Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Kulturminister Brian Mikkelsens tale ved årsmøde i Danmarks Idræts-Forbund - Idrættens Hus, 30. april 2005 (Det talte ord gælder) Kære Årsmødedeltagere Først og fremmest tak for indbydelsen til at være med her i dag - og tak for ordet. Jeg er glad for, at jeg igen i år har muligheden for at bidrage til diskussionerne her på årsmødet. Der er jo nok at tage fat på. For idrætten i Danmark er heldigvis i stadig udvikling. Idrætten optager os. Idrætten river os med. Ja idrætten engagerer os i en sådan grad, at diskussionerne ikke altid går stille af. Og det er godt. Det er nemlig dette engagement, som skaber bevægelse og dynamik. Og i idrættens verden handler det som bekendt om hele tiden at finde nye veje til målet nye måder at udfordre os selv og omverdenen på. Stilstand og ligegyldighed kan vi ikke bruge til noget. Idrætspolitiske udviklingsområder Ligegyldighed er også det sidste, der præger regeringens holdning til idrætten. Idrætten er vigtig. For den enkelte, for lokalsamfundets sammenhængskraft og for Danmark som sådan. Og vi vil noget med idrætten. Derfor prioriterede vi også idrætten, da vi skulle skrive vores nye regeringsgrundlag for de næste fire år. Vi har i regeringsgrundlaget sat os konkrete målsætninger. Vi vil forkæle de frivillige. Vi vil tiltrække flere store idrætsbegivenheder. Og vi vil sikre gennemsigtighed og åbenhed omkring brugen af tipsmidlerne. Rygraden i den danske idrætspolitik skal fortsat være den organiserede idræt. Og det er i samarbejde med idrættens organisationer, at vi skal skabe den nødvendige idrætspolitiske udvikling. Det er derfor også i et samarbejde, at vi nu årligt udpeger en lille håndfuld idrætspolitiske områder, som vi i fællesskab sætter særligt fokus på. Idrætspolitiske udviklingsområder har vi kaldt dem. Der er tale områder, hvor vi skal skabe øget fremdrift og hvor vi i fællesskab skal synliggøre de mange initiativer, som allerede foregår i den organiserede idræt. De idrætspolitiske udviklingsområder er et udtryk for et frugtbart samspil mellem det offentlige og idrættens organisationer. Men de idrætspolitiske udviklingsområder er også et udtryk for en forventning om, at de offentlige midler, som tilføres idrætten, skaber den fornødne udvikling, når vi i fællesskab stiller skarpt på udvalgte udfordringer. Sidste år stillede vi skarpt på dopingkampen, på børn og unges idrætsmuligheder og på kampen mod seksuelle overgreb. I år har vi valgt at fokusere på vanskeligt stillede børns adgang til idrætslivet, på ældres idrætsmuligheder og på vilkårene for de frivillige. I år er der altså igen tale om tre idrætspolitiske udviklingsområder med stor samfundsmæssig tyngde.
Jeg glæder over de nye samarbejdsrelationer omkring de idrætspolitiske udviklingsområder og jeg glæder mig til at se resultatet af vores fælles fokus. Eliteidrætsområdet På sidste årsmøde her i idrættens hus forudsagde jeg, at 2004 ville blive et begivenhedsrigt idrætsår. Jeg forudsagde bl.a., at vi skulle kick-starte det nye Team Danmark. Og det har i bogstaveligste forstand holdt stik. Team Danmark er både startet op i en ny olympiade og har fået en række indledende kick! Som følge af den nye eliteidrætslov udpegede jeg i samarbejde med DIF Team Danmarks nye bestyrelse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose den nye bestyrelse for en stor arbejdsindsats og for et stort engagement. Opstartsfasen har krævet en helhjertet indsats fra hele den nye enhed. Jeg vil også gerne fremhæve, at jeg med tilfredshed har noteret mig intentionerne om at skabe fuld åbenhed og gennemsigtighed i forhold til Team Danmarks arbejde. Jeg er overbevist om, at det er den helt rigtige vej frem. Til gavn for Team Danmarks integritet og til gavn for de specialforbund, som kan og vil. Det nye Team Danmark har taget opgaven med at skabe et nyt støttekoncept alvorligt. I tråd med den nye lov er der vedtaget et støttekoncept, der prioriterer og fokuserer Team Danmarks indsats. Det er nødvendigt, hvis Team Danmark skal formå at hjælpe forbund fra en plads i feltet til en plads med førertrøjen på. Den nye eliteidrætslov understreger Team Danmarks faglige uafhængighed af den til hver tid siddende minister. I kulturpolitikken er armslængdeprincippet rodfæstet. Nu er armslængdeprincippet også blevet lovfæstet i forhold til eliteidrætten. Ministerens ansvar er at holde sig ude af de faglige diskussioner og afgørelser. Det er netop ved ikke at blande mig at jeg har vist min respekt for den nye eliteidrætslov, som et meget bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år. Dansk eliteidræt skal fortsat bygge på et stærkt fagligt fundament, der kan lægge den nødvendige langsigtede strategi. Dansk eliteidræt skal fortsat være uafhængigt af de skiftende politiske vinde. Debatten i dansk eliteidræt er levende. I skal også selv forholde Jer til den i dag. Men det er vigtigt, at vi holder debatten sober. At vi spiller efter reglerne. Alle i arenaen skal huske at gå efter bolden! Doping området Kampen mod doping fortsætter. I Danmark har vi forstærket indsatsen via et lovforankret Anti Doping Danmark. Vi vil fortsat tage nye metoder i brug for at komme doping-uvæsnet til livs. Både indenfor den organiserede idræt og i den kropsfokuserede idræt i de kommercielle centre. På den internationale scene har næsten alle idrætsgrene leveret varen. Dels ved WADA konferencen i 2003 her i Danmark. Og dels ved efterfølgende at implementere WADA s regler i egen lovgivning.
Nu er det regeringerne, der skal levere varen. Og ganske som ved WADA konferencen vil der være spænding lige til det sidste. Lidt for meget spænding, hvis I spørger mig. Vi er på regeringsniveau i gang med at skabe en international konvention, som skal sikre kontinuitet og konsekvens i dopingbekæmpelsen. Konventionen får hjemsted i UNESCO og der foregår i øjeblikket en intens kamp fra dansk side for at sikre den fornødne opbakning til det nuværende udkast. Det store slagsmål vil dog stå til oktober hvor generalforsamling enten godkender eller forkaster konventionen. Her bliver det klart, om regeringerne kan følge idrætsbevægelsen og overholde de deadlines, som er nedfældet i WADA koden. Jeg håber og jeg kæmper men ganske som i idrættens verden er der intet der afgjort, før den sidste fløjte har lydt. Etik i idrætten Vi har en stor sundhedsmæssig udfordring foran os. Men idrætten er meget mere end kalorie-forbrænding og kampen mod dårlig ryg. Idrætten er en væsentlig del af kulturpolitikken. Idrættens kulturpolitiske værdi afhænger dog af, at vi er enige om de grundlæggende spille-regler. Vi skal altså tage idrættens etiske og værdimæssige dimension alvorligt. Vi skal værne om den. Hvis vi mister dette fælles udgangspunkt - mister idrætten sin kulturpolitiske værdi. Inden for de seneste måneder har jeg et par gange følt, at idrættens etiske grundlag var i skred: - Er vores retssystem gearet til at håndtere de stadig flere sager om aftalt spil i idrætten, som dukker op? Det har jeg bedt justitsministeren undersøge. - Er der noget vi i fællesskab kan gøre for at sikre de mange frivillige dommere bedre og mere respektfulde vilkår? Jeg har en fodboldsag i frisk erindring - det vil jeg bede repræsentanter fra dommerstanden diskutere med mig. Det handler om respekt. Respekt for hinanden, for spillet og for rammerne. Vi skal kunne se hinanden i øjnene - uden at nedstirre; vi skal kunne opildne - uden at kaste benzin på bålet - Vi skal kunne have kropskontakt men bevare kropsrespekten. Bekæmpelse af seksuelle overgreb Vi skal beskytte vores børn mod seksuelle overgreb og sikre trygge rammer i idrætsforeningerne. Det er en hjertesag for mig. Jeg har derfor for nylig genfremsat det lovforslag, der skal gøre det obligatorisk at indhente børneattester - altså de særlige pædofili-straffeattester. Og jeg håber, at Folketinget vil vedtage forslaget, så det kan træde i kraft den 1. juli. Lovforslaget udmøntes i bekendtgørelser, og vi har i øjeblikket en bekendtgørelse om idrætsforeningernes rolle
i høring. En central del handler om håndteringen af attesterne. Hvem må børneattesterne videregives til, og hvad må man sige til f.eks. forældre og foreningens bestyrelse osv.? I Kulturministeriet arbejder vi i øjeblikket på en vejledning, der på en både præcis og fleksibel måde beskriver, hvad man som idrætsleder må gøre. Det afgørende er efter min mening, at vi sikrer idrætsledernes retssikkerhed. Vi skal sikre, at vores idrætsledere ikke uforvarende kommer til at overtræde lovgivningen. DIF har foreslået at lade de positive børneattester gå via hovedorganisationen i stedet for til den enkelte idrætsforening. Det er en fremragende idé, som løser mange problemer. Vi arbejder derfor videre ad dette spor, i stadig dialog med bl.a. Datatilsynet og Justitsministeriet og naturligvis DIF og de andre idrætsorganisationer. Kønsforskelle i idrætten Der er få kvindelige ledere i dansk idræt. Det er en problemstilling, vi skal tage alvorligt, simpelthen fordi mænd og kvinder får forskellige gode idéer. For 3 år siden bad jeg derfor Institut for Idræt gennemføre en undersøgelse af kønsfordelingen blandt idrættens ledere. Kort sagt hvor mange kvinder er der i blandt Jer og hvorfor er der ikke flere! Jeg har netop modtaget de sidste resultater fra denne mainstreaming undersøgelse. Ikke overraskende er der stadig en udbredt skævhed i kønsfordelingen. Men det ser ud til, at vi er på vej i den rigtige retning! Der er jo formelt lige adgang for mænd og kvinder via de demokratiske processer. Den skæve kønsfordeling har altså andre årsager. Og helt grundlæggende handler det om, at mænd og kvinder prioriterer deres tid forskelligt. Ledergerningen er tidskrævende langt de fleste af Jer bruger mere end 10 timer om ugen på dette arbejde. Det er dog ikke sådan, at kvinderne helt vælger lederhvervet fra. Vi ved, at andelen af kvindelige ledere stiger, jo mere lokalt forankret opgaven er. De seneste resultater peger også på, at I er på vej i den rigtige retning i hovedorganisationerne, selvom den skæve kønsfordeling langt fra er udryddet. Der har været talt om at benytte kvoteordninger og kontante krav til kønssammensætningen. Altså pisk i stedet for gulerod. Der er dog ikke noget i de nye rapporter, der tyder på, at kvoteordninger vil være en god måde at komme den skæve kønsfordeling til livs. Det er heller ikke noget i undersøgelserne, der peger på, at kvinder bliver diskrimineret på deres vej mod en lederposition. Alligevel kan vi konstatere, at kønsfordelingen stadig er for skæv. Se Jer bare omkring i dette lokale. Nogen vil sige her oser af mandligt kønshormon! Jeg vil sige, at bedre blandede kort ville give et mere interessant spil! Rapporten fra Københavns Universitet foreslår bl.a., at vi i højere grad skal synliggøre og værdsætte de
kvindelige ledere, at vi skal udvikle intelligente løsninger for at optimere den frivillige leders tidsforbrug, og at vi skal skabe større klarhed over opgaver og forventninger i forhold til lederstillinger. Alt sammen initiativer, som forhåbentligt vil kunne trække flere kvinder til lederposterne. Vi skal i den kommende tid diskutere disse og mange andre forslag. Og jeg synes da det er oplagt, at vi overvejer, om mainstreaming ikke skal være ét af vores idrætspolitiske udviklingsområder i 2006. Anerkendelseskultur og Kulturministeriets idrætspris Jeg synes grundlæggende, at vi skal blive bedre til at hylde de danske idrætshelte. Både de idrætshelte der leverer præstationer på den internationale scene og de mange hverdagshelte der uge efter uge præsterer i danske haller, gymnastiksale og boldbaner. Det handler om anerkendelse. Og her er vi nogle gange for fedtede. Det er der ingen grund til. Vi skal blive bedre til at hylde dem, der gør en forskel. Det vil jeg gerne bidrage til. Derfor vil jeg senere på året lancere Kulturministeriets Idrætspris. Det er en pris, der netop skal synliggøre og hylde den exceptionelle indsats i dansk idræt. Og den exceptionelle indsats kan både være at skabe verdens bedste lokale idrætsmiljø eller skaffe verdensrekorder til Danmark. Prisen skal vise, at vi værdsætter og anerkender dem, der gør en forskel. Gang i ældre Idrætten er rig på gode historier. Sådan skriver DIF i indledningen til årsberetningen. En af de gode historier fra den forgangne uge var, at det lykkedes idrættens organisationer i samarbejde med Kulturministeriet og Socialministeriet at få sat Gang i de ældre. Der er nemlig rigtigt mange ældre over 60, der gerne vil. Jeg oplevede det selv, da jeg i onsdags indviede Ældreidrættens Hus i Odense. Det handler derfor om at synliggøre de mange tilbud, der allerede findes i de lokale foreninger og så handler det om at hjælpe foreningerne med udvikle skræddersyede tilbud til denne voksende gruppe af nye entusiaster. I den forgangne uge lykkedes det os at skabe stor opmærksomhed omkring foreningernes tilbud til de ældre. Det er den opmærksomhed, vi nu skal forsøge at udnytte i foreningerne, i organisationerne og i kommunerne. Afrunding De gode historier er dem, der bidrager med ny mening til vores liv. De gør os klogere på os selv og på de fællesskaber, som vi er en del af. Idrætten er ikke bare rig på gode historier. Idrættens historier giver også mening. Hvadenten vi lægger op til det afgørende mål i seriekampen eller vi lægger armen om den ukendte sidekammerat til den medrivende bordtenniskamp eller vi lægger tøj sammen efter miniputternes kamp så er idrætten meningsfuld. Det er derfor vi samlet her i dag. Fordi idrætten gør en forskel i vores og så mange andres liv. Fortsat godt årsmøde og tak for ordet.