Fokusgruppeinterview om stress Torsdag den 4. december 2014 Klokken 17.00-20.30 i Møderum 1.2 Referent: Rune Thielcke



Relaterede dokumenter
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Ja, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Parforhold anno Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Perspektiver på travlhed og stress

Den kollegiale omsorgssamtale

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi

Guide: Sådan tackler du stress

Børnehavens værdigrundlag og metoder

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Transskription af interview Jette

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

En kur mod sygefravær

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

2. Kommunikation og information

Thomas Ernst - Skuespiller

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

Harboøre d. 26.sept Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

ARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK

Stress specialist & Foredragsholder

WORKSHOP OM SYGEFRAVÆR. Temadag om arbejdsmiljø den 18. maj 2018 Aarhus Universitet

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Når mor eller far har en rygmarvsskade

10 spørgsmål til pædagogen

Koncern Personalepolitik

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Coach dig selv til topresultater

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Faktaark: Ledelseskvalitet

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

MTU og Psykisk APV 2012

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Pause fra mor. Kære Henny

Syv veje til kærligheden

Revideret sept (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Sammen om sundhed

Trivselsevaluering 2010/11

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Ledere og Chefer

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Derfor taler vi om robusthed

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

Stress og psykisk arbejdsmiljø

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Informationsteknologiløsninger

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Undersøgelse om mål og feedback

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Bilag 2: Interviewguide

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

MTU og Psykisk APV 2012

Trivselsrådgiver uddannelsen

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Værdigrundlag Ishøj Skole

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Bedre Balance testen:

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Transkript:

Fokusgruppeinterview om stress Torsdag den 4. december 2014 Klokken 17.00-20.30 i Møderum 1.2 Referent: Rune Thielcke Velkomst Baggrund for temaerne Hvordan kan vi gøre det lettere at træffe sunde valg? Opdeling af interviewet i to afdelinger Præsentationsrunde Vi producerer en del stressramte medarbejdere i kommunen stress er den største henvisningsgrund til Falck Healthcare Stigende tilgang af stressede blandt vores medlemmer i BUBL Læge det er et stigende problem. Der bliver også flere og flere børn og unge, der bliver ramt af stress Især de ældste skoleelever er stressede de kan mærke skolereformen Også børnefamilier, der er pressede af krav og ønsker både fra sig selv og udefra At få et barn med handicap er også klart stresspåvirkende De største udfordringer At stress meget let kan blive personliggjort at det kun skyldes den enkelte. Det er min egen skyld. Ser måske ikke på strukturerne. Gør det svært at håndtere Hvordan kan det være, at det er mig, der ikke er stærk nok og ikke mine kollegaer? Det er en anden slags sygdom, der er svær at håndtere og som skal håndteres på en anden måde end et brækket ben Det er en meget bred sygdomstilstand med mange forskellige årsager Hvad er det vi bliver stressede af? Vi kan blive stressede på så mange områder arbejdsmæssigt, familiært, socialt osv. Og nogen bærer på det i så lang tid - uden at gøre noget ved det eller gøre opmærksom på det at det bliver meget svært at få dem tilbage, når det først er gået galt Jo tidligere vi kommer ind jo bedre, men det er jo lige det, der er svært med denne type sygdom I en privat virksomhed handler det tit om mangel på tydelig og synlig ledelse og et alt for stort arbejdspres Nogle virksomheder bruger medarbejderne som virksomhedens kul konturerne gør jo, at der står masser på spring til jobbet Mange der ikke kan udføre eller fokusere på det de gerne vil det rammer hårdt Side 1 af 13

Mange kvinder rammes af stress vi mærker ikke efter vi tager ikke vores grænser alvorligt Rent ledelsesmæssigt kan det også nogen gange være svært at hjælpe når jeg går ind og forsøger at hjælpe med at prioritere, så oplever jeg modstand. Medarbejderen oplever det faktisk som et nederlag Hvad får lederen egentligt at vide oppefra i forhold til at håndtere sygdom? Udfordringen er måske, at der kun er én procedure. Men det burde jo afhænge af, hvad man er sygemeldt med. Forskel på et brækket ben og stress. Men lederne følger procedurerne. Burde have en differentieret politik. Vi er for hurtige til at afskedige vores medarbejdere Det kan jeg ikke genkende jeg synes ikke vi er hurtige på aftrækkeren generelt Vi må som arbejdsgiver jo ikke spørge ind til grunden for sygemeldingen Det kan være ok med en sygemelding, hvis det er det der skal til. Men vi skal da opdage det langt tidligere. Handler om at hjælpe med at prioritere opgaverne og det skal ske inden sygemeldingen Synlig ledelse har en stor stor betydning men også være nærværende i sin ledelse Når man prioriterer opgaver, så kommer man som leder nogen gange ind og prioriterer det forkerte væk. Generelt begynder man at prioritere for sent Vi bliver inddraget i omsorgssamtaler (BUBL). Nogen gange sker der noget her, der vanskeliggør det, at få folk tilbage til arbejdet For skolelærere og pædagoger er det en ekstrem belastning med at det nye. Ledelsen kan hjælpe med at reducere kompleksiteten Det må være et delt ansvar mellem ledelsen og medarbejderen. Man skal selv råbe op, hvis man er ved at falde fra hinanden men arbejdsgiver skal lede virksomheden på en ansvarlig og overkommelig måde Stress er en tilpasningsreaktion at man ikke kan tilpasse sig de rammer man bydes Konflikten på arbejdspladsen er at folk føler afmagt at de ikke bliver hørt eller set. Når der sker ændringer på arbejdspladsen er et generelt tema for de stressramte Vores samfund er meget hurtigt vi må ikke nyde før vi har ydet. Alle skærer ned. Der er færre medarbejdere. Virksomhederne skærer ned. Du skal nå mere på den samme tid. Men hvis virksomheden ikke er god til at opfange dette ikke er gode til at forstå og tage hånd om dette Medarbejderne oplever mistro til om de kan løse deres opgaver Lærerkonflikten mange der føler sig tromlet over føler sig ikke hørt og inddraget. Alt dette koblet med den generelle samfundsudvikling og egne krav til sig selv afstedkommer denne tilpasningsreaktion Side 2 af 13

Det er vigtigt at man kommer ind tidligt vigtigt at man har en kultur hvor det er ok at tale om prioriteringer Handler måske også om god kommunikation i en virksomhed. Kommunikere godt om hvad der sker og hvordan man kan få indflydelse. Så føler man sig medinddraget og værdsat. Forventningsafstemning mange stærke faggrupper, der har et højt ønske om at levere deres arbejdsopgave med den højeste faglige kompetence. Men måske ikke altid det, der bliver efterspurgt. Når vi taler effektivitet og levere mere for mindre, så også vigtigt at få afstemt disse forventninger. Huske at sige hvis man ikke ønsker en 12-tals løsning Men det er svært rammer den faglige stolthed. Og det kan virkelig ramme en personligt Når man skærer ned og skal være mere effektive. Grønthøstermetoden er meget stressende. Det er rigtigt vigtigt at man taler åbent om hvordan vi skaber mere værdi for færre ressourcer. Man kan ikke bare sige i må bare finde ud af hvordan i klarer det Det faglige niveau vigtigt at afstemme ressourcer og den service man kan levere. Lyder kedeligt når det handler om mennesker, men sådan er det Men hvor lidt er godt nok. I stedet for at definere oppe - bliver også nød til at se nede. Hvad er godt nok? Åbningstider i institutionen er også stressende Det skal være reel indflydelse for at betyde noget det er de diskussioner, der kører i kommunerne. Man skal være enige om indflydelsen. Der er ikke noget være end at tro, at man har indflydelse og så opdage at man ikke har det Ledere bliver vurderet på sine handlinger ikke på sine ord. Det er hverdagens daglige ledelse man bliver vurderet på i forhold til tillid. Tilliden er under pres i øjeblikket Vores samfundsudvikling tilliden til det offentlige og det private er væk. Man stiller sig ikke tilfreds. Børn bliver flyttet fra institutioner. Vi stiller hele tiden spørgsmål ved om er det godt nok det vi får og vi forlanger mere og mere. Vi vurderer hele tiden og bliver hele tiden vurderet dette er stressskabende. Vi er blevet meget lidt tilfredse med serviceniveauet Vi skal også se på den generelle samfundsudvikling De medarbejdere jeg møder på større virksomheder er slet ikke klar over hvor syge de egentlig er. Mange betragter ikke sig selv som syge de ser ikke indad. Opdager det først, når det er for sent. Når chefen kommer og vil hjælpe så føles det faktisk som en lussing Side 3 af 13

En konsulent eller coach kan her være en hjælp som kan se på de overordnede strukturer, så det ikke opleves som at chefen kommer og vifter med en vognstang om at man ikke magter sit arbejde Bare en enkelt medarbejder bliver reddet inden vedkommende går ned med stress, så sparer man mange penge i virksomheden Der er stor forskel på virksomheder der er nogen virksomheder vi aldrig modtager stressede fra. Nogle virksomheder tager det faktisk seriøst og man har et tilbud At udfylde en mulighedserklæring lidt mere konstruktiv en den gamle sygeerklæring. Den siger også noget om hvordan virksomheden takler dette eller har en plan. Nogle patienter dukker op med denne erklæring som slet ikke er udfyldt det må lægen sku klare. Og så andre der går konstruktivt ind i det. Det er den konstruktive dialog der virker. Det er oftest de store virksomheder, der håndterer det her rigtigt godt. Vi har de samme redskaber, men der er meget stor forskel på hvordan man håndterer det. Der kan gøres og opnås meget. Meget store forskelle. Det betyder også noget hvad virksomhederne signalerer Vi laver også mulighedserklæringer sammen med lægen og ja der er nogen der har super god indvirkning på dette Det handler rigtigt meget om oplysning. Skal oplyse om hvordan man gør det på den bedst tænkelige måde. Hvis man ikke er oplyst, så Ordet stres er også lidt farligt Oplysning og vejledning kunne måske hjælpe dem, der ikke ved noget om dette område. Dem der er usikre på hvordan man egentlig skal håndtere stress og spotte det Vores samfundskultur man er selv ansvarlig for om man er en succes. Det kan være meget stressede. Det rammer os alle sammen måske især de unge, der bliver ramt her. Denne samfundsudvikling presser os rigtigt meget, men kan vi vende den? Mulighedserklæringer sad med en stressramt meget flot erklæring, men det blev bare ikke taget alvorligt på virksomheden. Der skal følges op Lederne er heller ikke klædt ordentligt på til dette og hvordan man håndterer det i praksis De praktiserende læger har også meget forskellige holdninger til dette. Nogen siger man skal blive på arbejdet, så man fastholder sin tilknytning til arbejdspladsen andre siger at man skal være sygemeldte længe Undersøgelser viser at hvis man er længe væk, så er det svært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet Mulighedserklæringer kan nogle gange blive umulighedserklæringer Ansvarsfordelingen er vigtig Side 4 af 13

Men vi bør måske have et alment beredskab, der kan hjælpe med at spotte blandt ens medarbejdere. Vi har nogen meget store grupper for den enkelte leder kan være rigtigt svært at spotte i så stor en gruppe Kan være rigtig godt at tale og drøfte hvad vi egentlig mener med stress. Vigtigt at blive enige om hvordan vi definerer det, så vi er enige om hvad vi spotter efter og hvordan Smid-væk-kulturen den er vi alle en del af. Det smitter af alle steder. Det er faktisk en kunst at sætte overlæggeren lidt lavt hvornår er opgaveløsningen egentlig god nok. Vi flagrer rundt til alt muligt og forsøger at nå det hele Vi skal være den bedste institution med de bedste perleplader, som også spotter når Anton er ked af det Lægerne kan i starten af et forløb have meget forskellige holdninger til hvad man kan/skal gøre. Selv lægerne kunne bruge noget mere viden om stress og opsporing Der vil altid være forskelle på hvordan vi vurderer der er ingen der er ens. Der kan være rigtigt mange faktorer der spiller ind familie, arbejde osv. Derfor vurderer vi forskelligt. Der vil altid være individuelle vurderinger Vi må endelig ikke sygemelde for så er det svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Men når man så sidder med en, der ikke kan få noget til at fungere, så er det vi sygemelder men hvor lang tid? En kommunikation med den arbejdsplads det nu drejer sig om ville nok være rigtigt fornuftigt. Kan være der står må ikke lave rygbelastende opgaver, men er det overhovedet en mulighed på den pågældende arbejdsplads. Vi ved det ganske enkelt ikke vi skal måske heller ikke vide det. Men mere dialog med arbejdspladsen ville måske være en god ide Der er faktisk meget få patienter der søger læge Hvad med børn og unge er der forskelle eller ligheder? Børn og unge bliver meget prægede af det omkransende samfund. De sociale medier, som de bruger meget tid på, påvirker dem meget. Det er en udvikling vi ikke kan ændre, vi må lære at acceptere det. Men vi kan påvirke hvordan vi selv handler og håndterer vores egen stress og dermed vise børn og unge hvordan man gør Der stilles rigtig mange krav til børn og unge at være perfekt, smukt og have mange venner. Men også krav om hele tiden at skulle vælge. Skal vælge mellem 20 eller 30 ting hele tiden. Det gør ikke de unge godt vi præger dem i et konkurrencesamfund. Vi skal sku være lige som kineserne! men er det det vi vil? Side 5 af 13

Før var det dannelsesrejser nu hedder det fjumreår. Vi må ikke spilde tiden eller vælge forkert. Det signalerer noget til de unge du skal altid være seriøs Vi har alle sammen indflydelse på de krav der opstilles De små mange pædagoger bliver belastet af at at de ikke har tid nok til at nå de små. Man skal lære at håndtere udfordringer, når man er lille ellers får man det meget svært senere i livet Det kan være svært for mange forældre at acceptere at deres børn skal møde udfordringer og problemer de selv skal håndtere. Vi hjælper måske for meget Det er et meget komplekst område hvad er det for en verden vi tilbyder dem? De kommer jo alle sammen i de offentliges hænder der må ligge en nøgle til problemet her et eller andet sted Pædagoger stresses af, at de ved, at de her børn er stresset eller har brug for omsorg Det er rigtigt kompleks vi måler allerede på vuggestuebørn. Lærer børn ord som frustreret eller stresset det er fint nok at lære dem følelser, men det her er for langt ude Vi som forældre stiller store krav og vi skal lære dem at blive hele voksne i balance Men vi er meget vægesindede stiller store krav et sted, men tør ikke lade dem flyve et andet sted. Der har aldrig været så mange biler foran skolerne vi tør ikke lade dem cykle Vi forstår måske slet ikke hvad de er oppe imod. Vi forstår ikke hvor meget Likes betyder på Facebook det er rigtigt hårdt og stressende for dem Institutioner skal overvåges og børnene skal jo lave noget hele tiden det bare at være. Mig mig mig er det de får med hjemmefra. Vi øver meget på at lære dem at vente på tur Konkurrencementalitet helt ned i vuggestuealderen hvor er de voksne egentligt henne? Kommunens normeringer påvirker virkeligt meget tænker tit godt jeg har et velfungerende barn. For hvordan får de tid til at spotte? Eller måske spotter de, men de har ikke tid til at handle. Der er skåret virkeligt ind til benet på dette område. Pædagogerne er kompetente men har ikke mulighederne. Dem der omgås børnene skal kunne rumme børnene gælder også forældre. En forældreuddannelse? Vi skal måske arbejde mere kognitivt vi skal ruste børnene til at kunne mærke sig selv. Opbygge det kognitive beredskab Side 6 af 13

De unge, der nu begynder at få børn, er jo slet ikke rustede til at få børn. De bærer jo sine egne mangler videre. Måske en god ide med en forældreuddannelse. Hvad er det egentlig vi som forældre selv må gå på kompromis med? Vi vil ikke gå på kompromis med noget som helst. Vi vil stadig løbe maraton og gå til alt det vi plejer vi må ikke miste noget, når vi får børn Nogen kommuner har projekt en god begyndelse. At man har mange forskellige rådgivere inde over de nye forældre. Kan være godt nok, men kan også blive en slags ekspertvælde. Kan man ikke det her selv. Mange kommuner er glade for det I vores kommune har vi tilbud til parforhold for at undgå skilsmisser Inden for vores fag taler vi nogen gange om vi har jo selv opdraget de her forældre. Hvor gik det galt? Vi opdrog dem til at blive individualister. Vi har fået fjernet ansvaret fra familierne og fået fjernet den sunde fornuft. Nu taler man ikke mere med sine nærmeste, men med eksperter. Det offentlige er blevet sådan en man kan stille krav til. Det offentlige er måske noget andet her har vi en udfordring Forældre har altid ret eller har de - fungerer måske ikke i institutionerne Du skulle ikke have haft tre børn, men to chefer. Du må vente med at realisere dig selv til børnene er flyttet hjemmefra. Det er noget vi bliver nød til at give tilbage til forældrene Forskellen på de unge og dem på arbejdsmarkedet unge med spiseforstyrrelser de viser at de har brug for noget at kontrollere deres krop er det eneste de kan kontrollere Skal man fortælle forældre hvordan de skal være forældre ved jeg ikke Men vores børnesyn ikke kun eksperter der skal komme med alle svarerne. Mine forældre er vokset op med et helt andet børnesyn, som jeg ikke ønsker tilbage. Men på en eller anden måde er pendulet svinget for meget i den anden retning. Vi skal selvfølgelig have et anerkende børnesyn, men der er grænser og vi skal sætte rammer for vores børn. Selvstændighed og at sætte grænser er ikke modsætninger PAUSE Opruste medarbejderne til at spotte stress vi bliver nogle gange kaldt ud til arbejdspladser der har ondt i arbejdsmiljøet uden at de ved noget om stress Har hørt om en særlig App. APV-målinger er faktisk meget gode, men måske er de ikke gode nok til at gå helt ned i det psykiske. Appen gør at Side 7 af 13

man kan svare løbende på ens befindende hvis man så bonger ud, så bliver man faktisk kontaktet Vi kommer nogle gange ud til arbejdspladser, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, men det fremgår ikke af APV erne To institutioner, der ligger ved siden af hinanden. Samme antal børn og samme normering. Men det ene sted går de ned med stress. Hvad søren er det der sker her? Oplagt at se på de steder, hvor det fungerer og lære af det gode eksempel. Se på de langtidsfriske Det er både noget organisatorisk og noget individpræget APV er treårig og så fanger man jo ikke meget. Kan også være noget, det er svært at spørge ind til Men det at lave månedlige målinger på os alle sammen via en App hvad kommer det så til at betyde for os? At vi hele tiden skal gå og føle efter hele tiden. Det stresser måske også Er det ikke sundt fornuft vi skal lære vores medarbejdere. En vis portion stress kan jo være ok før en tale eller noget. Vi skal have fokus på den farlige stress Lave et beredskab, som kan spotte der hvor der er ved at gå galt Vi skal måske arbejde med at højne den sociale kapital Hvordan gør man så det helt konkret? Afhænger af hvor det er at den sociale kapital er tyndslidt. Kan man måske se af APV erne Der ligger et hav af konkrete redskaber til hvordan man arbejder med social kapital Vi skal skabe plads til at man må holde pauser det skal faktisk læres. Eller ansæt en lattercoach eller noget andet. Styrke kulturen med at vi en gang imellem gør noget andet Mindfulness det virker! Vi skal have det ind over alt. Det skal ud i vores skoler. Vi er fremmedgjorte overfor hinanden og vores følelser. Vi tør heller ikke røre hinanden mere Spørg dog de langtidsfriske her kan vi lære noget Lav energiøvelser eller noget andet, som skaber pauser og sætter spørgsmålstegn ved det, at vi alle sammen skal præstere mere og mere. En kulturændring. Vi har alle sammen et ansvar for dette, men stress er især et lederansvar, selvom man også har et personligt ansvar Vi har ikke lært at mærke os selv En psykisk forkølelse Hvis vores børn siger at de trænger til en pause, så er det fedt. Men skal selvfølgelig være balanceret Handler om pædagogik at lære det Vi skal ikke præstere 100 %, men 70 % Side 8 af 13

Men når jeg ser på praksis, så er det ganske enkelt ikke mulig Vi bør nok tage fat på det med den sociale kapital Starter øverst oppe i direktionen eller på direktørgangen. Rammen bliver altså lagt af ledelsen og ikke af så mange andre. Vi har selvfølgelig alle et ansvar, men kulturen bliver lagt af ledelsen At tage en forebyggelsesdag kan være en god ide, men er det realistisk? Kommer gerne et ramaskrig. Skete i København da det kom frem Udover at børn bliver stressede er der også mange der bliver mobbet. Hvad er det egentlig for en form for kultur vi har med hinanden? Når ressourcerne bliver knappe, så er der ikke så meget overskud. Her mangler vi nogle værktøjer til at håndtere dette. Det skal også læres at arbejde i et sådan miljø Når man afleverer sine børn at man starter med noget morgenmad. Og når man spiser frokost så skal man også være samlet og sidde sammen og tale sammen. Måltidet som det der skaber ro. Man kunne starte med en morgenbriefing det gør man f. eks i storkøkkener. Man skal holde pausen samlet give feedback til hinanden. Det er vigtigt at give feedback til hinanden. At rose hinanden Volvo har lavet nogen undersøgelser om frokostordning hvis man spiser sammen med nogen, så stiger effektiviteten faktisk Man skal være sammen om noget på sin arbejdsplads eller i sin institution det behøver jo ikke være noget der koster en milliard. Morgensang. Det starter jo også oppefra De syv gode vaner (Stephen R. Covey). Vores produktionsevner. At finde balancen. Vi skal investere i produktionsevnen, så vi kan blive ved med at producere og ikke gå ned Mindfulness i vores institutioner kunne give ro og eftertanke få det kognitive beredskab ind Jeg reagerer i hvert fald, hvis vi taler om kun at arbejde 70 %. Vi skal arbejde som vi kan vi skal ikke tage forebyggelsesdage. Men vi skal opbygge vores arbejdsdag på en sund og hensigtsmæssig måde. Vi skal have pauserne ind og vi skal have bevægelsen ind. Problemet er dem, der vil arbejde 120 % Se hele vejen rundt måske ikke arbejdsgiveren der skal gå ind her, måske en stresscoach. Handler også om at vi vil have alt 200 % og skal leve op til en masse forventninger. Vi skal lære at skabe en balance i vores liv både arbejdsmæssigt og privat Se og lære af de langtidsfriske lære af deres vaner, det de gør Forebyggelsessygedag det kan jeg som arbejdsgiver ikke acceptere. Står jeg med en medarbejder, der er på kanten, så skal vi selvfølgelig sende dem hjem inden det er for sent. Der er ikke i orden at tage en forebyggelsesdag på skift Side 9 af 13

Det har du ret i det skaber også en forkert kultur. For mange sygedage rammer jo de andre og så begynder alle at stresse. Det skal man være opmærksom på Kan vi få en stresscoach ind lidt tidligere. Det skal der være nemmere adgang til. Altså hvis man når at spotte Mindfulness er rigtigt spændende. Vi har kørt noget pilot på Maglehøj. Da vi evaluerede det, viste der sig at være en rigtig god effekt. Men jeg ved ikke om det er noget, der skal arbejdes videre med. Det er forholdsvist nemt og billigt at lave for medarbejdere Det med de 70 % skal ikke misforstås. Men vi skal sætte kravene ned til vores medarbejdere. Hjemmehjælperne har f. eks rigtigt mange besøg på en aften. Og så kan man ikke gøre det så godt man vil, og så bliver man ærgerligt. Dem jeg taler med stiller rigtig store faglige krav til sig selv. Det kan ikke lade sig gøre at nå det hele Enig i at det skal starte hos ledelsen de skal være rollemodeller. Rigtigt mange mellemledere, der også er pressede Det handler jo om at tilføre ressourcer men de er der bare ikke. Er jo også noget om politik handler også om hvor vi sætter vores kryds ved valget Mindfulness er måske i orden men det skal sættes i rammer. Men hvor starter man henne? Vi skal sætte fokus på den mentale sundhed Ressourcer man siger altid at der ikke er ressourcer, men det afhænger vel bare af hvordan vi prioriterer og hvilken ramme vi tager fra Man sætter krav til at arbejde med lærerplanen man kan vel også sætte krav til at vi skal arbejde med den sociale kapital i kommunen At arbejde med en 180 graders vending på det mentale område De forebyggende sygedage kan godt virke nogen gange, men vi skal passe på med hvad det er for en kultur vi får skabt Jeg ville sku gerne arbejde i en kultur, der sagde helt oppe fra: Vi accepterer ikke dårligt arbejdsmiljø hos os. Vi er i en omvendt dårlig spiral nogle steder Men vi skal være helt ærlige det koster selvfølgelig noget at sætte fokus på dette område og ændre noget - men der ligger rigtig mange gevinster i det. Det koster rigtigt meget at ha en stresset kultur Nu er alt blevet røgfrit snart er der noget andet vi tager fat i kunne være stress. Og mulighed for at motionere i arbejdstiden Sundhedspolitik handler også meget om det sproglige. At vi talte noget mere om det vi gerne ville ha i stedet for hvad vi gerne vil væk fra Hvad er modsætningen til stress balance? Hvad vil vi gerne være for en arbejdsplads? Vi vil have balance mellem familie og arbejdsliv Balance er et rigtigt vigtigt ord. Både mentalt og fysisk Side 10 af 13

Hvis vi tænker på politikniveau at vi formulerer hvad det er for en sundhed vi gerne vil ha. At få formuleret at vi har fokus på den mentale sundhed Hvad med de private virksomheder? nogen virksomheder, der ikke har det samme administrative apparat til at håndtere og have viden om stress. Kan kommunen hjælpe med oplysning her? Eller kan kommunen ha en konsulent ansat som virksomhederne kan sparre med? Se på de små virksomheder kan vi hjælpe dem? De har ikke en stor HRafdeling. De har ikke tit nogen, der går ned med stress, så derfor har de måske ikke nogen procedurer eller beredskab En person kommunen har ansat, men som et firma kunne købe ydelser hos Man er nød til at gøre en indsats uden for arbejdspladserne det er simpelthen ikke realistisk, at vi kan håndtere det hele på arbejdspladsen. Vi er hver i sær nød til selv at gøre noget vi må også selv arbejde med balancen uden for arbejdsdagen/arbejdspladsen Vi skal selvfølgelig inspirere på arbejdspladsen til hvad man kunne gøre derhjemme Hvad kan kommunen gøre? Når det er ved at gå galt tilbyde noget rundbordssamtale. Få en dialog i gang facilitere den dialog. Ikke fordi man skal gå ind og bestemme i en privat virksomhed, men måske tilbyde hjælp til facilitering og vejledning Trivsel og mindfulness er let at tale om på en kommunal arbejdsplads men hvad med de private? Skal også passe på med at presse noget ned over hovedet på folk. Passe på at vi ikke pådutter folk for meget Mange ting der kan være med at skabe god trivsel Mobning er meget essentielt, når man taler om børn og stress. Skal næsten være som i Sverige det skal være strafbart at mobbe. Ikke noget mere ødelæggende og stressende end mobning. Man skal politisk turde prioritere og have handleplaner. Mobning og stress hænger sammen At finde en balance det der skal ind i en sundhedspolitik. Vi skal arbejde med en bred palette på dette område. Ikke kun mindfulness og pauser. Samtidig med at vi ikke skyder ukontrolleret i alle retninger. Hvad er de fem vigtigste områder at fokusere på? Det bør der stå i politikken! Vi skal som ledere turde gå lidt tættere på vores medarbejdere. Her kan rundbordsamtaler være rigtig gode. Lederne skal klædes på til at kunne håndtere dette Side 11 af 13

Hvad med de unge? Hvad gør vi her? Der har aldrig været så mange unge der er stressede. Falder mellem to stole Spørg dem! Mobning er vigtig at fokusere på Hvis man har en meget stram mobbepolitik og man som forældre eller lærer reagerer og tager aktion, så kan det være med til at skabe noget ro. Også om hvordan de opfatter sig selv og hvordan man opfører sig over for hinanden Det vigtigste er at sætte ind over for børnene og familierne. Det er det vigtigste. At institutionerne tager hånd om de små - og at der er trygge rammer. Jeg synes ikke at vi gør det godt nok i dag Selvfølgelig kan vi da lave om på dette vi bliver nød til at arbejde med det langsigtet. Det handler om at man skal blive den bedste udgave af sig selv. Vi har skabt nogle forskruede billeder af, hvad det vil sige at være en succes. Vi må starte i skolerne og institutionerne. Se på hvad det er vi anerkender hos hinanden og os selv. Det er da helt forkert at vi bliver nød til at arbejde med at forebygge dette. Hvordan kom vi her hen? I gamle dage blev vi slidt ned fysisk i dag bliver vi slidt ned mentalt Da de startede i gymnasiet skulle de starte med at tage stilling til hvilke fag de skulle vælge de valgte med hjertet. Flere og flere valgmuligheder der er selvfølgelig dejligt at vi lever i mulighedernes land. Men de unge tror at de kan blive alt muligt, men måske har de kun evner til at blive noget ret begrænset. Bliver de gjort opmærksom på dette? Guider vi dem godt nok? Rigtigt mange der spilder en masse år på noget de faktisk ikke kan. De unge skal have hjælp til at vælge og se realistiske muligheder. Studievejlederne er ikke gode nok til at vejlede Helt uoverskueligt at finde rundt i, hvad man kan vælge og blive kan godt forstå at man bliver forvirret. De unge har svært ved at gennemskue hvad det er, der fører til hvad Det er jo ikke alle, der får tilbud om studievejledning man skal have særlige behov for at få et sådan tilbud. Det er noget der er blevet ændret med den nye reform Ressourcerne er knappe men vi har så mange mennesker der ikke laver noget kan vi virkelig ikke finde noget at bruge vi dem til kunne afstresse os andre. Nyttejob. Vi skal jo aktivere alle de ressourcer der går rundt nyttejobber må ikke lave noget som helst Side 12 af 13

Hvis du var politiker, og kun kunne vælge ét konkret initiativ, der skulle sættes i gang med Sundhedspolitikken, hvad skulle det så være? At få sat fokus på stress blandt børn og unge. Starte med at få afdækket omfang og behovet i vores kommune At få koblet stressindsatserne med mobbeindsatserne tænke det sammen At få medarbejdere og ledere klædt på til at forebygge, spotte og håndtere stress. Informere og sprede budskaber. Ansætte en stress coach til denne opgave At kommunen kunne tilbyde hjælp til private virksomheder. F. eks hjælpe med at facilitere stresshåndtering og rundbordsamtaler for små virksomheder uden store HR-afdelinger. Kunne godt være med brugerbetaling At få sundhedsplejerskerne mere i spil på området. Kunne sætte et særligt fokus på stress blandt elever og lærere At få afprøvet Mindfulness i institutionerne. I gangsætte et pilotprojekt og evaluere på resultaterne At få sat fokus på måltidet og måltidssituationen i skolerne. En madordning på alle skoler, der samler og giver en god pause At få sat fokus på den sunde anerkendelse. Arbejde med en anerkendende kultur. Starter oppe fra At kommunens vision blev børn og unge i balance (italesætte det vi vil hen imod i stedet for det vi vil væk fra) Oprette en unge-linje Side 13 af 13