Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt agriber kliiske diætisters faglighed Nyt iteratioalt forskigsprojekt skal skabe veje til vægt i balace FaKD vil have udererærig og forebyggelse på Folkemødets dagsorde For alle erærigsprofessioelle www.fakd.dk www.diaetist.dk
Formade har ordet UDGIVER: Foreige af Kliiske Diætister ISSN 1395-1169 REDAKTØR Ulla Mortese redaktoer@diaetist.dk Tlf. 20 67 72 31 ANSVARSHAVENDE Mette Pederse mp@diaetist.dk Deadlies æste udgivelse Sidste frist for idlæg 15. jui. Sidste frist for aocer 5. juli. Nr. 136 udkommer august 2015. DESIGN, PRODUKTION OG TRYK Promovista. Tlf. 86 51 86 86 Redaktioe forbeholder sig ret til at redigere idlæg, så de fremstår mere læsevelige. Aocer og idlæg i Diætiste udtryk ker ikke ødvedigvis redaktioes og Forei ge af Kliiske Diætisters holdig. SEKRETARIATSADRESSE Foreige af Kliiske Diætister Sakt Aæ Plads 6 1250 Købehav K Tlf. 33320039 Madag - fredag kl. 9-13.00 E-mail: post@diaetist.dk www.diaetist.dk 2 Idlæg og aocer sedes til sekretariatet, mrk.: Diætiste
INDHOLD KORT NYT 5 ARTIKLER Udererærig og forebyggelse skal på Folkemødets dagsorde 9 FOKUS Udererærig og overvægt koster Damark milliarder. Hvad siger politikere til det? 13 NCP-KLUMMEN Dokumetatio 20 FORSKNINGSKLUMMEN 22 MIN DIÆTISTDAG 24 ADVOKATEN 26 DET SKER i FaKD 27 KALENDER 15 31 3
SENESTE FORSKNING abefaler et højere proteiidtag for ældre >65 år 1 Kosttilskud med højt proteiidhold bidrager til styrke og geopbygig hos ældre. 1. Bauer J, et al. JAMDA 2013 www.estlehealthsciece.dk Nestlé kudeservice: 3546 0167 NOURISHING PERSONAL HEALTH
KORT NYT Ny pjece Mad for dit hjertes skyld Efter e større reviderig er pjece Mad for dit hjertes skyld u ige tilgægelig for alle kliiske diætister i Damark. SIG Kardiologi er e ladsdækkede specialiteressegruppe af kliiske diætister idefor det kardiologiske område, og gruppe har med de ye pjece skabt et rigtig godt redskab til brug i diætvejledige af patieter med dyslipidæmi og/eller hjertekarsygdom. Selve reviderige er foretaget af e arbejdsgruppe (5 kliiske diætister) edsat af SIG Kardiologi, og dee gruppe har valgt at gøre pjece uafhægig og eutral i sit budskab, hvorfor eksempelvis særlige produkter med kolesterolsækede egeskaber ikke lægere er e del af pjece, ligesom de fem daske regioers logo er valgt som officiel afseder samme med SIG Kardiologi. Idholdet i pjece er korrigeret i forhold til uværede officielle kostråd, ligesom pjece er tilføjet et helt yt kapitel om salt. Mad for dit hjertes skyld fides elektroisk og ka dowloades i e såkaldt iteraktiv udgave til læsig på ettet, eller i e pritvelig versio. Pjece ka frit beyttes af alle kliiske diætister, og SIG Kardiologi håber, at de vil blive taget vel imod og flittigt avedt. Pjece Mad for dit hjertes skyld ka dowloades på: http://www.hjerteforeige.dk/forbyggelse/ kost/mad-for-dit-hjertes-skyld/ Mad for dit hjertes skyld Daskere spiser stadig for meget mættet fedt E grad old ma takker sart af - Afskedssymposium for Jes Kodrup Gå til idhold 21. maj blev der holdt afskedssymposium for Jes Kodrup på Rigshospitalet i Købehav. Jes Kodrup fratræder si stillig som overlæge ved Rigshospitalet til oktober, me symposiet blev afholdt i maj for også af fejre, at ha rudede 70 år! Diætiste øsker tillykke og ser frem til at brige e artikel af Jes Kodrup i oktober-udgave af vores blad. Daskeres kost er blevet federe, og idholdet af mættet fedt er 50% højere ed abefalet. Ku 3% af befolkige har et sudt idtag af mættet fedt. Det viser de seeste udersøgelse af daskeres kostvaer, som DTU Fødevareistituttet har lavet. Se mere på http://www.food.dtu.dk/nyheder/2015/03/daskere-spiser-stadig-for-meget-maettet-fedt 5
KORT NYT Besparelser i Regio Midtjyllad agriber kliiske diætisters faglighed Drik alkohol med måde. Mere ed 3 gestade dagligt øger risiko for leverkræft Regio Midtjyllads sparekatalog fra april 2015 lægger op til et farvel til tredjedel af regioes kliiske diætister. Der bebudes hele 17 opsigelser. Vi har set spareruder før mage gage. I Regio Midtjyllad blev 9 FaKD-medlemmer berørt af besparelser i 2008. Me vi mides ikke at have set, at et forslag til besparelser bygger på e helt forkert opfattelse af kliiske diætister som faggruppe. Kliiske diætister varetager diætbehadlig af erærigsrelaterede sygdomme. Det kommer ikke som e overraskelse for oge. Og det er faktisk lovfæstet i virksomhedsbekedtgørelses 1: Virksomhed som kliisk diætist omfatter diætbehadlig af erærigsrelaterede sygdomme så som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme, spiseforstyrrelser, sygdomsbetiget vægttab m.v., heruder såvel udformig af diæte som persolig vejledig af patiete. Kliiske diætister ka ud over diætbehadlige arbejde med kostvejledig til raske persoer med et sygdomsforebyggede formål. Behadlige foregår på regioeres sygehuse. Forebyggelse fider i meget vidt omfag sted i kommueres sudhedscetre og forebyggelsescetre. Det er derfor uhørt, år Regio Midtjyllad i sit sparekatalog begruder besparelsere med, at de 17 kliiske diætister arbejder med kostvejledig, der er e kommual opgave. Der er os bekedt ige kliiske diætister asat i Regio Midtjyllad, der arbejder med kostvejledig. Og vi udrer os over, at Regio Midtjyllad meer, at 17 asatte på sygehusee skulle have arbejdet med opgaver, der i årevis har hørt uder kommuere. Kommualreforme og de y sudhedslov trådte i kraft de 1. jauar 2007. Vi ka ikke afægte, at det er Regiosrådet, der har asvar for Regio Midtjyllads budget. Me Regiosrådet har også et asvar efter sudhedslove over for patietere. Og vi må forvete, at regiosrådet træffer sie beslutiger på et oplyst og et sagligt og korrekt grudlag. FaKD har de 4. maj 2015 fremsedt sit hørigssvar til regiosrådsformad Bet Hase. Sparekataloget har derudover affødt, at vi som foreig har hevedt os til miistere for sudhed og forebyggelse, Nick Hækkerup. Sudhedslove giver emlig mulighed for, at kliiske diætister ka arbejde uder tilskudsordiger (sygesikrig). Me det kræver, at miistere udarbejder regler om det. Vi syes, at tide er mode til at overveje sådae regler og tilbud. FaKDs hørigssvar er at fide på FaKDs hjemmeside www.diaetist.dk. Der skal ikke mere ed tre gestade om dage til at have i gruppe af persoer, der risikerer at få leverkræft. Det viser de hidtil største sammeligig af udersøgelser på globalt pla, som The World Cacer Research Fud har foretaget. The World Cacer Research Fud har geemgået 34 studier, hvor over 8 millioer persoer idgik. 24.500 af de persoer havde leverkræft. Også daskere idgik forskige. Lik XXXXX Sudhedsstyrelse abefaler fortsat, at kvider holder sig til maksimalt 7 gestade om uge, og at mæd holder sig til maksimalt 14 gestade, hvis ma vil have e lav risiko for at blive syg på grud af alkohol. 6
Ka vi så få Madro! Aretig, serverig og idtag af mad kræver tid, ro og rum. Disse elemeter er alle vigtige i forbidelse med måltider på hospitaler for at sikre, at made spises af dem ude mege appetit. Se video på: https://www.youtube.com/watch?v=emxuxl7h5gi&feature=youtu.be Selv mad af de bedste kvalitet har ige effekt, før de er spist. På Neurologisk Afdelig, Roskilde Sygehus har ma i forbidelse med et ph.d. projekt forsøgsvis itroduceret projekt Madro. Projekt Madro har til hesigt at idføre perioder af tid i forbidelse med frokost og aftesmåltidet, hvor al aktivitet, som ikke har relatio til måltidet, stoppes. Formålet har været at forbedre patieteres spiseoplevelse, år de er idlagt på Neurologisk Afdelig. Pricippere for projekt Madro er at frede måltidere ved at stoppe alle adre aktiviteter, år hovedmåltidere bliver afviklet. Derved bliver der sat fokus på patieteres måltider, og der er mulighed for at yde de tilstrækkelige hjælp til de patieter, der ikke ka spise ved ege hjælp. ANMELDELSER Sportserærig Boge er hevedt til dig, der som idrætsudøver eller sudhedsbeskæftiget øsker e dybere forståelse for kost og erærig i forbidelse med træig og forberedelse til kokurrece. Med udgagspukt i e grudlæggede behadlig af erærigs- og idrætsfysiologi præseteres yderligere emer som vægtøgig, vægttab, kosttilskud, spiseforstyrrelser med mere. Dertil kommer e uddybede forklarig vedrørede erærig til fysisk aktive bør, ældre samt vejledig til idrætsudøvere. Boge ideholder tre appediks, der omhadler grudlæggede fysiologi, erærigsfysiologi og træigsfysiologi emer, som boge løbede heviser til. For læsere ude relevat faglig bagrud samt de sudhedsfaglige, der øsker e faglig opfriskig vil e geemgag af disse appediks være relevate, før læsige påbegydes. Sportserærig er let og overskueligt opbygget og er god til at guide si læser. Ma idføres i, hvorfor boges forskellige emer er relevate at have kedskab til. Hvert kapitel afsluttes med e opsummerig af de vigtigste elemeter, så der skabes e sammehægede og vedvarede forståelse for stoffet. Med et kritisk blik bør det dog æves, at Sportserærig breder sig over flere iveauer, hvilket både har fordele og ulemper. Det første kapitel virker hevedt til ehver læser med e gruditeresse for emet, me som boge skrider frem, bliver det svært at se, hvorvidt stoffet er hevedt til fritidsmotioiste, elitesportsudøvere eller begge. Sportserærig er e tekisk bog, og flere dele af idholdet kræver e udervisigsbaseret idførig for at opå fuld forståelse. Derfor abefaler jeg primært boge til fagfolk, studerede eller adre med et grudlæggede kedskab til emet. Der vil dog alligevel også være iteressat vide at hete for de almet iteresserede læser, der øsker e bedre forståelse for si ege træig. Boge udkom i jauar 2015, er udgivet på Muksgaard og ameldt af Sae Rasmusse, kliisk diætiststuderede ved UC Syddamark. 7
KORT NYT NYE BØGER MODTAGET PÅ REDAKTIONEN Skriv til redaktioe på redaktoer@diaetist.dk, hvis du har lyst til at amelde e eller flere bøger. Tab 12 kilo på 12 uger Boge giver dig e kokret og effektiv træigs- og madpla. Du lærer at motivere dig selv til at holde fast i di vægttabspla og blive ispireret til at lykkes med at komme i mål. Boge ideholder bl.a. 49 sude og lækre, ærigsberegede opskrifter. Forfattere: Herik Duer og Stie Juge Albrechtse Udgivet: dato? Sider: 209 Forlag: Politikes Forlag Vejl. Pris: XXX kr. Diæt med MCT -tips og opskrifter til brug af MCTprocal og betaquik Diæt med MCT er skrevet med heblik på at give gode råd og vejledig til bør og vokse, der har problemer med at omsætte eller fordøje almideligt fedtstof. Der fides forskellige typer af specialprodukter, som ka tages i avedelse i dee situatio, fx olie, margarie, emulsioer og pulver. Dee bog omhadler avedelse og berigelse af mad- og drikkevarer med pulver og emulsio (MCTprocal og betaquik ), og de ideholder e række lækre opskrifter og emme tips til avedelse. Diæt med MCT - tips og opskrifter til brug af MCTprocal og Betaquik Forfatter: Mette Borre og Trie Levrig Sørese i samarbejde med Navamedic. Udkommet: april 2015 Sider: 63 Forlag: Muusmas forlag Hæftet rekvireres gratis hos Navamedic Bestillig ka ske til: ifodk@avamedic.com Nye regler for kadidatstudier på KU. Susae Bügel laver kort otitts (efter 1.5) Afsæt ca 8 lijer x X X x X x 8
ARTIKEL Ved årets folkemøde på Borholm taler FaKD medlemmeres sag. Vi argumeterer for vores eksistesberettigelse, samfudet ka bruge vores faglige ekspertise og vi er bladt adet med i paeldebatte E mæt kræftpatiet lever lægere Hvorda sikrer vi det bedste udbytte for patieter og samfud af medicisk behadlig? Udererærig og forebyggelse skal på Folkemødets dagsorde Af Mette Pederse, formad for FaKD, mp@diaetist.dk Med udgagspukt i vores missio og visio for 2015 vil vi skabe opmærksomhed om emer som udererærig, overvægt, forebyggelse og rehabiliterig på Folkemødet i Allige, hvor vi har e uik lejlighed til at komme igeem med vores budskaber. Her møder politikere borgere, erhvervsfolk og orgaisatioer uder uformelle former, og der er mulighed for åbe debatter. I e tid, hvor politiske budskaber helst skal leveres i é ekelt sætig, har de demokratiske dialog et bærede pricip i det daske demokratis lage traditio trage kår. Folkemødet er med til at uderstøtte dialoge og udvikle demokratiet. Folkemødet er også for os Det daske demokrati kedeteges ikke alee ved Folketigets partier, me også ved de utallige foreiger, orgaisatioer og græsrodsbevægelser, der er med til at sætte dagsordee. Dee traditio har høj prioritet på Folkemødet, og derfor har alle, der lever op til Folkemødets pricipper, mulighed for at skabe deres ege platform i et mødelokale, et telt eller uder åbe himmel. Det vil vi som di fagforeig også gøre. Det fokuserer FaKD på til Folkemødet FaKD er bladt adet optaget af følgede hovedemer: Ældre, udererærig og proteidrikke Bør og overvægt - forebyggelse og behadlig Forebyggelse og rehabiliterig Mediere har ofte blikket rettet mod de hovedemer, vi kocetrerer os om, og vores patietgrupper er på de politiske dagsorde. Dermed er vi på de politiske dagsorde, og edelig bliver vi stadigt oftere ævt som e ødvedig faggruppe frem for e faggruppe, der blot er rar at avede. I medlemmer ved, hvad I taler om, år de rette erærig til både bør, ældre og mage forskellige sygdomsgrupper bliver diskuteret. I er ekspertere, I er professioelle, og I har stor erfarig med klieter, borgere, patieter og pårørede. Og vi er stolte af alle jer, der idgår i diskussioer med politikere, der kotakter presse for at udbrede jeres holdiger, og som stiller op i diverse udvalg for at få jeres meiger frem. Hold jer aldrig tilbage det vil vi heller ikke gøre på Folkemødet! E mæt kræftpatiet lever lægere Vi har i skrivede stud e aftale med bracheetværket FMF (Fødevarer til særlige mediciske formål), hvor vi skal være med i e paeldebat, uder overskrifte E mæt kræftpatiet lever lægere Hvorda sikrer vi det bedste udbytte for patieter og samfud af de mediciske behadlig? Arragemetet fider sted lørdag d. 13. jui 2015 kl. 13.00 14.00 i Sudhedsparlametets telt. 9
Mad og etworkig Vi er iviteret med til Akademikeres grillarragemet, hvor midst 90 persoer deltager. Ud over at få oget at spise og drikke bliver der mulighed for at stifte ye bekedtskaber og ikke midst pleje de gamle. Akademikere er fælles talerør for 25 faglige orgaisatioer, der orgaiserer samfudets højest uddaede. FaKD er repræseteret i AC uder fællesrepræsetatioe DE 6, som består af: Beviser og udersøgelser FaKD vil gere bevise, at vores medlemmer gør e forskel både år det hadler om livskvalitet og ret samfudsøkoomisk. Me ofte er de kokrete tal og proceter ikke lige ved håde. Vi ka dog sige: Professor i Sudhedsøkoomi ved Syddask Uiversitet, Kjeld Møller Pederse, atager, at ældre udererærede mediciske patieter har e forebyggelig mer-liggetid på sygehusee på 3,4 dage i geemsit, og at atallet af ældre patieter med udererærig er kap 30.000 per år. I Damark atages det, at margialomkostige (i 2008 priser) er 1.726 kroer pr. ekstra segedag. I alt bereger professor Kjeld Møller Pederse, at meromkostige for mediciske patieter er 168 millioer kroer årligt i 2008 priser(1). I dag er cirka 40 procet af patietere på de daske hospitaler udererærede, og bladt dem forværres erærigstilstade hos 3 ud af 4, mes de er idlagt. Bladt kræftpatietere skyldes 20-30 procet af dødsfaldee udererærig og faktisk ikke selve kræftsygdomme(2). Udererærig er geerelt set et problem på hospitalere i Europa, hvor cirka hver fjerde af alle idlagte patieter er udererærede eller i risiko for at blive det. Det estimeres, at udererærig koster omkrig 1.275 milliarder kroer om året på tværs af alle sygdomsområder(3). Dokumetatio er yderst vigtig, vi ka ikke bare sige, at vi er e vigtig faggruppe, ude at der er uderbyggede beviser for effekte af vores arbejde. Heldigvis kommer der flere og flere studier og udersøgelser, som peger i de retig: Det er fx bevist, at det svarer sig økoomisk at avede diætister efter udskrivelse(4). Det er ligeledes bevist, at børefamilier for ku 5000 kr. årligt ka få diætistbehadlig og afhjælpe overvægt(5). Vores udfordrig vil altid være, at vi ift. adre faggrupper har sværere ved at bevise vores effekt med diætbehadlig som eeste markør på det høje evidesiveau, der kræves. Særligt jer, der arbejder med forebyggelse, vil have svært ved at dokumetere de tydelige effekt hurtigt. Me I må blive ved med at lave små udersøgelser og projekter, da disse er ødvedige fordi lidt er bedre ed igetig. Referecer 1. https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/udereraerig_publikatiosmallpdf.com.pdf 2. https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/stee_bach_ielse.pdf) 3. http://www.sudhedsguide.dk/da/temaer/alle-temaer/cacer-kraeft/ kraeft---forebyggelse-og-sudhedsfremme-/eraerig-er-vigtig-uderkraeftbehadlig-fakta-om-udereraerig-og-kraeft---/ 4. http://www.herlevhospital.dk/effect/meu/research/previous+projects/followup+home+visits+with+registered+dieticias.htm 5. http://www.diaetist.dk/media/2048/slutrapport%20b%c3%b8r%20i%20 behadlig%20hos%20di%c3%a6tister.pdf 10
FAKTA Visio 2015-2020 FaKD skal sikre og vedligeholde si positio som de foretruke faglige sudhedsorgaisatio ved faglige, fagpolitiske og fagforeigstiltag. Fagpolitisk er visioe, at: erærigsprofessioelle vælges til diætbehadlig, forebyggelse og sudhedsfremme der forhadles overeskomst med Sygesikrige FaKD er de foretruke faglige sparrigsparter ide for erærig FaKD er repræseteret i faglige relevate fora Vi vil debattere og argumetere Der er fra regeriges sudhedsudspil Jo før - jo bedre. Tidlig diagose, bedre behadlig og flere gode leveår for alle lagt op til, at vores medlemmer bør trække i arbejdstøjet! Me samtidig spøger besparelser, fyriger og maglede gebesættelser af stilliger. Det ryster mage medlemmer, år erærigsprofessioelle trues med besparelser, for hvor er det lige, vi sparer? Det ka måske se pæt ud i et budget, me i det store billede er det svært at fide meige. FaKD vil fortælle, at det batter, år vores medlemmer udøver erærigsterapi på e hospitalsafdelig. Økoomisk set er der ikke udsigter til opormerig, me vi saver stadig de gode argumeter for at edskære. FaKD ved, at vores medlemmer er orgaiseret uder forskellige forhold ude i regioere og særligt på hospitalere. Vi har behov for dokumetatio for, at der er fordele ved at asætte vores medlemmer både som asat i køkkeere, og som afdeligsasat. Hvorfor meer I fx, at det er bedst at være orgaiseret uder e serviceafdelig - eller hvorfor meer I, det er bedst at være asat på e medicisk afdelig? Fordelee kue både vises overfor diverse direktioer og ka være alt lige fra godt tværfagligt samarbejde med både køkkeer og afdeligere, samt forkortede idlæggelsesdage for patietere, bedre erærigstilstad på hospitalere og større patiettilfredshed ift. madserverige. I keder selv jeres succes. Hvis ogle af vores medlemmer har oplevet eller keder til e succeshistorie om, hvorda vi med gode resultater ka orgaisere os på hospitalere, vil FaKD meget gere høre fra jer. Vi vil vise, hvor meget vi bakker op om de kommuer (fx Frederiksberg kommue, Fåborg-Midtfy kommue og Aarhus kommue), der allerede er i gag med e geemtækt pla om at avede vores faggrupper til for eksempel de ældre og de udererærede. Det ære sudhedsvæse ka ideholde e masse fordele. Vi håber, der statistisk bliver målt på resultatere, så I ka få bevist jeres gode arbejde. Gyger og karruseller E udregig siger, at der ka spares 40 millioer ved at fjere tilskuddet på apotekeres proteidrikke, og i stedet lade patietere gå på jagt i supermarkederes køleskabe. Me glemmes der ikke oget? Burde patiete ikke først hevises til e diætist eller e ade professiosbachelor i erærig og sudhed, der ka vejlede om, hvorda op-erærige ka blive e succes? É tig er emlig sikkert: Hvis ma ikke kommer udererærig til livs, så spares der itet ved at fjere tilskuddet. Hvis ma fra politisk håd vil skabe besparelser på at fjere tilskud til proteidrikke, så meer vi, at der i stedet skal gives e diætisthevisig. Ete via kommuere, eller der skal oprettes e ordig med de offetlige sygesikrig, for at borgere og patiete ka få et forløb hos e privat praktiserede diætist. Ulighed i kommuale sudhedstilbud Der er fortsat ikke lighed i sudhed, da ikke alle kommuer har es tilbud. I 2015 idføres forløbsplaer jf. fiaslovsaftale 2015. Disse forløbsplaer skal give patieter med udvalgte kroiske sygdomme et overblik over deres forløb. Sudhedsfaglige ka fide alle kommuale patietrettede forebyggelsestilbud på sudhed.dk. De beskrives som sudheds- og forebyggelsestilbud (SOFT). FaKD vil kræve, at tilbuddee ideholder esartet faglig kvalitet. Vi er allerede godt på vej. Vi idgår fortsat i parterskaber, hvor vi har e stemme og et godt FaKD vil gere bevise, at vores medlemmer gør e forskel både år det hadler om livskvalitet og ret samfudsøkoomisk 11
Igagværede fra FaKD: samarbejde. Disse er måltidsparterskabet, saltparterskabet, fuldkorsparterskabet, kost og cacer, øglehulsmærkig og UVBA. Vi er iviteret med på embedsmadspla, år reformarbejdet med de sudhedsfaglige professiosuddaelser skal diskuteres. Uddaelseschefer og ledere på professioshøjskolere, Damarks Lærerforeig, Kost og Erærigsforbudet og FaKD mødes og drøfter det foreståede kokrete reformarbejde med professiosbacheloruddaelsere i erærig og sudhed over 2015. FaKD vil i samarbejde belyse alle sider af de kompetecer, som erærigs og sudhedsfaglige professiosbachelorer skal kue have for at kue matche fremtides arbejdsmarked. Sudhedsstyrelse har i foråret kotaktet os for at bede om vores deltagelse i idtil videre -, to arbejdsgrupper: 1) Arbejdsgruppe vedrørede forløbsplaer for meesker med diabetes type 2 Med fiaslove for 2015 tilføres sudhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de æste fire år til e styrket prioriterig af sudhedsområdet med vægt på bladt adet kroisk sygdom. Heri idgår iitiativer i forhold til udviklig af forløbsplaer for kroisk sygdom, målrettede sudhedstjek, e atioal satsig i forhold til lugesygdomme og fast tilkyttede sygeplejersker til de svageste patieter. Op mod 320.000 daskere skøes at have diabetes type 2. Kosekvesere for de ekelte ka være store, og de samfudsøkoomiske omkostiger er betydelige. Vi håber selvfølgelig, at vores faggrupper bliver tækt med I forløbsplaere for diabetespatietere. 2) Arbejdsgruppe vedr. abefaliger for kommuale rehabiliterigstilbud Forløbsplaere skal give patieter med kroisk sygdom overblik over deres forløb i form af fx behadlig, træig, patietuddaelse, støtte til evetuelle livsstilsædriger. Som led i iitiativet stilles der samtidig krav til sudhedsvæseets aktører i forhold til kvalitete i idsatse. Sudhedsstyrelse er i forbidelse med udarbejdelse af forløbsplaer asvarlig for at udarbejde abefaliger for kommuale rehabiliterigstilbud. Abefaligere skal bidrage til at skabe e effektiv kommual rehabiliterigsidsats af høj kvalitet for meesker med kroisk sygdom Abefaligere skal således dels styrke kvalitete af de kommuale tilbud og dels sikre esartede tilbud på tværs af ladet. Vi ser dette meget positivt, så ulighed i sudhed ka miimeres. Vi har store forhåbiger til disse arbejdsgrupper og de jobs, de forhåbetlig bør medføre. Forum for udererærig FaKD er også aktør i Forum for Udererærig, der arbejder politisk for e forakrig af e styrket, blivede, tværgåede- og faglig idsats til forebyggelse af udererærig i Damark. Der skal fides varige løsiger på de udbredte udererærig bladt ældre og patieter i Damark. Forum for Udererærig skal: styrke de offetlige debat om udererærig mellem patieter, ældre, adre udsatte grupper, fagfolk og politikere, og derved sikre politisk hadlig i forhold til at reducere atallet af udererærede daskere og atallet af daskere, som er i risiko for at blive udererærede facilitere, at aktørere i Forum idgår i kokrete idsatser på tværs af Forum Forum for Udererærig mødes 4-6 gage i løbet af 2015 og primo 2016. FaKD har bestemt oget på hjerte, og derfor prioriterer vi at tage afsted til Folkemødet og opleve og påvirke Damarks festival om samfudets muligheder og udfordriger - med jer medlemmer i takere. 12
FOKUS Overvægt og udererærig er et problem for patieter og borgere og koster Damark milliarder. Vi har spurgt politikere hvorda de forholder sig til disse erærigsrelaterede problematikker. Udererærig og overvægt koster Damark milliarder Udererærig koster det daske samfud 6 milliarder kroer. Tallet er 2 milliarder kroer, år vi taler overvægt. Hvorda forholder sudhedsordførere, Kommueres Ladsforeig og Daske Regioer sig til det faktum? Præcise svar svæver i lufte, og alle har travlt med at kaste abe videre - til de adre. Af jouralist Naa Toft Damark bliver både tykkere - og tydere. Og det er dyrt: Udersøgelser peger på omkrig 8 milliarder kroer. De 2 milliarder fider vi i sudhedsvæseets merudgifter, fordi et stigede atal daskere bliver mere og mere overvægtige. Især bladt de ygre geeratio får BMI et hele tide et øk opad. Således viser de yeste tal fra Sudhedsstyrelses Børedatabase, at 12,8 procet af de seeste årgag af bør i idskoligsaldere er overvægtige. Det svarer til lidt flere ed hvert ottede bar. Samme scearie gør sig gældede, år vi besøger ladets sygehuse eller tager med på plejehjem eller i hjemmepleje: 30 procet af de patieter, der er idlagt på et af ladets sygehuse, taber sig, mes de er idlagt. Halvdele af de ældre i hjemmepleje og på plejecetre har et BMI, der er uder det abefalede. 20 procet er udereræret, og kap hver sjette plejehjemsbeboer er så udervægtig, at det ka resultere i depressioer, akutte ifektioer og høj dødelighed. Udererærig koster det daske samfud 6 milliarder kroer. Situatioe er ikke y, så Diætiste satte sig for at forholde e række af ladets sudhedsordførere, deræst repræsetater fra Kommueres Ladsforeig og Daske Regioer med det faktum, at Damark står over for e række store sudhedsmæssige udfordriger: Hvad tæker de? Hvad vil de gøre? Hvad er deres strategi? Hvem bærer asvaret? Præcise svar udeblev. Alle havde travlt med at fremføre de påstad, at det ikke alee er dem, der står med det fulde asvar. E af sudhedsordførere, Flemmig Møller Christese fra Socialdemokratiet, skubbede pile tilbage, så de pegede mod Foreige af Kliiske Diætister: Kom id i kampe, lød has opfordrig: Vær lidt mere offesive. E tig er, hvad vi fra politisk hold ka gøre. Noget adet er, at de her kamp også skal vides ved, at I råber lagt mere op, ed I har gjort hidtil. 13
Skarpe spørgsmål til sudhedsordførere Flemmig Møller Mortese, Socialdemokratiet (S) 1 Du har tidligere udtalt, at der er politisk lydhørhed, me at politikere ikke keder løsige på de erærigsmæssige udfordriger, vi står overfor? Hvad meer du med det? - Der er virkelig mage politikere, der ikke har et faktuelt billede af de udfordriger, vi står overfor. Både i det kommuale system og her på Christiasborg. Jeg saver, at fagpersoere - jer - er mere offesive i mediere, så de her historier ka komme ud. Jeg har e faglighed (Flemmig Møller Mortese er uddaet sygeplejerske, red.), me det er der ikke mage, der har. 2 Hvis du har e faglighed, ka ma også sige, at du har et større asvar for også at råbe die kolleger op? - Det er ikke mig, der er leder i hverke regioer eller kommue. Hvis jeg sad som udvalgsformad i e af ladets kommuer ville jeg sige: Hallo, de mad vi serverer, og de orgaiserig vi har, de holder ikke. 3 Så du siger, det ikke er e politisk opgave? - Det er også e politisk opgave. Faktisk har de her regerig prioriteret at lave e række atioale kliiske stadarder på det her område. 4 Me der er jo ikke tilført flere ressourcer. Tværtimod? - Jeg meer ikke, at det er flere ressourcer, der skal til. Opgave ligger i kommuer og regioer. De har de ressourcer, der er ødvedige. Det er fagpersoere på det her område, der skal komme lidt mere id i kampe. 5 Professor Jes Kodrups påstad er, at det er fit med vejlediger og pjecer. Me det ha saver er at vejledigere bliver implemeteret. Hvad ka du gøre for at skubbe på her? - Det er også mi koklusio, at implemeterige halter. Me ige, det er måske lidt frækt sagt, me det her skal drives af faglighed. Kom u id i kampe, diætister. Og så vil jeg sige, at jeg tror, de forøde vide eksisterer i regioere. Det er i kommuere, det halter. 6 Du skubber abe videre til kommuere? - Det er ikke et spørgsmål om at lægge asvaret fra mig. Vi bærer allesamme e del af asvaret. Ressourcere er der i regioere og kommuere, me jeg aerkeder, der er ikke oget quick fix her. Liselotte Blixt, Dask Folkeparti (DF) 1 Udererærig og overvægt har været et problem læge. Hvad skal der til for at hive det lægere op på de politiske dagsorde? - Det har jeg forsøgt talrige gage. Me det er som at bake i e dye eller tale til e dør. I mi kommue (Greve, red.) har vi politisk fået vedt skude. Me det har så også taget ti år. Sidste skud på stamme er, at der er frit madvalg, så ma også ka spise ude - samme med adre. Det er jo oget, vi ved; ældre spiser mere, hvis de ikke er alee. 2 Hvad er hovedproblemet, 4 Så hvad gør du u? som du ser det? - Økoomi. Pege, simpelthe. Især kommuere er spædt hårdt for. Og så er det ikke sudhed og erærig, der står højest på prioriterigsliste. Fra DF har vi sagt, at vi gere sætter pege af, til at alle de ye sygehuse, supersygehusee, får bygget køkkeer. Det gør ma jo ikke u. Me der er jo tale om e egagsivesterig. Det ville vi gere være med til. 3 E tig er at pege på, hvad alle adre ikke gør. Me hvad gør du selv for at sætte det på dagsordee? - Jeg har råbt op. Udfordrige er, at e sudhedsmiister også er lavt rageret i miisterhierarkiet. Problemet er, at alt bliver oget med at slukke ildebrade i stedet for at lave e atioal, sammehægede sudhedsidsats. Som jeg ser det, er det især også kommuere, der saver økoomi til for alvor at kue gøre e forskel. - Jeg vil først og fremmest getage kravet om, at sygehusee bør have deres ege køkkeer. 5 Kritikke går også på, at mage vejlediger og retigslijer ligger og samler digitalt støv. Hvad er di kommetar til det? - Det er rigtigt. Det gør ma med mage politikker. De bliver udarbejdet, og så sker der ellers igetig. For mig at se skal vi sørge for, at lagt mere af det vi gør bliver evalueret, så vi ret faktisk ka lave værktøjer, der ka bruges af adre - på tværs af regioer, på tværs af kommuegræer. 14
FACTS, VI PRÆSENTEREDE FOR SUNDHEDS- ORDFØRERE, DANSKE REGIONER OG KOMMUNERNES LANDSFORENING. Özlem Cekic, Socialistisk Folkeparti (SF) 1 6 milliarder på grud af udererærig. 2 milliarder i merudgifter på grud af overvægt. Og situatioe er ikke y. Hvorfor bliver der ikke gjort oget fra politisk hold? - Der er e klar udervurderig fra politisk hold i forhold til at forstå, hvilke problemer vi står overfor. Det oplever jeg i hvert fald. Det er ikke hele forklarige, me vi lever i et kaloriesamfud, hvor folk er bage for at putte sukker på deres havregry. Der er e større accept af og e idealiserig af det her med at være tyd. Det er simpelthe et tabu at sakke om, at folk er udervægtige. 2 Så idylliserige af det her med at være tyd er også med til at udervurdere problemet med udervægtighed? - Præcis. Det der skal til er også e holdigsædrig, så ma ikke går i selvsvig over e sukkerpolitik i e børehave. 3 Me der ligger også et politisk asvar her. Hvad gør I for at sætte det på dagsordee? - Vi er mage, der bærer et asvar. Me det er mit idtryk, at mage politikere ikke forstår problemets omfag. Forebyggelse er ikke top of mid i politikeres bevidsthed på det her område. Me hvad skal der til? - Regioere skal begyde at prioritere det her med at veje patietere, år de skrives id - og ud. Mage sygeplejersker tager et blodtryk, me de vejer ikke folk. Persoalere bør være mere bevidste om, at vægt betyder oget. Dertil kommer, at lagt det meste af de mad, der serveres, ikke smager godt. Det er et kæmpe problem. Og et problem, der bør løftes af regioere. Meget tyder bare på, at regioere ikke gør e dyt ved det her. Me hvad vil du gøre? - Det jeg ka gøre er at opfordre miistere til at lave e atioal hadlepla på det her. I samarbejde med regioere og kommuere. Problemet er jo, at der ikke er e strategi. Der er ikke oge pla. I bud og grud kræver det e sudhedsmiister, der gider gøre oget. Det sker tilsyeladede ikke. 6 Så du vil tage det op med de relevate miistre? - Hvis I skriver artikle og beder mig spørge miistree, vil jeg gøre det i e spørgetime og stille spørgsmålet til Mau Saree og Da Jørgese: E tig er e hvidbog. Noget adet er opfølgig og implemeterig: Hvad har I tækt jer at gøre? Det gør jeg gere. Kilder 1. Professor Jes Kodrup og rapporte: Udererærig. Det skjulte samfudsproblem, Kost og Erærigsforbudet, 2014. 2. Sudhedsstyrelse samt rapporte Udererærig. Det skjulte samfudsproblem, Kost og Erærigsforbudet, 2014. 3. Professor Kjeld Møller Pederse: Sudhedsøkoomi ved udererærig bladt ældre i udgivelse Perspektiv, 2013. 4. Udererærig. Det skjulte samfudsproblem, Kost og Erærigsforbudet, 2014 og rapporte Patieters oplevelser af made, Regio Hovedstade, ovember 2014. 5. Professor Jes Kodrup, Professor Kjeld Møller Pederse. 6. Rapporte: Udererærig. Det skjulte samfudsproblem. 7. Effect of utritioal support o cliical outcome i patiets at utritioal risk Cliical Nutritio, Jes Kodrup et.al 4 5 UNDERERNÆRING 1. Udererærig koster det daske samfud 6 milliarder kroer. Der er potetielt 1,8 milliard kroer at spare (1). 2. Halvdele af de ældre i hjemmepleje og på plejecetre har et BMI, der er uder det ideelle. Et tal, der er et par år gamle, fortæller, at 225.000 i hjemmepleje og på ældrecetre er udervægtige. 20 procet er udererærede (2). 3. Op mod hver sjette plejehjembeboer er så udervægtig, at det går ud over eve til at være selvhjulpe og ka resultere i depressioer, lavt socialt egagemet, akutte ifektioer og høj dødelighed (3). 4. 30 procet af dem, der bliver idlagt, taber sig (4). 5. At tabe sig ved idlæggelse øger risikoe for geidlæggelser og flere både psykiske og adre fysiske følgesygdomme (5). 6. Hvis ma erærer patietere ordetligt, ka ma halvere geidlæggelsere de æste 3 måeder (6). 7. Tre sygehuse - Rigshospitalet, Hobro, Nykøbig Falster lavede e itervetiosudersøgelse, der - ved e idsats der bladt adet ivolverede de kliiske diætister - fik det resultat, at 80 procet af de idlagte åede deres midstebehov for eergi (7). Se kilder i boks ederst til vestre. OVERVÆGT 1. I følge Sudhedsstyrelse er overvægt et stigede problem for folkesudhede. Hvert 8. bar vejer således for meget. Samtidig er forekomste af overvægt steget markat, især bladt ygre aldersgrupper. 2. Side 1987 ses e væsetlig stigig i forekomste af overvægt bladt vokse, især bladt de ygste aldersgrupper (16-44 år). I dee periode er adele af vokse med svær overvægt fordoblet (baseret på ladsdækkede data). 3. 47 procet af de vokse befolkig (16 år eller derover) er overvægtige. Således er 33 procet moderat overvægtige, mes 13 procet er svært overvægtige. Markat flere mæd ed kvider er moderat overvægtige, mes der ikke er æveværdig køsforskel i adele af borgere med svær overvægt. Forekomste af overvægt stiger med aldere for begge kø dog ku op til 75 år (baseret på ladsdækkede data). 4. 1.300-1.400 vokse dør hvert år af sygdomme relateret til overvægt, svarede til to procet af alle dødsfald. 5. I 2005 blev sudhedsvæseets ettoomkostiger som følge af overvægt opgjort til 1.473 mio. kr. I 2012-priser svarer det til 1.691 mio. kr. Hvis ma tager højde for befolkigstilvækst samt e stigig i adele af borgere med overvægt, estimeres de årlige ettoomkostiger for sudhedsvæseet til 1.988 mio. kr. 39. Kilde: Sudhedsstyrelse. 15
FOKUS Daske regioer: Vi arbejder seriøst med erærig, me ka forbedre os Næstformad i Daske Regioer og formad for sudhedsudvalget, Carl Holst, uderstreger, at der er fokus på både uder- og overvægt. - Jeg idrømmer dog gere, at vi ka forbedre os edu mere, lyder det. Af jouralist Naa Toft - Idledede og helt geerelt ka jeg fortælle dig, at vi har fokus på de temaer, du spørger id til. Såda idleder Carl Holst si mail til Fagbladet Diætiste, der har sat æstformad, regiorådsformad for Regio Syd og ikke midst formad for sudhedsudvalget i Daske Regioer stæve for at tale om de erærigsmæssige udfordriger, der er i det daske samfud. Ha uderstreger, at regioere over e bred kam arbejder seriøst med erærig og fremhæver idledigsvis to ye iitiativer: For det første er de ye sudhedsaftaler for 2015-2018 etop godkedt. Her er også aftalt e idsats om samarbejde på tværs af sektorere omkrig erærig. Et særligt fokusområde er erærigsscreeig, så ma ka reducere atallet af både idlæggelser og ikke midst geidlæggelser. For det adet har Regiosrådet (i regio syd, hvor Carl Holst er regiosrådsformad, red.) besluttet at sætte fokus på forebyggelse af overvægt. Lyste til at spise 30 procet taber sig, år de er idlagt på et af ladets sygehuse. Det forklarer professor Jes Kodrup fra LIFE - Det Biovideskabelige Fakultet. Carl Holst forklarer, at der er flere iitiativer på forskellige sygehuse, der arbejder med at få især ældre, småtspisede patieter til at idtage mere mad. - Vi arbejder med flere tiltag, der ligger ud over de erærigsscreeig, jeg allerede har fortalt om, siger Carl Holst og æver, at ma på geriatrisk afdelig på OUH har byttet rudt på madplaere, så de varme mad kommer til frokost. På det ye sygehus i Aaberaa har ma idrettet e restaurat, hvor ma ka bestille a la carte, ligesom der er måltidsvoge, der står på afdeligere døget rudt. E idé der ifølge Carl Holst også skal implemeteres i psykiatries ye byggeri i Aaberaa og Søderborg i løbet af de æste par år. Samtidig er æstformade ikke bleg for at idrømme, at der er plads til forbedriger: - Vi arbejder meget seriøst med erærig i regioere. Jeg forveter, at vi ide året er omme har e beslutig i Regiosrådet og e samarbejdsaftale med kommuere og alme praksis klar. Jeg idrømmer dog gere, at vi ka forbedre os edu mere, lyder det fra Carl Holst. 16
- Det er lyste til at spise, der skal stimuleres, fortæller Carl Holst. Ha æver samtidig, at sygehusee arbejder på at implemetere et kostprogram, der bliver koblet direkte id i patietjourale. Her er det meige, at patietere selv taster deres ege diagose id, deres BMI og får forslag til retter, de ka vælge - og hete i restaurate. FaKD meer... Giv erfarigere videre Det er etop de samlede koordierede idsats på tværs, der bliver fremhævet som e af de særligt store udfordriger, år det kommer til både uder- og overvægt i Damark. Det fremfører især professor Jes Kodrup. Ifølge professore er der iitiativer hist og pist, me e stor fælles strategi glimrer ved sit fravær, ligesom erfariger fra projekter, der har vist sig effektive i forhold til f.eks. at få ældre til at tage på i vægt uder idlæggelser, ikke bliver givet videre. Hvorfor ikke udbrede de gode erfariger, spørger Jes Kodrup. Svaret fra Carl Holst er dog kort. - Jeg keder ikke de kokrete projekter, me hører gere på de erfariger, de har gjort sig, skriver ha og heviser samtidig til de ye sudhedsaftaler. - Her har vi etop forpligtet os til at samarbejde bedre med kommuere på det her område. Det er et udtryk for, at vi tager området seriøst, skriver Carl Holst. De påstad møder dog kritik fra professor Jes Kodrup: Ige i ledelseslaget siger: Det her (udererærig, red.) er e vigtig opgave. Her er Carl Holst dog ueig. - Vi har dygtige sudhedsprofessioelle på vores sygehuse. Jeg ved, at de ser erærig som et vigtigt elemet i behadlige. F.eks. har ma på Sygehus Søderjyllad edsat et erærigsudvalg, hvor der både sidder læger, diætister og adre. Sygehusdirektioe deltager også i møder. Det ledelsesmæssige fokus er helt cetralt, lyder det fra Carl Holst. Borgeres og patieteres eget asvar Uder- og overvægt koster det daske samfud milliarder af kroer ifølge Jes Kodrup. Carl Holst vil gere tage si del af asvaret, me udersteger, at de ikke påtager sig det alee. - Jeg vil gere uderstrege, at patieter og borgere selv har et asvar for at spise sudt og udgå overvægt eller udererærig. Vi tager vores del af asvaret, me der er mage tig, der spiller id, år vi taler erærig. Det er med adre ord komplekst. Så hvad er æste skridt? - Vi skal hele tide være opmærksom på ye tiltag som f.eks. de gode erfariger fra Rigshospitalet, Herlev og Nykøbig Falster. I forhold til fedmeproblematikke prøver vi at skabe et edu bedre samarbejde med kommuere, så vi får ogle løsiger, der er forakret i både regioalt og kommualt regi. 17
FOKUS Kommuer: Flere parter skal arbejde samme I kommuere ka vi ikke løse problemere alee. Vi har brug for hjælp fra state, erhvervslivet, uiversiteter og borgere for at fide ye løsiger, siger formad for KL s sudhedsudvalg, Thomas Adelskov. Af jouralist Naa Toft Overvægt og udervægt er komplekse problematikker, hvor der ikke fides oge emme løsiger, og hvor der magler vide om, hvad der skal til for at løse problemere. Såda lyder det fra Thomas Adelskov, formad for Kommueres Ladsforeig, KL s sudhedsudvalg. Ifølge ham er udfordrigere ikke ogle, KL ka løse alee. Nye løsiger skal fides i samarbejde med e lag række adre aktører. Overvægt er bladt adet også et resultat af et lagt større udbud af slik, fastfood og sodavad, forklarer Thomas Adelskov. Det frister jo børee og familiere. Vi er også blevet lagt mere stillesiddede. Vi tilbriger lagt flere timer fora e skærm, trasporterer os mere i bil og har mere mekaisk hjælp til husholdige, og Vi har brug for at tæke e sudere livsstil id i e modere livsstil. Her har vi brug for hjælp fra state, erhvervslivet, uiversitetere og borgeree for at fide ye løsiger, siger Thomas Adelskov. Forældree har et asvar Når det drejer sig om overvægt, er det kommues opgave at hjælpe bør og forældre godt på vej ved at støtte op om e sudere livsstil, skriver Thomas Adelskov. Kommuere gør bladt adet et stort stykke arbejde med at vejlede familiere i sude mad- og motiosvaer geem sudhedspleje. I dagtilbud arbejdes der målrettet på, at børee lærer glæde ved at være fysisk aktive og spise sudt. Med skolereforme er motio og bevægelse også blevet e itegreret del af alle børs skoledag, forklarer Thomas Adelskov, der dog uderstreger forældreasvaret. Det er dem, der skal lære deres bør sude vaer, poiterer Thomas Adelskov, der dog samtidig veder tilbage til det faktum, at overvægt og udervægt er komplekse problematikker, og at der i særdeleshed bør arbejdes på at idsamle vide om, hvad der virker. Kommuere har i de sidste 2 1/2 år arbejdet på at implemetere Sudhedsstyrelses forebyggelsespakker. Vi bidrager gere til, at der kommer y vide om effektive idsatser, me vi har behov for, at uiversitetere i højere grad tilpasser deres forskig til de kommuale praksis for at geere y vide og løsiger, lyder det fra Thomas Adelskov. Nye værktøjer i alle ladets kommuer Hvad agår udererærig, aerkeder Thomas Adelskov, at det er et reelt problem og fremhæver især ældregruppe. - Det skal vi tage meget alvorligt, skriver ha. Det samfudsøkoomiske aspekt er jo e tig, me vi skal primært gøre e stor idsats, fordi udererærig giver dårligere helbred og livskvalitet for de ramte ældre. På spørgsmålet om, hvad der kokret bliver gjort fra kommualt hold, skriver Thomas Adelskov: Årsagere til udervægte og løsiger på, hvorda appetitte kommer tilbage, skal fides i samråd med de ældre og de pårørede. Borgere i eget hjem og på plejehjem er borgere i ege bolig. De ældre har selv ret til at bestemme, hvilke mad de vil spise, ligesom reste af befolkige har. Thomas Adelskov påstår, at kommuere har et øget fokus på mades erærigsmæssige kvalitet og de ældre borgeres risiko for at udvikle udererærig. Det er mit idtryk, at alle kommuer arbejder med e eller ade form for metode til opsporig af udererærig. 18
Medic
NCP KLUMMEN NCP Dokumetatio, dokumetatio og atter dokumetatio - er det virkelig så vigtigt? Af Sofie Wedelbo, kliisk diætist og NCP-ørd, privat@sofiewedelboe.dk Ja, selvfølgelig skal vi dokumetere vores diætbehadlig og erærigsvejledig. Både til os selv og til de kolleger, som evt. skal overtage vores klieter. Og vi skal vise vores tværfaglige samarbejdspartere og vores ledere, præcis hvad det er, vi ka som erærigsprofessioelle. Som kliisk diætist har ma jouralførigspligt (Miisteriet for Sudhed og forebyggelse 2013, Jouralførigsbekedtgørelse BEK r. 3 af 02/01/2013), det gælder ikke for de øvrige professiosbachelorer i erærig og sudhed (PBES). Det ka dog abefales, hvis NCP bruges som metode. Dokumetatio er e vigtig del af NCP. Det er e del af hvert ekelt tri, og det beskrives, at der både skal dokumeteres og begrudes, hvad der gøres - og ikke gøres - i forbidelse med diætbehadlig og erærigsvejledig. E del af dette er at dokumetere, hvorfor det er vigtigt at gå videre til det æste tri og give e videskabelig begrudelse for hvorfor/ hvorfor ikke. De amerikaske diætistforeig, AND (Academy of Nutritio ad Dietetics) abefaler ikke e bestemt måde at dokumetere NCP. Det vigtigste er, at termiologie bruges, og at alle 4 tri i NCP er dokumeteret. De ekelte tri Tri 1, erærigsvurderige, skal dokumetere alle de data, du meer er relevate for de ekelte kliet, og ku de data. Alt der dokumeteres skal bruges i erærigsitervetioe. Du skal dokumetere, hvilke retigslijer du bruger til at sammelige data med, fx Natioal Kliisk Retigslije (NKR), ESPEN guidelie eller FaKD rammepla. Tri 2, erærigsdiagose, er dokumetatio af hele redegørelse for erærigsdiagose og alle de erærigsdiagoser, du observerer. Dvs. at der sagtes ka være flere, der skal dokumeteres i samme otat. Tri 3, erærigsitervetioe, skal ideholde e erærigsabefalig baseret på gældede retigslijer, de målsætig du har fastsat i samarbejde med kliete, og e prioriterig mellem erærigsdiagosere baseret på klietes målsætig og behov. Derudover skal du dokumetere de itervetioer, du iværksætter. Tri 4, erærigsmoitorerig og evaluerig, skal udvælge og dokumetere de idikatorer, der skal moitoreres, og hvorda dataidsamlig skal foregå. For hver idikator skal der fastsættes succeskriterier for at kue evaluere effekte af erærigsitervetioe. Brug e skabelo E måde at tvige NCP id i si dokumetatio er at bruge e skabelo. Det hjælper til at sikre, at ma har husket det hele og til, at dokumetatio af es diætbehadlig/ erærigsvejledig er esartet fra gag til gag. Når først skabeloe er på plads, er det lettere at tæke NCP id i alle samtaler. Jeg hører ofte, at det er svært at få NCP til at passe id i de dokumetatiosform, ma allerede har til rådighed. Dog har jeg edu ikke set et system, hvor det ikke ka lade sig gøre. Her ka det hjælpe, at ma på samme arbejdsplads beslutter, hvorda de ekelte tri dokumeteres. Det optimale er selvfølgelig et system med overskriftere fra NCP, gere med flere rullefelter, så der bare skal vælges idikatorer, e erærigsdiagose og e itervetio. Idtil dette sker, må vi bruge de systemer, vi har til rådighed. AND har udarbejdet et elektroisk jouralsystem, som ka købes og bør kue tilpasses de ekelte jouralsystemer. Mi Iitial samtale: Iitial diætbehadlig ved ERNÆRINGSVURDERING Relevate data (=idikatorer) ERNÆRINGSDIAGNOSE... relateret til dokumeteret ved ERNÆRINGSINTERVENTION Erærigsabefalig: Prioriterig: Målsætig: Udervist i: Vi aftaler: Udleveret: Opfølgig: ERNÆRINGSMONITORERING OG EVALUERING Idikatorer og succeskriterier: Moitorerig af (idikatorer) med heblik på (succeskriterier) ved hjælp af (metode til at idsamle data) Pt. er iformeret om oveståede og samtykker til pla 20