været en fælles forudsætning, at der skulle ske en kraftig vækst i antallet af voksenuddannelsespladser på det pædagogiske område. Det betyder også, at der for skolernes vedkommende ikke umiddelbart bør være begrænsninger i forhold til at tilrettelægge GVU-forløb for erfarne dagplejere, omsorgsmedhjælpere og pædagogmedhjælpere. De aftalemæssige rammer er dermed til stede for at sætte fuld fart på voksenuddannelsesindsatsen på det pædagogiske område, men gode rammer gør det ikke alene. Der er brug for en målrettet FOA indsats for fuldt ud at udnytte de muligheder, der har åbnet sig for at sikre mange dagplejere, legepladsmedarbejdere, omsorgsmedhjælpere og pædagogmedhjælpere, en pædagogisk assistentuddannelse. Mange medlemmer har allerede søgt ind på den nye uddannelse, men der er utvivlsomt også mange, der vil være mere tilbageholdende med at give sig i kast med uddannelsen. Det kan selvfølgelig skyldes, at de har valgt andre uddannelsesveje eller gjort sig andre overvejelser om deres arbejdsliv, men det kan også skyldes, at de oplever barrierer, der gør det vanskeligt at komme i gang med uddannelsen. Nogle kan være bekymrede for at komme på skolebænken igen, hvis deres sidste uddannelseserfaringer ligger mange år tilbage og måske ikke var de bedste. Andre kan opleve, at der er negative holdninger til uddannelsen hos ledelsen eller pædagoguddannede kolleger, og nogle får måske slet og ret at vide, at det er der ikke råd til. Derfor er der brug for en aktiv FOA indsats. Vi skal sørge for, at kollegerne er godt informeret om deres rettigheder, og vi skal bidrage til at motivere til uddannelse og tegne billedet af de nye muligheder, der åbner sig, hvis man vælger at give sig i kast med den pædagogiske assistentuddannelse. Vi håber, vi med denne vejledning kan give afdelinger, fællestillidsfolk og andre inspiration til dette arbejde. Jakob Sølvhøj Formand for pædagogisk sektor i FOA 2 3

Den pædagogiske assistent uddannelse Fakta om grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Den pædagogiske assistent er en uddannelse, som giver kompetencer til at arbejde med børn, unge og voksne. Den pædagogiske assistent har gennem uddannelsen fokus på praktisk pædagogik og får viden om pædagogik og psykologi. Som pædagogisk assistent kan man selvstændigt varetage praktiske pædagogiske, kreative og fysiske aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne og i borgeres eget hjem. Den pædagogiske assistentuddannelse startede i august 2008. Den pædagogiske assistentuddannelse afløste den pædagogiske grunduddannelse (PGU), som blev vedtaget i folketinget tilbage i 1996. I sommeren 2007 blev social- og sundhedsuddannelserne og PGU en erhvervsuddannelser. Uddannelsen til pædagogisk assistent taget som en ordinær uddannelse varer inkl. grundforløb på 20 uger, 2 år og 9 1 /2 måned. 1. Uddannelsesforløb ordinær elev uddannelse Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor man skifter mellem skoleperioder og praktikophold. Den består af et grundforløb på 20 uger samt et hovedforløb med 54 ugers skoleundervisning og 2 praktikperioder á 26 ugers varighed. Fag: Grundfag: Dansk C-niveau / Samfundsfag C-niveau / Engelsk E-niveau 1. Områdefag: Pædagogik / Kultur og aktivitet / Bevægelse og idræt / Sundhedsfag / Sprog, kommunikation og psykologi. Valgfri specialefag: Socialpædagogik / Specialpædagogik / Folkesundhed og sundhedsfremme / Kost og bevægelse / Børn og natur / Æstetiske udtryksformer Valgfag Hvis man er fyldt 25 år og har mindst 1 års relevant erhvervserfaring kan man blive ansat som voksenelev, men vejen for ansatte på det pædagogiske område over 25 år vil være et GVU-forløb, der i de fleste tilfælde vil vare ca. 54 uger. Uddannelsen tager man på en af de mange social- og sundhedsskoler, der ligger rundt om i landet eller enkelte steder på et seminarium. 2. Uddannelsesforløb - GVU GVU Grunduddannelse for voksne er en individuelt tilrettelagt uddannelse for personer over 25 år, som har minimum 2 års relevant sammenhængende erhvervserfaring inden for det pædagogiske område. GVU har de samme kompetencemål og eksaminer som den ordinære uddannelse. GVU er en skolebaseret uddannelse, som giver mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid end en ordinær uddannelse, fordi den praktiske erfaring kan erstatte praktikperioderne på den ordinære vekseluddannelse. Uddannelsen gennemføres på grundlag af en individuel uddannelsesplan, som udarbejdes efter en realkompetencevurdering (RKV). RKV varer mellem ½ dag og op til 14 dage. Under GVU-forløbet tages de samme fag som på den ordinære uddannelse. Realkompetencevurderingen vil vise hvilke fag den enkelte behøver, eller hvilke fag der evt. kan udelades. Hvad er en GVU 2? GVU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, som i mål og prøver svarer til en ordinær erhvervsrettet uddannelse. GVU en er hovedsageligt en skolebaseret uddannelse. Uddannelsen gennemføres på grundlag af en individuel uddannelsesplan, som udarbejdes efter en realkompetencevurdering. Uddannelsesplanen kan strække sig over 6 år. Den samlede varighed svarer til max. varighed af skoledelene i den ordinære uddannelse. Realkompetencevurdering Realkompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren og et eventuelt kompetenceafklarende forløb af op til 14 dages varighed. Indhold i en GVU Et GVU-forløb kan sammensættes af: enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse efter gældende bestemmelser enkeltfag inden for almen voksenuddannelse og erhvervsgymnasiale fag, der giver merit i en GVU efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsuddannelse praktisk arbejde på deltagerens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem deltageren og arbejdsgiveren, i en periode på højest 1 måned intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen, eller i en anden virksomhed efter aftale med institutionen, i en periode på højest 1 måned og en afsluttende prøve. Målgruppe for en GVU (Optagelseskrav) For at få adgang til en GVU, skal man, inden der kan udarbejdes en uddannelsesplan, 1. være fyldt 25 år 2. have mindst 2 års relevant sammenhængende erhvervserfaring og 3. have forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen. Ad. 1. Der kan ikke udarbejdes en GVU-handleplan eller påbegyndes en GVU inden det fyldte 25. år. Ad. 2. Relevant erhvervserfaring er ordinært arbejde inden for den branche, som GVU-forløbet sigter på. Arbejdet skal ligge inden for det arbejdsområde, der vil være typisk for praktikuddannelsen i den tilsvarende erhvervsuddannelse. Ad.3 Dette vurderes ved det realkompetenceafklarende forløb. Hvordan kan et GVU-forløb se ud? Et GVU-forløb kan planlægges få flere måder. Det er dog en betingelse, at den enkeltes uddannelsesplan altid tager udgangspunkt i realkompetencevurderingen. Forløbet kan foregå på hold i ét samlet forløb, eller det kan være modulopdelt, som det eksempelvis sker på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, hvor man udover modellen med et samlet forløb også har igangsat et modulopdelt forløb i 6 moduler af 9 ugers varighed 3. Og andre modeller for opbygning af uddannelsen vil utvivlsomt se dagens lys. Den pædagogiske assistentuddannelse kan også tages via nettet, altså som en netbaseret uddannelse, men man skal være opmærksom på, at den netbaserede uddannelse ikke er et GVU-forløb, og at deltagerne ikke er VEU-berettigede. Fra PGU til Pædagogisk assistent PASS, det Faglige udvalg, har lavet en vejledning til skolerne i forhold til realkompetencevurdering og godskrivning for de PGU-uddannede, der gerne vil være pædagogiske assistenter. 2 Grunduddannelse for voksne BEK nr 1405 af 22/12/2000 og BEK nr 325 af 30/03/2007 4 1 E-niveau svarer til 10. klasses afgangsniveau 3 Se bilag 1 5

Overenskomstbestemmelser Vedrørende de ansattes adgang til at uddanne sig til Pædagogisk Assistent efter bestemmelserne om Grundlæggende Voksen Uddannelse, GVU Generelle betingelser for deltagelse i GVU-forløb For at kunne tage et GVU-forløb kræves det, at man forud for påbegyndelse af uddannelsen har mindst 2 års relevant sammenhængende erhvervserfaring og er fyldt 25 år. Adgang til tjenestefrihed i forbindelse med uddannelsesforløbet Dagplejere og omsorgsmedhjælpere Dagplejere og omsorgsmedhjælpere er omfattet af de almindelige overenskomstbestemmelser om tjenestefrihed: Der kan gives tjenestefrihed. Det betyder, at de ikke har nogen ret til at få tjenestefrihed det kræver en aftale med arbejdsgiveren. Pædagogmedhjælpere I pædagogmedhjælperoverenskomsten er der en særbestemmelse: Efter anmodning har pædagogmedhjælpere adgang til ekstraordinær tjenestefrihed. Ansatte pædagogmedhjælpere har en ret til at få tjenestefrihed til at tage uddannelsen. Retten er alene begrænset af, at tjenestefriheden er forenelig med tjenestens tarv og, at man overholder et varsel på mindst 2 kalendermåneder. Tilbagevenden efter orlovens afslutning Hvor der er bevilget tjenestefrihed efter overenskomsternes bestemmelser, er det ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en ledig stilling efter endt orlov. Det er forudsat, at der i forbindelse med aftale om tjene stefrihed også drøftes vilkår for tilbagevenden, hvis uddannelsen afbrydes. Lønforhold efter endt uddannelse (pr. 1.4.2009) Overenskomst: Pædagogmedhjælpere / pædagogiske assistenter *) *) Pr. 1. juni 2009: + 1.000 årligt grundbeløb 31.3.2000 niveau (Københavns Kommunes institutioner: 500 ) til alle Kvalifikationsløn efter hhv. 3 og 6 år ydes på baggrund af samlet beskæftigelse som både pædagogmedhjælper og pædagogisk assistent. Dagplejere **) Omsorgs- og pæd. medhjælpere ***) 1. år Løntrin 19 Løntrin 24 Løntrin 21 2. år Løntrin 19 Løntrin 24 Løntrin 21 3. år Løntrin 19 Løntrin 24 Løntrin 24 4. år Løntrin 22 Løntrin 24 Løntrin 24 5. år Løntrin 22 Løntrin 26 Løntrin 27 6. år Løntrin 22 Løntrin 26 Løntrin 27 efter 6 år Løntrin 25 Løntrin 27 Løntrin 27 ***) Pr. 1. april 2010: + 1.240 årligt grundbeløb 31.3.2000 niveau til alle med over 4 års erfaring Kvalifikationsløn efter hhv. 2 og 4 år ydes på baggrund af samlet beskæftigelse som omsorgs- og pædagogmedhjælper (både før og efter den pædagogiske assistentuddannelse). Lønforhold under uddannelsen Tjenestefrihed til at tage den pædagogiske assistentuddannelse efter overenskomsternes bestemmelser gives uden løn. Til gengæld er der i overenskomsterne aftalt en særlig uddannelsesløn. Uddannelseslønnen ydes pr. dag og reguleres én gang om året (pr. 1. april). Omregnet til månedsløn udgør uddannelseslønnen pr. 1. marts 2009: **) Kvalifikationsløn efter hhv. 4 og 6 år ydes på baggrund af samlet beskæftigelse som dagplejer (både før og efter den pædagogiske assistentuddannelse). Henvisninger (OK.08) Pædagogmedhjælpere og omsorgs- og pædagogmedhjælpere Satserne reguleres pr. 1. april 2010. Uddannelseslønnen er uafhængig af ugentlig timetal forud for påbegyndelse af uddannelsen. Løngruppe 1 Løngruppe 2 Løngruppe 3 19.450 19.800 20.080 20.510 20.800 Dagplejere 19.990 19.990 19.990 19.990 19.990 Pension Uddannelseslønnen er ikke pensionsgivende, men arbejds - giver fortsætter under uddannelsen med at indbetale det pensionsbidrag, der blev indbetalt forud for orloven. Overenskomst for dagplejere Overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter Overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter Orlovsbestemmelse 26, stk. 1 21 16, stk. 2 Tilbagevenden 26, stk. 2 21 16, stk. 3 Løn under uddannelsen Protokollat 2, 2 Protokollat 2, 2 Protokollat 2, 2 Pension under uddannelsen Protokollat 2, 3 Protokollat 2, 3 Protokollat 2, 3 Løn efter uddannelsen 6-9 7-10 4-7 6 7

KTO-aftalen 4 Motivation til uddannelse I forbindelse med OK 08 har man med indgåelse af KTOforliget ændret Aftale om kompetenceudvikling. Ændringerne betyder: At det øverste udvalg for medindflydelse og medbestemmelse skal evaluere anvendelse af Medarbejder- UdviklingsSamtaler i kommunen 5, og At alle medarbejdere skal have en årlig MUS 6 Det er endvidere ved OK 08 aftalt for såvel dagplejere, omsorgsmedhjælpere som pædagogmedhjælpere, at der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen skal udarbejdes i dialog mellem medarbejderen og ledelsen. Eksempel på et skema til en udviklingsplan, se bilag 5. Hvordan søger man om orlov til uddannelse? Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man ønsker at starte på uddannelsen til pædagogisk assistent som GVU-forløb? Undersøg hvornår uddannelsen begynder, find ud af hvordan skolen tilrettelægger uddannelsen, snak med nærmeste leder omkring orlov (eventuelt i forbindelse med udviklingssamtale), få en skriftlig aftale, som indeholder vilkår under orlov, og vilkår for tilbagevenden i utide, inddrag eventuelt tillidsrepræsentanten, (hvis arbejdspladsen ikke har en tillidsrepræsentant, er det vigtigt at inddrage den lokale fagforening). Motivation Motivation betyder drivkraft eller tilskyndelse til at handle at gøre noget. For at handle skal man have et motiv. Dette motiv kan enten være noget udefrakommende, eller det kan være en indre ting. FOA-afdelingen eller FTR/TR kan bidrage til at motivere til uddannelse. Man skal huske, at det er den personlige drivkraft, der får mennesker til at søge ind på fx den pædagogiske assistentuddannelse. Man kan altså kun være med til at vække interessen eller motivationen. Det viser sig nemlig, at de udefrakommende motivationsfaktorer ikke er lige så virkningsfulde, som de indre motiver er for at gøre noget. Igangsættere FOA ved, at det der virker bedst, når en kollega skal motiveres til uddannelse, er at kollegaen møder en kendt person fra arbejdspladsen, som sætter samtalen om uddannelse i gang. Denne person kan være TR eller en kollega der har den pædagogiske assistentuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse (PGU). Uddannelse betyder mere selvstændigt arbejde, fordi lederen får et tydeligere billede af medarbejdernes kompetencer, og fordi uddannelse skaber større sikkerhed i arbejdet. Højere løn som færdiguddannet Som ansat med mindst 2 års erfaring får man en særlig uddannelsesløn. Uddannelsens længde er måske ikke så lang som man tror, fx vil et GVU-forløb ofte blive afkortet grundet realkompetencevurderingen, hvor der typisk godskrives for praktik. Uddannelse giver bedre mulighed for fuldtidsansættelse. Uddannelse øger mulighederne for jobskifte, fordi en ny arbejdsgiver ved hvad de får, når de ansætter en uddannet person. For personer med læse-/stavevanskeligheder er der hjælp at hente (FVU 7 ) Sidst, men ikke mindst, giver uddannelse anerkendelse - både af andre, men vigtigst af alt, så vokser man samtidig indvendigt, når andre synes at man leverer et godt stykke arbejde. Du lærer at motivere børn til fysisk aktivitet Hvorfor uddannelse? Der er utroligt mange gode grunde til at tage en uddannelse i stedet for at arbejde uden uddannelse vi vil præsentere nogle af de vigtigste. Vi vil også give nogle idéer til, hvad der kan siges til kollegaen, der skal motiveres til uddannelse som pædagogisk assistent. Sagt med andre ord; hvilke motivationsfaktorer er der, og hvorfor virker de motiverende? Uddannelse giver bedre muligheder for mere uddannelse og personlig udvikling. Uddannelse giver højere kvalitet i løsningen af arbejdsopgaver, fordi uddannelse betyder mere viden og forståelse af det pædagogiske arbejde. Uddannelse kan betyde flere og mere spændende arbejdsopgaver og et bredere kompetenceområde, fordi uddannelse sikrer bekendtskab med andre opgaver og træning i at løse disse. Kollegaen skal have nogle af ovenstående motivationsfaktorer præsenteret for på den måde at få et motiv for at tage uddannelse. Kollegaen skal selv kunne se motiverne, før vedkommende aktivt går i gang med at få en uddannelsesaftale i hus. Derfor er det ofte en god idé at lade kollegaen tygge lidt over tingene, for derefter at vende tilbage for at høre til eventuelle spørgsmål, og hvor langt der er til en beslutning om uddannelse. Hjælp til med at få lederen i tale vedrørende uddannelsesforløbet, hvornår det kan starte osv. Sørg for at tillidsrepræsentanten har relevante materialer parat til kollegaen, og at hun/han er godt inde i stoffet før hun/han starter sin indsats. 4 Bilag 2 5 4, stk. 2 8 6 5, stk. 3 7 LBK nr 16 af 07/01/2005 FVU-loven 9

Jobrotationsordninger Siden marts 2007 har det været muligt at etablere særlige økonomiske gunstige jobrotationsordninger, når allerede ansatte uden uddannelse tilbydes uddannelse til eksempelvis pædagogisk assistent. Fordelen er, at vikardækningen fuldt ud betales af statslige beskæftigelsesmidler. En jobrotationsordning går ud på, at der i forbindelse med allerede ansattes uddannelsesforløb, rekrutteres ledige, som indgår som vikarer, mens den ansatte er fraværende på grund af uddannelse. Hvis jobrotationen planlægges hensigtsmæssigt, kan den yderligere medføre, at de ledige der får beskæftigelse som vikarer, efterfølgende kan ansættes på området med henblik på senere uddannelse. Der er derfor også et væsentligt rekrutteringsperspektiv i jobrotationsordningen. Lovgivningen 8 om forudsætningerne for jobrotationsydelse er enkel og passer meget fint til det pædagogiske arbejdsområde. Flere modeller for jobrotation Jobrotation kan planlægges på flere måder, dels i form af en model, hvor man kombinerer VEU-godtgørelse med løntilskud, dels i en form, hvor der anvendes rotationsydelse. Jobrotation med løntilskud Rundt om i landet er der erfaringer med forskellige typer af jobrotationsprojekter. En typisk model er jobrotation med løntilskud, hvor den ledige, i første halvdel af vikariatet, er ansat med løntilskud (tidligere jobtræning) og den sidste halvdel (mindst 26 uger) er ansat ordinært 37 timer om ugen. Idéen er at bruge den lediges situation aktivt og samtidig give den ledige et bedre forløb end ellers. For den ledige er fordelen, at der som minimum i de sidste 26 uger garanteres ordinær ansættelse 37 timer om ugen, og dermed fornyet ret til genindplacering i dagpengesystemet, hvis ikke fast ordinær ansættelse eller overgang til kompetencegivende uddannelse er opnået i forløbet. Jobrotationen kan organiseres som enkeltmandsrotation eller som hold. Jobrotation med rotationsydelse Jobrotation med rotationsydelse forudsætter at institutionen ansætter en ledig dagpengemodtager eller en ledig på sociale ydelser som vikar i forbindelse med den ansattes fravær til uddannelse. Den ledige skal have modtaget dagpengeydelse eller sociale ydelser i mindst 6 måneder. I praksis findes vikaren i samarbejde med det kommunale jobcenter, så institutionen har sikkerhed for at der kan udbetales jobrotationsydelse til uddannelsesprojektet. Efter ansøgning fremsendt til jobcentret, udbetales en jobrotationsydelse på 157 pr. time til dækning af institutionens udgifter i forbindelse med jobrotationen. Den ansatte rotationsvikar skal ansættes efter overenskomstens normale bestemmelser. Altså på helt almindelige løn og ansættelsesvilkår i vikariatet. Jobrotationsydelsen kan opnås i maksimalt 12 måneder. Den ansatte der skal uddannes skal fortsat have løn i uddannelsesperioden. Der kan ikke opnås tilskud eksempelvis VEU godtgørelse samtidig med jobrotationsydelse. Den ansatte der går på uddannelse må ikke have en Jobrotation og uddannelse til pædagogisk anden erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse, assistent GVU medmindre uddannelsen ikke har været i anvendelse de Når en dagplejer, pædagogmedhjælper eller en omsorgsmedhjælper ønsker at påbegynde et GVU-forløb sidste 5 år. til pædagogisk assistent, er det en god ide at dække Reglerne om jobrotationsydelse finder du i Bekendtgørelse nr. 1676 af 19-12-2006 om en aktiv beskæftigelsestion i stedet for almindelig vikardækning. Institutionen får fraværet i forbindelse med uddannelsen med en jobrotaindsats, 166,166a og 166b. via jobrotation et væsentligt økonomisk tilskud til uddannelsesindsatsen Uddannelsen til pædagogisk assistent har en varighed på 54 skoleuger. Der er ikke praktikforløb indbygget i uddannelsen, da den tages som et GVU-forløb. Uddannelsens længde afhænger af den enkelte uddannelsesinstitution, men vil formentlig være ca. 1 år og 2 måneder inkl. ferie. Det betyder at en jobrotation, hvor muligheden for at opnå jobrotationsydelse er 12 måneder, vil bestå af en periode på 12 måneder hvor vikaren ansættes med jobrotationsydelse og ca. 2 måneder hvor vikaren ansættes som almindelig vikar. Du lærer at få alle ind I legen 9 8 10 Arbejdsmarkedsuddannelse til ledige er også en mulighed. BEK nr. 1676 af 19/12/2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, 166, 166a og 166b. 11

Vikardækning og uddannelsesrotation i dagplejen Der er behov for en ekstraordinær indsats for at sikre dagplejere mulighed for at gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse. De særlige vilkår, der gør sig gældende ved at arbejde i eget hjem, og hele dagplejens organisationsform stiller krav om, at der arbejdes kreativt med uddannelsesplanlægningen på dagplejeområdet. Vikarproblemet kan umiddelbart forekomme mere kompliceret at løse i dagplejen end på de øvrige pædagogiske arbejdspladser, men naturligvis lader det sig gøre. Et væsentligt problem, i forhold til at sætte uddannelsesindsatsen i system på dagplejeområdet, har været det generelle problem med at rekruttere nye dagplejere. Her kan den generelle udvikling i retning af flere ledige på arbejdsmarkedet vise sig at lette rekrutteringssituationen i dagplejen. Det mærkes allerede i en del kommuner. Dertil kommer, at en synlig systematisk uddannelsesindsats i dagplejen i sig selv kan gøre jobbet som dagplejer mere attraktivt. Den konkrete organisering af vikardækningen vil afhænge af, hvilke uddannelsesforløb den enkelte dagplejer skal igennem. Er det ét sammenhængende forløb af f.eks. 50 ugers varighed, eller arbejdes der med modulopdelte uddannelsesforløb? Der kan peges på forskellige modeller, der også vil kunne kombineres i den enkelte kommune. Helt enkelt vil der kunne ansættes nye dagplejere, som erstatning for de dagplejere, der starter på GVU, således at de uddannelsessøgende dagplejeres børn indskrives hos en nyansat dagplejer. Det vil også være muligt at etablere rotationsforløb, hvor rotationsydelse kan indgå i finansieringen. Der vil kunne etableres midlertidige stordagplejeordninger, hvor der ansættes nye dagplejere i 37 timers stillinger i tilknytning til et dagplejehjem, således at der kan modtages flere faste børn i den enkelte stordagpleje. Ved en samtidig ansættelse af en række nye dagplejere vil der, som led i et samlet rotationsforløb i en kommunes dagpleje, kunne tilrettelægges uddannelsesforløb for de kommende dagplejere forud for ansættelsen. Der vil endvidere kunne indgås aftaler med de ledige, der ansættes i rotationsforløb, om at de tilbydes ansættelse i faste stillinger som dagplejere efter endt rotationsforløb. Med den generelle rekrutteringssituation i dagplejen, vil der som udgangspunkt være gode muligheder for at give en sådan jobgaranti, der vil kunne være et aktivt bidrag til at sikre rekruttering til området. Jamen er der overhovedet nogen ledige, der vil deltage? Det kommunale arbejdsmarked anvendes i stort omfang til ordinær jobtræning. Et aktivt samarbejde mellem Jobcentret og kommunen kan sikre, at tilbuddet om deltagelse i jobrotationsordningen prioriteres og gives til alle ledige i målgruppen før ordinær jobtræning iværksættes. For den ledige rummer jobrotationen en række fordele, som alt efter jobrotationens konstruktion og vilkår, kan være bedre eller betydelig bedre end et almindeligt jobtræningsforløb. Når der tilbydes 37 timers beskæftigelse for rotationsvikaren, er lønvilkårene betydeligt bedre end ellers i aktiveringsforløb. I det omfang der indbygges uddannelsestilbud og ordinær beskæftigelse i jobrotationen, er det til stor fordel for den ledige. Jamen er den ledige overhovedet egnet til arbejde på det pædagogiske område? Det er vigtigt, at de ledige, der ønsker at indgå i jobrotationen, introduceres grundigt til arbejdet på området. En del af tilskuddet bør anvendes til introduktionsforløb, hvor de interesserede ledige sættes ind i arbejdet på det pædagogiske område. Økonomiske og praktiske forhold ved jobrotation Jobrotation med jobrotationsydelse se bilag 3 a Jobrotation med løntilskud se bilag 3 b FOA afdelingen kan indgå aftale om jobrotationens indhold og vilkår. For at få sat fokus på arbejdsmarkedslovgivningens muligheder i relation til jobrotation på det pædagogiske område, bør den lokale FOA-afdeling medvirke til, at kommunen iværksætter rotationsforløb. I den forbindelse anbefales det, at der lokalt aftales nærmere vilkår for jobrotationen. Det gælder både vilkår for den ansatte, der skal uddannes, og den ledige, der skal vikariere i jobrotationen. Følgende emner kan overvejes; Den ansatte: Betaling at transportudgifter Betaling af bøger, uddannelsesmidler mv. Den ledige: Introduktionsforløbet og indholdet heri Muligheder for efterfølgende beskæftigelse på ordinære vilkår Muligheder for efterfølgende uddannelse, fx den ordinære elevuddannelse, eller senere uddannelse i jobrotationen. Introduktionsforløbet bør ligeledes anvendes til at skabe positiv kontakt mellem arbejdspladserne, der skal bruge vikarer i forbindelse med uddannelsesprojekter. 12 13

Silkeborgmodellen Bilag 1 Den kommenterede udgave af Aftale om kompetence- Pædagogisk assistent på din måde 1 Udvikling & læring VARIGHED FAG PRØVER & PROJEKTER 3 4 udvikling pr. 1. april 2008 finder I på www.kto.dk. 5 6 Kreativitet og æstetik Kommunikation og samarbejde Idræt, sundhed og livskvalitet Faglig identitet Uge 2-10/09 Individ, organisation & samfund Uge 36-44/09 Uge 1-9/10 Uge 35-43/10 Forår /11 Forår /11 9 uger 9 uger 9 uger 9 uger 9 uger 9 uger Indsigt i individets rolle og ansvar i organisation og samfund Organisatoriske og samfundsmæssige forhold i relation til det pædagogiske arbejdsfelt Udvikle indsigt og færdigheder ved at undersøge/afprøve æstetiske udtryksformer Der arbejdes kreativt, teoretisk samt fysiske aktiviteter Teoretisk viden om kommunikation og samarbejde omsættes til pædagogisk praksis Der arbejdes med samspil, samspilsrelationer og sproglig udvikling Viden om menneskekroppen og fysisk sundhed, kost og bevægelse Arbejde med fysisk og psykisk velvære, herunder livskvalitet samt arbejdsmiljøets betydning Særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter indenfor det pædagogiske arbejdsfelt Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Sprog, kommunikation og psykologi Dansk Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og Idræt Sundhedsfag Sprog, kommunikation og psykologi Dansk Samfundsfag Valgfag Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Sprog, kommunikation og psykologi Dansk Specialefag Pædagogik Kultur og aktivitet Sprog, kommunikation og psykologi Dansk Samfundsfag Valgfag Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Dansk Samfundsfag Specialefag Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Sprog, kommunikation og psykologi Dansk Samfundsfag Miniprojekt Projekt / projektfremlæggelse Afsluttes med planlægning, udførelse og evaluering af selvstændigt produkt Projekt og projektfremlæggelse Dansk eller Samfundsfag (udtrækkes af UVM) Introduktion til uddannelsen, studieteknik, skriftlig og mundtlig formidling Kommunikation, egen rolle i forbindelse med målgrupper Områdefag (udtrækkes af UVM) Afsluttende projekt MERIT Grundfag: Dansk C niveau Engelsk E niveau Samfundsfag C niveau Bl.a. AMU-kurser under overskriften: Medarbejderne og arbejdspladsen Bl.a. AMU-kurser under overskriften: Aktiviteter for børn og unge Bl.a. AMU-kurser under overskrifterne: Medarbejderne og arbejdspladsen Kommunikation og samarbejde Bl.a. AMU-kurser under overskriften: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Pjecen indeholder også protokollat om udmøntning af trepartsmidler til kompetenceudvikling på både KL s og RLTN s områder med tilhørende fælles KL/KTO og RLTN/ KTO vejledning. Social og Sundhedsskolen i Silkeborg INDHOLD 2 KTO-aftalen Bilag 2 Den kan bestilles i trykt udgave eller downloades. Du lærer at give børn mod på at opleve verden Samarbejde med brugeren 14 15

Økonomiske og praktiske forhold ved jobrotation Bilag 3a Med jobrotationsydelse Det er en god ide, at institutionen der ønsker at vikardække et uddannelsesforløb med jobrotationsydelse, kontakter det lokale jobcenter i god tid, sådan at: institutionen finder den rette vikar. ansøgningen om jobrotationsydelse fremsendes i god tid. Den jobrotationsydelse institutionen er berettiget til, beregnes ud fra den beskæftigelsesgrad, den ansatte, der skal på uddannelse, har. Det vil sige, at en fuldtidsansat der skal på uddannelse giver en jobrotationsydelse på 37 gange 157 pr. uge. En deltidsansat med 30 timer giver en jobrotationsydelse på 30 gange 157 pr uge. I følgende eksempler er der beregnet et budgetoverslag, som viser den økonomiske virkning af en jobrotation set ud fra institutionens budgetvinkel. Det vil sige, hvad koster det at uddanne en pædagogmedhjælper, en omsorgsmedhjælper eller en dagplejer, hvis der etableres en jobrotation i forbindelse med uddannelsen? 1. En pædagogmedhjælper 37 timers ansat løntrin 16 2. En pædagogmedhjælper 30 timers ansat løntrin 16 3. En omsorgsmedhjælper 37 timers ansat løntrin 18 4. En omsorgsmedhjælper 30 timers ansat løntrin 18 5. En dagplejer ansat løntrin 20 Eksempel 2 En pædagogmedhjælper 30 timers ansat løntrin 16. Vikaren ansættes på løntrin 13 i 12,5 måneder. Rotationsydelse 244.541 244.541 Vikarudgifter Løn -186.509-196.428 Pension* -11.657-12.234 ATP/AER/AKUT -4.384-4.384 Gruppeliv -2.150-2.150 Feriefradrag** 21.951 23.113 Feriepenge -22.027-23.194 Overskud 39.764 29.264 * Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes, at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget til pension. ** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie i perioden. Eksempel 1 En pædagogmedhjælper 37 timers ansat løntrin 16. Vikaren ansættes på løntrin 13 i 12,5 måneder. Eksempel 3 En omsorgsmedhjælper 37 timers ansat løntrin 18. Vikaren ansættes på løntrin 15 i 12,5 måneder. Rotationsydelse 301.600 301.600 Vikarudgifter Løn -230.028-242.261 Pension* -14.377-15.088 ATP/AER/AKUT -4.384-4.384 Gruppeliv -2.150-2.150 Feriefradrag** 27.073 28.506 Feriepenge -27.167-28.605 Overskud 50.567 37.617 Rotationsydelse 301.600 301.600 Vikarudgifter Løn -238.027-250.884 Pension* -15.234-15.999 ATP/AER/AKUT -4.384-4.384 Gruppeliv -2.150-2.150 Feriefradrag** 28.053 29.563 Feriepenge -28.151-29.665 Overskud 48.114 28.079 * Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes, at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget til pension. ** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie i perioden. * Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes, at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget til pension. ** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie i perioden. 16 17

Bilag 3b Eksempel 4 En omsorgsmedhjælper 30 timers ansat løntrin 18. Vikaren ansættes på løntrin 15 i 12,5 måneder. Rotationsydelse 244.541 244.541 Vikarudgifter Løn -192.995-203.420 Pension* -12.352-12.972 ATP/AER/AKUT -3.555-3.555 Gruppeliv -2.150-2.150 Feriefradrag** 22.746 23.970 Feriepenge -22.825-24.053 Overskud 33.410 22.360 Med VEU godtgørelse (løntilskudsmodellen) Princippet i en jobrotation med VEU godtgørelse er, at 1. En pædagogmedhjælper 37 timers ansat løntrin 16 den ansatte der går på uddannelse modtager VEU- godtgørelse under uddannelsen, eller at arbejdsgiveren 2. En pædagogmedhjælper 30 timers ansat løntrin 16 modtager VEU- godtgørelsen som refusion, hvis den ansatte modtager løn under uddannelsen. 3. En omsorgsmedhjælper 37 timers ansat løntrin 18 VEU godtgørelsen udgør i 2009 3.625 pr. uge. 4. En omsorgsmedhjælper 30 timers ansat løntrin 18 I de følgende eksempler beregnes økonomien i en uddannelsesmodel med uddannelsesløn til den ansatte dækningen er beregnet som en nyansat dagplejer 5. En dagplejer ansat løntrin 20 vikar- på uddannelse, VEU refusion til arbejdsgiveren, og fuld på løntrin 20. Der er ikke beregnet jobtræningsforløb i vikardækning. Vikaren ansættes i halvdelen af tiden i dette eksempel jobtræning. * Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes, at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget til pension. ** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie i perioden. Eksempel 5 En dagplejer løntrin 20. Vikaren ansættes på løntrin 18 i 12,5 måneder. Eksempel 1 Pædagogmedhjælper 37 timers ansat. Rotationsydelse 301.600 301.600 Vikarudgifter Løn -249.981-263.905 Pension* -16.061-16.894 ATP/AER/AKUT -4.384-4.384 Gruppeliv -2.150-2.150 Feriefradrag** 29.469 31.104 Feriepenge -29.572-31.212 Overskud 28.921 14.159 * Pensionsudgiften er beregnet til 50 % idet det skønnes, at kun 50 % af vikarerne vil være berettiget til pension. ** Det forudsættes at vikaren afholder 6 ugers ferie i perioden. VEU refusion 196.354 196.354 Udgifter Lønudgift ved uddannelsesløn 355 3.953 Løn vikar 115.014 121.131 Pension vikar 14.377 15.088 ATP/AER/AKUT vikar 4.384 4.384 Gruppeliv vikar 2.150 2.150 Feriefradrag vikar -14.333-15.089 Feriepenge vikar 14.382 15.141 Overskud 60.024 49.596 18 19

Eksempel 2 Pædagogmedhjælper 30 timers ansat. Eksempel 4 Omsorgsmedhjælper 30 timers ansat. VEU refusion 196.354 196.354 Udgifter Lønudgift ved uddannelsesløn 46.157 52.248 Løn vikar 93.255 98.214 Pension vikar 11.657 12.234 ATP/AER/AKUT vikar 3.555 3.555 Gruppeliv vikar 2.150 2.150 Feriefradrag vikar -11.621-12.234 Feriepenge vikar 11.661 12.277 Overskud 39.540 27.911 VEU refusion 196.354 196.354 Udgifter Lønudgift ved uddannelsesløn 39.763 45.253 Løn vikar 94.886 99.970 Pension vikar 12.145 12.751 ATP/AER/AKUT vikar 3.555 3.555 Gruppeliv vikar 2.150 2.150 Feriefradrag vikar -11.856-12.486 Feriepenge vikar 11.897 12.529 Overskud 43.814 32.632 Eksempel 3 Omsorgsmedhjælper 37 timers ansat. Eksempel 5 Dagplejer VEU refusion 196.354,17 196.354,17 Udgifter Lønudgift ved uddannelsesløn -7.530,97-4.675,51 Løn vikar 117.026,56 123.296,88 Pension vikar 14.979,30 15.726,30 ATP/AER/AKUT vikar 4.384,38 4.384,38 Gruppeliv vikar 2.150,00 2.150,00 Feriefradrag vikar -14.622,19-15.399,49 Feriepenge vikar 14.672,96 15.452,96 Overskud 65.294,12 55.418,65 VEU refusion 196.354 196.354 Udgifter Lønudgift ved uddannelsesløn -7.773-22.414 Løn vikar 124.991 131.953 Pension vikar 16.061 16.894 ATP/AER/AKUT vikar 4.384 4.384 Gruppeliv vikar 2.150 2.150 Feriefradrag vikar -15.624-16.488 Feriepenge vikar 15.678 16.545 Overskud 56.486 63.330 20 21

Lovgivning om jobrotationsordning Bilag 4 Lovgivningskrav vedrørende den ansatte Den ansatte der skal tage et GVU-forløb til pædagogisk assistent, må ikke have en videregående uddannelse. Hvis hun har en videregående uddannelse, må denne ikke have været anvendt de seneste 5 år. Den ansatte skal under GVU-forløbet modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden. Den ansatte eller arbejdsgiveren må ikke modtage anden støtte under forløbet, efter Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- efteruddannelse (VEU-godtgørelse) eller støtte efter Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-godtgørelse). Lovgivningskrav vedrørende vikaren i jobrotationen Den ledige skal forud for ansættelsen som vikar have en sammenlagt ledighedsperiode på 6 måneder. Den ledige skal have modtaget enten dagpenge eller sociale ydelser i 6 måneder, Den ledige skal minimum være ansat 10 timer om ugen. Beskæftigelsesperioden kan maksimalt være 12 måneder, hvorefter jobrotationsydelsen bortfalder. Den ledige skal have normal løn efter overenskomsten, og får derfor i de fleste tilfælde højere løn i forbindelse med jobrotationsordninger end i almindelige aktiveringsforløb, hvor lønnen er begrænset af et lønloft. Beskæftigelse som vikar i en jobrotation medregnes ikke i beskæftigelseskravet vedrørende den lediges dagpengeret. Det vil sige, at beskæftigelsen ikke forlænger den lediges ydelsesperiode, som eksempelvis et helt almindeligt vikariat ville gøre det. Tilskuddets størrelse Jobrotationsydelsen opnås ved at arbejdsgiveren udfylder et særligt ansøgningsskema, som afleveres på Jobcentret. Ydelsen er et fast beløb pr. time der beregnes som dagpengemaksimum tillagt 60 %. Den aktuelle ydelse er 157 pr time. (april 2009 niveau). Satsen reguleres når dagpengesatsen reguleres. Den samlede jobrotationsydelse udmåles i forhold til det timetal den ansatte, der skal på uddannelse, har. Hvis den ansatte, der skal på uddannelse, eksempelvis har 32 timer, ydes der jobrotationsydelse for 32 timer. Den/de ledige der indgår som vikarer, kan imidlertid godt vikariere for flere ansatte på uddannelse og således tilbydes beskæftigelse på fuld tid i jobrotationen. Hvad kan tilskuddet (jobrotationsydelsen) anvendes til? Ud over at dække lønudgiften til vikaren, kan tilskuddet anvendes til finansiering af øvrige formål i jobrotationen til glæde for både den ansatte og vikaren. Eksempelvis: introduktionsforløb for ledige der ønsker at indgå i rotationen (vikaren) finansiering af bøger og uddannelsesmaterialer (den ansatte) udgifter til transport i forbindelse med uddannelsen (den ansatte) uddannelsestilbud til vikaren efter den støttede 12 måneders periode (vikaren) ordinær beskæftigelse af vikaren efter den støttede 12 måneders periode (vikaren) 22 23

TR-guide Bilag 5 En inspirationsguide til hvordan Tillidsrepræsentanten skaber kontakt til sine ikke-uddannede kollegaer, og hvordan man kan begynde at skabe motivation til uddannelse. Hvor starter du? Inden du går i gang, skal din lokale FOA-afdeling have afklaret proceduren for opgaveløsningen med arbejdsgiveren. Derefter aftaler du det videre forløb med lokalafdelingen. En måde at gå frem på kunne være, at der via MEDsystemet indgås en skriftlig aftale med arbejdsgiveren, om hvordan opgaven med at få uddannelse til de ikkeuddannede løftes. Tag kontakt til den personaleansvarlige for at hente oplysninger om personalet fordelt på arbejdspladsniveau. Indkald til et TR-møde, hvor der gives orientering om den aftale, der er indgået med arbejdsgiveren. Lav aftaler om, hvordan man på arbejdspladserne vil arbejde videre. TR/FTR opgaver på arbejdspladsen Lav en aftale med din leder på arbejdspladsen om, hvordan der tages fat på opgaven. Det kunne evt. være på et personalemøde eller via det lokale MED-udvalg (personalemødet). Sørg for at alle dine kollegaer informeres om aftalens indhold. Derefter tager TR initiativ til at opsøge målgruppen for at tage en første samtale om uddannelse. Der er vedlagt et samtaleskema, der registrerer medarbejderoplysninger, uddannelsesønsker og forslag til uddannelsesplan. TR mødes med lederen og drøfter mere konkret, hvordan uddannelsesønskerne omsættes til uddannelsesaftaler. Uddannelsesaftalerne vil kræve, at flere personer inddrages, da vilkår under uddannelse og tilbagevenden til job indgår i aftalen. Andre personer kan fx være fra: den lokale FOA-afdeling (aftalens ordlyd og overenskomstmæssige forhold) uddannelsesinstitutionen (kompetencevurdering) det kommunale jobcenter (med henblik på vikardækning) den lokale a-kasse (refusion af VEU-godtgørelse til arbejdsgiver) Efter aftale kan skolen invitere til informationsmøde om uddannelsesmuligheder, eller den enkelte arbejdsplads kan invitere repræsentanter fra skolen til et orienterende personalemøde. Herefter søges optagelse på en uddannelsesinstitution. Forud for optagelse skal skolen foretage en individuel kompetencevurdering af den uddannelsessøgende. Skema til brug ved samtale om motivation til uddannelse som pædagogisk assistent Kommune Arbejdspladsens navn, adresse og tlf. Kontaktpersoner (leder og TR): Dato Navn CPR-nummer Adresse Telefon lokalnr. Uddannelsesbaggrund: - Folkeskole - Gymnasium/HF - Grunduddannelse - Andet Tidligere beskæftigelse Nuværende beskæftigelsessituation Har du før søgt om optagelse på en uddannelse til dette jobområde? Hvilke uddannelsesplaner har du? Hvad er grunden til, at du ikke har søgt uddannelse på området (før nu)? Hvad skal der til for at du starter på uddannelse? Forslag til uddannelsesplan Eventuelt yderligere oplysninger 24 25

Realkompetencer Bilag 6 og individuel kompetence vurdering Der har gennem de senere år været en stigende samfundsmæssig interesse i at finde frem til, hvad mennesker kan, uanset om de har papir på det eller ej. Der er mange grunde til, at realkompetencer og individuel kompetencevurdering (IKV)10, er kommet i fokus. En realkompetencevurdering (RKV) reducerer dobbeltuddannelse og synliggør såvel praktiske som teoretiske kompetencer og motiverer til fortsat uddannelse. Endelig styrker en vurdering progressionen i uddannelsen, når undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens faktiske indgangsniveau. Samfundsmæssigt vil RKV øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, både internt i virksomheden, lokalt, regionalt og internationalt, og personen får højere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitet med i købet. Definition på realkompetencer Realkompetencer omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, det vil sige alt, hvad personen kan og ved uanset hvor og hvordan denne person har lært det. Det kan fx være lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet, gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign. Realkompetencevurderingen er i første omgang tænkt ind i uddannelsessystemet, og primært med fokus på de ufaglærte. Tal viser at Danmark i 2015 vil have et overskud af ufaglærte på 135.000, og vil have et tilsvarende underskud af faglærte på 136.000, så der er behov for et voldsomt løft i det generelle uddannelsesniveau, og her er RKV tiltænkt en vigtig rolle. På lidt længere sigt vil der også komme fokus på virksomhedernes samlede kompetenceportefølje, som afdækkes ved at lave en RKV eller lignende, på alle medarbejdere, for at øge fleksibiliteten og effektiviteten. Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaring skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet og hurtigere nå slutmålene. En IKV eller RKV kan tage fra ½ dag og op til 14 dage. Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i andre sammenhænge. Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier: De formelle kompetencer Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det formelle uddannelsessystem det vil sige, at man har dokumentation for kompetencerne, som kan være meritgivende efter meritreglerne. 10 Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og vurderingssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med kompetencevurdering, nemlig på AMU og erhvervsuddannelsesområdet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) som værktøj. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelsesområder (LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU 1. august 2007. De ikke-formelle kompetencer fra organiserede læringsmiljøer Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold eller lignende. Denne form for læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, men der kan som oftest fremskaffes forskellige former for dokumentation, udtalelser mv. Arbejdslivet Uddannelsessystemet Realkompetence Folkeoplysning og foreningsliv mv. De uformelle kompetencer Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er foregået under skolemæssige forhold, men som finder sted i alle livets sammenhænge. Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne Alle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, skal have udarbejdet en personlig uddannelsesplan. Den giver et overblik over de faglige udfordringer, som eleven skal igennem for at nå sit uddannelsesmål. Planen skal udformes på baggrund af elevens reelle kompetencer. Således sikrer realkompetencevurderingen, at eleven får netop den personlige uddannelsesplan, som passer til elevens forudsætninger uanset om de er dokumenteret i form af eksamensbeviser eller er erhvervet på anden måde. Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor og meget forskellig hvad angår uddannelsesmæssig baggrund, alder og erfaring. Er ansøgeren 25 år eller derover og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen, kan hun/ han blive realkompetencevurderet i forhold til den erhvervsrettede grunduddannelse for voksne (GVU), som har sin egen individuelle kompetencevurdering GVU-IKV. Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser at gennemføre en uddannelse på faglært niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden for et fagområde ikke længere behøver at indgå en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager nå samme mål og samme faglige niveau som gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse. Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve (svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemfører den tilsvarende ungdomsuddannelse. GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte kortuddannedes forudgående erfaringer og kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver mulighed for. 26 27

Nyttige links www.sosuinfo.dk www.uvm.dk www.retsinformation.dk www.foa.dk www.kto.dk www.oao.dk www.pass.dk www.kl.dk